31999L0028

Kommissionens direktiv 1999/28/EF af 21. april 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 92/14/EØF om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 118 af 06/05/1999 s. 0053 - 0054


KOMMISSIONENS DIREKTIV 1999/28/EF

af 21. april 1999

om ændring af bilaget til Rådets direktiv 92/14/EØF om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/14/EØF af 2. marts 1992 om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1998)(1), senest ændret ved direktiv 98/20/EF(2), særlig artikel 9a, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Direktivets artikel 3 indrømmer undtagelser for flyvemaskiner, der er opført i bilaget til direktivet, forudsat at de fortsat er leaset til en fysisk eller juridisk person, der er etableret i registreringslandet i referenceperioden;

(2) direktivets artikel 9a giver mulighed for at anvende en forenklet procedure ved ændring af bilagene med henblik på at sikre fuld overensstemmelse med kriterierne for undtagelse;

(3) nogle af de flyvemaskiner, som er anført i bilaget, er blevet ophugget, og andre er udgået af det pågældende udviklingslands register, hvilket nødvendiggør en ændring af bilaget;

(4) direktivets bestemmelser er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Regler om flysikkerhed, som er nedsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91(3)(4), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2176/96(5) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 92/14/EØF ændres i henhold til bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden 1. september 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 1999.

På Kommissionens vegne

Neil KINNOCK

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 76 af 23.3.1992, s. 21.

(2) EFT L 107 af 7.4.1998, s. 4.

(3) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.

(4) Møde i Udvalg for Regler om Flysikkerhed den 2. februar 1999.

(5) EFT L 291 af 14.11.1996, s. 15.

BILAG

I bilaget slettes følgende flyvemaskiner:

ÆGYPTEN

>TABELPOSITION>

LIBANON

>TABELPOSITION>

LIBERIA

>TABELPOSITION>

MAROKKO

>TABELPOSITION>

NIGERIA

>TABELPOSITION>

ZIMBABWE

>TABELPOSITION>