<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-126/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0126</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:457">EU:C:2021:457</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>25</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>25</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Hogan – sag C-126/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">ExxonMobil Production Deutschland</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">G. Hogan</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210603">3. juni 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-126/20</HT></P><P>ExxonMobil Production Deutschland GmbH</P><P>mod</P><P>Forbundsrepublikken Tyskland, repræsenteret ved Umweltbundesamt (forbundsmiljøstyrelsen)</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner</KEYWORD><KEYWORD>midlertidig foranstaltning med henblik på harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter</KEYWORD><KEYWORD>Kommissionens afgørelse 2011/278/EU</KEYWORD><KEYWORD>artikel 3, litra h)</KEYWORD><KEYWORD>delinstallation med procesemissioner</KEYWORD><KEYWORD>svovludvinding</KEYWORD><KEYWORD><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Claus-processen<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>udledning af CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der er indeholdt i naturgas</KEYWORD><KEYWORD>rækkevidde af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>delinstallation med procesemissioner<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></KEYWORD><KEYWORD>brug af kulstofholdigt råmateriale</KEYWORD><KEYWORD>hierarkiet mellem de forskellige kategorier af tildelingselementer</KEYWORD><KEYWORD>anmodning om tildeling ikke imødekommet ved afslutningen af en handelsperiode</KEYWORD><KEYWORD>skift til næste handelsperiode</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Denne anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland) vedrører navnlig rækkevidden af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>procesemissionsdelinstallation<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/> som beskrevet i artikel 3, litra h), nr. v), i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20110427">27.4.2011</DATE> om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="130" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 130, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Det er en af de kategorier, hvorunder et anlæg kan opnå gratistildeling af emissionskvoter i medfør af direktiv 2003/87/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af <DATE ISO="20031013">13.10.2003</DATE> om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="275" PAGE.FIRST="32" DATE.PUB="2003">EUT 2003 L 275, s. 32</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af <DATE ISO="20090423">23.4.2009</DATE> om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="140" PAGE.FIRST="63" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 140, s. 63</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der fastlægger en ordning for handel med virksomheders kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Selv om problemstillingen ganske vist er overordentlig teknisk – navnlig spørgsmålet om, hvorvidt den naturlige udledning af kuldioxid (CO<HT TYPE="SUB">2</HT>) under den industrielle proces, der er kendt som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Claus-processen<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, berettiger til gratistildeling af emissionskvoter – er den tillige af væsentlig økonomisk betydning. Det afspejles i, at kravet, der er gjort gældende af ExxonMobil<?PAGE NO="2"?> Production Deutschland GmbH (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>ExxonMobil<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), beløber sig til ca. 3,5 mio. certifikater med en markedsværdi på ca. 78,5 mio. EUR for perioden fra 2013 til 2019<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Tallene er anført af Umweltbundesamt (forbundsmiljøstyrelsen, Tyskland) i retsmødet.</P></NOTE>. Før undersøgelsen af de faktiske omstændigheder og de retlige problemstillinger, der opstår, er der dog først behov for at anføre de relevante bestemmelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 2003/87</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Anvendelsesområdet for direktiv 2003/87 defineres i artikel 2, stk. 1, der foreskriver:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Dette direktiv finder anvendelse på emissioner fra de i bilag I opførte aktiviteter og de drivhusgasser, der er anført i bilag II.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 3 indeholder følgende relevante definitioner:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>b)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>emissioner<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>: udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra kilder i et anlæg</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>anlæg<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>: en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Kapitel III i direktiv 2003/87 indeholder regler vedrørende stationære anlæg. I kapitlets artikel 10 fastlægges princippet, hvorefter medlemsstaterne fra 2013 og fremefter auktionerer alle kvoter, som ikke tildeles gratis i overensstemmelse med dette direktivs artikel 10a og 10c.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 10a har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Midlertidige fællesskabsregler for harmoniseret gratistildeling<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>. Bestemmelsens stk. 1, første afsnit, foreskriver, at Kommissionen vedtager fuldt harmoniserede gennemførelsesforanstaltninger for hele Fællesskabet med henblik på gratistildeling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Mens artikel 10a, stk. 11, i direktiv 2003/87 foreskriver, at den mængde gratiskvoter, der tildeles, mindskes hvert år med henblik på at bringe den ned på nul i 2027, fastlægger bestemmelsens stk. 12, at sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage ikke skal være omfattet af denne formindskelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 10a, stk. 13-18, i direktiv 2003/87 fastsætter regler for vurderingen af, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Under overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Overdragelse, returnering og annullering af kvoter<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> fastsætter artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87, at</TXT><?PAGE NO="3"?><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>medlemsstaterne [sørger] for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, […] der svarer til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår […] og at nævnte kvoter derefter annulleres<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>.</ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 13, der vedrører kvoternes gyldighed, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="013.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Kvoter, som udstedes fra den <DATE ISO="20130101">1. januar 2013</DATE>, gælder for emissioner i en periode på otte år, som begynder den <DATE ISO="20130101">1. januar 2013</DATE>.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="013.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Fire måneder efter begyndelsen af hver af de i stk. 1 omhandlede perioder, annullerer den kompetente myndighed kvoter, som ikke længere er gyldige, og som ikke er returneret og annulleret i overensstemmelse med artikel 12.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Ordlyden af artikel 13 blev ændret i direktiv 2018/410<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20180314">14.3.2018</DATE> om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="076" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 76, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Bestemmelsen er nu affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Kvoter, som udstedes fra den <DATE ISO="20130101">1. januar 2013</DATE> og fremefter, gælder på ubestemt tid. Kvoter udstedt fra den <DATE ISO="20210101">1. januar 2021</DATE> og fremefter skal indeholde en angivelse, der viser, i hvilken tiårsperiode fra den <DATE ISO="20210101">1. januar 2021</DATE> de blev udstedt, og være gyldige for emissioner fra det første år af denne periode og fremefter.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Afgørelse 2011/278</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>I 12. betragtning til afgørelse 2011/278 anføres følgende:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>I tilfælde, hvor det ikke var teknisk muligt at aflede et produktbenchmark, men hvor der optræder drivhusgasser, som berettiger til en gratistildeling af emissionskvoter, bør disse kvoter tildeles på grundlag af generiske fallback-metoder. Der er udviklet et hierarki med tre fallback-metoder for at opnå de størst mulige reduktioner af drivhusgasemissionerne og de størst mulige energibesparelser i det mindste for dele af de pågældende produktionsprocesser. Varmebenchmarket finder anvendelse i forbindelse med varmeforbrugende processer, hvor der anvendes en målelig varmebærer. Brændselsbenchmarket finder anvendelse, hvor der forbruges ikkemålelig varme. Varme- og brændselsbenchmarkværdierne er afledt ud fra principper om gennemskuelighed og enkelhed under anvendelse af referenceeffektiviteten for en række udbredte brændsler, der kan anses for næstbedst for så vidt angår drivhusgaseffektivitet, under hensyntagen til energieffektivitetsteknikker. Hvad procesemissioner angår, bør emissionskvoterne tildeles på grundlag af de historiske emissioner. […]<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></P></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>I artikel 3, litra h), nr. iv) og v), i afgørelse 2011/278 defineres procesemissionsdelinstallationer på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>h)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>procesemissionsdelinstallation<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>: emissioner af drivhusgasser opført i bilag I til [direktiv 2003/87] bortset fra carbondioxid, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I opført produktbenchmark, eller carbondioxidemissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I opført produktbenchmark som følge af enhver af nedenstående aktiviteter, samt emissioner fra forbrænding af ufuldstændigt oxideret kulstof,<?PAGE NO="4"?> der produceres som led i de følgende aktiviteter med henblik på produktion af målelig varme, ikkemålelig varme og elektricitet under forudsætning af, at emissioner, som ville være opstået ved forbrænding af en naturgasmængde med samme teknisk brugbare energiindhold som det forbrændte ufuldstændigt oxiderede kulstof, fratrækkes:</TXT><P>[…]</P><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>iv)</NO.P><TXT>kemiske synteser, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen, men hvor det primære formål ikke er at generere varme</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>v)</NO.P><TXT>brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Artikel 6 i afgørelse 2011/278 beskriver delinstallationssystemet. De dele, der er relevante i denne sammenhæng, foreskriver:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="006.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>I forbindelse med denne afgørelse opdeler medlemsstaterne hvert anlæg, der er berettiget til gratistildeling af emissionskvoter i medfør af artikel 10a i [direktiv 2003/87], i en eller flere af følgende delinstallationer efter behov:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>en produktbenchmarket delinstallation</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>en varmebenchmarket delinstallation</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>en brændselsbenchmarket delinstallation</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>en procesemissionsdelinstallation.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>Delinstallationer skal i videst muligt omfang svare til fysiske dele af anlægget.</P><P>For varmebenchmarkede delinstallationer, brændselsbenchmarkede delinstallationer og procesemissionsdelinstallationer skal medlemsstaterne […] klart fastlægge, hvorvidt de relevante processer vedrører eller ikke vedrører en sektor eller delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU.</P><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Summen af input, output og emissioner for hver delinstallation må ikke overstige input, output og samlede emissioner for anlægget som helhed.<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Artikel 7, stk. 7, og artikel 8, stk. 5, i afgørelse 2011/278 foreskriver, at medlemsstaterne påser, at der ikke er nogen overlapning mellem delinstallationer, og at der ikke sker dobbelttælling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 601/2012</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Som foreskrevet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87 er sådanne regler fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af <DATE ISO="20120621">21. juni 2012</DATE> om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="181" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 181, s. 30</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Artikel 3 i forordning nr. 601/2012 indeholder visse definitioner, der mangler i enten direktiv 2003/87 eller afgørelse 2011/278, som f.eks.:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.030"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>30)</NO.PARAG><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>procesemissioner<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>: drivhusgasemissioner ud over forbrændingsemissioner, som forekommer på grund af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem stoffer eller omdannelsen af disse, herunder kemisk og elektrolytisk reduktion af malme, termisk nedbrydning af stoffer samt dannelse af stoffer til brug som produkt eller råmateriale</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="003.040"><NO.PARAG>40)</NO.PARAG><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT><QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>: CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som er en del af et brændsel</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Artikel 2 i forordning nr. 601/2012 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>Denne forordning gælder for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner, som er specificeret i forhold til de aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv [2003/87]<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>.</ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Artikel 48 i forordning nr. 601/2012, der vedrører indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, foreskriver følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="048.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som overføres til et anlæg, inklusive CO<HT TYPE="SUB">2</HT> indeholdt i naturgas eller røggas, herunder højovnsgas eller koksovnsgas, medregnes i det pågældende brændsels emissionsfaktor.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA><ALINEA>Udledes eller overføres indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT> imidlertid fra anlægget til enheder, der ikke er omfattet af det omtalte direktiv, tælles det som emission fra anlægget, hvor det oprindeligt stammer fra.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Afgørelse 2015/1814</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Der blev oprettet en markedsstabilitetsreserve ved afgørelse 2015/1814<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af <DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE> om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="264" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 264, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> med henblik på at håndtere strukturelle ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Artikel 1, stk. 2, 3 og 5, i afgørelse 2015/1814 fastsætter, hvilke kvoter der skal overføres til markedsreserven. Bestemmelsen foreskriver:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.002"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>2.</NO.PARAG><ALINEA>Mængden på 900 mio. kvoter, der trækkes fra auktionsmængderne i perioden 2014-2016 som fastsat i forordning (EU) nr. 176/2014 i medfør af artikel 10, stk. 4, i [direktiv 2003/87], må ikke lægges til de mængder, der skal auktioneres i 2019 og 2020, men skal i stedet overføres til reserven.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="001.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Kvoter, der ikke er tildelt anlæg i henhold til [bestemmelsen, der regulerer reserven til nytilkomne,] og kvoter, der ikke er tildelt anlæg som følge af anvendelsen af [bestemmelser vedrørende indstilling af drift,] overføres til reserven i 2020. […]</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="001.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>Hvert år skal en mængde kvoter svarende til 12% af den samlede mængde kvoter i omsætning […] fratrækkes de kvotemængder, som medlemsstaterne skal auktionere i henhold til artikel 10, stk. 2, i [direktiv 2003/87,] og overføres til reserven i løbet af en periode på 12 måneder, der begynder den 1. september det pågældende år, medmindre den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, ville være mindre end 100 mio. […]<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Tysk ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Treibhausgas-Emissionshandelsgesetz (TEHG)</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Ordlyden af § 7, stk. 2, i Treibhausgas-Emissionshandelsgesetz (lov om handel med kvoter for drivhusgasemissioner, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>TEHG<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Gesetz über den Handel mit Berechtigungen zur Emission af <DATE ISO="20110721">21.7.2011</DATE> (BGBl. 2011 I, s. 1475).</P></NOTE> i den version, der var gældende i 2011, svarede til ordlyden af artikel 13 i direktiv 2003/87<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Den forelæggende ret har ikke henvist til § 7, stk. 2, i TEHG. Bestemmelsen blev dog nævnt i ExxonMobils skriftlige indlæg som grundlag for Bundesverwaltungsgerichts (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland) afgørelse i dennes dom af <DATE ISO="20180426">26.4.2018</DATE> (DE:BVerwG:2018:260418U7C20.16.0). Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved § 1 i Gesetz zur Anpassung der Rechtsgrundlagen für die Fortentwicklung des Europäischen Emissionshandels af <DATE ISO="20190118">18.1.2019</DATE> (BGBl. I, s. 37) med ikrafttræden den <DATE ISO="20190125">25.1.2019</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>TEHG’s § 9, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="009.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>1)</NO.PARAG><ALINEA>Driftsledere modtager en tildeling af gratis kvoter i henhold til principperne i artikel 10a […] i [direktiv 2003/87] og i afgørelse [2011/278] […]<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Det fremgår af del 2, nr. 1, i bilag I til TEHG, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>Aktiviteter<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, at de anlæg, der udleder emissioner, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, omfatter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>[f]orbrændingsenheder til forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 [megawatt (MW)] i et anlæg […]<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="7"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>C.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Zuteilungsverordnung 2020</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>§ 2, nr. 29, litra b), ee), i Zuteilungsverordnung über Treibhausgas-Emissionsberechtigungen 2020<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Verordnung über die Zuteilung von Treibhausgas-Emissionsberechtigungen in der Handelsperiode 2013 bis 2020 vom <DATE ISO="20110926">26. September 2011</DATE> (BGBl. I, s. 1921).</P></NOTE> (bekendtgørelse om tildeling af drivhusgasemissionskvoter i perioden 2013-2020, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>ZuV 2020<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>) indeholder en definition af en procesemissionsdelinstallation, der svarer til den, der er indeholdt i artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>§ 3 i ZuV 2020, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>Fastsættelse of tildelingselementer<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, foreskriver i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>I ansøgningen om gratistildeling af emissionskvoter for et anlæg skal samtlige input, output og dertil hørende emissioner, der er relevante for tildelingen, angives under følgende tildelingselementer for den relevante referenceperiode […]</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>et eller flere tildelingselementer med en produktemissionsværdi, der er i overensstemmelse med [et produkttildelingselement]</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>et tildelingselement med en varmeemissionsværdi […], for så vidt som den ikke omfatter tildelingselementer i henhold til nr. 1</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>et tildelingselement med brændselsemissionsværdi […], for så vidt som den ikke omfatter tildelingselementer i henhold til nr. 1 og 2, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>et tildelingselement med procesemissioner i overensstemmelse med § 2, nr. 29, for så vidt som den ikke omfatter tildelingselementer i henhold til nr. 1-3.<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>ExxonMobil driver i Großenkneten (Tyskland) et naturgasbehandlingsanlæg, hvor der udvindes svovl (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>anlægget<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>). Da denne aktivitet involverer forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, er anlægget omfattet af TEHG<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>§ 2 i TEHG, sammenholdt med del 2 i bilag I hertil.</P></NOTE>, der gennemfører direktiv 2003/87<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Den relevante bestemmelse i direktivet er artikel 2, stk. 1, sammenholdt med bilag I.</P></NOTE> i national ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Anlægget består primært af et svovludvindingsanlæg (bestående af Claus-anlæg, dampoverheder, dampkedelanlæg og gasmotoranlæg), naturgasafsvovlings- (naturgasrense-) og naturgastørringsanlæg, røggasrenseanlæg samt nødfakkelanlæg. Claus-anlæggene er hovedkilderne til CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Anlægget anvendes til behandling af naturgas, som udvindes fra naturlige forekomster, der består af en høj koncentration af svovlbrinte (H<HT TYPE="SUB">2</HT>S) og af vanddamp (H<HT TYPE="SUB">2</HT>O), methan (CH<HT TYPE="SUB">4</HT>) og CO<HT TYPE="SUB">2</HT>. På grund af den høje koncentration af den indeholdte svovlbrinte betegnes det også som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>sur gas<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>. CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en er, som de øvrige komponenter, naturligt indeholdt i rågassen i undergrunden. Mængden af denne varierer afhængigt af borestedet og forekomsten, men findes ifølge ExxonMobil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Det er ikke anfægtet af nogen af de øvrige parter.</P></NOTE> i alle<?PAGE NO="8"?> europæiske naturgasforekomster. Med henblik på at opnå den kvalitet, der kræves af netværksoperatøren, skal CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en og andre naturligt forekommende elementer delvist fjernes fra naturgassen inden leveringen til distributionsnetværket.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Inden jeg fortsætter, er der dog først behov for kort at beskrive Claus-processen, der er hovedproblemstillingen i den foreliggende sag. Det er en flertrins gasafsvovlingsproces, der er opkaldt efter dens tyske opfinder og har været standard i industrien lige siden udstedelsen i 1883 af et britisk patent i den sammenhæng. Gennem anvendelsen af denne kemiske proces udvindes svovl af den gasformige hydrogensulfid, der findes i rå naturgas. Det er dog afgørende, at CO<HT TYPE="SUB">2</HT> udskilles som et naturligt biprodukt ved den kemiske proces, selv om den ikke indgår i den række af kemiske reaktioner, der fører til produktion af svovl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>På naturgasbearbejdningsanlægget i Großenkneten renses den sure gas gennem kemisk absorbering ved hjælp af et opløsningsmiddel (en sulfinolproces). Opløsningsmidlet regenereres, og den frigivne H<HT TYPE="SUB">2</HT>S omdannes til rent flydende svovl i Claus-anlæg. Den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der er indeholdt i den sure gas, udskilles fra denne og ledes herefter ud i atmosfæren via en skorsten. CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en indgår ikke i den kemiske reaktion under Claus-processen, der fører til udvinding af ren svovl<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Selv om ExxonMobil har fremhævet i sit svarskrift, at den opfylder en væsentlig operationel opgave under Claus-processen i sin egenskab af ikke-brandbar gas med en temperaturregulerende funktion i forbindelse med den teknisk nødvendige kontrol af driftstemperaturen. Umweltbundesamt (forbundsmiljøstyrelsen) har dog gjort indsigelse herimod.</P></NOTE>. Varmen, der opstår ved processen under det termiske trin, afledes i spildvarmekedlen og udnyttes i anlægget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>ExxonMobil ansøgte om gratistildeling af emissionskvoter for anlægget. Ansøgningen var baseret på en række indplaceringer under de forskellige benchmarks. Ved afgørelse af <DATE ISO="20140217">17. februar 2014</DATE> tildelte Deutsche Emissionshandelsstelle (den tyske emissionshandelsinstans, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>DEHSt<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>) ExxonMobil i alt <FT TYPE="NUMBER">4216048</FT> gratis emissionskvoter for handelsperioden fra 2013 til 2020. Tildelingen skete til dels på grundlag af anvendelsen af varmeemissionsværdien<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>For anvendelse af den varme, der afledes i spildvarmekedlen og udnyttes i anlægget.</P></NOTE> og til dels ud fra brændselsemissionsværdien, mens risikoen for carbon leakage blev inddraget i vurderingen. DEHSt afslog dog at tildele ExxonMobil de gratis emissionskvoter, som sidstnævnte havde ansøgt om for procesemissioner. Afslaget blev begrundet i, at CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissionerne ikke fandt sted som følge af Claus-processen, men allerede var indeholdt i råmaterialet til processen. Det er dette konkrete afslag, der har givet anledning til den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>De indsigelser, som ExxonMobil havde indgivet i forbindelse med afgørelsen, blev afvist ved DEHSt’s indsigelsesafgørelse af <DATE ISO="20191007">7. oktober 2019</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Det lange tidsrum, der er forløbet mellem ExxonMobils indsigelse, der blev indgivet den <DATE ISO="20140312">12.3.2014</DATE>, og DEHSt’s afslag, beror på en udsættelse af sagen, indtil Domstolen afsagde dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ExxonMobil Production Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-682/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:518">EU:C:2019:518</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>; herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>sag C-682/17<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>), der blev afsagt den <DATE ISO="20190620">20.6.2019</DATE>. Den sag vedrørte en anden form for naturgasbearbejdningsanlæg med anvendelse af Claus-processen, der også blev drevet af ExxonMobil.</P></NOTE>. I indsigelsesafgørelsen gentog DEHSt, at der ikke kan ske tildeling ud fra en procesbenchmark i henhold til § 2, nr. 29, litra b), ee), i ZuV 2020, fordi CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en alene er en ledsagegas, der blev udledt som et tilfældigt biprodukt i processen uden at være en del af den kemiske reaktion under selve Claus-processen. Det fulgte heraf, at den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der via en skorsten udledes til atmosfæren ved afslutningen af Claus-processen, ikke berettiger til en gratistildeling af emissionscertifikater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>ExxonMobil har indledt et søgsmål, der blev iværksat den <DATE ISO="20191108">8. november 2019</DATE> ved Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>den forelæggende ret<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Sagsøgerne i den foreliggende sag er de samme som i sag C-682/17. Det omtvistede anlæg i den foreliggende sag er dog ikke en elektricitetsgenerator som omhandlet i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Ifølge den forelæggende ret begyndte ExxonMobil først at generere elektrisk energi til salg til tredjeparter i sommeren 2014, hvilket var efter DEHSt’s afgørelse.</P></NOTE>. Ifølge den forelæggende ret genererer ExxonMobil heller ikke elektricitet i anlægget i Großenkneten ved hjælp af en højeffektiv kraftvarmeproduktion, hvorfor ExxonMobil ikke principielt ville være udelukket fra en gratisdeling af emissionscertifikater (artikel 10a, stk. 4, i direktiv 2003/87). Da det ikke var tilfældet for det omtvistede anlæg i sag C-682/17, havde Domstolen – allerede af den grund – fastslået, at ExxonMobil ikke var berettiget til gratistildeling af kvoter for anlægget. Der var som følge af disse vurderinger ikke behov for at besvare følgende spørgsmål. Det tredje spørgsmål med underspørgsmålene a) og b) og det fjerde spørgsmål i sag C-682/17 er nu blevet forelagt igen af den forelæggende ret i det første til det fjerde spørgsmål i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>I lyset af ovenstående overvejelser har den forelæggende ret besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>1)</NO.P><TXT>Er den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i forbindelse med behandling af naturgas (i form af sur gas) i den såkaldte Claus-proces ved udskillelse af indholdet af CO<HT TYPE="SUB">2</HT> i naturgassen, emissioner, der som omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i [afgørelse 2011/278] finder sted som følge af den i artikel 3, litra h), nr. v), nævnte proces?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kan CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-udledninger som omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i [afgørelse 2011/278] <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>finde sted som følge af<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> en proces, i hvilken den i råstoffet iboende CO<HT TYPE="SUB">2</HT> udledes i atmosfæren, uden at der ved den proces, der finder sted i denne forbindelse, opstår yderligere kuldioxid, eller forudsætter denne bestemmelse obligatorisk, at den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der udledes til atmosfæren, opstår første gang som resultat af processen?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>Bruges<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> der som omhandlet i artikel 3, litra h), nr. v), i [afgørelse 2011/278] et kulstofholdigt råmateriale, når den naturligt forekommende naturgas i forbindelse med den såkaldte Claus-proces anvendes til svovlproduktion, og den i naturgassen iboende CO<HT TYPE="SUB">2</HT> herved udledes til atmosfæren, uden at den i naturgassen iboende CO<HT TYPE="SUB">2</HT> deltager i den kemiske reaktion, der finder sted i processen, eller forudsætter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> obligatorisk, at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion, der finder sted, eller sågar er nødvendigt for denne?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Såfremt første og tredje spørgsmål besvares bekræftende:</TXT><P>Ud fra hvilket benchmark sker gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt et anlæg, der er omfattet af emissionshandelsordningen, både opfylder kriterierne for at udgøre en delinstallation med varmebenchmark og kriterierne for at udgøre en delinstallation med procesemissioner? Har en ret til tildeling med varmebenchmark forrang frem for en ret til tildeling for procesemissioner, eller har retten til tildeling for procesemissioner som den mere specielle bestemmelse forrang frem for varmebenchmarket og brændselsbenchmarket?</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5)</NO.P><TXT>Såfremt første til fjerde spørgsmål besvares bekræftende:</TXT><?PAGE NO="10"?><P>Kan en ret til mertildeling af gratis emissionskvoter for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje handelsperiode?<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>ExxonMobil og Umweltbundesamt (forbundsmiljøstyrelsen, Tyskland)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Forbundsrepublikken Tyskland er part i sagen ved den forelæggende ret, fordi den afgørelse, der anfægtes, er truffet af DEHSt, der hører under Umweltbundesamt. Umweltbundesamt repræsenterer Forbundsrepublikken Tyskland i sidstnævntes egenskab af part i hovedsagen. Umweltbundesamt er det centrale miljøagentur i Forbundsrepublikken Tyskland.</P></NOTE> har – som svar på skriftlige spørgsmål fra retten – i lighed med den tyske regering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>I sin egenskab af medlemsstat og repræsenteret ved Bundesministerium für Wirtschaft und Energie (forbundsministeriet for økonomiske anliggender og energi).</P></NOTE> og Kommissionen indgivet skriftlige indlæg til Domstolen og var repræsenteret i retsmødet, der blev afholdt den <DATE ISO="20210224">24. februar 2021</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Med det første til det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret i det væsentlige oplyst, hvorvidt udledningen i atmosfæren af den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der er indeholdt i råmaterialet, som anvendes til fremstilling af et produkt, og som finder sted uden for systemgrænserne for et produktbenchmark, kan anses for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>procesemissionsdelinstallation<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> som angivet i artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, når den relevante CO<HT TYPE="SUB">2</HT> ikke udgør en del af den kemiske reaktion, hvorved produktet fremstilles. Da de tre spørgsmål vedrører forskellige forhold vedrørende ordlyden af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, er det formålstjenligt at behandle dem samlet.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger: anvendelse af emissionshandelsordningen ved kvotetildeling under svovludvindingsprocessen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Disse spørgsmål forudsætter dog, at udledninger af den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som er indeholdt i naturgassen, faktisk er omfattet af ordningen for handel med emissionskvoter. Ved første øjekast kan det synes overraskende, at spørgsmålet overhovedet skal vurderes, da Domstolen allerede i sin afgørelse i sag C-682/17, der også vedrørte en installation til udførelse af Claus-processen, konstaterede, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>at et anlæg som det i hovedsagen omhandlede er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87 og derfor omfattet af den ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, som dette direktiv indførte, uden at det har betydning, om den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der er et resultat af aktiviteten på dette anlæg, er naturligt til stede i det råmateriale, der behandles i anlægget<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Præmis 58.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Til trods for denne dom har både den tyske regering og Kommissionen anført, at ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner alene finder anvendelse for de drivhusgasemissioner, der fremkommer ved forbrænding – hvilket ikke er tilfældet her – og ikke for emissionerne, der stammer fra den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der er indeholdt i naturgassen, og som udledes som et naturligt biprodukt ved afslutningen af svovludvindingsprocessen uden selv at være en del af forbrændingsprocessen. De har begge gjort gældende, at de to aktiviteter skal behandles hver for sig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Det er dog noget overraskende, at de, selv om de har påberåbt sig Domstolens dom i sag C-682/17, ikke synes at inddrage den under sagen.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I lyset af det ovenstående ønsker jeg at gennemgå Domstolens ræsonnement i sag C-682/17 uden nødvendigvis at drøfte de samme argumenter igen. Det synes passende, da parterne synes at være enige om, at anlæggene i de to sager er sammenlignelige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>I sag C-682/17 vurderede Domstolen betingelserne i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87. Det er denne bestemmelse, der definerer direktivets anvendelsesområde og dermed tillige anvendelsesområdet for ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Direktivet finder i medfør af bestemmelsen anvendelse på emissioner fra de drivhusgasser, der er anført i bilag II – CO<HT TYPE="SUB">2</HT> er en af de oplistede emissioner – hvis disse emissioner stammer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>fra de i bilag I opførte aktiviteter<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>. En af disse aktiviteter er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW […]<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Undtagelserne for anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald er ikke relevante her.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Domstolen konstaterede herefter i dommens præmis 47-53, at det ikke ud fra ordlyden af artikel 2, stk. 1, og artikel 3, litra b), i direktiv 2003/87 – sidstnævnte definerer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>emissioner<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> – kræves, at den drivhusgas, der udledes, <HT TYPE="ITALIC">selv produceres under de i bilag I opførte aktiviteter</HT>. Domstolen fandt støtte for denne opfattelse i artikel 48, stk. 1, i forordning nr. 601/2012, der vedrører overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af direktiv 2003/87. Bestemmelsen foreskriver, at indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som defineret i forordningens artikel 3, nr. 40), når den er indeholdt i naturgassen, skal medregnes i det pågældende brændsels emissionsfaktor. Domstolen inddrog tillige det formål, der forfølges med direktiv 2003/87, som består i at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Ibidem, præmis 54 og 56.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Følgen af det ræsonnement er, at driftsledere af anlæg, som det i sagen omhandlede, hvor Claus-processen anvendes, skal returnere et antal emissionskvoter, der i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87 <HT TYPE="ITALIC">skal svare til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg</HT>. Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>anlæg<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> defineres i artikel 3, litra e), i direktiv 2003/87 som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>. Denne definition giver mulighed for at inkludere en separat enhed, hvis de aktiviteter, der udføres ved denne, er direkte tilknyttet og har en teknisk forbindelse med det relevante anlæg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160609">9.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Elektriciteits Produktiemaatschappij Zuid-Nederland EPZ</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-158/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:422">EU:C:2016:422</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. På den anden side omfatter ordlyden ikke det argument, der er fremført af den tyske regering og Kommissionen, hvorefter en aktivitet, der ikke er oplistet i bilag I, i et anlæg, der udfører flere aktiviteter – såsom i den foreliggende sag forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, der er oplistet i bilag I samt svovludvinding, der ikke er oplistet i bilag I – ikke er en del af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Se anden vurdering i denne sammenhæng i generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ExxonMobil Production Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-682/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:167">EU:C:2019:167</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>I Trinseo Deutschland-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180228">28.2.2018</DATE> (<NO.CASE>C-577/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:127">EU:C:2018:127</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, hvor sagsøgerens anlæg ikke selv udledte nogen af de emissioner, der er oplistet i bilag II til direktiv 2003/87, selv om anlæggets aktivitet var oplistet i bilag I til direktivet – hvorved den på visse måder udgør modsætningen til den foreliggende sag – havde Kommissionen anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>indirekte emissioner<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> fra produktion af varme skulle inddrages ved vurderingen af anvendelsen af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, og argumenterede således for en fortolkning, hvorefter emissioner skulle vurderes uafhængigt af<?PAGE NO="12"?> anlægget. Domstolen lagde dog vægt på ordlyden af artikel 3, litra b), i direktiv 2003/87, der knytter emissionerne til anlægget. Efter min opfattelse er der ingen grund til at afvige fra denne klare ordlyd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Selv om artikel 6 i afgørelse 2011/278 inddeler installationer i delinstallationer, er det udelukkende en analytisk øvelse med henblik på at anvende benchmarks. Det fremgår klart af bestemmelsen, at det udelukkende sker af hensyn til formålene med afgørelse 2011/278. Formuleringen af bestemmelsen, hvor det angives, at <HT TYPE="ITALIC">anlæg</HT> skal inddeles i <HT TYPE="ITALIC">delinstallationer</HT>, viser også klart, at opdelingen ikke på nogen måder har indvirkning på begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>anlæg<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> som defineret i artikel 3, litra e), i direktiv 2003/87.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>I lyset af disse betragtninger er det min opfattelse i overensstemmelse med Domstolens vurdering i sag C-682/17, at ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner ikke alene finder anvendelse på de CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner, der opstår under forbrændingsprocessen, men at den også finder anvendelse på de emissioner, der opstår under svovludvindingsprocessen, der finder sted i samme anlæg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Skønt Kommissionen har anført, at det ville være i strid med EU-lovgivers beslutning om alene at lade aktiviteter indgå i ordningen, der har et særligt potentiale for omkostningseffektiv reduktion af drivhusemissioner, hvis man i ordningen inkluderede aktiviteter, der ikke er inkluderet i bilag I<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Kommissionen har i sit indlæg påberåbt sig Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180517">17.5.2018</DATE>, <NAME.CASE>Evonik Degussa</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-229/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:323">EU:C:2018:323</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I den dom forudsætter Domstolen blot <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>et særligt potentiale til at reducere drivhusgasudledninger<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, ikke et <HT TYPE="ITALIC">særligt potentiale</HT> for en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissioner.</P></NOTE>, har Domstolen allerede påpeget i sag C-682/17, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>selv om CO<HT TYPE="SUB">2</HT> er til stede i den sure gas’ sammensætning, er der et vist potentiale for nedsættelse af CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-udledninger fra aktiviteten i form af forbrænding af brændsler i et anlæg som det i hovedsagen omhandlede anlæg med henblik på afsvovling af naturgas og genvinding af svovl ved Claus-processen, fordi indholdet af CO<HT TYPE="SUB">2</HT> i den sure gas varierer for de forskellige gasforekomster. I modsætning til det, som ExxonMobil har gjort gældende, er det i denne henseende uden betydning, at dette indhold ikke systematisk er forudsigeligt<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Præmis 57. Jf. tillige generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Elektriciteits Produktiemaatschappij Zuid-Nederland EPZ</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-158/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:139">EU:C:2016:139</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori generaladvokaten påpegede, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>at markedsmekanismen også lægger op til, at der eventuelt helt må afstås fra visse aktiviteter, hvis de på grund af omkostningerne til uundgåelige emissioner ikke længere er konkurrencedygtige<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>, hvilket er et ræsonnement, der kan finde anvendelse i den foreliggende sag, hvis det naturlige indhold af CO<HT TYPE="SUB">2</HT> er særligt højt.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første til det tredje spørgsmål: Udgør den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som udledes til atmosfæren i forbindelse med behandling af sur gas i Claus-processen, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>procesemissioner<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> i medfør af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Mens den tyske regering ved forbundsministeriet for økonomiske anliggender og energi og Kommissionen er uenige med Umweltbundesamt om, hvorvidt den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, der udledes til atmosfæren i forbindelse med svovludvindingsprocessen, er omfattet af ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, er de tre parter enige om, at der ikke bør ske gratistildeling af disse kvoter for de pågældende emissioner. Det bør dog bemærkes, at den tyske regerings og Kommissionens argumenter, hvorefter disse emissioner ikke kan anses for procesemissioner omfattet af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, er fremsat på det grundlag, at ExxonMobil, ifølge den tyske regering og Kommissionen, ikke er forpligtet til at returnere nogen kvoter for så vidt angår disse emissioner.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Den forelæggende rets tre første spørgsmål vedrører forskellige elementer i artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, der definerer en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>procesemissionsdelinstallation<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>På den anden side defineres selve begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>procesemission<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> ikke i afgørelse 2011/278. Det vender jeg tilbage til senere.</P></NOTE>. Følgende elementer er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse: Der skal foreligge i) CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner, som ii) finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I opført produktbenchmark og tillige iii) som et resultat af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>brug af kulstofholdige […] råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>. Parterne er enige om, at de første to betingelser er opfyldt. Udledningen af (indeholdt) CO<HT TYPE="SUB">2</HT> finder sted som et naturligt biprodukt ved afslutningen af svovludvindingsprocessen, som er en proces uden et productbenchmark<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>De CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner, der stammer fra forbrændingen, er omfattet af tildelinger under varmebenchmarket i henhold til artikel 3, litra c), i afgørelse 2011/278.</P></NOTE>. Parterne er således uenige om den tredje betingelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ser nærmere på tre aspekter af det tredje kriterium: For det første, hvorvidt udledning af indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT> kan anses for at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>et resultat<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> af en yderligere proces, og, for det andet, hvorvidt sådan indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT> kan anses for at blive <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>brugt<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> i en proces, hvis den ikke deltager i den kemiske reaktion. Et tredje spørgsmål, der drøftes, er, hvorvidt der er tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>kulstofholdigt råmateriale<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>. Fortalere for et benægtende svar på det tredje spørgsmål synes at lægge vægt på, at det råmateriale, der <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>bruges<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> i processen, ikke er sur gas, men snarere hydrogensulfidet, der ikke indeholder CO<HT TYPE="SUB">2</HT>. Der er dog enighed om, at det primære formål med svovludvindingsprocessen ikke er at generere varme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis skal der ved fortolkning af en EU-retlig forskrift ud over ordlyden af den relevante bestemmelse – hvor det skal bemærkes, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>en bestemmelses ordlyd efter de traditionelle fortolkningsprincipper altid er udgangspunktet og samtidig grænsen for enhver fortolkning<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. i denne retning generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Agrana Zucker</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-33/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:99">EU:C:2009:99</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> – tillige tages hensyn til bestemmelsens sammenhæng og de formål, der forfølges med de regler, bestemmelsen er en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. i denne retning f.eks. dom C-628/17, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Ordlydsfortolkning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Der skal tages udgangspunkt i ordlyden af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278: CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner skal være et resultat af brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme. Da <HT TYPE="ITALIC">udledning af</HT> <HT TYPE="ITALIC">kuldioxid</HT> skal være et resultat af processen snarere end en produktion af <HT TYPE="ITALIC">kuldioxid</HT>, falder det efter min opfattelse afgjort inden for bestemmelsens ordlyd, hvis indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT> udledes ved afslutningen af den såkaldte Claus-proces, selv den ikke direkte anvendes som en del af en kemisk reaktion under denne proces<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. tillige dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180228">28.2.2018</DATE>, <NAME.CASE>Trinseo Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-577/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:127">EU:C:2018:127</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er langt vanskeligere at besvare spørgsmålet om, hvorvidt disse CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner kan anses for at være resultatet af <HT TYPE="ITALIC">brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Jeg nærer fortsat ikke megen tvivl med hensyn til begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>råmateriale<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/>. Ifølge <HT TYPE="ITALIC">Cambridge Dictionary</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Tilgået online.</P></NOTE> er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>råmateriale<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>ethvert materiale, såsom olie, bomuld eller sukker i deres naturlige tilstand, før materialet er blevet forarbejdet til brug<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>. Det er selvfølgelig korrekt, at det i Claus-processen udelukkende er hydrogensulfidet, der faktisk forarbejdes, mens CO<HT TYPE="SUB">2</HT> indeholdt i den sure gas alene passerer anlægget under Claus-processen uden at indgå i processen. Hvis man alene ser på ordets betydning, er begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>råmateriale<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/> dog efter min opfattelse ikke begrænset til dele af et materiale, der aktivt forarbejdes. Det er muligvis korrekt, som anført af<?PAGE NO="14"?> Umweltbundesamt, at CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en, hvis den blev udskilt fra den sure gas, inden sidstnævnte blev behandlet i Claus-processen, ikke ville være et råmateriale, da den ikke behandles yderligere, hvilket resten af gassen gør<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Det ville ikke forhindre Claus-processen i at finde sted, da CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en ikke har nogen funktion i denne (hvilket drøftes yderligere nedenfor).</P></NOTE>. Hvis dette indledende skridt ikke finder sted, medfører det ikke, at et materiale med CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-indhold, som indføres i et bearbejdningsanlæg, ikke er et råmateriale, alene af den grund, at det udelukkende er en del af dette, der bearbejdes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Spørgsmålet vedrørende kausalitet, dvs. hvorvidt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner kan antages at være resultatet af <HT TYPE="ITALIC">brugen</HT> af dette råmateriale, er derimod mindre klart. Her fører ordlydsfortolkningen snarere til det resultat, at de ikke er omfattet af ordlyden af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278. Hvis vi igen konsulterer <HT TYPE="ITALIC">Cambridge Dictionary</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Tilgået online.</P></NOTE>, er den definition deri, der kommer tættest på en beskrivelse af ordet i den foreliggende sag, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>den handling at bruge noget, eller en periode, hvor noget bliver brugt<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>, hvor verbet at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>bruge<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/> har betydningen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>at anvende noget som et værktøj, dygtighed eller bygning til et bestemt formål<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Andre sprogversioner af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, som f.eks. den hollandske, den franske, den tyske, den italienske, den portugisiske, den svenske og den spanske version, fører ikke til en anden vurdering.</P></NOTE>. Denne anvendelse til et bestemt formål antyder efter min opfattelse, at man foretager sig noget med den del af råmaterialet – nemlig kulstofindholdet – som der direkte henvises til.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Parterne er enige om, at CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en ikke indgår i den kemiske reaktion under Claus-processen. ExxonMobil har dog anført, at selskabet anvender den indeholdte CO<HT TYPE="SUB">2</HT> til et vist formål. Ifølge ExxonMobil spiller CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en en rolle under Claus-processen i sin egenskab af ikke-brandbar gas med en temperaturregulerende funktion i forbindelse med den teknisk nødvendige kontrol af forbrændingstemperaturen under Claus-processen ved svovlproduktion. Det har Umweltbundesamt tilsyneladende ikke anfægtet. Det blev dog påpeget af Umweltbundesamts repræsentant i det mundtlige retsmøde, at det ikke udgør en nødvendig rolle, da der er andre metoder, hvormed man kan opnå det samme resultat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Repræsentanten for Umweltbundesamt understregede, at CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en kunne udskilles, inden gassen blev bearbejdet i Claus-processen, uden at det ville have indflydelse på resultatet, og at der ville være behov for at tilpasse udstyret til Claus-processen til det konkrete CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-indhold i den anvendte naturgas. ExxonMobil har ikke anfægtet denne betragtning. Det tilkommer i sidste ende den forelæggende ret at afgøre, hvorvidt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en har en afgørende rolle under processen.</P></NOTE>. Det leder herefter til endnu et spørgsmål om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at anvende CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en i en vis udstrækning for at anse processen for en procesemissionsdelinstallation, eller om anvendelsen skal være nødvendig for processen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Det påhviler den nationale ret at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Det blev også gjort gældende, at det forhold, at artikel 3, litra h), nr. iv), i afgørelse 2011/278 direkte henviser til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>kemiske synteser, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, mens afgørelsens artikel 3, litra h), nr. v), ikke gør, medfører, at en sådan deltagelse i den kemiske reaktion ikke kan udgøre en betingelse i henhold til sidstnævnte bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Jeg dvæler lige ved dette forhold, og selv om jeg, for så vidt angår det afgørende ord <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>, som er indeholdt i artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, er af den opfattelse, at ordlyden leder hen mod en fortolkning, hvorefter CO<HT TYPE="SUB">2</HT>’en skal have en aktiv og nødvendig rolle i processen, kan der være behov for – i overensstemmelse med fast retspraksis – at tage hensyn til den almindelige opbygning af direktiv 2003/87 og afgørelse 2011/278 samt til de med disse forfulgte formål som bidrag til fortolkningsprocessen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201203">3.12.2020</DATE>, <NAME.CASE>Ingredion Germany</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-320/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:983">EU:C:2020:983</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="15"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sammenhængs- og formålsfortolkning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis er hensigten med direktiv 2003/87 og dermed tillige afgørelse 2011/278, der implementerer direktivet, at indføre en ordning for handel med drivhusgasemissionskvoter, der har til formål at reducere udledning af disse emissioner i atmosfæren til et niveau, hvor farlig, menneskeskabt indvirkning på klimaet undgås, og hvis endelige formål er beskyttelse af miljøet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170308">8.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>ArcelorMittal Rodange et Schifflange</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-321/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:179">EU:C:2017:179</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>INEOS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-58/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:19">EU:C:2018:19</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180228">28.2.2018</DATE>, <NAME.CASE>Trinseo Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-577/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:127">EU:C:2018:127</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og sag C-682/17, præmis 62.</P></NOTE>. Den økonomiske logik, som ordningen hviler på, er, at den stimulerer alle deltagere til at udlede en mindre mængde drivhusgasser end de oprindeligt tildelte kvoter med henblik på en afhændelse af overskuddet til andre deltagere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170308">8.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>ArcelorMittal Rodange et Schifflange</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-321/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:179">EU:C:2017:179</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>INEOS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-58/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:19">EU:C:2018:19</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180228">28.2.2018</DATE>, <NAME.CASE>Trinseo Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-577/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:127">EU:C:2018:127</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og sag C-682/17, præmis 63.</P></NOTE>. Med henblik på at opnå det mål fastsætter artikel 10a i direktiv 2003/87 for så vidt angår anlæg, der henhører under visse aktivitetssektorer, gratistildeling af emissionskvoter, hvis mængde i overensstemmelse med denne bestemmelses stk. 11 reduceres gradvist i perioden 2013-2020 med henblik på at bringe disse gratiskvoter ned på nul i 2027<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>INEOS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-58/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:19">EU:C:2018:19</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Dette mål er efterfølgende blevet udskudt til 2030 for sektorer, som anses for at være udsat for en lille eller ingen risiko for kulstoflækage, bortset fra fjernvarme (selv om det skal revurderes), og opgivet for så vidt angår sektorer og delsektorer, som anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. andet afsnit i tiende betragtning til direktiv 2018/410. Artikel 10a, stk. 11, blev i overensstemmelse hermed fjernet fra direktiv 2003/87 gennem artikel 1, stk. 14, litra k), i direktiv 2018/410. Det ændrer dog ikke formålene med direktivet, som det forelå inden ændringen. Selv efter den periode må reglerne vedrørende gratistildeling af kvoter anses for at være særegne. I henhold til femte betragtning til direktiv 2018/410 vil <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>gratistildeling ikke […] udløbe, og […] de eksisterende foranstaltninger bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for kulstoflækage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes tilsvarende indsatser i andre større økonomier<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Reglerne for harmoniseret gratistildeling of emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87, som afgørelse 2011/278 fastsætter forskrifterne for, har dermed en usædvanlig (og tillige midlertidig) karakter. Samtidig definerer artikel 3, litra c), d) og h), i afgørelse 2011/278<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jeg behandler senere spørgsmålet om, hvorvidt der tillige er en (faldende) rækkefølge mellem disse tre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>fallback-benchmarks<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>, når jeg behandler det fjerde spørgsmål.</P></NOTE> de såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>fallback-benchmarks<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>, der alene finder anvendelse, hvis <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>dertil hørende emissioner […] ikke er omfattet af [en] produktbenchmarket delinstallation<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. artikel 3, litra c) og d), i afgørelse 2011/278.</P></NOTE>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>finder sted uden for systemgrænserne for et produktbenchmark<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. artikel 3, litra h), i afgørelse 2011/278.</P></NOTE>. Domstolen fastslog allerede i INEOS-dommen, at det fulgte heraf, at artikel 3, litra h), nr. iv), i afgørelse 2011/278 ikke kan fortolkes bredt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>INEOS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-58/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:19">EU:C:2018:19</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Der henviste Domstolen endog til procesemissioner som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>den sidste mulighed benævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>fallback-metoden<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/><QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/>.</P></NOTE>. Det samme må gælde for alle de aktiviteter, der er oplistet i artikel 3, litra h), i afgørelse 2011/[278].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Som følge heraf kan jeg ikke tilslutte mig den opfattelse, at det forhold, at artikel 3, litra h), nr. iv), i afgørelse 2011/278 direkte henviser til kemiske synteser, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen, mens det ikke er tilfældet i afgørelsens artikel 3, litra h), nr. v), medfører, at ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>, der er indeholdt i den sidstnævnte bestemmelse skal undergives en så bred fortolkning, at det ikke længere er omfattet af ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> alene med den hensigt at adskille det fra de sager, der er omfattet af den første bestemmelse. Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/> er faktisk bredere, og det kan omfatte en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/>, der ikke består i en kemisk reaktion. Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>brug<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/> antyder dog, at det kulstof, der indeholder råmateriale, skal være nødvendigt for det primære formål, der forfølges (hvilket ikke er at generere varme)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>I den foreliggende sag synes ingen af parterne at have gjort indsigelse mod, at formålet med svovludvindingsprocessen ikke er at generere varme.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Denne mere restriktive fortolkning finder måske støtte i definitionen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>procesemissioner<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>, der er indeholdt i artikel 3, nr. 30), i forordning nr. 601/2012. I henhold til definitionen er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>procesemissioner<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/> […] drivhusgasemissioner ud over forbrændingsemissioner, som forekommer på grund af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem stoffer eller omdannelsen af disse […]<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/>. Den i den sure gas indeholdte CO<HT TYPE="SUB">2</HT> forekommer dog tydeligvis ikke på grund af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem stoffer eller omdannelsen af disse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Forordning nr. 601/2012 vedrører overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Artikel 14 i direktiv 2003/87 foreskrev Kommissionens vedtagelse af regler med det formål. Forordning nr. 601/2012 vedrører, endsige definerer, derfor ikke de sager, hvori der skal ske gratistildeling af emissionskvoter. Af samme grund medfører det forhold, at artikel 48 i forordning nr. 601/2012 indeholder en bestemmelse, der foreskriver, hvilket anlæg indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT> skal medregnes i med henblik på overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner, ikke nogen egentlig angivelse af, hvorvidt der kan ske gratistildeling af procesemissionscertifikater for sådanne iboende emissioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Som generaladvokat Saugmandsgaard Øe allerede har fastslået i sit forslag til afgørelse i sagen ExxonMobil Production Deutschland, er der kun et delvist overlap mellem begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>procesemissioner<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/> som omhandlet i artikel 3, nr. 30), i forordning nr. 601/2012 og begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>procesemissionsdelinstallation<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/> som omhandlet i artikel 3, litra h), i afgørelse 2011/278. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>Procesemissionerne<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/> er i vid udstrækning omfattet af de produktbenchmarks, der er fastsat i bilag I til denne afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Fodnote 42.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Jeg mener heller ikke, at man kan tillægge det den store betydning, at artikel 48, stk. 1, i forordning nr. 601/2012 indeholder en bestemmelse, der foreskriver, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som overføres til et anlæg, inklusive CO<HT TYPE="SUB">2</HT> indeholdt i naturgas […] medregnes i det pågældende brændsels emissionsfaktor<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/>. Hvis man anser naturgassen for et brændsel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Artikel 3, nr. 40), i forordning nr. 601/2012 definerer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT><QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/> som CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som er en del af et brændsel.</P></NOTE>, hvilket Domstolen synes at gøre i dom i sag C-682/17<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Præmis 54.</P></NOTE>, indeholder artikel 48, stk. 1, i forordning nr. 601/2012 stadig alene en regel, der vedrører overvågningsmetoden. Bestemmelsen indeholder ikke nogen egentlig angivelse af, om der kan ske gratistildeling af procesemissionscertifikater for sådanne iboende emissioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Der er ikke enighed mellem parterne for så vidt angår formålet med artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278 og procesemissionsdelinstallationer generelt. Mens ExxonMobil er af den opfattelse, at erkendelsen af risikoen for carbon leakage i svovludvindingsindustrien må medføre en gratistildeling af certifikater med emissionskvoter for indeholdt CO<HT TYPE="SUB">2</HT>. Som en konsekvens af denne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>nødvendige følge<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/> må artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278 efter ExxonMobils opfattelse være anvendelig, da de øvrige muligheder tydeligvis ikke finder anvendelse. Umweltbundesamt har på den anden side gjort gældende, at procesemissionsdelinstallationer alene kan konstateres i forbindelse med emissioner, der opstår i tilknytning til en af de aktivitetskategorier, der er oplistet i bilag I til direktiv 2003/87. Da det i den foreliggende sag udelukkende er forbrændingen af brændsel, der tilhører denne kategori, medfører det, at alene de emissioner, der hidrører derfra, kan indgå i relation til gratistildelingen i tilfælde som det nærværende, hvor der ikke foreligger et produktemissionsbenchmark. Det medfører, at formålet med artikel 3, litra h), alene er gratistildeling af emissionskvoter, hvis CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissionerne stammer fra (endnu) en aktivitet oplistet i bilag I til direktiv 2003/87 – der ikke udgør forbrænding af brændsel – uden et produktbenchmark.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Betydningen af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>betydelig risiko for carbon leakage<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> i emissionshandelssystemet</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Som anført i 24. betragtning til direktiv 2009/29 beskriver <HT TYPE="ITALIC">carbon leakage</HT> en situation, hvor <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/>andre industrilande og andre store drivhusgasemittenter ikke deltager i [en ambitiøs international klimaaftale] […] [der] kunne føre til større drivhusgasemissioner i tredjelande, hvor der ikke er tilsvarende begrænsninger for drivhusgasemissioner […]. Det kan underminere integriteten af og fordelene ved Fællesskabets miljøforanstaltninger<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Betingelserne for at anse en sektor eller delsektor for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage er fastsat i artikel 10a, stk. 14-17, i direktiv 2003/87. Listen over sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage, jf. artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87, er indeholdt i Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20091224">24.12.2009</DATE> (2010/2/EU), hvor der i henhold til Europa-Kommissionens og Rådets direktiv 2003/87/EF er fastsat en liste over sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" PAGE.FIRST="10" DATE.PUB="2010">EUT 2010, L 1, s. 10</REF.DOC.OJ>). <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>Indvinding af råolie og naturgas<QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/> er oplistet i bilagets punkt 1.4.</P></NOTE>. Direktiv 2003/87 foreskriver konkrete foranstaltninger med henblik på at forhindre dette i at ske. For det første foretages i henhold til direktivets artikel 10a, stk. 12, en årlig gratistildeling – som skal tildeles i henhold til direktivets artikel 10a, stk. 1 – på 100% af mængden for tredje handelsperiode<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. i denne retning dom C-682/17, præmis 94, men se tillige fodnote 44 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Det står i modsætning til anlæg i sektorer og delsektorer, som ikke er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, hvor den første tildeling i 2013 begrænses til 80% af den tildelte mængde i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 11, i direktiv 2003/87. I disse sektorer mindskes mængden af gratiskvoter hvert år i lige dele, indtil der opnås en gratistildeling på 30% i 2020 i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 11, i direktiv 2003/87<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161026">26.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>Yara Suomi m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-506/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:799">EU:C:2016:799</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>I direktivets artikel 10a, stk. 6, bestemmes tillige, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>[m]edlemsstaterne endvidere [kan] vedtage økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, for hvilke det konstateres, at de er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage som følge af omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der overvæltes i elpriserne, for at kompensere for sådanne omkostninger, og hvor sådanne økonomiske foranstaltninger er i overensstemmelse med gældende statsstøtteregler eller de statsstøtteregler, der skal vedtages på dette område<QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det fremgår klart heraf, som generaladvokat Wahl allerede har påpeget i sit forslag til afgørelse i sagen ArcelorMittal Atlantique et Lorraine, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>at direktivet ikke bestemmer, at sektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage under alle omstændigheder, skulle modtage gratis emissionskvoter svarende til samtlige drivhusgasemissioner, som de udleder<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-80/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:192">EU:C:2017:192</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. For så vidt angår gratistildeling af emissionscertifikater er det derimod en obligatorisk betingelse, at mængden af gratis emissionskvoter fordeles i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget i medfør af artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87. De fastsætter den første tildeling af kvoter. Først derefter kan artikel 10a, stk. 12, i direktiv 2003/87 finde anvendelse, så den samlede mængde kvoter ikke mindskes. Intet i disse bestemmelser understøtter, at man tager hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0097" REF.END="QE0097"/>en betydelig risiko for carbon leakage<QUOT.END REF.START="QS0097" CODE="00AB" ID="QE0097"/> ved afgørelsen af, <HT TYPE="ITALIC">hvorvidt</HT> der kan ske gratistildeling af emissionscertifikater<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. tillige analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161026">26.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>Yara Suomi m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-506/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:799">EU:C:2016:799</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvor ansøgerne anfægtede anvendelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor, der kan anvendes med henblik på at begrænse den maksimale årlige kvotemængde i medfør af artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87 til foreløbige tildelinger af kvotemængder uden at sondre mellem anlæg i sektorer med en betydelig risiko for carbon leakage og anlæg i sektorerne uden en sådan risiko.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Alt dette medfører, at det ville være i strid med både ordlyden og ordningen i medfør af direktiv 2003/87 at foretage en bred fortolkning af den betingelse om kausalitet, der er indeholdt i artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, alene af den grund, at den omtvistede proces anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="18"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Formålet med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0098" REF.END="QE0098"/>procesemissionsdelinstallationen<QUOT.END REF.START="QS0098" CODE="00AB" ID="QE0098"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>ExxonMobil har anført, at det mål, der forfølges af EU-lovgiver i relation til procesemissionsdelinstallationer i henhold til artikel 3, litra h), i afgørelse 2011/278, er at skabe en delinstallation for processer, der medfører uundgåelige CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner, men for hvilke der ikke er fastsat et produktbenchmark. Det kan dog ikke klart udledes af afgørelse 2011/278. 12. betragtning til afgørelse 2011/278 anfører alene, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0099" REF.END="QE0099"/>[i] tilfælde, hvor det ikke var teknisk muligt at aflede et produktbenchmark, <HT TYPE="ITALIC">men hvor der optræder drivhusgasser, som berettiger til en gratistildeling af emissionskvoter</HT>, bør disse kvoter tildeles på grundlag af generiske fallback-metoder […]. Hvad procesemissioner angår, bør emissionskvoterne tildeles på grundlag af de historiske emissioner<QUOT.END REF.START="QS0099" CODE="00AB" ID="QE0099"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Artikel 10a, stk. 1, fjerde afsnit, i direktiv 2003/87 foreskriver, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0100" REF.END="QE0100"/>[f]or hver sektor og delsektor beregnes benchmarket i princippet for slutproduktet, frem for inputtet, for at maksimere drivhusgasreduktioner og energibesparelser <HT TYPE="ITALIC">i hele produktionsprocessen</HT> i den pågældende sektor eller delsektor<QUOT.END REF.START="QS0100" CODE="00AB" ID="QE0100"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>. Det medfører, at procesemissioner typisk vil indgå i et produktbenchmark. Det har dog ikke altid været muligt at udvikle et produktbenchmark. Det skyldes bl.a., at mange anlæg alene indgår i emissionshandelssystemet, fordi de driver enheder til forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Denne brede definition omfatter anlæg i en række sektorer, der ellers ikke er en del af emissionshandelssystemet. Som det fremgår af den af Kommissionen foranledigede undersøgelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0101" REF.END="QE0101"/>Methodology for the free allocation of emissionskvoter in the EU ETS post 2012<QUOT.END REF.START="QS0101" CODE="00AB" ID="QE0101"/>, er anlæg, der enten har en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, eller som modtager varme fra anlæg med en anden ejer, ikke omfattede. Det forhold, at en væsentlig del af de produktionsanlæg, der blev anvendt til produktionen, ikke var omfattet af emissionshandelssystemet vanskeliggjorde fastsættelsen af et produktbenchmark<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Ecofys, Fraunhofer Institute for Systems and Innovation Research, Öko-Institut, november 2009 (en undersøgelse foranlediget af Europa-Kommissionen), s. ii og 25.</P></NOTE>. Det var under disse omstændigheder og med henblik på sådanne typer af sager, at man udviklede de såkaldte fallback-metoder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Alt dette medfører, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem det forhold, at emissioner ikke kan undgås og fallback-metoderne. Artikel 10a, stk. 3, i direktiv 2003/87, der alene (med visse undtagelser) direkte udelukker elektricitetsgeneratorer fra gratistildeling af kvoter, understøtter heller ikke en sådan bred tilgang. Man kunne uden problemer have fastsat, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0102" REF.END="QE0102"/>grandfathering<QUOT.END REF.START="QS0102" CODE="00AB" ID="QE0102"/>-metoden skulle finde anvendelse på alle emissioner, der er omfattet af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner med undtagelse af de emissioner, der er dækket af et procesbenchmark, et varmebenchmark eller et brændselsbenchmark. I stedet valgte man en særlig definition for procesemissionsdelinstallationer. Som repræsentanten for Umweltbundesamt tillige har præciseret i retsmødet, medfører eksistensen af et produktbenchmark ikke, at alle emissioner, der er uundgåelige biprodukter af kemiske processer, nødvendigvis er omfattet af det produktbenchmark<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Som repræsentanten har påpeget, findes der et særligt produktbenchmark i medfør af bilag II til afgørelse 2011/278 for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0103" REF.END="QE0103"/>svovludvinding<QUOT.END REF.START="QS0103" CODE="00AB" ID="QE0103"/> i raffinaderier. Produktbenchmarket for raffineringssektoren baseres sædvanligvis på en metode med et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0104" REF.END="QE0104"/>CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-vægtet ton<QUOT.END REF.START="QS0104" CODE="00AB" ID="QE0104"/>, der heller ikke tager hensyn til den indeholdte CO<HT TYPE="SUB">2</HT>. For den tilgang, jf. 24. betragtning til afgørelse 2011/278.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Det fremstår derfor således, at direktiv 2003/87 ikke har til formål at sikre gratistildeling af emissionscertifikater for enhver emission, der er et uundgåeligt biprodukt af anvendelsen af en industriel, kemisk proces som Claus-processen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Som jeg allerede har tilkendegivet, er det dog allerede tvivlsomt, hvorvidt emissionerne i den foreliggende sag skal anses for at være uundgåelige. Jf. punkt 47 i det foreliggende forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>I lyset af ovenstående formålsanalyse finder jeg grundlag for at konkludere, at den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som udledes til atmosfæren i forbindelse med behandling af naturgas (i form af sur gas) i Claus-processen ved udskillelse af indholdet af CO<HT TYPE="SUB">2</HT> i naturgassen, ikke finder sted <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0105" REF.END="QE0105"/>som et resultat<QUOT.END REF.START="QS0105" CODE="00AB" ID="QE0105"/> af den proces, der henvises til i artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, da den sure gas, der er et kulstofholdigt råmateriale, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0106" REF.END="QE0106"/>bruges<QUOT.END REF.START="QS0106" CODE="00AB" ID="QE0106"/> som omhandlet i bestemmelsen, selv om selve teksten ud fra dens konkrete ordlyd ganske vist er uklar.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde spørgsmål: Er der et hierarki mellem de forskellige fallback-benchmarks?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med sit fjerde spørgsmål en afklaring af, hvilket benchmark der skal anvendes, hvis et anlæg både opfylder kriterierne for at udgøre en delinstallation med varemebenchmark og kriterierne for at udgøre en delinstallation med procesemissioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Først skal det bemærkes, at det som led i det samarbejde mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer Domstolen at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt påhviler det Domstolen i givet fald at omformulere de spørgsmål, som den forelægges<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191107">7.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>K.H.K. (Sikring af bankindeståender)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-555/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:937">EU:C:2019:937</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har påpeget, at det med forbehold for besvarelsen af det første til det tredje spørgsmål forekommer muligt i den foreliggende sag, at de emissioner, der finder sted som følge af den såkaldte Claus-proces, både kan opfylde definitionen af varmebenchmarket og definitionen af procesemissionerne. Det er min opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man i alle svar forholder sig til spørgsmålet om, hvilket benchmark der finder anvendelse, hvis emissioner (hvilket jeg ikke antager) faktisk kunne opfylde kriterierne for både en delinstallation med varmebenchmarket og en procesemissionsdelinstallation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Dermed udelades spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, da Domstolen allerede har fastslået i sin dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160908">8.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Borealis m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:647">EU:C:2016:647</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at de gensidigt udelukker hinanden.</P></NOTE>. Det medfører det mere vidtrækkende spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer et hierarki mellem de forskellige fallback-benchmarks, hvis et anlæg opfylder kriterierne for flere af dem.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har da også anført, at dens fjerde spørgsmål alene vil opstå, hvis det første til det tredje spørgsmål besvares bekræftende. Da det er min vurdering, at spørgsmålene bør besvares benægtende – hvorved ExxonMobils anlæg ikke kan opnå gratistildeling af kvoter med processemissionsbenchmarket – er et svar på det fjerde spørgsmål ikke absolut nødvendigt. Jeg vil alligevel besvare spørgsmålet for det tilfælde, at Domstolen træffer en anden afgørelse vedrørende de første tre spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>For så vidt angår dette spørgsmål afviger den tyske implementeringslovgivning, der er indeholdt i § 3, stk. 1, i ZuV 2020, til en vis grad fra ordlyden af artikel 6 i afgørelse 2011/278. Den tidligere bestemmelse fastlægger udtrykkeligt et hierarki for de pågældende benchmarks. Ansøgere til emissionskvoter tildeler input, output og dertil hørende emissioner til én af<?PAGE NO="20"?> delinstallationerne. Det følger af bestemmelsen, at input, output og dertil hørende emissioner alene kan tildeles en varmebenchmarket delinstallation, hvis sådanne input, output og dertil hørende emissioner ikke allerede er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation. En tildeling af input, output og dertil hørende emissioner til en brændselsbenchmark delinstallation kan udelukkende finde sted, hvis de ikke allerede er omfattet af en produkt- eller varmebenchmarket delinstallation. Endelig kan input, output og dertil hørende emissioner udelukkende tildeles en procesemissionsdelinstallation, hvis de ikke er omfattet af nogen af de andre benchmark sub-installationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Den samme tilgang anvendes nu i artikel 10, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af <DATE ISO="20181219">19.12.2018</DATE> om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="059" PAGE.FIRST="8" DATE.PUB="2019">EUT 2019, L 59, s. 8</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Afgørelse 2011/278 er lidt mindre klar med hensyn til det gensidige forhold mellem fallback-benchmarks, selv om definitionerne af henholdsvis varmebenchmarkede delinstallationer, brændselsbenchmarkede delinstallationer og procesemissionsdelinstallationer i artikel 3, litra c), d) og h), foreskriver, at de alene finder anvendelse på de input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation. Hvis man ser nærmere på betingelserne for en varmebenchmarket delinstallation og en brændselsbenchmarket delinstallation vedrører førstnævnte dog <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0107" REF.END="QE0107"/>input, output og dertil hørende emissioner, […] som vedrører produktion og/eller import fra et anlæg eller anden enhed, der er omfattet af EU-ordningen, af <HT TYPE="ITALIC">målelig varme</HT><QUOT.END REF.START="QS0107" CODE="00AB" ID="QE0107"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE> med visse øvrige tilknyttede betingelser. Brændselsbenchmarkede delinstallationer angår på den anden side input, output og dertil hørende emissioner, som vedrører produktionen af ikkemålelig varme under visse yderligere betingelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Det blev også fastslået i dommen i sagen Borealis m.fl., hvor Domstolen konstaterede, at definitionerne af de forskellige benchmark delinstallationer gensidigt udelukker hinanden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160908">8.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Borealis m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:647">EU:C:2016:647</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>INEOS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-58/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:19">EU:C:2018:19</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201203">3.12.2020</DATE>, <NAME.CASE>Ingredion Germany</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-320/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:983">EU:C:2020:983</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For så vidt angår procesemissionsdelinstallationer fandt Domstolen det begrundet i, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0108" REF.END="QE0108"/>det alene [er] visse særlige typer emissioner, som er nævnt i artikel 3, litra h), nr. i)-vi)[, i afgørelse 2011/278], som er omfattet af denne kvalifikation<QUOT.END REF.START="QS0108" CODE="00AB" ID="QE0108"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160908">8.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Borealis m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:647">EU:C:2016:647</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen vurderede tillige med henvisning til ordlyden af 12. betragtning til afgørelsen, at der i tilfælde, hvor det ikke var teknisk muligt at aflede et produktbenchmark, men hvor der alligevel optræder drivhusgasser, som berettiger til en gratistildeling af emissionskvoter, er udviklet et hierarki med tre fallback-metoder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Ibidem, i præmis 67.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Det følger således heraf, at det spørgsmål, der er stillet af den forelæggende ret, faktisk allerede er blevet besvaret af Domstolen i dommen i sagen Borealis m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160908">8.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Borealis m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:647">EU:C:2016:647</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>ExxonMobils argumenter, hvorefter der ikke eksisterer et hierarki mellem fallback-metoderne, eller subsidiært, at procesemissionsdelinstallationer har forrang, fordi de udgør den specielle metode, er, sagt med al respekt, ikke overbevisende. Det anfører jeg af følgende grunde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>ExxonMobil har gjort gældende, at varmebenchmarkede delinstallationer og procesemissionsdelinstallationer kan optræde sammen. Ifølge ExxonMobil fremgår det tydeligt af den måde, hvorpå det varmerelaterede årlige historiske aktivitetsniveau bestemmes i medfør af<?PAGE NO="21"?> artikel 9, stk. 3, i afgørelse 2011/278. Tildelingen af emissionskvoter for en varmebenchmarket delinstallation afhænger af de emissioner, der er resultatet af produktionen af målelig varme. Emissionerne udledes af den varme, der er produceret, udtrykt i terajoule pr. år. En procesemissionsdelinstallation er, i det mindste i medfør af artikel 3, litra h), nr. v), i afgørelse 2011/278, derimod karakteriseret af, at emissionerne stammer fra en proces, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0109" REF.END="QE0109"/>hvor det primære formål ikke er at producere varme<QUOT.END REF.START="QS0109" CODE="00AB" ID="QE0109"/>. Dermed er det årlige historiske aktivitetsniveau i henhold til artikel 9, stk. 5, i afgørelse 2011/278 den emissionsmængde vægtet i ton, der modsvarer CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-ækvivalenten. Disse anbringender angår spørgsmålet om, hvorvidt en varmebenchmarket delinstallation og en procesemissionsdelinstallation kan være til stede i samme anlæg, men i forbindelse med forskellige emissioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Selv om det er korrekt, at to (eller flere) delinstallationer, der vedrører forskellige aktiviteter kan være samtidigt til stede i et anlæg, kan de samme input, output og emissioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Jeg anvender den ordlyd, der nu er anvendt i artikel 10 i delegeret forordning 2019/331, der er klarere, da den ikke alene henviser til emissioner, men snarere til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0110" REF.END="QE0110"/>et anlægs input, output og emissioner<QUOT.END REF.START="QS0110" CODE="00AB" ID="QE0110"/>, der fordeles på en eller flere delinstallationer. Det er en mere hensigtsmæssig reference til de forskellige delinstallationer.</P></NOTE> ikke være omfattet af flere delinstallationer, da der ellers kunne opstå risiko for den overlapning og dobbelttælling, der er forbud imod i medfør af artikel 6, stk. 2, i afgørelse 2011/278<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Medlemsstaterne er i henhold til artikel 7, stk. 7, og artikel 8, stk. 5, i afgørelse 2011/278 forpligtede til at påse dette. Jf. tillige dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160908">8.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Borealis m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:647">EU:C:2016:647</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Hvis man antog, at kriterier for forskellige delinstallationer kunne opfyldes gennem samme input, output og emissioner, er det princip, der ligger bag afgørelse 2011/278, følgende: Som anført i den af Europa-Kommissionen foranledigede undersøgelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0111" REF.END="QE0111"/>Methodology for the free allocation of emissionskvoter in the EU ETS post 2012<QUOT.END REF.START="QS0111" CODE="00AB" ID="QE0111"/> er der tre faktorer, der har indflydelse på de faktiske CO<HT TYPE="SUB">2</HT>-emissioner. Det er valget af brændselssammensætning, varmeproduktionens effektivitet og effektiviteten af det endelige varmeanvendelsesformål. Produktbenchmarks tager højde for samtlige disse tre faktorer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Alt dette er i overensstemmelse med første betragtning til afgørelse 2011/278, der anfører, at ex ante-benchmarks så vidt muligt skal fastlægges med henblik på at sikre, at gratistildelingen af emissionskvoter sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker. Metoderne til varmeproduktionsbenchmarket, der anvendes i varmebenchmarkede delinstallationer, og til brændselssammensætningsbenchmarking for brændselsbenchmarkede delinstallationer anvender kun to faktorer ud af de tre, mens den såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0112" REF.END="QE0112"/>grandfathering<QUOT.END REF.START="QS0112" CODE="00AB" ID="QE0112"/>-metode (der alene inddrager historiske data, og som anvendes i forbindelse med procesemissioner) ikke anvender nogen af disse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Ecofys, Fraunhofer Institute for Systems and Innovation Research, Öko-Institut, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0113" REF.END="QE0113"/>Methodology for the free allocation of emission allowances in the EU ETS post 2012: Report on the project approach and general issues<QUOT.END REF.START="QS0113" CODE="00AB" ID="QE0113"/>, november 2009 (en undersøgelse foranlediget af Europa-Kommissionen), s. 38 og 39.</P></NOTE>. Det er begrundelsen for hierarkiet mellem de forskellige fallback-benchmarks. Benchmarkingmetoder, der skaber incitamenter til reduktion af emissioner har forrang for procesemissionsdelinstallationen, der slet ikke medfører sådanne incitamenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Det ville derfor være i strid med ordningen i medfør af artikel 10a i direktiv 2003/87 og afgørelse 2011/278, hvis man ikke anvendte det hierarki mellem forskellige benchmarks, der beskrives i 12. betragtning til denne afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>I lyset af disse overvejelser er det min opfattelse, at gratistildeling af emissionskvoter skal foretages med udgangspunkt i varmebenchmarket i tilfælde, hvor emissioner, der er omfattet af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, både opfylder kriterierne for at<?PAGE NO="22"?> udgøre en delinstallation med varmebenchmark og kriterierne for at udgøre en delinstallation med procesemissioner. Det skyldes ganske enkelt, at tildelinger med en varmebenchmarket delinstallation har forrang for tildelinger for en procesemissionsdelinstallation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">D.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det femte spørgsmål: Kan en ret til gratistildeling af emissionskvoter for tredje handelsperiode opfyldes efter udløbet af denne handelsperiode?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Med sit femte spørgsmål ønsker den forelæggende ret en afklaring af, hvorvidt en ret til gratis kvoter for tredje handelsperiode, der først fastslås retsligt efter udløbet af denne handelsperiode, kan opfyldes med gratis kvoter for fjerde handelsperiode<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>ExxonMobil har oplyst Domstolen om, at selskabet havde ansøgt den forelæggende ret om foreløbige forholdsregler den <DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>. ExxonMobil anmodede retten om at fastslå, at DEHSt er forpligtet til at sikre tildeling senest den <DATE ISO="20201231">31.12.2020</DATE> af et antal, der svarer til antallet af de ansøgte emissionscertifikater i den sag, der ligger til grund for den foreliggende præjudicielle forelæggelse, til ExxonMobils driftslederbeholdningskonto, med henblik på at sikre dets tildelte kvoter. Som følge heraf, men forud for den forelæggende rets afgørelse i sagen, havde DEHSt anmodet Kommissionen om overførsel af det antal emissionscertifikater til enten Forbundsrepublikken Tysklands nationale kvotekonto eller til ExxonMobils driftslederbeholdningskonto. Kommissionen afviste anmodningen ved skrivelse adresseret til DEHSt den <DATE ISO="20201208">8.12.2020</DATE>. Den forelæggende ret pålagde ved kendelse af <DATE ISO="20201215">15.12.2020</DATE> som en foreløbig forholdsregel (VG 10 L 216/2020) DEHSt at sikre, at ExxonMobil, hvis kvotecertifikaterne for handelsperioderne fra 2013 til 2020 skulle bortfalde, ville opnå en behandling hos DEHSt, som om det ikke var sket. Denne kendelse blev ophævet af Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg (appeldomstol i forvaltningsretlige sager i Berlin-Brandenburg, Tyskland) den <DATE ISO="20201223">23.12.2020</DATE>, og ExxonMobils anmodning blev endeligt afslået (ECLI:DE:OVGBEBB:2020:0323.OVG11S12.20.00). En anmodning om tilkendelse af foreløbige retsmidler til Bundesverfassungsgericht (den tyske forfatningsdomstol, Tyskland) førte ikke til det ønskede resultat (ECLI:DE:BVerfG:2020:qk20201229.1bvq016120). Samtidig havde ExxonMobil den <DATE ISO="20201217">17.12.2020</DATE> indledt en retssag til prøvelse af lovligheden af Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20201208">8.12.2020</DATE>, der var adresseret til DEHSt i henhold til artikel 263 TEUF. ExxonMobil fremsatte tillige en anmodning om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 279 TEUF. Anmodningen blev afslået ved kendelse afsagt af Rettens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201231">31.12.2020</DATE>, <NAME.CASE>ExxonMobil Production Deutschland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-731/20 R</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:654">EU:T:2020:654</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), bl.a. som følge af, at det blev anset for usandsynligt, at en udestående ret til gratistildeling af emissionscertifikater ville bortfalde ved afslutningen af tredje handelsperiode (i præmis 17).</P></NOTE>. Det skal igen bemærkes, at den forelæggende ret alene stiller dette spørgsmål, hvis det første til det fjerde spørgsmål besvares bekræftende. Som følge af mine svar på disse spørgsmål opstår den situation ikke. Jeg mener alligevel, at spørgsmålet bør besvares for det tilfælde, at Domstolen træffer en anden afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Den forelæggende rets tvivl i forbindelse med dette spørgsmål beror navnlig på retspraksis fra Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland). Forbundsdomstolen havde truffet afgørelse om, at (udestående) krav om yderligere tildelinger for anden handelsperiode (2008 til 2012) var bortfaldet senest den <DATE ISO="20130430">30. april 2013</DATE> (midnat)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Dom ved Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) af <DATE ISO="20180426">26.4.2018</DATE> (ECLI:DE:BVerwG:2018:260418U7C20.16.0).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Det skal dog bemærkes, at retsstillingen ved afslutningen af anden handelsperiode var ganske anderledes end den, der forelå ved afslutningen af tredje handelsperiode. Kvoter, der var udstedt i én handelsperiode var i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2003/87 alene gyldige i den pågældende handelsperiode, men denne ordlyd blev ændret ved direktiv 2018/410. Det fremgår nu af første punktum i artikel 13 i direktiv 2003/87, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0114" REF.END="QE0114"/>[k]voter, som udstedes fra den <DATE ISO="20130101">1. januar 2013</DATE> og fremefter, gælder på ubestemt tid. […]<QUOT.END REF.START="QS0114" CODE="00AB" ID="QE0114"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>I henhold til artikel 27 i delegeret forordning 2019/331 finder afgørelse 2011/278 fortsat anvendelse efter ophævelsen af afgørelsen på tildelinger, der vedrører perioden før den <DATE ISO="20210101">1.1.2021</DATE>.</P></NOTE>. Det er muligt som følge af den generelle videreførelse af regler mellem den tredje og fjerde handelsperiode. Spørgsmålet er i det væsentlige, hvorvidt og i så fald på hvilken måde en potentiel ret til gratistildeling af emissionskvoter kan imødekommes, når problemstillingen ikke konkret er reguleret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har konkret forespurgt, hvorvidt en ret til mertildeling af gratis emissionskvoter for tredje handelsperiode under sådanne omstændigheder kan opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode. I henhold til artikel 13, andet punktum, i direktiv<?PAGE NO="23"?> 2003/87 (som ændret ved direktiv 2018/410) skal kvoter, der udstedes fra 2021, alene være gyldige fra begyndelsen af den tiårige periode, hvori de blev udstedt. En klager, der har opnået ret til gratistildeling af kvoter, kan derfor ikke opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87 med kvoter for fjerde handelsperiode. Med henblik på at sikre et nyttigt svar til den forelæggende ret kan dennes spørgsmål med fordel omformuleres. Spørgsmålet, der skal besvares, skal dermed ikke begrænses til problemstillingen om, hvorvidt en sådan ret kan opfyldes gennem kvoter for fjerde handelsperiode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt en potentiel ret til gratistildeling af emissionskvoter for tredje handelsperiode kan opfyldes, har to aspekter. For det første er der det processuelle grundlag for en sådan ændring af tildelingen og for det andet spørgsmålet om disse kvoters <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0115" REF.END="QE0115"/>oprindelse<QUOT.END REF.START="QS0115" CODE="00AB" ID="QE0115"/>. Med hensyn til den første af disse problemstillinger udgør, som både den tyske regering repræsenteret ved forbundsministeriet for økonomiske anliggender og energi og Kommissionen har anført, enhver tilpasning en ændring af den nationale tildelingstabel i medfør af artikel 52 i forordning nr. 389/2013<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af <DATE ISO="20130502">2.5.2013</DATE> om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="122" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2013">EUT 2013, L 122, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der i henhold til artikel 88 i delegeret forordning 2019/1122<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af <DATE ISO="20190312">12.3.2019</DATE> om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="177" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2019">EUT 2019, L 177, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> dog fortsat anvendes indtil den <DATE ISO="20260101">1. januar 2026</DATE> for alle de operationer, der er nødvendige i forbindelse med handelsperioden fra 2013 til 2020. Hvis en ret træffer afgørelse om, at en driftsleder har ret til en yderligere gratistildeling af emissionskvoter, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen i overensstemmelse hermed [artikel 52, stk. 2, litra d), i forordning nr. 389/2013], og Kommissionen giver den centrale administrator anvisning om at indføre den relevante ændring i den nationale tildelingstabel, der er registreret i EU-transaktionsjournalen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Kommissionen verificerer i overensstemmelse med artikel 52, stk. 2, nr. 2), i forordning nr. 389/2013, hvorvidt den pågældende ændring er i overensstemmelse først og fremmest med direktiv 2003/87 og afgørelse 2011/278, og afviser ændringerne, hvis det ikke er tilfældet.</P></NOTE>. Den centrale administrator sikrer herefter, at EU-registret overfører de relevante kvoter fra EU-tildelingskontoen i overensstemmelse med den ændrede nationale tildelingstabel til driftslederbeholdningskontoen i henhold til artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 389/2013.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet aspekt, dvs. tildelingernes oprindelse, kan der, da hverken direktiv 2003/87, afgørelse 2011/278 eller delegeret forordning 2019/331 forholder sig særligt til en ændring af gratiskvoter, som følge af en retslig afgørelse, og da artikel 24, stk. 2, i afgørelse 2011/278 ikke henviser til en forøgelse af kvoter som konsekvens af en retslig afgørelse, ske analog anvendelse af sidstnævnte artikel i sådanne sager. Forskellen mellem en sag, hvor en sådan afgørelse træffes retsligt forud for afslutningen på handelsperioden, og en situation, hvor afgørelsen træffes efterfølgende, er, at de pågældende tildelinger ikke længere kan trækkes fra antallet af tildelinger, så den relevante medlemsstat kan foretage auktion for kvoterne i den pågældende periode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Selv om det ikke er formålet med markedsstabilitetsreserven at sikre certifikater for krav, der ikke er indfriet ved udløbet af den tredje markedsføringsperiode, men snarere at håndtere strukturelle ubalancer mellem udbud og efterspørgsel i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Jf. i denne retning fjerde betragtning til afgørelse 2015/1814.</P></NOTE>, er kvoter fra denne kilde velegnede til det første formål. Det skyldes strukturen af og formålet med markedsstabilitetsreserven.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="24"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 1, stk. 2, 3 og 5, i afgørelse 2015/1814 består markedsstabilitetsreserven af: i) 900 mio. kvoter, der skulle auktioneres i 2019 og 2020 i henhold til tredje kolonne i bilag IV til forordning nr. 176/2014<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2014 af <DATE ISO="20140225">25.2.2014</DATE> om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for så vidt angår fastsættelse af den mængde kvoter for drivhusgasemissioner, der skal auktioneres i 2013 til 2020 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="056" PAGE.FIRST="11" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 56, s. 11</REF.DOC.OJ>). Som en kortsigtet foranstaltning mod overskuddet af kvoter på markedet blev de oprindeligt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0116" REF.END="QE0116"/>udskudt<QUOT.END REF.START="QS0116" CODE="00AB" ID="QE0116"/> gennem en reduktion af mængden i 2014 til 2016 med henblik på tildeling ved auktion i 2019 og 2020.</P></NOTE>, ii) kvoter, der ikke er tildelt nytilkomne i henhold til artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87, og kvoter fra anlæg, der (delvist eller fuldstændigt) har indstillet deres aktiviteter, eller som væsentligt har reduceret deres kapacitet (artikel 10a, stk. 19 og 20, i direktiv 2003/87), og iii) en mængde kvoter svarende til 12% af den samlede mængde kvoter i omsætning pr. år<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>I henhold til artikel 1, stk. 4, i afgørelse 2015/1814 udgør det den akkumulerede mængde kvoter, der er udstedt i perioden siden den <DATE ISO="20080101">1.1.2008</DATE>, og tilladelser til at anvende internationale kreditter, der er udnyttet af anlæg henhørende under EU ETS, for så vidt angår emissioner frem til den 31.12. det pågældende år, minus den akkumulerede mængde verificerede emissioner i ton fra anlæg henhørende under EU ETS mellem den <DATE ISO="20080101">1.1.2008</DATE> og den 31.12. det pågældende år, eventuelle kvoter annulleret og mængden af kvoter i reserven.</P></NOTE>, hvis den mængde kvoter overstiger 100 mio.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Disse tildelingsregler er udelukkende en metode, hvorved man kan borttage et overskud af kvoter fra markedet og genindføre en del heraf eller samtlige kvoter på markedet, hvis mængden af kvoter i omsætning når under en tærskelværdi på 400 mio. kvoter i omsætning. Kvoter, der skulle have været tildelt en driftsleder for et anlæg, hvis direktiv 2003/87 og afgørelse 2011/278 var blevet anvendt korrekt, udgør ikke et sådant overskud og kan derfor fradrages markedsstabilitetsreserven uden at påvirke det samlede antal tildelinger. Markedsstabilitetsreservens formål kompromitteres heller ikke ved, at der fradrages en begrænset mængde kvoter fra markedsstabilitetsreserven, hvorefter de føjes til den mængde, der er i omsætning. Da kvoterne for tredje markedsføringsperiode, der dermed kan tildeles, har vedvarende gyldighed i medfør af første punktum i artikel 13 i direktiv 2003/87<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Som ændret ved direktiv 2018/410.</P></NOTE>, kan de anvendes af modtageren enten for tredje handelsperiode eller for handelsperioder, der følger efter tredje handelsperiode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>I lyset af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen træffer afgørelse om, at en ret til mertildeling af gratis emissionskvoter for tredje handelsperiode kan opfyldes efter udløbet af tredje handelsperiode med kvoter for tredje handelsperiode, hvis eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter udløbet af tredje handelsperiode. Kvoter for tredje handelsperiode bortfalder ikke med udløbet af tredje handelsperiode.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>I lyset af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at besvare de af Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0117" REF.END="QE0117"/>1)</NO.P><TXT>Den CO<HT TYPE="SUB">2</HT>, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i forbindelse med behandling af naturgas (i form af sur gas) i den såkaldte Claus-proces ved udskillelse af indholdet af CO<HT TYPE="SUB">2</HT> i naturgassen, men ikke selv udnyttes under den kemiske afsvovlingsreaktion, finder ikke sted som følge af den proces, der henvises til i artikel 3, litra h), nr. v), i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af <DATE ISO="20110427">27. april 2011</DATE> om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, da den sure gas, der er et kulstofholdigt råmateriale, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0118" REF.END="QE0118"/>bruges<QUOT.END REF.START="QS0118" CODE="00AB" ID="QE0118"/> som omhandlet i den relevante bestemmelse.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="25"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Gratistildelingen af emissionskvoter skal foretages med udgangspunkt i varmebenchmarket i tilfælde, hvor emissioner, der er omfattet af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, både opfylder kriterierne for at udgøre en delinstallation med varmebenchmark og kriterierne for at udgøre en delinstallation med procesemissioner. Det skyldes, at tildelinger med en varmebenchmarket delinstallation har forrang for tildelinger for en procesemissionsdelinstallation.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>En ret til mertildeling af gratis emissionskvoter for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode kan opfyldes med en ret til tildeling for tredje handelsperiode, hvis eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter udløbet af tredje handelsperiode. Kvoter for tredje handelsperiode bortfalder ikke med udløbet af tredje handelsperiode.<QUOT.END REF.START="QS0117" CODE="00AB" ID="QE0117"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>