|
6.2.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 105/2010
af 5. februar 2010
om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler for så vidt angår ochratoksin A
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer. |
|
(2) |
Den 4. april 2006 vedtog Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, der er nedsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), efter anmodning fra Kommissionen en opdateret videnskabelig udtalelse om ochratoksin A i fødevarer (3) i overensstemmelse med de seneste videnskabelige oplysninger og fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 120 ng/kg lgv. |
|
(3) |
Det foreskrives i forordning (EF) nr. 1881/2006, at det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i fødevarer såsom anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, krydderier, kødprodukter, grøn kaffe, øl og lakrids samt i en ændring af de nuværende grænseværdier, navnlig for ochratoksin A i tørrede druer og druesaft, vil blive vurderet i lyset af den videnskabelige udtalelse, EFSA afgav for nylig. |
|
(4) |
På grundlag af EFSA's udtalelse synes de nuværende grænseværdier at være passende til at beskytte folkesundheden, og de skal bibeholdes. Hvad angår de fødevarer, der endnu ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1881/2006, blev det anset for nødvendigt og hensigtsmæssigt for beskyttelsen af folkesundheden at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i de fødevarer, der bidrager væsentligt til eksponeringen for ochratoksin A (hele befolkningen eller sårbare befolkningsgrupper eller en betydelig del af befolkningen), eller for de fødevarer, der ikke nødvendigvis bidrager væsentligt til eksponeringen for ochratoksin A, men hvor det er dokumenteret, at der kan findes et meget højt ochratoksin A-indhold i disse varer. Der bør i disse tilfælde fastsættes en grænseværdi for at undgå, at sådanne meget stærkt forurenede varer kommer ind i fødevarekæden. |
|
(5) |
På grundlag af de foreliggende oplysninger synes det ikke at være nødvendigt for beskyttelsen af folkesundheden at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, kødprodukter, herunder spiselige slagtebiprodukter og blodprodukter, samt hedvine, da de ikke bidrager væsentligt til eksponeringen for ochratoksin A, eller da der kun sjældent er konstateret et højt indhold af ochratoksin A i disse varer. Med hensyn til grøn kaffe og øl kontrolleres indholdet af ochratoksin A allerede på et andet og mere hensigtsmæssigt tidspunkt i produktionskæden (henholdsvis ristet kaffe og malt). |
|
(6) |
Der er ved flere lejligheder konstateret et meget højt indhold af ochratoksin A i krydderier og lakrids. Der bør derfor fastsættes en grænseværdi for krydderier og lakrids. |
|
(7) |
Det er for nylig dokumenteret, at der i visse lande, der producerer og eksporterer mange krydderier til EU, ikke er truffet forebyggende foranstaltninger eller iværksat officielle kontroller for at kontrollere indholdet af ochratoksin A i krydderier. For at beskytte folkesundheden bør der straks fastsættes en grænseværdi for ochratoksin A i krydderier. For at give producentlandene mulighed for at iværksætte forebyggende foranstaltninger og ikke afbryde handelen i urimeligt omfang fastsættes der for en begrænset tidsperiode en højere grænseværdi, der skal finde anvendelse med kort varsel, inden den grænseværdi, der afspejler den værdi, der kan opnås ved at anvende god praksis, træder i kraft. Inden den strengere grænseværdi træder i kraft, bør der foretages en vurdering af, hvad de forskellige producentlande i verden kan opnå med hensyn til at reducere ochratoksin A-indholdet ved at anvende god praksis. |
|
(8) |
Der bør fortsat ske en overvågning af ochratoksin A i fødevarer, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi, og i tilfælde af at der regelmæssigt konstateres et usædvanligt højt indhold af ochratoksin A, kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i de pågældende fødevarer. |
|
(9) |
Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 ændres således:
|
1) |
Punkt 2.2.11 erstattes af følgende punkter:
|
|
2) |
Følgende fodnote indsættes:
|
Artikel 2
De berørte parter meddeler Kommissionen resultaterne af undersøgelser, de gennemfører, herunder data om forekomst og opnåede fremskridt med hensyn til anvendelse af forebyggende foranstaltninger til at undgå, at krydderier forurenes med ochratoksin A.
Medlemsstaterne underretter regelmæssigt Kommissionen om forekomster af ochratoksin A, de har fundet i krydderier.
Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne med henblik på, at der, inden den strengere grænseværdi træder i kraft, foretages en vurdering af, hvad de forskellige producentlande i verden kan opnå med hensyn til at reducere ochratoksin A-indholdet ved at anvende god praksis.
Artikel 3
Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning inden den 1. juli 2010 i overensstemmelse med de gældende regler.
Grænseværdien for ochratoksin A, der er fastsat i punkt 2.2.11 i bilaget, og som træder i kraft den 1. juli 2012, finder ikke anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning inden den 1. juli 2012 i overensstemmelse med de gældende regler.
Fødevarevirksomhedslederen skal kunne dokumentere, hvornår produkterne er bragt i omsætning.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.
(2) EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5.
(3) http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/contam_op_ej365_ochratoxin_a_food_en.pdf