1

Ved stævning indgivet til Rettens Justitskontor den 8. januar 1995 har Procter & Gamble GmbH (herefter »P & G«), Schwalbach (Tyskland), et 100%-ejet datterselskab af The Procter & Gamble Company, ved advokaterne Mario Siragusa, Rom, Giuseppe Scassellati Sforzolini, Bologna, og Barrister Nicholas Lesly, Bar of England and Wales, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Elvinger & Moss, 15, côte d'Eich, fremsat begæring om tilladelse til at intervenere i sag T-290/94 til støtte for sagsøgtes påstande og har i henhold til artikel 35, stk. 2, litra b), i Rettens procesreglement anmodet om tilladelse til at anvende engelsk såvel under den skriftlige som under den mundtlige forhandling.

2

Ved kendelse afsagt af præsidenten for Rettens Første Udvidede Afdeling den 19. maj 1995 er begæringen om intervention taget til følge.

3

Ρ & G har til støtte for sin begæring om fravigelse af reglerne om sprog gjort gældende, at det som datterselskab af et amerikansk selskab anvender engelsk som arbejdssprog i de lande, hvor selskabet driver virksomhed, at det fusionsforslag, som selskabet har fremsendt til Kommissionen, er udfærdiget på engelsk, at selskabet har anvendt engelsk under hele proceduren, herunder under høringerne, og at kun den engelske udgave af beslutningen er autentisk.

4

Sagsøgeren har modsat sig denne anmodning og gjort gældende, at adgangen til fravigelse i artikel 35, stk. 2, litra b), i procesreglementet er en undtagelse fra princippet om, at sagsøgeren vælger processproget, og at en sådan undtagelsesadgang skal fortolkes indskrænkende. Sagsøgeren har anført, at intervenienten ikke til støtte for begæringen har fremlagt beviser for, at en afvikling af retsforhandlingerne på fransk vil krænke intervenientens rettigheder, en betingelse, som fremgår af Rettens praksis (jf. Rettens kendelse af 13.5.1993, sag T-74/92, Ladbroke Racing mod Kommissionen, Sml. II, s. 535). Sagsøgeren har understreget, at da Ρ & G har valgt at fremsende fusionsforslaget på engelsk, har det pålagt alle implicerede parter at anvende dette sprog. En parallel anvendelse er derfor uundgåelig under sagens behandling for Retten.

5

Endelig har sagsøgeren anført, at da der er tale om en frivillig intervention, har en tilladelse til at anvende et processprog nummer to til følge, at retsforhandlingerne forlænges uden grund som følge af de mange oversættelser, der vil være nødvendige (Rettens dom af 15.7.1994, sag T-17/93, Matra mod Kommissionen, Sml. II, s. 595, præmis 21).

6

Retten skal bemærke, at procesreglementets artikel 35, stk. 3, fjerde afsnit, kun fritager medlemsstaterne, når de indtræder i en sag, fra at overholde reglen om, at intervenienterne skal anvende det processprog, som parterne har fastlagt. I medfør af procesreglementets artikel 35, stk. 2, litra b), kan Retten dog efter anmodning fra en af parterne, og efter at den anden part er blevet hørt, tillade, at der helt eller delvis anvendes et af de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog, som ikke er processproget (Rettens kendelse af 6.2.1995, sag T-66/94, Auditei mod Kommissionen, Sml. II, s. 239).

7

Retten finder, at det på grundlag af de argumenter, som intervenienten har fremført om, at engelsk er arbejdssproget i den arbejdsgruppe, intervenienten deltager i, og at proceduren for Kommissionen er foregået på dette sprog, ikke kan antages, at der uden en sådan fravigelse vil ske et indgreb i selskabets rettigheder under den skriftlige forhandling, når henses til, at intervenienten ved egen foranstaltning kan fremskaffe oversættelser til engelsk af de skriftlige indlæg og andre dokumenter i sagen (jf. Rettens kendelser i ovennævnte sag Ladbroke Racing mod Kommissionen, præmis 17, af 1.7.1993, sag T-3/93, Air France mod Kommissionen, præmis 23, af 15.7.1993, sag T-2/93, Air France mod Kommissionen, præmis 18, og af 10.2.1995, sag T-154/94, Comité des Salines de France mod Kommissionen, præmis 41, ikke trykt i Samling af Afgørelser, samt ovennævnte sag Auditei mod Kommissionen, præmis 37). Selskabets anmodning kan derfor ikke imødekommes, for så vidt som den vedrører den skriftlige forhandling.

8

For så vidt angår den mundtlige forhandling finder Retten derimod, at intervenientens anmodning om at kunne anvende engelsk bør imødekommes, dels under hensyn til intervenientens klare interesse i fortsat at blive bistået af den valgte advokat, dels fordi denne fravigelse ikke gør indgreb i parternes processuelle rettigheder og navnlig ikke medfører en forsinkelse af retsforhandlingerne.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Første Udvidede Afdeling)