|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/101 |
10.1.2025 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse
Forbedring af den finanspolitiske gennemsigtighed gennem deltagerbaseret budgetlægning i EU
(initiativudtalelse)
(C/2025/101)
Ordfører:
Elena-Alexandra CALISTRU|
Plenarforsamlingens beslutning |
18.1.2024 |
|
Retsgrundlag |
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2 |
|
Kompetence |
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed |
|
Vedtaget i sektionen |
11.10.2024 |
|
Vedtaget på plenarforsamlingen |
23.10.2024 |
|
Plenarforsamling nr. |
591 |
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
174/1/0 |
1. Konklusioner og anbefalinger
|
1.1. |
EØSU erkender, at finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning har afgørende betydning for at styrke de demokratiske processer og tilliden til EU-institutionerne. EØSU anerkender EU's eksisterende tilsagn om at efterleve disse principper, men påpeger samtidig et betydeligt potentiale for forbedring i – og standardisering på tværs af – alle medlemsstater. |
|
1.2. |
EU bør med finansiering fra den flerårige finansielle ramme (FFR) oprette en fælles ramme for finanspolitisk gennemsigtighed i alle programmer. Denne ramme bør: a) indeholde klare standarder og retningslinjer for finanspolitisk gennemsigtighed gældende for alle medlemsstater, b) have fokus på mekanismer og bedste praksis i stedet for indførelse af nye regler samt c) sikre konsekvens i rapporteringen og tilgængeligheden af budgetoplysninger på tværs af forskellige EU-fonde og -programmer. Desuden bør EU tilskynde og støtte medlemsstaterne i at offentliggøre datasæt af høj kvalitet om deres budgetter og anvendelse af EU-midler, da dette er afgørende for, hvorvidt en EU-dækkende platform for finanspolitisk gennemsigtighed bliver en succes. |
|
1.3. |
EU bør fremme og støtte initiativer vedrørende deltagerbaseret budgetlægning, navnlig på lokalt og regionalt plan, hvor de har vist sig mest effektive. Dette indebærer at: a) stille vejledning og ressourcer til rådighed til gennemførelse af deltagerbaserede budgetlægningsprocesser, b) tilskynde til videndeling og bedste praksis blandt medlemsstaterne samt c) integrere deltagerbaserede komponenter i budgetlægningsprocesserne på EU-plan, eventuelt gennem inddragelse af det organiserede civilsamfund, f.eks. i beslutninger om finansiering af samhørighedspolitikken. |
|
1.4. |
EU bør udvikle og fremme brugen af digitale platforme for at øge den finanspolitiske gennemsigtighed og borgerinddragelsen. Dette vil blandt andet indebære at: a) oprette en brugervenlig, EU-dækkende digital platform for adgang til og forståelse af budgetoplysninger, b) anvende dataanalyse og kunstig intelligens til at give dybere indsigt i budgetdata og forbedre beslutningstagningen samt c) sikre, at disse digitale værktøjer forenkler komplekse oplysninger uden at overforenkle eller blive populistiske. |
|
1.5. |
EØSU anbefaler, at EU-institutionerne styrker de eksisterende tilsyns- og evalueringsprocesser for finanspolitisk gennemsigtighed og initiativer vedrørende deltagerbaseret budgetlægning. Dette omfatter at: a) give uafhængige tilsynsorganer beføjelse til at overvåge og revidere de offentlige finanser, b) indføre robuste konsekvensanalyse- og feedbackmekanismer vedrørende gennemsigtighed og deltagerbaserede initiativer samt c) regelmæssigt gennemgå og ajourføre gennemsigtighedsstandarder og -praksisser på grundlag af evalueringsresultater. EØSU understreger, at Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) spiller en vigtig rolle i denne proces, og anbefaler, at denne rolle styrkes, når det drejer sig om at fremme finanspolitisk gennemsigtighed. |
|
1.6. |
EØSU understreger, at det er vigtigt at prioritere bestræbelserne på at øge offentlighedens bevidsthed om og engagement i finanspolitiske anliggender. Dette indebærer bl.a. at: a) gennemføre omfattende uddannelses- og oplysningskampagner om finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning, b) udbyde uddannelses- og kapacitetsopbygningsprogrammer for offentligt ansatte og civilsamfundsorganisationer samt c) inddrage unge og fremtidige ledere aktivt, når det drejer sig om finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaserede processer. |
|
1.7. |
EØSU ønsker at sikre, at initiativer vedrørende finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning understøtter og er i tråd med EU's centrale mål, herunder at: a) bane vej for en eventuel EU-udvidelse ved brug af gennemsigtig finanspolitisk praksis, b) skabe balance mellem målene for energiuafhængighed og forpligtelserne i den grønne pagt gennem klare og deltagerbaserede budgetlægningsprocesser, c) øge gennemsigtigheden og effektiviteten af samhørighedspolitikken, som tegner sig for ca. en tredjedel af EU's budget, og d) styrke EU's bæredygtige konkurrenceevne via gennemsigtighed i innovationsfinansieringen og den økonomiske beslutningstagning. |
|
1.8. |
EØSU ønsker at tilskynde til øget samarbejde og videndeling om finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning på tværs af EU's medlemsstater ved at: a) fremme EU-dækkende programmer for udveksling af bedste praksis og vellykkede modeller, b) støtte regionalt samarbejde med henblik på at løse fælles udfordringer vedrørende gennemsigtighed samt c) fremme partnerskaber mellem etablerede og nye demokratier for at styrke praksis inden for finanspolitisk gennemsigtighed. |
|
1.9. |
Ved at gennemføre disse henstillinger kan EU øge graden af finanspolitisk gennemsigtighed og omfanget af deltagerbaseret budgetlægningspraksis markant i alle medlemsstater. Disse bestræbelser vil bidrage til øget tillid i offentligheden, en mere effektiv brug af offentlige midler og en styrket demokratisk proces inden for det repræsentative demokratis nuværende rammer. EØSU understreger, at disse foranstaltninger er udformet med sigte på at supplere og styrke, ikke erstatte, EU's nuværende forvaltningsstrukturer, hvilket i sidste ende vil resultere i mere engagerede og velinformerede borgere og mere lydhøre og ansvarlige institutioner. |
2. Baggrund og generelle bemærkninger
|
2.1. |
Finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning er en vigtig del af god forvaltning, da det styrker de demokratiske processer, der supplerer strukturerne i et repræsentativt demokrati. |
|
2.2. |
I denne udtalelse forstås ved:
|
|
2.3. |
På trods af EU's tilsagn om gennemsigtighed er der betydelig forskel på den finanspolitiske gennemsigtighed på tværs af de forskellige udgiftsområder (såsom landbrug og samhørighedspolitik) i FFR. Ikke blot er der betydelige forskelle mellem fonde, som forvaltes direkte af EU, og fonde under delt forvaltning, men også store forskelle inden for de enkelte værktøjer og på de enkelte myndighedsniveauer. Når det kommer til samhørighedspolitikken, er der således på EU-plan to eksempler på platforme, som tilbyder omfattende gennemsigtighedsværktøjer til overvågning af udgifterne: Cohesiondata (1) og Kohesio (2), der næsten afspejler udgifterne i realtid, men med forskellig detaljeringsgrad, hvilket også afhænger af de data, som indsamles på medlemsstatsniveau. Samtidig angiver resultattavlen for genopretning og resiliens (3) ikke udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten i realtid, men kun som et efterfølgende øjebliksbillede, på grund af tavlens resultatbaserede karakter, hvor rapportering er kædet sammen med opfyldelsen af milepæle og mål. |
|
2.4. |
EU gør allerede brug af flere forskellige ansvarlighedsmekanismer, herunder dechargeproceduren til at gennemgå budgettets gennemførelse, partnerskabsprincippet til at inddrage borgerne og civilsamfundet i planlægningen af EU-midler samt borgerpanelerne til at give offentligheden indflydelse på budgetspørgsmål. For så vidt angår borgerpanelerne er vægten navnlig på at få unge til at deltage, idet målet er, at en tredjedel af panelmedlemmerne skal repræsentere unge. Disse eksisterende værktøjer danner grundlag for at øge den finanspolitiske gennemsigtighed og forekomsten af deltagerbaserede processer på EU-plan. |
|
2.5. |
I EU er deltagerbaseret budgetlægning blevet indført på forskellige niveauer og har vist sig mest effektiv på lokalt plan, hvor den både fungerer som et værktøj til beslutningstagning og en læringsmulighed for borgerne. Mens Europa-Parlamentet og visse medlemsstater har afprøvet denne tilgang, varierer praksis meget på tværs af EU. I nogle lande er deltagerbaseret budgetlægning rodfæstet og integreret i forvaltningsstrukturerne, mens den i andre fortsat er marginal. Der tegner sig derfor, navnlig på subnationalt plan, et broget billede, som understreger det presserende behov for en omfattende, integreret tilgang til finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning i hele EU med henblik på større borgerdeltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed i budgetprocesserne. |
|
2.6. |
Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige niveauer af deltagerbaseret budgetlægning, fra lokalt plan til EU-plan. I takt med udvidelsen af denne praksis vil EØSU og det organiserede civilsamfund indtage en afgørende rolle med hensyn til at sikre reel og inklusiv deltagelse. Deres ekspertise og etablerede netværk kan være med til at slå bro hen over kløften mellem borgerne og beslutningstagerne i EU. På EU-plan bør vi benytte disse organisationer til at udvikle modeller, der tilskynder til bred og meningsfuld deltagelse, og som samtidig værner om processens integritet. |
3. Generelle bemærkninger og anbefalinger
|
3.1. |
I lyset af de udfordringer, som demokratiske institutioner i hele Europa står over for, udgør initiativer til øget gennemsigtighed og deltagelse en mulighed for at genvinde befolkningens tillid. EØSU kan som bindeled mellem civilsamfundet og EU-institutionerne spille en central rolle i denne proces. Ved aktivt at inddrage det organiserede civilsamfund i budgetdrøftelser og klart vise, hvordan deres input påvirker beslutninger, kan vi skabe et mere inklusivt og lydhørt EU. |
|
3.2. |
EØSU slår til lyd for at udvikle en fælles ramme for finanspolitisk gennemsigtighed på tværs af alle programmer, der finansieres gennem FFR, uanset forvaltningsniveau. En sådan fælles ramme kan være med til at sikre, at alle EU-medlemsstater har ensartede standarder og retningslinjer på området. Dette kan skabe øget gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med offentlige udgifter og mindske risikoen for skatteunddragelse og korruption. |
|
3.3. |
Den seneste Open Budget Survey (2023) har fokus på utilstrækkelige lovgivningsmæssige rammer og tilsynsmekanismer for finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning i hele EU. EØSU anbefaler, at man gennem lovgivning indfører ensartede EU-standarder, så der sikres samme grad af gennemsigtighed, uanset hvor EU-midlerne anvendes. Udvalget går også ind for, at man frem for at skabe nye bureaukratiske lag giver de eksisterende uafhængige finanspolitiske institutioner beføjelse til at føre tilsyn med og revidere de offentlige finanser. Disse foranstaltninger bør skræddersyes til de forskellige faser af budgetprocessen – planlægning, gennemførelse og revision – som hver især kræver forskellige deltagerbaserede tilgange. EØSU anbefaler, at der udvikles specifikke værktøjskasser for hver fase, så man sikrer, at borgerne inddrages effektivt i hele budgetcyklussen. Formålet med sådanne tiltag er at udjævne de nuværende forskelle i EU-landenes praksis, når det kommer til gennemsigtighed, og styrke den overordnede finanspolitiske ansvarlighed. |
|
3.4. |
Øget offentlig deltagelse i budgetlægningen er afgørende for at sikre gennemsigtighed i praksis. Deltagerbaseret budgetlægning er et slagkraftigt værktøj, der kan skabe øget gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med offentlige udgifter. EU kunne tilskynde flere medlemsstater til at indføre deltagerbaseret budgetlægning og yde støtte til dem, som allerede er i gang med det. |
|
3.5. |
For at løse problemet med komplekse EU-budgetter, som er vanskelige at forstå for både borgere og specialister, bør der gøres en indsats for at forenkle og præcisere budgetoplysninger. Man kunne eksempelvis udarbejde brugervenlige resuméer og visuelle præsentationer af budgetdata samt stille uddannelsesressourcer til rådighed for at hjælpe borgerne med at opnå bedre forståelse af EU's finanser. EØSU anbefaler, at der systematisk henvises til ressourcer vedrørende finansiering og gennemsigtighed i EU-budgettet på websteder, hvor det beskrives, hvordan borgere og virksomheder kan anvende EU-midlerne, ideelt set i form af ofte stillede spørgsmål, værktøjssæt og andre lettilgængelige formater. |
|
3.6. |
EØSU foreslår, at man opretter en EU-dækkende digital platform for finanspolitisk gennemsigtighed med henblik på at øge ansvarligheden i forbindelse med offentlige udgifter. Den nuværende indsats skulle integreres i denne brugervenlige platform, hvor budgetdata, oplysninger om offentlige udbud samt projektresultater vil kunne tilgås i realtid. Ved at samarbejde med og udnytte ekspertisen fra civilsamfundsorganisationer, civilsamfundet og partnere i den private sektor kan platformen skabe inddragende og effektive værktøjer. For at mindske den administrative byrde bør platformen udtrække data direkte fra de eksisterende systemer frem for at nødvendiggøre yderligere rapportering fra medlemsstaterne. En sådan platform vil forbedre offentlighedens adgang til og forståelse af EU's finansielle oplysninger markant. |
|
3.7. |
Hvis disse værktøjer skal have mærkbar virkning, er det afgørende at inddrage de relevante parter. EU kan tilskynde interessenter til at deltage ved at give borgere og civilsamfundsorganisationer mulighed for at deltage i budgetlægningsprocessen og komme med input til finanspolitikkerne. Disse tiltag bør være et supplement til og ikke erstatte de formelle høringsprocesser med repræsentative organisationer for civilsamfundet. Inddragelse af det organiserede civilsamfund bør være et minimumskrav ved fastlæggelse af budgetprioriteter. |
|
3.8. |
Uddannelse og kapacitetsopbygning for offentligt ansatte på alle niveauer, der forvalter midler fra FFR, samt civilsamfundsorganisationer kan være med til at skabe øget finanspolitisk gennemsigtighed og ansvarlighed. EU kunne tilbyde uddannelses- og kapacitetsopbygningsprogrammer for at hjælpe offentligt ansatte og civilsamfundsorganisationer med at forstå betydningen af finanspolitisk gennemsigtighed, og hvordan den kan gennemføres effektivt. |
|
3.9. |
En væsentlig hindring for effektiv finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning er det lave niveau af offentlig bevidsthed og borgerinddragelse. Mange mennesker er ikke bekendt med, at de har ret til at deltage, eller hvordan de får adgang til finanspolitiske oplysninger. Der bør inden for rammerne af hver af de større fonde ydes betydelig støtte til sammen med civilsamfundet at gennemføre brede uddannelses- og oplysningskampagner samt kapacitetsopbygningsprogrammer for regeringsembedsmænd og tjenestemænd vedrørende bedste praksis, når det handler om gennemsigtighed og borgerinddragelse. Disse kampagner bør ikke kun være rettet mod borgere, men også virksomheder, i anerkendelse af virksomhedernes rolle som vigtige interessenter i EU's økonomiske landskab. |
|
3.10. |
EU bør prioritere inddragelse af unge i deltagerbaserede budgetlægningsprocesser, da de er fremtidens interessenter og beslutningstagere. Dette kan opnås ved at udvikle ungdomsvenlige digitale platforme og værktøjer til deltagerbaseret budgetlægning, gennemføre målrettede outreach- og oplysningskampagner for at informere og inddrage unge samt samarbejde med ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner om at få unge til at deltage. Som et konkret skridt kunne EU overveje at afprøve et program, hvor unge via ungdomsorganisationer træffer afgørelse om en mindre andel af et relevant budget. |
4. Særlige bemærkninger og anbefalinger
|
4.1. |
Selv om der findes mange innovative værktøjer til finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning, er de ofte fragmenterede og ikke bredt anvendt i hele EU. Der er behov for øget koordinering og støtte til initiativer vedrørende borgerteknologi (»civic tech«). Dette kan opnås ved at afholde arrangementer, hvor teknologieksperter, regeringsembedsmænd og civilsamfundet mødes med henblik på at skabe løsninger inden for finanspolitisk gennemsigtighed og borgerinddragelse. Samtidig kan og bør effektive platforme på medlemsstats- eller EU-plan, såsom opencoesione.it (4) og cohesiondata.ec.europa.eu (5), gøres til normen. |
|
4.2. |
Mange regeringer anvender ikke fuldt ud dataanalyse og kunstig intelligens (AI) til at øge graden af finanspolitisk gennemsigtighed og omfanget af deltagerbaseret budgetlægning. Disse teknologier kan give dybere indsigt i budgetdata og forbedre beslutningstagningen. I lyset af behovet for at tage yderligere skridt hen imod en digital aftale bør dette område være et af de første til at integrere avanceret dataanalyse og kunstig intelligens. Dataanalyse kan bruges til at give indsigt i udgiftsmønstre, forudse budgetresultater og indkredse potentielle problemer. AI-drevne værktøjer kan anvendes til at analysere store datasæt, opdage uregelmæssigheder og foreslå forbedringer i budgetbevillingerne. |
|
4.3. |
Omfanget af grænseoverskridende samarbejde og videndeling om finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning mellem EU's medlemsstater er fortsat begrænset. EØSU anbefaler, at man via EU-dækkende initiativer eller regionale partnerskaber skaber flere muligheder for et sådant samarbejde inden for rammerne af FFR-finansierede programmer. Disse tiltag bør gøre det nemmere at udveksle bedste praksis og i fællesskab udvikle løsninger på fælles udfordringer, når det kommer til gennemsigtighed. Der bør lægges særlig vægt på at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem ungdomsorganisationer og unge ledere på dette felt, så vi sørger for, at den kommende generation er aktivt involveret i at fremme finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning i hele EU. |
|
4.4. |
EØSU noterer sig, at der i mange initiativer vedrørende gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning mangler robuste evaluerings- og overvågningsmekanismer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere effektiviteten af de pågældende initiativer og foretage de nødvendige forbedringer. For at afhjælpe dette problem anbefaler udvalget at indføre en omfattende overvågningsramme, der indeholder regelmæssige konsekvensanalyser og kanaler til indhentning af feedback fra offentligheden. Dermed vil det være lettere at forbedre initiativerne løbende og således sikre, at de fortsat er effektive og hurtige at tilpasse. EØSU understreger Revisionsrettens og dechargeprocedurens betydning, når det kommer til at sikre finanspolitisk ansvarlighed, og anbefaler, at man som led i arbejdet med at forbedre den finanspolitiske gennemsigtighed tager denne proces op til nærmere overvejelse og gør den mere tilgængelig. |
Integration af principperne i centrale EU-politikker
|
4.5. |
FFR fastsætter EU's langsigtede udgiftsprioriteter og -tildelinger og fungerer dermed både som en hindring og en katalysator for finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning. EØSU går ind for at afstemme finanspolitiske gennemsigtighedsværktøjer efter de strategiske prioriteter i FFR og anvende sidstnævnte som den primære ramme for gennemførelsen af disse principper. En afstemning kan bidrage til at sikre finansiering af og institutionel støtte til gennemsigtighedsinitiativer og kan samtidig garantere højst mulig gennemsigtighed og deltagelse i forbindelse med den kommende FFR. EØSU understreger, at det er vigtigt at inddrage det organiserede civilsamfund i udarbejdelsen af FFR gennem strukturerede høringer svarende til dem, der anvendes i tilknytning til genopretnings- og resiliensfaciliteten. |
|
4.6. |
Samhørighedspolitikken, som er afgørende for at udjævne forskelle regionerne imellem, er sat på prøve i en tid med stigende populisme og tiltagende kritik af EU-bureaukratiet. EØSU mener, at øget gennemsigtighed og deltagerbaseret praksis kan give samhørighedspolitikken en styrket plads i FFR. Dette indebærer blandt andet at sikre, at midler fra Samhørighedsfonden tildeles på gennemsigtig vis med klare kriterier og offentlig rapportering om resultatet, samtidig med at deltagerbaserede budgetlægningsprocesser integreres i finansieringsbeslutninger. Ved at inddrage lokalsamfundene i fastlæggelsen af midlernes tildeling kan EU fremme større forståelse af og støtte til samhørighedspolitikken, imødegå kritik og styrke denne politiks betydning for udjævning af regionale uligheder. EØSU erkender, at der ved gennemførelsen af deltagerbaseret budgetlægning skal tages hensyn til det forskellige niveau af decentralisering i medlemsstaterne. Tilgangene bør være fleksible nok til at tage højde for disse forskelle og samtidig fremme gennemsigtighed og borgerinddragelse på alle forvaltningsniveauer. |
|
4.7. |
Den potentielle indlemmelse af Ukraine, Moldova og landene på Vestbalkan frem mod 2030 vil få markant indvirkning på EU's finansielle landskab. EØSU går ind for en gennemsigtig finanspolitisk praksis i forberedelserne af denne udvidelse, idet udvalget tilskynder kandidatlandene til at vedtage EU's standarder for finanspolitisk gennemsigtighed og deltagerbaseret budgetlægning. Tilpasninger af FFR og samhørighedspolitikken bør foretages på gennemsigtig vis med input fra civilsamfundet med henblik på at imødekomme de fremtidige nye medlemsstaters økonomiske behov. Desuden kan man ved at inddrage unge fra kandidatlande aktivt i disse drøftelser fremme en kultur præget af gennemsigtighed blandt fremtidige ledere og således sikre let integration og varigt tilsagn om at efterleve disse principper. |
|
4.8. |
Den russiske krig mod Ukraine har gjort behovet for energiuafhængighed større, hvilket kan være i strid med forpligtelserne i den grønne pagt. EØSU argumenterer for, at gennemsigtig budgetlægning kan bidrage til at skabe balance mellem disse konkurrerende prioriteter. EU er nødt til klart at angive, hvordan det planlægger både at opnå energiuafhængighed og indfri målene i den grønne pagt og samtidig sikre, at offentligheden inddrages i disse kritiske beslutninger. Investeringer i energiinfrastruktur bør være gennemsigtige og i tråd med bæredygtighedsmålene på lang sigt, med input fra ungdomsorganisationer og klimaaktivister, når det kommer til bæredygtig investerings- og budgetpraksis. |
|
4.9. |
I Enrico Lettas rapport »Much more than a market« understreges betydningen af at bevare EU's konkurrenceevne gennem innovation, produktivitet og økonomisk stabilitet. Gennemsigtige finanspolitikker og -praksisser er afgørende for at nå disse mål. EØSU går ind for at tildele innovationsmidler på gennemsigtig vis og anvende deltagerbaseret budgetlægning i den økonomiske beslutningstagning. Denne tilgang kan øge offentlighedens forståelse af og støtte til konkurrenceevneforbedrende initiativer og samtidig øge legitimiteten og effektiviteten af de tilknyttede politikker. EØSU anerkender også den supplerende viden, der i Draghirapporten gives om EU's konkurrenceevne, og som yderligere understreger behovet for en gennemsigtig og effektiv tildeling af ressourcer for at styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed og innovationskapacitet. |
|
4.10. |
Ved anvendelse af deltagerbaseret budgetlægning er det vigtigt at trække på civilsamfundsorganisationernes kollektive viden. Med deres indgående forståelse af de samfundsmæssige behov kan disse aktører hjælpe med at sikre balance mellem kortsigtede ønsker og langsigtede investeringer. EØSU kan lette dialogen mellem forskellige interessenter og sikre, at man i deltagerbaserede processer drager nytte af en bred vifte af synspunkter og ekspertise. Regelmæssig evaluering med input fra de deltagende organisationer vil være afgørende for, at disse processer fortsat kan forbedres løbende og forblive effektive. |
Bruxelles, den 23. oktober 2024.
Oliver RÖPKE
Formand
for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/101/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)