16.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 405/12


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1991

af 15.november 2021

om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1465 om en EU-aktion til støtte for De Forenede Nationers verificerings- og inspektionsmekanisme i Yemen (UNVIM)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 18. september 2018 vedtog Rådet på grundlag af en anmodning fra De Forenede Nationers verificerings- og inspektionsmekanisme (UNVIM) afgørelse (FUSP) 2018/1249 (1) om en EU-aktion til støtte for UNVIM.

(2)

Den 12. oktober 2020 vedtog Rådet på grundlag af en anmodning fra UNVIM afgørelse (FUSP) 2020/1465 (2) og forlængede EU-aktionen til støtte for UNVIM i en periode på 12 måneder.

(3)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2586 (2021) forlængede og tilpassede mandatet for FN's mission til støtte for Hodeidahaftalen (UNMHA) med henblik på at støtte gennemførelsen af aftalen om byen Hodeidah og havnene Hodeidah, Saleef og Ras Issa som fastsat i Stockholmaftalen, der blev indgået den 13. december 2018 af parterne i konflikten i Yemen, og godkendt ved UNSCR 2451 (2018) og UNSCR 2452 (2019).

(4)

UNVIM anmodede om yderligere støtte fra Unionen i et år i form af forlængelse indtil den 28. februar 2022 af den periode, hvor det bidrag, der blev tildelt i henhold til afgørelse (FUSP) 2020/1465, kan anvendes, og et yderligere bidrag for perioden fra den 1. marts 2022 til den 30. september 2022.

(5)

For at opfylde sit mandat har UNVIM deployeret til steder i Yemens nabolande, navnlig Djibouti og Saudi-Arabien.

(6)

Unionen bør forny sin støtte i et år og tilpasse den til UNVIM med henblik på gennemførelsen af UNVIM's mandat —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse (FUSP) 2020/1465 ændres således:

1)

I artikel 1, stk. 3, foretages følgende ændringer:

a)

Første afsnit affattes således:

»3.   Unionen støtter gennem denne afgørelse FN's generalsekretærs særlige udsendings kontor for Yemen og UNMHA med hensyn til deployeringen af UNVIM i havnene Hodeidah, Saleef og Ras Issa og andre steder i Yemens nabolande, hvis det er relevant for gennemførelsen af UNVIM. Med henblik herpå bidrager Unionen til omkostningerne ved styrkelsen af UNVIM og hjælper derved til at opfylde den yemenitiske befolknings behov som led i en bredere humanitær strategi.«

b)

Andet afsnit udgår.

2)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   De finansielle referencebeløb for gennemførelsen af det projekt, der er omhandlet i artikel 1, er 2 059 838 EUR for perioden fra den 1. oktober 2020 til den 28. februar 2022 og 2 200 000 EUR for perioden fra den 1. marts 2022 til den 30. september 2022. Rådet tager dette referencebeløb op til revision senest den 1. marts 2022 bl.a. på grundlag af absorptionshastigheden og en behovsvurdering fra Kommissionen.«

3)

Artikel 5, sidste punktum, affattes således:

»Den udløber den 30. september 2022.«

4)

Bilaget udgår.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 1. oktober 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1249 af 18. september 2018 om en EU-aktion til støtte for De Forenede Nationers verificerings- og inspektionsmekanisme i Yemen (EUT L 235 af 19.9.2018, s. 14).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1465 af 12. oktober 2020 om en EU-aktion til støtte for De Forenede Nationers verificerings- og inspektionsmekanisme i Yemen (EUT L 335 af 13.10.2020, s. 13).