|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/176 |
27.1.2026 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2026/176
af 26. januar 2026
om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 for så vidt angår overgangsbestemmelser om eksporten af kød- og benmel som brændsel til brænding
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (1), særlig artikel 43, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 1069/2009 er der fastsat bestemmelser om indsamling og bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter. Det følger af nævnte forordnings artikel 12 sammenholdt med artikel 7, stk. 2, at kød- og benmel i kategori 1 skal bortskaffes ved (for)brænding, medforbrænding eller deponering eller anvendes som brændsel til brænding. Der er i samme forordnings artikel 43 fastsat bestemmelser om eksport af animalske biprodukter og afledte produkter. |
|
(2) |
Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (2) er der fastsat folke- og dyresundhedsbestemmelser for markedsføring og eksport af animalske biprodukter og afledte produkter. Der er ved kapitel V i bilag XIV til nævnte forordning fastsat bestemmelser om eksport af visse afledte produkter, herunder kød- og benmel af kategori 1-materialer bestemt til brændsel til brænding. |
|
(3) |
Irlands kompetente myndigheder oplyste i 2021, at de var i færd med at opføre anlæg til forbrænding af kød- og benmel. De anmodede om, at de traditionelle handelsstrømme af kød- og benmel af kategori 1-materialer bestemt til bortskaffelse i Det Forenede Kongerige blev tilladt i en overgangsperiode. Ved Kommissionens forordning (EU) 2021/899 (3) godkendte Kommissionen den ønskede undtagelse indtil den 31. december 2023. |
|
(4) |
Irlands kompetente myndigheder meddelte i 2023 Kommissionen, at flere forsinkelser i planlægningen havde kompromitteret den oprindelige tidsplan for opførelsen. Kommissionen forlængede derfor ved Kommissionens forordning (EU) 2023/2613 (4) overgangsperioden indtil den 30. juni 2025. |
|
(5) |
Irlands kompetente myndigheder meddelte i begyndelsen af juni 2025 Kommissionen, at der på grund af flere på hinanden følgende forsinkelser i opførelsen af anlæggene ville være behov for yderligere to år til at færdiggøre deres egen forbrændingskapacitet til bortskaffelse af kød- og benmel. Overgangsperioden bør derfor yderligere forlænges til den 30. juni 2027. Kommissionen mener, at det med denne frist burde være muligt at færdiggøre opførelsen af anlæggene. |
|
(6) |
Kapitel V i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres. |
|
(7) |
Denne forordning bør finde anvendelse fra den 1. juli 2025 for at sikre kontinuitet mellem den foregående overgangsperiode og den overgangsperiode, der fastsættes ved denne forordning, samt for at sikre retssikkerhed med hensyn til eksport af kød- og benmel fra Irland til Det Forenede Kongerige. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1069/oj.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/142/oj).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2021/899 af 3. juni 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 for så vidt angår overgangsforanstaltninger for eksporten af kød- og benmel som brændsel til brænding (EUT L 197 af 4.6.2021, s. 68, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/899/oj).
(4) Kommissionens forordning (EU) 2023/2613 af 23. november 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 for så vidt angår overgangsforanstaltninger for eksporten af kød- og benmel som brændsel til brænding (EUT L, 2023/2613, 24.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2613/oj).
BILAG
I række 3, tredje kolonne, i tabellen i kapitel V i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 affattes litra a) således:
|
»a) |
Den kompetente myndighed i Irland har givet tilladelse til eksport til brændingsanlægget i Det Forenede Kongerige senest den 30. juni 2027, hvis disse flytninger af kød- og benmel af kategori 1-materialer med henblik på bortskaffelse er foretaget fra den pågældende medlemsstat inden den 1. januar 2021 på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 6, 7 og 8.« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/176/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)