<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1978DAA.0200126701.case.xml"><NO.CASE>99/77</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61977J0099</NO.CELEX><NO.SEQ>0020.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1267</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1277</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19780601">1. 6. 1978</DATE> — SAG 99/77</LEFT><RIGHT>D'AURIA / KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><IE/></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag 99/77</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>DR. DENIS D'AURIA, tidligere tjenestemand på prøve ved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, boende Upton, Didcot (Oxfordshire), Det forenede Kongerige, repræsenteret af advokaterne Jacques Putzeys og Xavier Leurquin, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georges Nickts, stævningsmand, 17, Boulevard Royal,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER, repræsenteret af sin juridiske konsulent Raymond Baeyens som befuldmægtiget og med valgt adresse i Luxembourg hos sin juridiske konsulent Mario Cervino, bâtiment Jean Monnet, Kirchberg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><?PAGE NO="1268"?><P>angående annullation af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>den stiltiende afvisning af sagsøgers administrative klage af <DATE ISO="19770119">19. januar 1977</DATE>, hvori han krævede tilbagekaldelse af udtalelsen ved prøvetidens udløb af <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE>,</P></ITEM><ITEM><P>den stiltiende afvisning af sagsøgers administrative klage af <DATE ISO="19770318">18. marts 1977</DATE>, hvori kan hrævede tilbagekaldelse af beslutningen af <DATE ISO="19761220">20. december 1976</DATE> om at afskedige ham,</P></ITEM><ITEM><P>subsidiært, den udtrykkelige afvisning af sagsøgers to administrative klager, der gives i Kommissionens skrivelse nr. 4425 af <DATE ISO="19770830">30. august 1977</DATE></P></ITEM></LIST><P>afsiger</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (første afdeling)</P><P>sammensat af: afdelingsformanden G. Bosco, dommerne J. Mertens de Wilmars og A. O'Keeffe,</P><P>generaladvokat: J.-P. Warner</P><P>justitssekretær: A. Van Houtte</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL><P>følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>DOM</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsfremstilling</P></TI></TITLE><P>De faktiske omstændigheder og parternes anbringender under den skriftlige forhandling kan sammenfattes således:</P><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og skriftvekslingen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Dr. Denis D'Auria, der er læge og britisk statsborger, blev i november 1974 ansat som midlertidigt ansat for en periode af 2 år i lønklasse A 6 ved lægetjenesten i Ispra, der henhører under generaldirektoratet for personale og administration (DG IX). I forbindelse med denne ansættelse blev en positiv udtalelse om prøvetiden udfærdiget den <DATE ISO="19750525">25. maj 1975</DATE>.</TXT><P>Foranlediget af meddelelsen om ledig stilling — intern udvælgelsesprøve KOM/476/75 af juli 1975 — søgte han en stilling som fuldmægtig (A7/A6).<?PAGE NO="1269"?> Ved beslutning af <DATE ISO="19760508">8. maj 1976</DATE> blev han udnævnt i denne stilling som tjenestemand på prøve i lønklasse A 6 med virkning fra <DATE ISO="19760301">1. marts 1976</DATE>. Udtalelsen ved prøvetidens udløb, som for hans vedkommende blev udfærdiget den <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE> af samme chef for tjenesten, der havde udarbejdet den tidligere udtalelse af maj 1975, var negativ og indstillede, at han blev afskediget ved prøvetidens udløb. Ved skrivelse af <DATE ISO="19761119">19. november 1976</DATE> har dr. D'Auria bestridt rigtigheden af denne udtalelse.</P><P>Den <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE> havde dr. D'Auria i Bruxelles en samtale med personaledirektøren. Efter dette møde blev en personlig og fortrolig meddelelse samme dag overbragt ham personligt, hvorved det blev bekræftet, at afskedigelsesproceduren ville blive fortsat, medmindre han indgav sin afskedsbegæring med virkning senest fra den <DATE ISO="19770401">1. april 1977</DATE>.</P><P>I skrivelse af <DATE ISO="19761216">16. december 1976</DATE> indstillede generaldirektøren for personale og administration til Kommissionens formand, at den pågældende tjenestemand blev afskediget. Beslutningen om afskedigelse blev truffet den <DATE ISO="19761220">20. december 1976</DATE> med virkning fra <DATE ISO="19770101">1. januar 1977</DATE>.</P><P>I skrivelse af <DATE ISO="19770119">19. januar 1977</DATE> indgav den pågældende en klage til Kommissionen vedrørende udtalelsen ved prøvetidens udløb af <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE>.</P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Foranlediget af denne klage nedsatte Kommissionen et lægeligt udvalg med den opgave at fremsætte en udtalelse vedrørende <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den af dr. D'Auria indgivne klage<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>. Det lægelige udvalg afholdt to møder, den <DATE ISO="19770204">4. februar</DATE> og den <DATE ISO="19770318">18. marts 1977</DATE>, og udfærdigede den <DATE ISO="19770401">1. april 1977</DATE> sin udtalelse til generaldirektøren for personale og administration.</TXT><P>Den <DATE ISO="19770318">18. marts 1977</DATE> havde dr. D'Auria imidlertid indgivet en klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90 mod afskedigelsesbeslutningen af <DATE ISO="19761220">20. december 1976</DATE>. Den <DATE ISO="19770801">1. august 1977</DATE> anlagde dr. D'Auria nærværende sag.</P><P>I skrivelse af <DATE ISO="19770830">30. august 1977</DATE> besvarede og afviste Kommissionen sagsøgerens to nævnte klager.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen, efter at have anmodet parterne om supplerende skriftlige oplysninger, besluttet at indlede den mundtlige retsforhandling.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Parternes påstande</TXT></NP></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøger</HT> har for Domstolen nedlagt følgende påstand:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>at søgsmålet antages til realitetsbehandling; at de anfægtede beslutninger annulleres og at modparten pålægges sagsomkostningerne<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgte</HT> har for Domstolen nedlagt følgende påstand:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>at sagsøgte frifindes og at sagsøgeren pålægges sagsomkostningerne<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Parternes søgsmålsgrunde, indsigelser og øvrige anbringender</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Vedrørende udtalelsen ved prøvetidens udløb</TXT></NP></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgeren</HT> har i første række gjort gældende, at udtalelsen er behæftet med følgende mangler:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P><HT TYPE="ITALIC">inkompetence</HT>, idet udtalelsen er underskrevet af chefen for lægetjenesten i Ispra, der er tjenestemand i lønklasse A 3, medens den i det foreliggende tilfælde skulle have været underskrevet af personaledirektøren;</P></ITEM><ITEM><P><HT TYPE="ITALIC">faktisk vildfarelse</HT>, idet udtalelsen beror på åbenbart fejlagtige og ufuldstændige oplysninger, navnlig<?PAGE NO="1270"?> sådanne vedrørende sagsøgers tjenesterejse til Frioul og sådanne vedrørende omfanget og vidden af sagsøgerens forskningsvirksomhed.</P></ITEM></LIST><P>Hvad angår anbringendet om <HT TYPE="ITALIC">inkompetence</HT> har <HT TYPE="ITALIC">sagsøgte</HT> gjort gældende, at i modsætning til den regelmæssige bedømmelse i medfør af artikel 43 findes der ikke nærmere regler om udtalelsen ved prøvetidens udløb, herunder navnlig ikke regler om, hvem der skal afgive udtalelsen. Hertil kommer, at da sagsøgeren er læge, er chefen for lægetjenesten den eneste, der har været i stand til at bedømme hans arbejdsindsats under prøvetiden. Direktøren for personalet i Bruxelles er derimod ikke læge og har kun haft et møde med dr. D'Auria, over for hvem han den <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE> skriftligt bekræftede, at det var hans hensigt, at forelægge Kommissionen den til afskedigelse konkluderende udtalelse, der var afgivet ved prøvetidens udløb. Endelig har generaldirektøren for personale og administration ved skrivelse af <DATE ISO="19761216">16. december 1976</DATE> til Kommissionens formand godkendt udtalelsens konklusioner.</P><P>Hvad angår anbringendet om <HT TYPE="ITALIC">faktisk vildfarelse</HT> har sagsøgte henvist til, at der i udtalelsen ved prøvetidens udløb af <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE>, i andet afsnit under A og C, er indeholdt forklaringer vedrørende bemærkningerne om sagsøgers utilfredsstillende arbejde. Heraf fremgår det f.eks. ingenlunde, at tjenesterejsen til Frioul er blevet anset som et bevis for sagsøgerens manglende faglige kvalifikationer.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Vedrørende beslutningen om afskedigelse</TXT></NP></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgeren</HT> har gjort gældende, at beslutningen om at afskedige ham er behæftet med følgende mangler:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">manglende hjemmel</HT> og <HT TYPE="ITALIC">krænkelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 34, stk. 1</HT>, idet beslutningen er truffet 10 måneder efter prøvetidens begyndelse, og ansættelsesmyndigheden ikke efter prøvetidens (9 måneder) udløb er berettiget til at afskedige en tjenestemand på grundlag af en utilfredsstillende prøvetid;</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">krænkelse af artikel 9, stk. 5</HT>, idet beslutningen er truffet uden den obligatoriske høring af bedømmelsesudvalget;</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">krænkelse af artikel 34, stk. 2</HT>, idet beslutningen er truffet på grundlag af en udtalelse om prøvetiden, udfærdiget af en i så henseende inkompetent person;</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">magtfordrejning</HT>, idet beslutningen blev truffet efter man forgæves havde forsøgt at presse sagsøgeren til en <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>frivillig afsked<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> (jf. personaledirektørens skrivelse af <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE>) på et tidspunkt, hvor de 9 måneders prøvetid var udløbet uden nogen beslutning fra sagsøgtes side. Det omtalte forsøg har også været begrundet i sagsøgtes ønske om at kunne påberåbe sig artikel 34, stk. 2, 4. afsnit i vedtægten for tjenstemænd i De europæiske Fællesskaber, hvorefter tjenestemænd, der tager deres afsked før prøvetidens udløb, ikke har krav på den hjemlede erstatning svarende til to måneders grundløn.</TXT></NP></ITEM></LIST><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgte</HT> har heroverfor gjort gældende:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>det fremgår af Domstolens praksis, at der ikke i medfør af vedtægtens artikel 34, stk. 1 gælder nogen bestemt frist for meddelelsen af beslutningen om afskedigelse efter prøvetidens udløb, men at der levnes institutionen en rimelig frist hertil efter prøvetidens udløb;</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>ingen af institutionerne har hidtil følt sig foranlediget til at nedsætte bedømmelsesudvalg i henhold til artiklerne 10 og 11 i bilag II til vedtægten;</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>beslutningen om afskedigelse er blevet truffet både på grundlag af en udtalelse ved prøvetidens udløb, der ganske vist er underskrevet af chefen<?PAGE NO="1271"?> for lægetjenesten i Ispra, men bekræftet af såvel personaledirektøren som generaldirektøren for personale og administration i Bruxelles, som denne tjeneste direkte er underlagt;</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>personaledirektørens skrivelse af <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE> er et sidste forsøg på, i den pågældendes egen interesse, at undgå, at det i en formel beslutning kommer til udtryk, at den pågældende er uegnet til at varetage de med stillingen forbundne opgaver, hvilket er uheldigt for såvel institutionen som den pågældende. Skrivelsen blev overbragt dr. D'Auria efter hans egen anmodning efter en samtale, hvorunder samtlige sagens aspekter, herunder den pågældendes fremtidsudsigter, var blevet gennemdrøftet åbent, hjerteligt og i fortrolighed. Hertil kommer, at Kommissionen ved behandlingen af de to klager, dr. D'Auria har indgivet, har anmodet lægeudvalget, der ikke er et institutionaliseret organ — men hvori deltager tjenestemænd med lægevidenskabelig embedseksamen, som beklæder ansvarlige stillinger — om at udtale sig om sagen.</TXT></NP></ITEM></LIST><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgeren</HT> betrider det af sagsøgte anførte samt sagsøgtes redegørelse for Domstolens praksis om spørgsmålet. Hvad angår anbringendet om magtfordrejning har sagsøgeren henvist til brevvekslingen mellem sagsøgeren og chefen for lægetjenesten fra den <DATE ISO="19760129">29. januar 1976</DATE> til den <DATE ISO="19761028">28. oktober 1976</DATE>, i hvilken gemytternes uoverensstemmelse kommer til udtryk. I brevvekslingen fremsættes der pludseligt grundløse bebrejdelser, hvilket i flere breve forstærkes og udvides, ganske som om chefen for lægetjenesten ville samle beviser til udtalelsen ved prøvetidens udløb, som under disse omstændigheder ikke kunne være andet end negativ.</P><P><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgte</HT> har heroverfor gjort gældende, at ingen af de af sagsøgeren påberåbte omstændigheder kan udgøre bevis for magtfordrejning. Den eneste konkrete omstændighed er skrivelsen af <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE>, som imidlertid er udtryk for den velvillige hensigt hos den tjenestemand, der tog initiativet hertil, og som herved har haft en velforstået interesse hos en tjenestemand på prøve, hvis afskedigelse var uundgåelig, for øje.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Mundtlige forhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><P>Under retsmødet den <DATE ISO="19780316">16. marts 1978</DATE> har personaledirektøren, Jeremy R. Baxter, og sagsøgeren besvaret spørgsmål fra Domstolen vedrørende mødet den <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE>.</P><P>Under samme retsmøde har parterne afgivet mundtlige indlæg.</P><P>Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="19780427">27. april 1978</DATE>.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Præmisser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved stævning indgivet den <DATE ISO="19770801">1. august 1977</DATE> har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 34, stk. 2, udfærdigede udtalelse ved udløbet af hans prøvetid af <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE> samt af Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19761220">20. december 1976</DATE>, hvorved han blev afskediget med virkning fra <DATE ISO="19770101">1. januar 1977</DATE>.</TXT></NP><?PAGE NO="1272"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Vedrørende udtalelsen ved prøvetidens udløb</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i første række gjort gældende, at den anfægtede udtalelse er ugyldig på grund af inkompetence, fordi den er udfærdiget og underskrevet af chefen for lægetjenesten i Ispra, der er tjenestemand i lønklasse A 3, skønt alene den ansvarlige direktør, i dette tilfælde personaledirektøren, var berettiget til at udfærdige og underskrive en sådan udtalelse;</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den pågældende udtalelse er ugyldig på grund af faktisk vildfarelse, fordi den beror på åbenbart urigtige eller ufuldstændige oplysninger, herunder navnlig sådanne vedrørende hans tjenesterejse til Frioul og sådanne vedrørende omfanget og vidden af hans forskningsvirksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Hvad angår den første søgsmålsgrund findes der ikke i tjenestemandsvedtægten regler, der bestemmer, hvem der som ansvarlig for bedømmelsen er kompetent til at udfærdige og underskrive den i vedtægtens artikel 34, stk. 2, omhandlede udtalelse;</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>sagsøgeren hævder, at Kommissionen med hjemmel i bemyndigelsen i vedtægtens artikel 110 har kunnet og skulle vedtage særlige bestemmelser herom, således at Kommissionen ikke kan påberåbe sig manglen på disse bestemmelser for at retfærdiggøre, at en anden administrativ myndighed end personaledirektøren var gjort ansvarlig for bedømmelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Vedtægtens artikel 110, der foreskriver, at institutionerne vedtager de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægten efter høring af personaleudvalget og vedtægtsudvalget, giver imidlertid ingen regler om, i hvilken form disse gennemførelsesbestemmelser skal vedtages;</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>det er ubestridt, at spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for bedømmelsen, er genstand for en skrivelse fra Kommissionen af <DATE ISO="19740201">1. februar 1974</DATE>, benævnt <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Guide å l'intention des notateurs des fonctionnaires stagiaires<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> (vejledning til brug for de ansvarlige ved bedømmelsen af tjenestemænd på prøve);</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>i den nævnte skrivelses anden del, kapitel 1, henstilles det hvad angår spørgsmålet om, hvem der skal bedømme, at man <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>så vidt muligt<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> følger de retningslinjer, der er fastsat for den regelmæssige bedømmelse i henhold til vedtægtens artikel 43, ifølge hvilke udtalelsen for tjenestemænd i kategori A<?PAGE NO="1273"?> og tjenestemænd i sprogtjenesten skal udfærdiges af vedkommende direktør eller ledende konsulent;</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>da disse retningslinjer er vedtaget af Kommissionen i medfør af vedtægtens artikel 110, kan udvidelsen til også at gælde for udtalelser om prøvetid ikke anses for en vilkårlig administrativ foranstaltning, navnlig under hensyntagen til lighederne mellem sådanne udtalelser og de regelmæssige udtalelser;</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>forbeholdet <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>så vidt muligt<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> i den nævnte skrivelse kan i øvrigt forklares med de særlige retlige eller faktiske omstændigheder, under hvilke udtalelsen om prøvetid udfærdiges eller den regelmæssige bedømmelse finder sted;</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>der har i nærværende tilfælde foreligget sådanne særlige omstændigheder, idet sagsøgerens faglige kvalifikationer og de med hans stilling i institutionens lægetjeneste forbundne opgaver var af en sådan særlig karakter, at de ikke på korrekt måde kunne bedømmes af personaledirektøren;</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>derimod kunne i dette tilfælde en udtalelse om prøvetiden, der var udfærdiget af en overordnet som chefen for lægetjenesten, som ganske vist indtager en lavere stilling end personaledirektøren, men som har en nærmere arbejdsmæssig forbindelse med tjenestemanden på prøve, bedre sikre en korrekt bedømmelse af den pågældendes egnethed med henblik på en varig ansættelse og således imødekomme tjenestens tarv.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Hvad angår den anden søgsmålsgrund er der ikke i den anfægtede udtalelse holdepunkter for at antage, at de faktiske omstændigheder, sagsøgeren henviser til, såsom hans tjenesterejse til Frioul, har været bestemmende for den bedømmelse, den ansvarlige har givet om ham;</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>i øvrigt er anbringendet om, at udtalelsen er ufuldstændig eller urigtig for så vidt angår omfanget og vidden af sagsøgers forskningsvirksomhed, ikke på nogen måde underbygget, navnlig i betragtning af, at den pågældendes vigtigste arbejde under prøvetiden er genstand for nærmere omtale i selve udtalelsen;</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>af de anførte grunde bør sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstand for så vidt angår udtalelsen om prøvetiden.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="1274"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Vedrørende beslutningen om afskedigelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i første række gjort gældende, at beslutningen om at afskedige ham er ulovlig, idet den først blev truffet efter prøvetidens udløb, dvs. på et tidspunkt, hvor ansættelsesmyndigheden ikke længere havde hjemmel i vedtægtens artikel 34 til at afskedige en tjenestemand på grund af en utilfredsstillende prøvetid;</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>til støtte herfor har sagsøgeren påberåbt sig, at det af bestemmelsen i vedtægtens artikel 34 om, at <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>prøvetiden er ni måneder for tjenestemænd i kategori A<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>, må følge, at en eventuel beslutning om at afskedigé en tjenestemand på prøve skal træffes inden udløbet af denne frist;</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Vedtægtens artikel 34, stk. 2, 1. afsnit, der omhandler tilfælde som det foreliggende, hvor en tjenestemands ansættelsesforhold bringes til ophør efter prøvetidens udløb, foreskriver ingen bestemt frist for vedtagelsen af en beslutning herom;</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>det påhviler Kommissionen at træffe beslutning inden for en rimelig frist, men denne frist kan først løbe fra det tidspunkt, hvor udtalelsen ved prøvetidens udløb er blevet udfærdiget og meddelt den pågældende;</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>da udgangspunktet for beregningen af den nævnte frist i det foreliggende tilfælde således var den <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE>, ligger beslutningen om afskedigelse, der blev truffet den <DATE ISO="19761220">20. december 1976</DATE>, inden for en rimelig frist.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Sagsøgeren har dernæst gjort gældende, at den pågældende beslutning er i strid med vedtægtens artikel 9, stk. 5, idet den blev truffet uden at bedømmelsesudvalget var blevet hørt;</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>den omstændighed, at der ikke for tiden eksisterer et sådant udvalg, er efter sagsøgerens opfattelse ikke tilstrækkelig til at udelukke en sådan krænkelse, da Kommissionen ikke i det uendelige kan udskyde nedsættelsen af det nævnte udvalg.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Vedtægtens artikel 9, stk. 1, bestemmer, at der <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>eventuelt<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> oprettes et bedømmelsesudvalg;</TXT></NP><?PAGE NO="1275"?><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>da nedsættelsen af et sådant udvalg ikke er obligatorisk, kan det ikke bebrejdes Kommissionen ikke at have nedsat et sådant og ej heller at have truffet en beslutning om afskedigelse efter prøvetidens udløb uden at høre et sådant udvalg.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ulovlig, fordi den er truffet på grundlag en udtalelse om prøvetiden, der er udfærdiget og underskrevet af en inkompetent tjenestemand.</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Da anbringendet om inkompetence for så vidt angår udtalelsen om prøvetiden af de ovenfor anførte grunde må forkastes, er denne indsigelse uden retligt grundlag.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den anfægtede beslutning er et udslag af magtfordrejning, idet beslutningen blev truffet efter personaledirektørens resultatløse forsøg på ved pression at opnå hans frivillige afskedsbegæring;</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>til støtte herfor har sagsøgeren henvist til den samtale, han havde med vedkommende personaledirektør den <DATE ISO="19761208">8. december 1976</DATE>, og til en skrivelse, som den pågældende direktør overbragte ham samme dag, der oplyste sagsøger om, at udtalelsen om prøvetiden af <DATE ISO="19761025">25. oktober 1976</DATE> ville blive destrueret, og at institutionen ville give ham en skrivelse, der takkede ham for tjenestetiden, såfremt han inden den <DATE ISO="19761217">17. december 1976</DATE> til administrationen havde indsendt begæring om afsked med virkning senest fra den <DATE ISO="19770401">1. april 1977</DATE>;</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>ifølge sagsøgeren er det formål, som Kommissionen forfulgte herved, så meget desto mere ulovligt, som en frivillig afskedsbegæring fra den pågældende ville have sparet administrationen for at udbetale den erstatning svarende til to måneders grundløn, som vedtægtens artikel 34, stk. 2, 3. afsnit hjemler.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Sagsøgeren har ikke anført faktiske eller retlige omstændigheder, der er tilstrækkelige til at godtgøre, at der foreligger magtfordrejning som påstået;</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>da ansættelsesmyndighedens beslutning om at afskedige sagsøgeren, således som det fremgår af det nævnte brev, var under udarbejdelse på tidspunktet<?PAGE NO="1276"?> for det omtalte møde og brev, må det antages, at det af generaldirektøren fremsatte forslag — selv om det kan forekomme uheldigt — var begrundet i ansættelsesmyndighedens ønske om ikke at skade sagsøgerens omdømme;</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>følgelig er påstanden om, at beslutningen om afskedigelsen bør annulleres, uden retligt grundlag.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Sagsøgte bør af de anførte grunde frifindes.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Vedrørende sagsomkostningerne</P></TI></TITLE><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagsomkostningerne;</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>sagsøgeren har tabt sagen;</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>i henhold til procesreglementets artikel 70 bærer institutionerne i sager fra ansatte ved Fællesskaberne imidlertid selv de af dem afholdte udgifter.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag at disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>DOMSTOLEN (første afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Sagsøgte frifindes.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="1277"?><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Hver af parterne afholder sine egne omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Bosco</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Mertens de Wilmars</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>O'Keeffe</P></SIGNATORY><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19780601">1. juni 1978</DATE>.</P><SIGNATORY><P>A. Van Houtte</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>G. Bosco</P><P>Formand for første afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>