02013R0479 — DA — 23.05.2017 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 479/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 139 af 25.5.2013, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 114 |
1 |
3.5.2017 |
||
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 479/2013
af 13. maj 2013
om frafald af kravet om indgivelse af summariske indgangs- og udgangsangivelser for EU-varer, der krydser Neumkorridoren
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning fastlægger bestemmelserne for:
a) frafald af kravet om en summarisk udgangsangivelse for EU-varer, der forlader Kroatiens område for at krydse Neumkorridoren
b) frafald af kravet om en summarisk indgangsangivelse for EU-varer, der genindføres på Kroatiens område efter at have krydset Neumkorridoren.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»EU-varer« : EU-varer som defineret i artikel 5, nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 ( 1 ) |
|
2) |
»området Dubrovnik« : Dubrovnik og dets omgivende område på det af Kroatiens område, der af Neumkorridoren er adskilt fra Kroatiens hovedland |
|
3) |
»Kroatiens hovedland« : Kroatiens område undtagen området Dubrovnik |
|
4) |
»Neumkorridoren« : det område, som adskiller området Dubrovnik fra Kroatiens hovedland, og som er en del af Bosnien-Hercegovinas område |
|
5) |
»toldmyndigheder« : Kroatiens toldmyndigheder ved grænseovergangene ved udgangen og indgangen til Neumkorridoren |
|
6) |
»udførsel« : udførsel af varer fra enten området Dubrovnik til Kroatiens hovedland via Neumkorridoren eller fra Kroatiens hovedland til området Dubrovnik via Neumkorridoren |
|
7) |
»genindførsel« : indførsel af varer til området Dubrovnik fra Kroatiens hovedland via Neumkorridoren eller til Kroatiens hovedland fra området Dubrovnik via Neumkorridoren. |
Artikel 3
Frafald af kravet om indgivelse af en summarisk indgangs- eller udgangsangivelse
1. Der kræves ingen summarisk angivelse for EU-varer ved deres udførsel.
2. Der kræves ingen summarisk angivelse for EU-varer ved deres genindførsel.
Artikel 4
Betingelser for frafald af kravet
Artikel 3 anvendes kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) den samlede værdi af hvert parti EU-varer, som krydser Neumkorridoren, må ikke overskride ►M1 15 000 EUR ◄ eller det tilsvarende beløb i den lokale valuta
b) de i litra a) omhandlede varer, ledsages af fakturaer eller transportdokumenter, som:
i) mindst indeholder de oplysninger, der er opregnet i artikel 126, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 ( 2 )
ii) er påtegnet med officielle angivelser af toldmyndighederne ved udførslen
iii) fremvises til toldmyndighederne med henblik på kontrol ved genindførslen.
Artikel 5
Toldkontrol
1. Toldmyndighederne kan udføre den risikoanalyse, der er forbundet med toldkontrollen af EU-varer, der krydser Neumkorridoren, ved hjælp af andre metoder end automatiserede databehandlingsteknikker.
2. Kroatien sikrer, at grænseovergangene til og fra dets område af varer, der krydser Neumkorridoren, råder over de nødvendige ressourcer, kontrolfaciliteter og kompetencer og det nødvendige udstyr for at sikre anvendelsen af denne forordning.
3. Ved udførsel skal toldmyndighederne:
a) fastsætte en tidsfrist inden for hvilken transporten af EU-varer tværs over Neumkorridoren skal være afsluttet
b) angive denne tidsfrist sammen med datoen for påtegnelsen af fakturaen eller transportdokumentet som omhandlet i artikel 4, litra b, nr. ii)
c) hvor de anser det for nødvendigt, forsegle det rum, der indeholder varerne, eller hver enkelt varepakke, som skal krydse Neumkorridoren.
4. Ved genindførsel skal toldmyndighederne:
a) gennemføre risikoanalyse primært i sikkerheds- og sikringsøjemed
b) kontrollere de fakturaer eller transportdokumenter, der ledsager varerne
c) kontrollere overholdelse af den tidsfrist, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra a)
d) kontrollere, om forseglinger er blevet brudt, når sådanne er påsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra c)
e) undersøge varerne fysisk, såfremt det er relevant
f) fjerne forsegling, såfremt det er relevant.
5. Konstaterer toldmyndighederne, at de i artikel 4 omhandlede krav ikke er blevet overholdt, tillades genindførsel af et sådant parti, hvis:
a) en effektiv risikoanalyse er blevet gennemført
b) toldmyndighederne på grundlag af resultaterne af den i litra a) omhandlede risikoanalyse har vedtaget effektive foranstaltninger, der er specifikt rettet mod at forebygge sikkerheds- og sikringsrelaterede risici.
Artikel 6
Information
Kroatien underretter til enhver tid Kommissionen om alle former for uregelmæssigheder, som konstateres i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, og om konkrete foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe disse uregelmæssigheder, dog senest den 1. marts 2014.
Artikel 7
Rapport
Kommissionen forelægger en rapport for Rådet med en vurdering af anvendelsen af denne forordning, senest to år efter datoen for Kroatiens tiltrædelse.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft med forbehold af ikrafttrædelsen af tiltrædelsestraktaten og da på datoen herfor.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
( 2 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).