12006E083

Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - Tredje del - Fællesskabets politikker - AFSNIT VI - De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes til- nærmelse af lovgivningerne - Kapitel 1 - Konkurrencereglerne - 1. afdeling - Regler for virksomhederne - Artikel 83

EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0075 - 0075
EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0065 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0209 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0029 - konsolideret udgave
(EØF-traktaten - ingen publikationsreference)


Artikel 83

1. De fornødne forordninger eller direktiver om anvendelsen af principperne i artikel 81 og 82 udstedes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

2. Bestemmelserne i stk. 1 har især til formål:

a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelsen af de i artikel 81, stk. 1, og artikel 82 nævnte forbud

b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af bestemmelsen i artikel 81, stk. 3, under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt

c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om anvendelsesområdet for bestemmelserne i artiklerne 81 og 82 inden for de forskellige erhvervsgrene

d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen i forbindelse med anvendelsen af de i dette stykke nævnte bestemmelser

e) at bestemme forholdet mellem den nationale lovgivning på den ene side, og på den anden side bestemmelserne i denne afdeling samt de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne artikel.

--------------------------------------------------