(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte en midlertidig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2014 af Dansk Akvakultur (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse former for regnbueørred, ved offentliggørelse af en meddelelse (3) i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelse«). Som nævnt i betragtning 1 i forordningen om midlertidig told blev der offentliggjort en berigtigelse (4) til indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende den 4. september 2014 (»berigtigelsen«).

(3)

Som anført i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af subsidiering og skade perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2010 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig udligningstold (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(5)

Aegean Exporters' Association (»AEA«) anmodede om at blive hørt af høringskonsulenten i handelsprocedurer (»høringskonsulent«). Høringen fandt sted den 26. november 2014. Den påståede ændring af varedækningen ved hjælp af en berigtigelse, medtagelsen af røget regnbueørred i varedækningen og beregningen af statusniveauet blev drøftet under høringen. Endnu et møde med høringskonsulenten fandt sted den 8. januar 2015. Ud over de spørgsmål, der var blevet drøftet under høringen den 26. november 2014, drøftedes den metode, der anvendes til skadesanalysen, og den foreslåede fremgangsmåde med hensyn til tilsagn.

(6)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Kommissionen informerede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig udligningstold på importen af regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet og foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse«). Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse.

(8)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor dette var relevant.

(9)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger henviste AEA til berigtigelsen til indledningsmeddelelsen som nævnt i betragtning 2 og hævdede, at Kommissionen med denne berigtigelse udvidede varedefinitionen. På grund af den påståede udvidelse kunne det ikke udelukkes, at nogle af de tyrkiske eksportører ikke gav sig til kende ved indledningen af undersøgelsen og ikke udfyldte stikprøveskemaet. Derfor er stikprøven af eksporterende producenter muligvis ikke længere repræsentativ. Efter den endelige fremlæggelse gentog samme part sin bemærkning uden nogen yderligere dokumentation eller forklaring.

(10)

18 grupper af eksporterende producenter i Tyrkiet indberettede de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Den samlede oplyste mængde, som disse virksomheder i 2013 eksporterede til Unionen, udgjorde den samlede eksport fra Tyrkiet til Unionen, jf. betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. Som nævnt i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told udtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 597/2009 en stikprøve bestående af fire grupper af eksporterende producenter baseret på den største repræsentative eksportmængde til Unionen. Stikprøven repræsenterer 64 % af eksporten af den pågældende vare til Unionen. Derfor er stikprøven repræsentativ, og partens påstande i den henseende blev afvist.

(11)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning, bekræftes betragtning 9-17 i forordningen om midlertidig told.

(12)

11 virksomheder eller grupper af virksomheder anmodede om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3.

(13)

Kommissionen afviste disse anmodninger, da antallet af eksporterende producenter er så stort, at individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde og ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(14)

Som anført i betragtning 24 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare regnbueørred (Oncorhynchus mykiss):

med oprindelse i Tyrkiet og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 0301 91 90 , ex 0302 11 80 , ex 0303 14 90 , ex 0304 42 90 , ex 0304 82 90 og ex 0305 43 00 (»den pågældende vare«).

(15)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og som allerede nævnt i betragtning 9, hævdede en interesseret part, at Kommissionen havde udvidet undersøgelsens varedækning ved en berigtigelse, der angiveligt blev bekræftet i artikel 1, stk. 1, i forordningen om midlertidig told. Denne part fremførte, at en sådan udvidelse af varedækningen var ulovlig. Endvidere blev det hævdet, at de interesserede parter burde have været hørt om den påståede udvidelse af varedækningen. Efter den endelige fremlæggelse gentog samme part sin bemærkning uden nogen yderligere dokumentation eller forklaring.

(16)

Som nævnt i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told var varedækningen ikke berørt af berigtigelsen, som var ren redaktionel. Varedækningen omfattede således fra starten alle forskellige fremstillinger af regnbueørred i portionsstørrelse. I løbet af undersøgelsen blev det klart, at beskrivelsen af de forskellige fremstillinger inden for varedækningen var tvetydig, og at der var visse uoverensstemmelser mellem forskellige sprogversioner offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, som krævede afklaring. For eksempel ville en ordlydsfortolkning af varedækningen have medført, at der ville blive renset levende fisk. Det viste sig imidlertid, at alle interesserede parter, som blev anmodet om at udfylde de relevante spørgeskemaer, indberettede om alle varetyper på trods af fejlen, og det blev derfor konkluderet, at der fra indledningen af den foreliggende procedure var en fælles opfattelse af, at alle typer var omfattet af varedækningen. De interesserede parter blev underrettet umiddelbart efter offentliggørelsen af berigtigelsen pr. e-mail, men ingen af dem fremsatte bemærkninger eller påberåbte sig en tilsidesættelse af deres ret til forsvar. I forbindelse med undersøgelsen var alle fremstillinger, der var omfattet af varedefinitionen, desuden blevet indberettet til Kommissionen af de eksporterende producenter. Den pågældende parts påstande i den henseende blev derfor afvist.

(17)

To interesserede parter gentog, at røget ørred bør udelukkes fra varedækningen. De gjorde indsigelse mod Kommissionens konklusion, som blev fremsat i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told om, at de forskellige fremstillinger — »levende«, »kølede«, »frosne« eller »røgede« — der er omfattet af definitionen af den pågældende vare, havde samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, og henviste igen til to tidligere antidumpingundersøgelser vedrørende andre fiskevarer (stor regnbueørred og laks), der blev gennemført i henholdsvis 2004 (5) og 2005 (6), hvor røgede varer ikke var omfattet af varedækningen. Parterne fremlagde oplysninger om virkningerne af røgningen, som angiveligt ændrede de ovennævnte egenskaber. De gentog desuden, at omkostningsstrukturen for røgede fileter og andre fremstillinger ville være væsentligt anderledes, og at produktionsprocessen for røgede fileter omfattede betydelige omkostninger i forbindelse med røgning.

(18)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede AEA, at Kommissionen ikke havde præciseret, hvilke grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber der blev anset for at være ens hos røget og ikke røget ørred. AEA hævdede endvidere, at de havde fremlagt bevis for, at røget ørred eksempelvis havde en anderledes kemisk struktur, forskellige sensoriske egenskaber og en anden ernæringsværdi end ikke røget ørred.

(19)

Trods virkningerne af røgningen fandt Kommissionen, at de væsentligste grundlæggende egenskaber, som forklaret i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told, forbliver ensartede og ikke kunne berettige, at de røgede varer blev udelukket fra varedækningen. I modsætning til AEA's påstand bevarer varen, dvs. forskellige fremstillinger af ørred bestemt til konsum, sine egenskaber og grundlæggende kemiske og ernæringsmæssige kvaliteter, også ved røgning. Oplysningerne om virkningerne af røgeprocessen, som parterne havde fremlagt, gav ikke nogen dokumentation for, at ovennævnte grundlæggende egenskaber ville blive væsentligt ændret under røgningen. Spørgsmålet blev også drøftet under høringen med høringskonsulenten som nævnt i betragtning 5. Desuden er alle kategorier af den pågældende vare, herunder røget ørred, omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur (7), og er klart adskilt fra fremstillinger af fisk, der er omfattet af kapitel 16 i samme nomenklatur. For så vidt angår forskellige omkostningsstrukturer underbyggede de berørte parter ikke deres påstand yderligere. Endvidere viste undersøgelsen, som allerede nævnt i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told, at omkostningsstrukturen for røgede fileter og andre fremstillinger faktisk var ens. Den væsentligste omkostningsfaktor, som udgjorde over 50 % af de samlede omkostninger for hver enkel fremstilling, var opdrætsomkostningerne, der hovedsageligt omfatter foder (fiskemel og fiskeolie), og energiomkostningerne og udgifterne til æg og yngel. Under alle omstændigheder er der gennemført en underbudsberegning, som forklaret i betragtning 112 og 113 i forordningen om midlertidig told, ved at sammenligne priserne pr. varetype. Endelig blev det i forbindelse med tidligere undersøgelser ikke fundet eller specifikt konkluderet, at røgede produkter burde udelukkes fra varedækningen, jf. betragtning 31 i forordningen om midlertidig told. Påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(20)

Efter den endelige fremlæggelse gentog AEA og den tyrkiske regering, at det ville være i modstrid med tidligere praksis at lade røget ørred falde ind under varedækningen i den igangværende undersøgelse, og at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad forklarede den påståede afvigelse fra tidligere praksis.

(21)

Som allerede forklaret i betragtning 31 i forordningen om midlertidig told blev det i forbindelse med tidligere undersøgelser ikke fundet eller specifikt konkluderet, at røgede varer burde udelukkes fra varedækningen. Da de røgede varer ikke var omfattet af klagerne i forbindelse med disse tidligere undersøgelser, havde Kommissionen ikke undersøgt, om de kunne have været omfattet af undersøgelserne i den hypotetiske situation, hvor de ville have været nævnt i klagen. Således er påstanden om, at den nuværende undersøgelse afviger fra tidligere praksis, ukorrekt og afvises derfor.

(22)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den pågældende vare eller samme vare, bekræftes betragtning 24-32 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende statsstøtte til investeringer inden for akvakultursektoren, bekræftes betragtning 38-49 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger satte en eksporterende producent, der indgik i stikprøven, og den tyrkiske regering spørgsmålstegn ved Kommissionens metode til beregning af det gennemsnitlige indirekte subsidiebeløb, hvor der kun tages hensyn til den ørredproduktion, der modtager direkte betalinger. De anmodede om, at Kommissionen anvender dataene om den samlede ferskvandsørredproduktion, som blev offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut (8) i september 2014. Efter den endelige fremlæggelse gentog begge parter deres påstand. Kommissionen finder de fremlagte data om den samlede ferskvandsørredproduktion i Tyrkiet i undersøgelsesperioden pålidelige, selv om de er indgivet efter kontrolbesøgene, og godkendte derfor denne påstand.

(25)

Følgelig ændredes det gennemsnitlige indirekte subsidiebeløb, som er beregnet med hensyn til indkøb fortaget af to stikprøveudvalgte eksporterende producenter fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører, fra 0,60 TRY til 0,51 TRY pr. kg beregnet ud fra hele fiskeækvivalenter, baseret på følgende beregning:

Dette beløb blev derefter divideret med den samlede ferskvandsørredproduktion minus de stikprøveudvalgte eksporterende producenters ørredproduktion (Özpekler Kilic, GMS) som oplyst i den tyrkiske regerings spørgeskemabesvarelse.

(26)

Derfor blev det gennemsnitlige subsidiebeløb pr. kg, beregnet ud fra hele fiskeækvivalenter, for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, baseret på det direkte subsidiebeløb, der blev modtaget til opdrætsvirksomhed, og det gennemsnitlige subsidiebeløb, som den tyrkiske regering ydede, dvs. 0,51 TRY pr. kg beregnet ud fra hele fiskeækvivalenter for eventuelle varekøb fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Den samlede fordel blev derefter udtrykt som en procentdel af cif-værdien.

(27)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger foreslog en af de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, en let ændret beregningsmetode for så vidt angår subsidiebeløbet for råmaterialer indkøbt fra en anden eksporterende producent i stikprøven. Kommissionen accepterede dette forslag og opdaterede tabellen i betragtning 33 i overensstemmelse hermed.

(28)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og derefter af de endelige konklusioner hævdede to eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, at Kommissionen havde udlignet det direkte subsidiebeløb, som de havde fået udbetalt, men ikke den faktiske fordel. De modtagne beløb ville imidlertid udgøre skattepligtig indkomst. Den gældende selskabsskat på 20 % i Tyrkiet bør derfor fratrækkes det samlede direkte subsidiebeløb, som er modtaget. Ifølge grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), antages det, at »ethvert ansøgningsgebyr eller andre omkostninger, der nødvendigvis påløber for at blive subsidieberettiget eller opnå subsidier«, burde fratrækkes ydelsesbeløbet. De eksporterende producenter var af den opfattelse, at betaling af gældende selskabsskat er en forudsætning for modtagelsen af de midler, de får udbetalt, og derfor bør betragtes som en »anden omkostning«, der påløber for at blive subsidieberettiget eller opnå subsidier.

(29)

Kommissionen afviste denne påstand. Grundforordningen indeholder ikke noget retsgrundlag for at støtte den foreslåede metode. Skatter kan ikke betragtes som omkostninger, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Betaling af selskabsskat er en forpligtelse i henhold til tyrkisk skattelovgivning, som gælder for alle virksomheder, uanset om de modtager subsidier eller ej. I modsætning til, hvad de eksporterende producenter mener, er betalingen af selskabsskat ikke en forudsætning for modtagelsen af midler, men snarere den faktiske produktion af den pågældende vare.

(30)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og derefter af de endelige konklusioner hævdede to eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, at der på grund af den lange ventetid, inden subsidierne udbetales, i mellemtiden påløber betydelige finansielle udgifter. De forventer derfor, at Kommissionen foretager en nedjustering af det modtagne beløb for at afspejle sådanne finansieringsudgifter. I den forbindelse henviser de stikprøveudvalgte eksporterende producenter til betragtning 42 i forordningen om midlertidig told, hvori Kommissionen fandt, at der kunne nydes fordel af momsfritagelsen i forbindelse med køb af maskiner, og kvantificerede denne fordel som »den rente, der betales til en forretningsbank i den periode, indtil momsen refunderes«.

(31)

Denne påstand er ubegrundet. Faktisk er de ansvarlige administrative organer nødt til at etablere de nødvendige procedurer og overvågningsmekanismer for at forvalte en så omfattende subsidieordning. Det er derfor normalt, at det under en sådan ordning, som et stort antal opdrættere i akvakultursektoren i Tyrkiet er omfattet af, kan vare et stykke tid, inden subsidierne tildeles. Det er vildledende at drage en parallel til betragtning 42 i forordningen om midlertidig told. Fordelen af momsfritagelsen, som er beskrevet heri, er en ordning med subsidier ydet af den tyrkiske regering, hvorimod eventuelle finansieringsudgifter er typisk påløbne ekstraomkostninger, som den tyrkiske regering ikke har til hensigt at godtgøre.

(32)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger vedrørende direkte og indirekte subsidier til producenter, bekræftes betragtning 50-64 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Under hensyn til bemærkninger fra de interesserede parter efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger er de direkte og indirekte subsidiemargener følgende:

(34)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og derefter af de endelige konklusioner hævdede en eksporterende producent, at Kommissionen havde betragtet et lån som et udligningsberettiget subsidie, selv om det var bestemt til en investering, der ikke var forbundet med den pågældende vare.

(35)

Kommissionen afviste denne påstand. I løbet af undersøgelsen blev det fastslået, at den eksporterende producent af regnbueørred modtog et sådant lån, der er udligningsberettiget, da det er specifikt for akvakultursektoren. Det blev anset for irrelevant, at den pågældende ordning ikke er specifik for den retlige enhed, der producerer den undersøgte vare, så længe programmet som sådan er specifikt, og fordelene derved har forbindelse med produktionen af den pågældende vare. Sidstnævnte forhold er tilfældet, da det subsidierede lån nedbragte producentens samlede finansieringsomkostninger, hvilket også er til fordel for den pågældende vare. Der blev ikke fremlagt beviser for, at de pågældende eksporterende producenters forvaltning af finansielle ressourcer fandt sted på en sådan måde, at virksomhedens samlede finansieringsomkostninger ikke ville blive påvirket af ydelsen af lånet.

(36)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte en anden eksporterende producent, der indgik i stikprøven, at Kommissionen ikke på korrekt vis havde fordelt et subsidieret lån mellem to forskellige retlige enheder, der tilhører samme gruppe, hvor kun én retlig enhed producerer den pågældende vare.

(37)

Kommissionen accepterede påstanden og tildelte fordelen baseret på omsætningen i de respektive retlige enheder. Den tildelte fordel i forbindelse med den pågældende vare er stort set lig med nul og bør derfor ikke være afspejlet i det samlede subsidieringsbeløb.

(38)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og derefter af de endelige konklusioner anfægtede en af de eksporterende producenter i stikprøven med henvisning til de lån, der blev udlignet, Kommissionens beregning af omsætningsforholdet med henblik på tildeling af fordele til eksport af den pågældende vare til Unionen. Producenten indvendte, at eksportsalget af den pågældende vare burde divideres med virksomhedens samlede omsætning, herunder salget af ørred og andre varer, der både sælges på hjemmemarkedet og eksporteres til EU, for at beregne omsætningsforholdet med henblik på fastsættelse af beløbet for subsidierede lån.

(39)

Kommissionen accepterede denne påstand. Men trods denne nye metode forblev de subsidierede lånemargener de samme.

(40)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende subsidierede lån, bekræftes betragtning 65-81 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Under hensyn til bemærkninger fra de interesserede parter efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger er de subsidierede lånemargener følgende:

(42)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende landbrugsforsikringspool og støtte til præmiesatser, bekræftes konklusionerne i betragtning 82-90 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende subsidier til konsulenttjenester, bekræftes betragtning 91 i forordningen om midlertidig told hermed.

(44)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende subsidier til brændstof og kassering af fiskerfartøjer, bekræftes betragtning 92 i forordningen om midlertidig told hermed.

(45)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påpegede to virksomheder, der indgik i stikprøven, en afrundingsfejl i beregningen af de samlede subsidiemargener. Kommissionen accepterede denne påstand og opdaterede nedenstående tabel i overensstemmelse hermed.

(46)

I mangel af bemærkninger vedrørende metoden til beregning af de samlede dumpingmargenerne bekræftes metoden som beskrevet i betragtning 93-98 i forordningen om midlertidig told hermed.

(47)

Under hensyn til bemærkninger fra de interesserede parter fastsættes de endelige subsidiemargener, som gælder for nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

(48)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at Kommissionen skulle have udelukket data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter, fra den samlede EU-produktion. De hævdede, at fiskeforarbejdningsindustrien i Unionen således de facto var udelukket fra undersøgelsen.

(49)

Efter den endelige fremlæggelse gentog den samme part sine bemærkninger og mente, at Kommissionen burde have foretaget enten i) en integreret analyse baseret på den samlede produktion for opdrættere og forarbejdningsvirksomheder i Unionen eller ii) en totrinsanalyse baseret på en indledende segmenteret analyse af den skade, som er påført opdrætterne på den ene side og forarbejdningsvirksomhederne på den anden side, og herefter en integreret analyse af hele industrien. Det blev hævdet, at sidstnævnte ville være i overensstemmelse med WTO's retspraksis i sagen om EF-laks (9) samt med Kommissionens hidtidige praksis (10). Imidlertid fremlagde parten ikke nogen vurdering af, hvilken virkning, om nogen, de alternative metoder ville have på skadesanalysen. Endelig anførte samme interesserede part, at metoden ikke er i overensstemmelse med den omstændighed, at import, som er bestemt til forarbejdning, indgår både i importmængden og EU-produktionen.

(50)

Efter den endelige fremlæggelse fremførte også den tyrkiske regering, at data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter, bør indgå i den samlede EU-produktion.

(51)

Desuden hævdede den tyrkiske regering, at den produktionsmængde, der blev anvendt i skadesanalysen, er forskellig fra den produktionsmængde, der blev anvendt i analysen af repræsentativitet, og derfor muligvis er ukorrekt. Den tyrkiske regering gentog også sin bemærkning om de påståede mangler i analysen af repræsentativitet.

(52)

Den nuværende undersøgelse omfattede alle EU-producenter af levende, ferske, frosne, fileterede og røgede ørreder. Som forklaret i betragtning 10 i forordningen om midlertidig told omfattede stikprøven af EU-producenter forskellige produktionstrin og -typer (produktion af levende, ferske, frosne og røgede ørreder og fileter af ørred) og blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen som helhed. Ovenstående påstand om, at fiskeforarbejdningsindustrien de facto blev udelukket fra analysen, var derfor ukorrekt og blev afvist.

(53)

Desuden forelå der ingen oplysninger, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at foretage en segmenteret analyse af de forskellige produktionstrin og -typer. Som anført i betragtning 10 i forordningen om midlertidig told er EU-erhvervsgrenen desuden stærkt fragmenteret med over 700 små og mellemstore virksomheder, og det var derfor ikke muligt for Kommissionen at indsamle data om forskellige segmenter. Det var således ikke muligt at foretage en segmenteret analyse i dette tilfælde.

(54)

Endelig blev det valgt at medtage importmængden, der var bestemt til forarbejdning, i produktionstallene for at opnå det bedste skøn over produktionsmængden. Under alle omstændigheder udgjorde importmængden af den pågældende vare (undtagen røget ørred), som var bestemt til forarbejdning, mindre end 3 % af den samlede EU-produktion, beregnet efter denne metode, hvorfor en alternativ metode til udelukkelse af denne import fra EU-produktionstallene ikke ville have haft nogen betydelig indvirkning på denne skadesindikator.

(55)

At der blev beregnet en forskellig produktionsmængde i analysen af repræsentativitet og skadesanalysen er udtryk for, at mere præcise oplysninger blev tilgængelige i undersøgelsesperioden, mens analysen af repræsentativitet var baseret på en forsigtig vurdering af de beviser, der var til rådighed på tidspunktet for analysen af repræsentativitet. Kommissionen har også besvaret specifikke spørgsmål fra den tyrkiske regering vedrørende analysen af repræsentativitet via en særskilt meddelelse fremsendt den 18. december 2014 og under høringen med høringskonsulenten den 8. januar 2015. Derfor afvises påstanden om, at produktionsmængden, som blev anvendt til skadesanalysen, muligvis er ukorrekt på grund af kildeforskelle mellem analysen af repræsentativitet og skadesanalysen.

(56)

Som forklaret i betragtning 123 i forordningen om midlertidig told blev produktionsmængden baseret på data fra sammenslutningen af Europæiske Akvakulturproducenter (»FEAP«), der indsamles ab farm og vedrører levende fisk, der er fanget i de enkelte medlemsstater. Den importmængde, der var bestemt til forarbejdning, blev føjet til EU-produktionen af levende fisk, baseret på oplysninger indsamlet og verificeret i løbet af denne undersøgelse. Da produktionsmængden er beregnet på grundlag af hele fiskeækvivalenter, er der ingen forskel, hvis den beregnes ud fra den første form for salg, dvs. »levende«, eller den sidste form for salg, dvs. »forarbejdet«. Hvis mængden af forarbejdede fisk var blevet inddraget i mængden af levende fisk, som foreslået af den interesserede part, ville dette have medført dobbelttælling. På trods af, at den samlede produktionsmængde hovedsageligt var baseret på data fra produktionen af levende fisk for at undgå dobbelttælling, udelukkede den anvendte metode ikke andre EU-produktionstyper (produktion af ferske, frosne, fileterede og røgede ørreder), og skadesfaktorerne bygger på hele EU-erhvervsgrenen, dvs. levende fisk og yderligere forarbejdning. I modsætning til denne parts påstand udelukkede metoden, der blev anvendt til at fastlægge den samlede EU-produktionsmængde, derfor ikke ørredforarbejdningsindustrien. Påstanden blev derfor afvist.

(57)

Selv hvis metoden foreslået af den interesserede part var blevet godkendt, og dataene fra EU-producenter, der forarbejder levende fisk, blev føjet til dataene fra EU-producenter af levende fisk, og selv om dette ville føre til en overvurdering af visse skadesindikatorer som f.eks. produktionsmængde, salgsmængde og beskæftigelse, ville dataene under alle omstændigheder stadig vise samme tendenser i den betragtede periode, fordi de mængder, der fremstilles af forarbejdningsindustrien, er forbundet med produktionsmængden af levende fisk.

(58)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes betragtning 99 og 100 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og som allerede nævnt i betragtning 48, fremførte en interesseret part, at Kommissionen udelukkede data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter af levende fisk, og kun medtog produktionsmængden fra EU-producenter, der importerer levende fisk til videre forarbejdning. Denne part hævdede, at det samlede EU-forbrug derfor var undervurderet. Efter den endelige fremlæggelse gentog samme part sine bemærkninger uden nogen yderligere dokumentation, bortset fra et hypotetisk eksempel vedrørende markedsandele, og hævdede, at Kommissionens metode til fastlæggelse af EU-forbruget ikke er logisk og resulterer i en overvurderet markedsandel for importen fra Tyrkiet.

(60)

Som forklaret i betragtning 52 og 56 blev fiskeforarbejdningsindustrien i EU ikke udelukket fra analysen. Ikke desto mindre blev produktionsdataene fastlagt på grundlag af levende fisk, beregnet ud fra hele fiskeækvivalenter, for at undgå dobbelttælling. Det samme resultat ville være nået, hvis den samlede produktionsmængde var blevet fastlagt på grundlag af yderligere forarbejdet ørred konverteret til hele fiskeækvivalenter. Hvis mængden af forarbejdede fisk var blevet tilføjet mængden af levende fisk, som foreslået af den interesserede part, ville dette imidlertid have medført dobbelttælling og dermed en kunstig forøgelse af EU's samlede produktionsmængde og forbrug. Samtidig ville disse indikatorer, som forklaret i betragtning 57, ikke desto mindre vise samme tendenser i den betragtede periode. Derfor blev disse påstande afvist.

(61)

Den påståede indvirkning på markedsandelen for importen fra Tyrkiet er behandlet i betragtning 64.

(62)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 101-105 i forordningen om midlertidig told.

(63)

Efter den endelige fremlæggelse fremførte en interesseret part, at Kommissionen udelukkede data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter af levende fisk, og kun medtog produktionsmængden fra EU-producenter, der importerer levende fisk til videre forarbejdning. Den pågældende part hævdede, at denne metode fører til en overvurdering af markedsandelen for importen fra Tyrkiet. Som nævnt i betragtning 59 forelagde parten ikke nogen dokumentation for sin påstand, bortset fra et hypotetisk eksempel vedrørende markedsandele.

(64)

Som forklaret i betragtning 60 blev produktionsdataene fastlagt på grundlag af levende fisk, beregnet ud fra hele fiskeækvivalenter, for at undgå dobbelttælling. Hvis mængden af forarbejdede fisk var blevet føjet til mængden af levende fisk, som foreslået af den interesserede part, ville dette have medført dobbelttælling og dermed en undervurdering af markedsandelen for importen fra Tyrkiet. Samtidig ville disse indikatorer, som forklaret i betragtning 57, ikke desto mindre vise samme tendenser i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(65)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 106-108 i forordningen om midlertidig told.

(66)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod en part, at priserne på import fra Tyrkiet ikke burde fastsættes på et gennemsnitligt grundlag, men ud fra den enkelte varetype, da sammensætningen af varetype og vægten af én bestemt type inden for denne sammensætning ville have en betydelig indvirkning på gennemsnitsprisen. Efter den endelige fremlæggelse gentog samme part sin bemærkning uden nogen yderligere dokumentation for sin påstand.

(67)

Det er hensigtsmæssigt, at der med henblik på at fastslå og undersøge de overordnede tendenser for skadesindikatorer for så vidt angår priser på den pågældende vare i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, bør anvendes en vejet gennemsnitlig importpris for den pågældende vare i overensstemmelse med definitionen. I realiteten indsamles der kun detaljerede data for undersøgelsesperioden. Derfor findes der ikke tilgængelige data på varetypeniveau for hele den betragtede periode. Under alle omstændigheder vil den vejede gennemsnitlige importpris gøre det muligt at undersøge tendensen for den pågældende vare. Den omstændighed, at en tendens angiveligt vil være forskellig for visse varetyper, ophæver ikke den overordnede tendens. Endelig vægtes prisen med henblik på navnlig at tage højde for vægten af en hvilken som helst af varetyperne inden for de forskellige sammensætninger.

(68)

På den anden side benyttede Kommissionen, med henblik på fastsættelse af prisunderbud i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 112 og 113 i forordningen om midlertidig told, de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, og sammenlignede dem med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen af den pågældende vare fra de samarbejdsvillige tyrkiske producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (omkostninger, forsikring og fragt), med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(69)

Af ovennævnte grunde blev påstanden afvist.

(70)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede samme part, at Kommissionen ikke foretog nogen omkostningsjustering efter importen. På baggrund af denne påstand har Kommissionen yderligere analyseret de foreliggende oplysninger under anvendelse af de gennemsnitlige omkostninger efter importen, der blev afholdt af importøren, som er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent i stikprøven.

(71)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, i givet fald efter passende justering og fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Under hensyntagen til den justering, der er beskrevet i betragtning 70, var den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen for importen fra det pågældende land på EU-markedet på mellem 2 % og 16 % (den gennemsnitlige underbudsmargen var på 6 %).

(72)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 109-111 og 114-117 i forordningen om midlertidig told.

(73)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede den tyrkiske regering Kommissionen om oplysninger vedrørende makroøkonomiske skadesindikatorer, som udelukkende er aggregeret på basis af de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Denne part gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse. Det er Kommissionens praksis, at de makroøkonomiske indikatorer fastlægges og analyseres på EU-plan og ikke på basis af de stikprøveudvalgte EU-producenter. For så vidt angår makroøkonomiske indikatorer er det opfattelsen, at fuldstændige data for EU-erhvervsgrenen som helhed, hvilket også omfatter oplysninger fra virksomhederne i stikprøven, afspejler situationen bedre i den betragtede periode end oplysninger udelukkende fra en del af branchen. Denne påstand blev derfor afvist.

(74)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 118-122 i forordningen om midlertidig told.

(75)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og som allerede nævnt i betragtning 9, fremførte en interesseret part, at Kommissionen udelukkede data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter af levende fisk, og kun medtog produktionsmængden fra EU-producenter, der importerer levende fisk til videre forarbejdning. Denne part hævdede, at den samlede EU-produktionsmængde derfor var undervurderet.

(76)

Som forklaret i betragtning 52 analyserede Kommissionen EU-erhvervsgrenen som helhed, herunder producenter af levende, ferske, frosne, fileterede og røgede ørreder, og som forklaret i betragtning 56 og 60 var den samlede EU-produktionsmængde ikke berørt af den metode, som anvendes af Kommissionen. Dette argument blev derfor afvist.

(77)

Den tyrkiske regering påstod, at FEAP-oplysningerne kun indeholdt oplysninger for 13 medlemsstater, og at EU's samlede produktionsmængde derfor var undervurderet.

(78)

FEAP-oplysningerne omfattede ikke medlemsstater med en samlet produktionsmængde på under 1 000 ton (»hele fiskeækvivalenter«) pr. år, hvilket dog i betragtning af de lave mængder ikke kunne have haft nogen væsentlig indflydelse på de fastsatte tendenser. Den pågældende part påviste desuden ingen potentielle virkninger af at inkludere de øvrige medlemsstater i de samlede data. Påstanden blev derfor afvist.

(79)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede den tyrkiske regering, at produktionstallene for to medlemsstater (Bulgarien og Rumænien), som ikke var medregnet, faktisk havde produceret mere end 1 000 ton i 2011. De produktionsmængder, som den tyrkiske regering havde oplyst, vedrører dog hovedsageligt produktionen af store ørreder, som ikke er den vare, der er genstand for den aktuelle undersøgelse. Derfor blev denne påstand afvist.

(80)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod en interesseret part, at den produktionskapacitet, som er angivet i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told, var forkert, fordi den blev beregnet på grundlag af den ukorrekt fastsatte produktionsmængde som anført i betragtning 75. Derudover hævdede denne interesserede part, at kapacitetsudnyttelsen ikke bør være baseret på oplysningerne fra de stikprøveudvalgte EU-producenter, eftersom stikprøven omfattede EU-producenter, der repræsenterede forskellige produktionsfaser, f.eks. røgning, mens produktionsmængden angiveligt kun omfattede levende ørreder. Efter den endelige fremlæggelse hævdede denne part, at den anvendte formel fejlagtigt var baseret på en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelsesgrad for producenterne, der indgik i stikprøven, i stedet for at anvende specifikke data for produktionen af levende fisk på den ene side og forarbejdningsindustrien på den anden side. Den pågældende part hævdede endvidere, at dataene for forarbejdningsindustrien, der indkøber levende ørred i EU, heller ikke var medtaget, hvilket angiveligt havde en betydelig indvirkning på fastlæggelsen af den samlede produktionskapacitet i EU. Endelig hævdede denne part, at fastsættelse af kapacitet under ingen omstændigheder bør være baseret på en formel, men på de faktiske oplysninger fra EU-producenterne.

(81)

Som anført i betragtning 52, 56 og 60 udelukkede Kommissionen ikke forarbejdningsindustrien i Unionen fra sin analyse, og argumentet om, at produktionsmængden ikke var beregnet korrekt, blev afvist. Som forklaret i betragtning 53 forelå der ingen oplysninger, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at foretage en segmenteret analyse ved hjælp af data fra de to specifikke industrier. Af samme grund kunne fastsættelsen af kapaciteten ikke baseres på faktiske oplysninger fra over 700 små og mellemstore EU-producenter. Som forklaret i betragtning 123 og 124 i forordningen om midlertidig told var den kapacitetsudnyttelsesgrad, der er fastsat af Kommissionen, i overensstemmelse med EU-produktionsmængden. Derfor blev påstanden om, at fastlæggelsen af kapaciteten var baseret på ufuldstændige samlede produktionstal, og at kapacitetsudnyttelsen ikke burde baseres på oplysningerne fra EU-producenterne i stikprøven, ligeledes afvist. Selv hvis den alternative metode til beregning af produktionsmængden, som er foreslået af den interesserede part, blev godkendt, og oplysningerne fra EU's forarbejdningsindustri, der indkøber levende ørred i EU, blev føjet til dataene fra EU-producenter af levende fisk, hvilket resulterer i dobbelttælling, som forklaret i betragtning 56, ville udviklingen i kapacitetsudnyttelsesgraden under alle omstændigheder vise samme tendenser i den betragtede periode. Denne påstand blev derfor afvist.

(82)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 123-128 i forordningen om midlertidig told.

(83)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og som allerede nævnt i betragtning 9, fremførte en interesseret part, at Kommissionen udelukkede data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter af levende fisk, og kun medtog produktionsmængden fra EU-producenter, der importerer levende fisk til videre forarbejdning. Den pågældende part hævdede, at denne del af forarbejdningsindustrien i Unionen blev udelukket fra analysen som sådan. Derfor hævdede denne part, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel blev undervurderet, og at markedsandelen beregnet på dette grundlag var ukorrekt. Efter den endelige fremlæggelse gentog den samme part sine bemærkninger og mente, at Kommissionen burde have anvendt alternative metoder som beskrevet i betragtning 49, uden dog at underbygge, hvilken betydning de skulle have for denne konklusion.

(84)

Af de grunde, der er anført i betragtning 52, 56 og 60, afvistes påstanden om, at produktionsmængden ikke var fastsat korrekt, og at en del af EU-erhvervsgrenen ikke var taget i betragtning i analysen. Det følger heraf, at påstanden om, at salgsmængde og markedsandel ikke var korrekt fastsat, ligeledes blev afvist. Som forklaret i betragtning 53 var en segmenteret analyse ikke mulig, og dette blev afvist. Men hvis den metode til beregning af salgsmængde, som er foreslået af den interesserede part, var blevet godkendt, ville det imidlertid have resulteret i dobbelttælling og således en overvurdering af salgsmængden og markedsandelen for EU-erhvervsgrenen. Samtidig ville disse indikatorer, som forklaret i betragtning 57, ikke desto mindre vise samme tendenser i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(85)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes betragtning 129 og 133 i forordningen om midlertidig told.

(86)

I mangel af bemærkninger bekræftes betragtning 134 i forordningen om midlertidig told.

(87)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og som allerede nævnt i betragtning 9, fremførte en part, at Kommissionen udelukkede data fra EU-producenter, som forarbejder levende fisk erhvervet fra andre EU-producenter af levende fisk, og at beskæftigelsen derfor var undervurderet. Efter den endelige fremlæggelse hævdede denne part, at den benyttede formel var fejlagtigt baseret på beskæftigelsen hos producenterne i stikprøven i stedet for at anvende data for disse to industrier. Den pågældende part hævdede endvidere, at dataene for forarbejdningsindustrien, der indkøber levende ørred i EU, desuden ikke var medtaget, hvilket angiveligt havde en betydelig indvirkning på fastlæggelsen af den samlede beskæftigelse i EU. Endelig hævdede denne part, at fastlæggelsen af beskæftigelsen under ingen omstændigheder bør være baseret på en formel, men på de faktiske data fra EU-producenterne.

(88)

Af de grunde, der er anført i betragtning 52, 56 og 60, afvistes påstanden om, at en del af EU-erhvervsgrenen ikke var taget i betragtning i analysen. Som forklaret i betragtning 53 forelå der ingen oplysninger, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at foretage en segmenteret analyse ved hjælp af specifikke data for producenterne af levende fisk på den ene side og forarbejdningsindustrien på den anden. Af samme grund kunne fastsættelsen af beskæftigelsen ikke baseres på faktiske oplysninger fra over 700 små og mellemstore EU-producenter. Som forklaret i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told var det af Kommissionen fastsatte beskæftigelsestal i overensstemmelse med EU-produktionsmængden. Kommissionen tog faktisk hensyn til hele EU-erhvervsgrenen, herunder forarbejdningsindustrien, ved fastsættelsen af beskæftigelsesdata. Det følger heraf, at påstanden om, at beskæftigelsen ikke var korrekt fastsat, ligeledes blev afvist. Selv hvis den alternative metode til beregning af produktionsmængden, som er foreslået af den interesserede part, blev godkendt, og oplysningerne fra EU's forarbejdningsindustri, der indkøber levende ørred i Unionen, blev føjet til dataene fra EU-producenter af levende fisk, hvilket resulterer i dobbelttællingen, som er forklaret i betragtning 56, ville udviklingen i beskæftigelsen under alle omstændigheder vise samme tendenser i den betragtede periode. Denne påstand blev derfor afvist.

(89)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 135-137 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod en part, at EU-erhvervsgrenens salgspriser ikke burde fastsættes på et gennemsnitligt grundlag, men pr. varetype, eftersom sammensætningen af varetype og vægten af en bestemt type af den pågældende vare inden for denne sammensætning ville have en betydelig indvirkning på den gennemsnitlige salgspris. Efter den endelige fremlæggelse gentog samme part sine bemærkninger uden nogen yderligere dokumentation for sin påstand.

(91)

Men i lighed med de begrundelser, der er anført i betragtning 67 og 68, blev dette argument afvist.

(92)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 140-142 i forordningen om midlertidig told.

(93)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, bekræftes betragtning 143 og 144 i forordningen om midlertidig told.

(94)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger bekræftes betragtning 145 i forordningen om midlertidig told.

(95)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, bekræftes betragtning 146-151 i forordningen om midlertidig told.

(96)

På grundlag af ovenstående generelle analyse af de relevante makroøkonomiske og mikroøkonomiske faktorer, og da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 152-155 i forordningen om midlertidig told om, at hele EU-erhvervsgrenen, herunder samtlige forskellige produktionstrin og -typer (produktion af levende, ferske, frosne og røgede ørreder og fileter af ørred), har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

(97)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, bekræftes betragtning 157-161 i forordningen om midlertidig told.

(98)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, bekræftes betragtning 162-165 i forordningen om midlertidig told.

(99)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, bekræftes betragtning 166 og 168 i forordningen om midlertidig told.

(100)

Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, bekræftes betragtning 169 og 170 i forordningen om midlertidig told.

(101)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog en række interesserede parter deres påstand om, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes konkurrencen med andre fiskearter. Parterne nævnte undersøgelser (11), som angiveligt viste, at andre fiskearter konkurrerer med regnbueørred i portionsstørrelse på det tyske marked. De berørte parter hævdede yderligere, at bortset fra den påståede konkurrence med store ørreder, laks og pangasius havde også konkurrencen med torsk, hellefisk, makrel og rødfisk forårsaget den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(102)

Ovennævnte undersøgelser, som de berørte parter henviste til, afslørede ikke nogen afgørende beviser til støtte for påstandene, hverken vedrørende det tyske marked eller EU-markedet som helhed. Disse påstande blev ligeledes modsagt af den omstændighed, at den tyrkiske import af regnbueørred i den betragtede periode steg både med hensyn til markedsandele og salgsmængder i Unionen.

(103)

Den påståede konkurrence fra andre fiskearter kunne under alle omstændigheder ikke forklare den samlede økonomiske og finansielle forringelse af EU-erhvervsgrenens situation og navnlig tabet af markedsandele i forhold til importen fra Tyrkiet, som var stigende i den betragtede periode.

(104)

På det grundlag blev påstandene desangående afvist.

(105)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 171-175 i forordningen om midlertidig told.

(106)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog visse interesserede parter deres påstand om, at analysen ikke tog hensyn til de negative virkninger af den administrative byrde i medlemsstaterne.

(107)

De administrative og reguleringsmæssige byrder, herunder påstanden om, at kun visse geografiske områder kan anvendes til akvakultur i medlemsstaterne, hvilket blev betragtet som en anden faktor, der kan have påført EU-erhvervsgrenen skade, blev behandlet i betragtning 176-178 i forordningen om midlertidig told. De berørte parter underbyggede ikke deres påstand yderligere eller fremlagde yderligere oplysninger desangående. Derfor blev denne påstand afvist.

(108)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 176-178 i forordningen om midlertidig told hermed.

(109)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog visse interesserede parter deres påstand om, at analysen ikke tog hensyn til de negative virkninger af pristrykket fra detailsektoren og dennes store forhandlingsstyrke.

(110)

Pristrykket fra detailsektoren og dennes store forhandlingsstyrke var andre faktorer, som hævdedes at have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, hvilket blev behandlet i betragtning 179-181 i forordningen om midlertidig told. De berørte parter underbyggede ikke deres påstand yderligere eller fremlagde yderligere oplysninger desangående. Derfor blev denne påstand afvist.

(111)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 179-181 i forordningen om midlertidig told.

(112)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog visse interesserede parter deres påstand om, at analysen ikke tog hensyn til den negative indvirkning på individuelle EU-producenter, som skyldes andre faktorer såsom påståede overinvesteringer, miljøanliggender og retstvister.

(113)

Disse faktorer blev imidlertid behandlet i betragtning 182-186 i forordningen om midlertidig told. De berørte parter underbyggede ikke deres påstand yderligere eller fremlagde yderligere oplysninger desangående. Derfor blev denne påstand afvist.

(114)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 182-186 i forordningen om midlertidig told.

(115)

På grundlag af ovenstående og da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 187-189 i forordningen om midlertidig told om, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led, skyldtes den subsidierede import, og at ingen andre faktorer, analyseret både individuelt og samlet, bryder årsagssammenhængen.

(116)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 191-194 i forordningen om midlertidig told.

(117)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger gav yderligere to importører sig til kende og påstod, at indførelsen af en told på ørreder fra Tyrkiet ville få en negativ virkning for dem. Disse parter begrundede dog ikke deres påstande. Disse påstande blev derfor afvist.

(118)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes betragtning 195 og 198 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 199-203 i forordningen om midlertidig told.

(120)

På baggrund af ovenstående og da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 204 i forordningen om midlertidig told, hvori det anføres, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Tyrkiet.

(121)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige udligningsforanstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af den subsidierede import.

(122)

I betragtning af den justering, der er beskrevet i betragtning 70 og 71, er skadesmargenerne blevet ændret, jf. betragtning 127.

(123)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 206-217 i forordningen om midlertidig told.

(124)

I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15 bør der indføres en endelig udligningstold i overensstemmelse med reglen om lavere told i grundforordningens artikel 15, stk. 1. Kommissionen sammenlignede skades- og subsidiemargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for subsidie- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(125)

I betragtning af den udbredte samarbejdsvilje blandt de tyrkiske eksporterende producenter blev tolden for »alle andre virksomheder« fastsat på niveauet for den højeste told, der ville blive pålagt de virksomheder, der indgik i stikprøven, eller som var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Tolden for alle andre virksomheder pålægges de virksomheder, som ikke samarbejdede i undersøgelsen.

(126)

For de samarbejdsvillige tyrkiske virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, og som er opført i bilaget, fastsættes den endelige told til det vejede gennemsnit af satserne for de stikprøveudvalgte virksomheder.

(127)

På grundlag af ovenstående bør de endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(128)

Ovennævnte udligningsforanstaltninger er fastlagt i form af værditold, dvs. i forhold til værdien af importen.

(129)

De udligningstoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra undersøgelsens konklusioner. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(130)

Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(131)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den herefter ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (12). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, der dokumenterer, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der gælder for den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(132)

For at sikre korrekt håndhævelse af udligningstolden bør resttolden for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(133)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told afgav 15 eksporterende producenter pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13.

(134)

Kommissionen analyserede disse tilbud nøje i betragtning af de særlige forbindelser med Tyrkiet. Kommissionen fandt imidlertid, at sådanne tilsagn ikke ville kunne anvendes i praksis i den aktuelle procedure. Dette skyldes det høje antal fremstillinger af den pågældende vare, de store prisforskelle mellem de forskellige fremstillinger af den pågældende vare og risikoen for krydskompensation som følge af salget af andre varer til de samme kunder.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede en interesseret part (AEA), at begrundelserne for, at tilsagnene ikke ville kunne anvendes i praksis, var ukorrekte. Først hævdede virksomheden, at antallet af fremstillinger er begrænset, og at disse er tydeligt identificerbare ved hjælp af Taric-koder, og at visse fremstillinger om nødvendigt kan grupperes. Dernæst hævdede virksomheden, at store prisforskelle mellem de forskellige fremstillinger ikke vil gøre det umuligt at anvende tilsagnene, eftersom der kan fastsættes forskellige minimumsimportpriser for forskellige fremstillinger, og endelig hævdede virksomheden, at lignende tilsagn var blevet godtaget tidligere i forbindelse med andre fiskevarer (laks) (13).

(136)

For det første havde de eksporterende producenter i stikprøven, der havde afgivet tilsagn, og hvorom Kommissionen havde detaljerede oplysninger, eksporteret syv forskellige fremstillinger af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Sådanne fremstillinger kan ikke tydeligt identificeres ved hjælp af Taric-koderne. Derudover kan enhver gruppering af fremstillinger, der kræver forskellige priser, føre til krydskompensation mellem minimumsimportpriserne for forskellige fremstillinger. For det andet ville overvågningen af tilsagnene blive endnu mere kompliceret, hvis det store antal eksporterende producenter og fremstillinger, kombineret med de betydelige prisforskelle mellem fremstillingerne, blev forenet med et stort antal minimumsimportpriser som foreslået af den interesserede part. For det tredje ville en mindskelse af risikoen for krydskompensation gennem løbende overvågning af en klausul om ikke længere at sælge andre varer til de samme kunder være uforholdsmæssigt ressourcekrævende og derfor umulig. Endelig har de på det tidspunkt godtagne tilsagn, for så vidt angår laksesagen, vist sig at være umulige at anvende i praksis, således som det fremgår af de mange tilbagetrækninger i løbet af foranstaltningernes levetid. Af ovennævnte grunde afvises påstandene om, at tilsagnene ville kunne anvendes i det foreliggende tilfælde.

(137)

Derfor blev disse tilbud om pristilsagn afslået.

(138)

Som følge af de konstaterede subsidiemargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige udligningstold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige udligningstold, bør frigives.

(139)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (14) —