|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1725 |
13.7.2026 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/1725
af 10. juli 2026
om bemyndigelse til at yde støtte fra EU's cybersikkerhedsreserve til Republikken Moldova
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/38 af 19. december 2024 om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på cybertrusler og -hændelser og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (forordning om cybersolidaritet) (1), særlig artikel 19, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 23. juni 2022 gav Det Europæiske Råd Republikken Moldova (»Moldova«) status som kandidatland. Denne afgørelse var baseret på Moldovas opfyldelse af de betingelser, der er angivet i Kommissionens udtalelse fra juni 2022 om Moldovas ansøgning om medlemskab. Den 14. december 2023 besluttede Det Europæiske Råd at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Moldova efter henstilling fra Kommissionen. |
|
(2) |
I sine konklusioner af 15. december 2022 bekræftede Det Europæiske Råd på ny, at Unionen vil fortsætte med at yde al relevant støtte til Moldova, idet landet står over for de mangesidede konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. |
|
(3) |
Cybersikkerhedshændelser har fortsat økonomiske og samfundsmæssige virkninger både på tværs af Unionen og på verdensplan. Cybertruslerne udvikler sig særlig hurtigt i visse EU-kandidatlande, hvor eventuelle væsentlige cybersikkerhedshændelser eller omfattende cybersikkerhedshændelser har potentiale til at forstyrre og skade kritisk infrastruktur, påvirke økonomien og institutionerne eller udgøre alvorlige risici for den offentlige sikkerhed og sikkerhedsrisici for enheder og borgere. Dette er navnlig tilfældet i Moldova, hvor Rusland gennemfører hybridkampagner og cyberangreb for at true kritisk infrastruktur, demokratiske processer og valginfrastruktur. |
|
(4) |
I betragtning af cyberangrebs uforudsigelige karakter, det forhold, at de ofte ikke er begrænset til et specifikt geografisk område, og at de medfører en høj risiko for afsmittende virkninger, bidrager det til beskyttelsen af Unionen som helhed, navnlig det indre marked og industrien, at nabolandenes modstandsdygtighed og deres evne til at reagere effektivt på væsentlige cybersikkerhedshændelser og omfattende cybersikkerhedshændelser styrkes. Ved forordning (EU) 2025/38 er det derfor fastsat, at tredjelande, der er part i en associeringsaftale med Unionen, der giver mulighed for deres deltagelse i programmet for et digitalt Europa (»tredjelande, der er associeret til programmet for et digitalt Europa«), kan modtage støtte fra EU's cybersikkerhedsreserve (»reserven«) i alle eller dele af deres områder, hvor dette er fastsat i aftalen, der associerer tredjelandet til programmet for et digitalt Europa. |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) 2025/38 kan tredjelande, der er associeret til programmet for et digitalt Europa, anmode om støtte fra reserven, når de enheder, som tjenesterne skal rettes mod, og for hvilke tredjelandene anmoder om sådan støtte, er enheder, der opererer i sektorer af særligt kritisk betydning eller andre kritiske sektorer, og når de opdagede hændelser fører til væsentlige operationelle forstyrrelser eller kan have afsmittende virkninger i Unionen. Et tredjeland er kun berettiget til at modtage støtte fra reserven, hvis dette er specifikt fastsat i den aftale, hvorigennem det pågældende land er associeret til programmet for et digitalt Europa. Desuden er et sådant tredjeland kun berettiget til at modtage støtte fra reserven, hvis de tre kriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) 2025/38, er opfyldt. For det første skal tredjelandet overholde betingelserne i den aftale, hvorigennem landet er associeret til programmet for et digitalt Europa. For det andet skal tredjelandet i betragtning af reservens supplerende karakter have taget passende skridt til at forberede sig på væsentlige cybersikkerhedshændelser eller cybersikkerhedshændelser svarende til omfattende cybersikkerhedshændelser. For det tredje skal ydelsen af støtte fra reserven være i overensstemmelse med Unionens politik over for og de overordnede relationer med det pågældende land og med andre EU-politikker på sikkerhedsområdet. |
|
(6) |
Ydelsen af støtte til tredjelande, der er associeret til programmet for et digitalt Europa, kan påvirke relationerne med tredjelande og Unionens sikkerhedspolitik, herunder inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Rådet træffer afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen under behørig hensyntagen til Kommissionens vurdering af de tre kriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) 2025/38. |
|
(7) |
Moldova er svært påvirket af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, samtidig med at landet også er direkte mål for Ruslands hybridaktiviteter, der har til formål at destabilisere landet og underminere dets vej mod tiltrædelse af Unionen. På den baggrund har Unionen ydet omfattende støtte til Moldova for at håndtere de udfordringer, landet står over for som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og for at styrke landets modstandsdygtighed, sikkerhed og stabilitet over for Ruslands direkte og destabiliserende aktiviteter. |
|
(8) |
Den 24. april 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/855 (2) om oprettelse af en civil EU-partnerskabsmission i Moldova inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at yde strategisk rådgivning og operationel støtte på områderne krisestyring og hybridtrusler. Siden 2021 har Unionen også ydet konsekvent støtte gennem den europæiske fredsfacilitet, som er oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (3), for at styrke Moldovas kapaciteter på militær- og forsvarsområdet. Med undertegnelsen af sikkerheds- og forsvarspartnerskabet mellem EU og Moldova den 21. maj 2024 blev strukturen i Unionens samarbejde med Moldova strømlinet på centrale områder såsom fred, sikkerhed og forsvar. Derudover sigter Moldovas vækstplan, som Kommissionen vedtog den 10. oktober 2024, mod at støtte Moldovas socioøkonomiske reformer og forbedre landets adgang til det indre marked, og der forventes specifikke reformer inden for forvaltningen af cybersikkerhed. |
|
(9) |
Da Moldova opfylder de tre kriterier i artikel 19, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) 2025/38, blev ydelsen af støtte fra reserven for Moldova bemyndiget ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1458 (4) fra den 14. juli 2025. Siden da har Moldova været berettiget til at modtage støtte fra reserven til at reagere på cybersikkerhedshændelser. Nævnte afgørelse udløber den 14. juli 2026 og kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) 2025/38 fornyes. |
|
(10) |
Kommissionen har vurderet, om Moldova fortsat opfylder de tre kriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, først afsnit, i forordning (EU) 2025/38, og finder, at disse kriterier er opfyldt. Den har også hørt Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i forbindelse med denne vurdering. |
|
(11) |
I overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, i forordning (EU) 2025/38 er Rådets vurdering, at Moldova overholder de relevante betingelser i aftalen om dette lands associering til programmet for et digitalt Europa og har taget passende skridt til at forberede sig på væsentlige cybersikkerhedshændelser og cybersikkerhedshændelser svarende til omfattende cybersikkerhedshændelser. Det er endvidere Rådets vurdering, at ydelse af støtte fra reserven er i overensstemmelse med Unionens politik over for og de overordnede relationer med Moldova og er i overensstemmelse med andre EU-politikker på sikkerhedsområdet, navnlig i lyset af de faktorer, der er anført i betragtning 8. |
|
(12) |
Eftersom aftalen om Moldovas associering til programmet for et digitalt Europa giver mulighed for deltagelse i reserven, og eftersom dette land opfylder kriterierne i artikel 19, stk. 3, først afsnit, i forordning (EU) 2025/38, bør bemyndigelsen til at yde støtte fra reserven til Moldova fornyes. Der bør derfor vedtages en ny gennemførelsesafgørelse. |
|
(13) |
For at muliggøre fortsat ydelse af støtte i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2025/38 bør denne afgørelse træde i kraft hurtigst muligt den 15. juli 2026. For at sikre tilstrækkelig og rettidig støtte bør den finde anvendelse i 1 år – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til at yde støtte fra EU's cybersikkerhedsreserve til Republikken Moldova, jf. artikel 19 i forordning (EU) 2025/38.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 15. juli 2026.
Den finder anvendelse i 1 år.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2026.
På Rådets vegne
S. HARRIS
Formand
(1) EUT L, 2025/38, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/38/oj.
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/855 af 24. april 2023 om Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova) (EUT L 110 af 25.4.2023, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/855/oj.
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/509/oj).
(4) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1458 af 14. juli 2025 om bemyndigelse med henblik på støtte fra EU's cybersikkerhedsreserve til Moldova (EUT L, 2025/1458, 18.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1458/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/1725/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)