Sagens genstand
Afgørelse

Sagens genstand

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse af alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159, s. 1) – manglende bestemmelser, der giver mulighed for passende intervention i en strålerelateret nødsituation eller i tilfælde af vedvarende bestråling, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.

Afgørelse

Konklusion

1) Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at muliggøre en passende intervention i alle situationer med en vedvarende udsættelse for ioniserende stråler, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.

2) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.