7.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 147/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1104

af 6. juni 2023

om ændring af forordning (EF) nr. 1238/95 for så vidt angår de gebyrer, som skal betales til EF-Sortsmyndigheden

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (1), særlig artikel 113,

efter høring af EF-Sortsmyndighedens administrationsråd, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 (2) fastsættes størrelsen af det gebyr, der skal betales til EF-Sortsmyndigheden (»sortsmyndigheden«) for hvert år af EF-sortsbeskyttelsens gyldighedsperiode, jf. artikel 113, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 2100/94.

(2)

For at afspejle den potentielle inflation på alle budgetposter og for fortsat at øge den frie reserve til det minimumsniveau, der skal sikre sortsmyndighedens drift, bør det årlige gebyr, der betales af en indehaver af en EF-sortsbeskyttelse, hæves til 380 EUR.

(3)

Appelsagernes kompleksitet er steget, og det nuværende klagegebyr, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1238/95, dækker ikke de faktiske omkostninger. Dette klagegebyr bør derfor hæves til 2 100 EUR.

(4)

Erfaringen har vist, at der er behov for at dække administrationsomkostningerne i forbindelse med erklæringen om EF-sortsbeskyttelsens ugyldighed, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 2100/94, og administrationsgebyret i forbindelse med en skriftlig indsigelse mod meddelelse af EF-sortsbeskyttelse, jf. nævnte forordnings artikel 59.

(5)

I bilag I til forordning (EF) nr. 1238/95 fastlægges de gebyrer, der skal betales til sortsmyndigheden for tilrettelæggelse og gennemførelse af den tekniske afprøvning af en sort, der er omfattet af en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse.

(6)

På grundlag af en undersøgelse af omkostningerne ved sortsmyndighedens prøvningsmyndigheder bør de gebyrer, der opkræves af sortsmyndigheden, ajourføres under hensyntagen til inflationsraten. Raps bør indgå i gruppen af andre landbrugsarter og jordbær i gruppen af andre frugtarter, da gebyrernes størrelse i disse grupper er mere passende for disse arter. Gebyrerne i bilag I til forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres for alle de pågældende gebyrgrupper.

(7)

I henhold til artikel 83 i forordning (EF) nr. 2100/94 skal kontoret opkræve gebyrer for sine tjenestehandlinger i henhold til forordningen. Der bør derfor fastsættes gebyrer for at erklære EF-sortsbeskyttelsen ugyldig og for en skriftlig indsigelse mod meddelelse af EF-sortsbeskyttelse for at dække omkostningerne ved disse øgede aktiviteter.

(8)

Forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres.

(9)

Denne forordning bør finde anvendelse fra den 1. juli 2023 for at give sortsmyndigheden og interessenterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig disse ændringer.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Sortsbeskyttelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1238/95 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Sortsmyndigheden opkræver fra indehaveren af en EF-sortsbeskyttelse (»indehaveren«) et gebyr på 380 EUR for hvert år af EF-beskyttelsens gyldighedsperiode (»det årlige gebyr«), jf. artikel 113, stk. 2, litra d), i grundforordningen.«

2)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Klageren betaler et klagegebyr på 2 100 EUR for behandlingen af en klage som omhandlet i grundforordningens artikel 113, stk. 2, litra c).«

3)

Artikel 12, stk. 1, affattes således:

»1.   Sortsmyndighedens præsident fastsætter størrelsen af gebyrerne for følgende sager:

a)

det administrative gebyr som omhandlet i artikel 8, stk. 5

b)

gebyrer for bekræftede kopier

c)

det administrative gebyr, der omhandles i artikel 82, stk. 2, i procedureforordningen

d)

det administrative gebyr for erklæringen om EF-sortsbeskyttelsens ugyldighed, jf. grundforordningens artikel 20

e)

det administrative gebyr for en skriftlig indsigelse mod meddelelse af EF-sortsbeskyttelse, jf. grundforordningens artikel 59.«

4)

Artikel 12, stk. 2, affattes således:

»2.   Sortsmyndighedens præsident kan beslutte at lade de under stk. 1, litra a)-e), nævnte ydelser være betinget af forudbetaling.«

5)

Bilag I erstattes af bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår fastsættelsen af gebyrer til EF-Sortsmyndigheden (EFT L 121 af 1.6.1995, s. 31).


BILAG

»BILAG I

Gebyrer for teknisk afprøvning som omhandlet i artikel 8

Det gebyr, der skal betales for teknisk afprøvning af en sort, fastlægges i overensstemmelse med tabellen:

(i EUR)

 

Gebyrgruppe

Gebyr

Landbrugsgruppe

1

Kartoffel

2 580

2

Græsser

3 650

3

Andre landbrugsarter

1 980

Frugtgruppe

4

Æble

4 130

5

Andre frugtarter

4 130

Prydplantegruppe

6

Prydplanter med en levende referencepopulation, drivhusafprøvning

2 390

7

Prydplanter med en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft

3 070

8

Prydplanter uden en levende referencepopulation, drivhusafprøvning

2 760

9

Prydplanter uden en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft

2 890

10

Prydplanter, specielle plantesundhedsbetingelser

3 550

Grøntsagsgruppe

11

Grøntsager, drivhusafprøvning

3 570

12

Grøntsager, afprøvning i fri luft

3 280

«