31999R1369

Kommissionens forordning (EF) nr. 1369/1999 af 25. juni 1999 om nærmere bestemmelser om forvaltningen af de kvantitative kontingenter, der gælder i 2000 for visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EF-Tidende nr. L 162 af 26/06/1999 s. 0035 - 0041


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1369/1999

af 25. juni 1999

om nærmere bestemmelser om forvaltningen af de kvantitative kontingenter, der gælder i 2000 for visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 520/94 af 7. marts 1994 om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for forvaltning af kvantitative kontingenter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 138/96(2), særlig artikel 2, stk. 3 og 4, og artikel 13 og 24, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 519/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande og ophævelse af forordning (EØF) nr. 1765/82, (EØF) nr. 1766/82 og (EØF) nr. 3420/83(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1138/98(4), indførte Rådet visse kvantitative årskontingenter over for Folkerepublikken Kina, jf. bilag II til nævnte forordning, og fastlagde, at de skulle forvaltes på grundlag af forordning (EF) nr. 520/94;

(2) Kommissionen udstedte derefter forordning (EF) nr. 738/94(5) om generelle gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 520/94, senest ændret ved forordning (EF) nr. 983/96(6); disse bestemmelser er gældende for forvaltningen af ovennævnte kontingenter, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning:

(3) som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende inden for den kinesiske økonomi, og på grund af de sæsonbetingede tilførsler af visse varer og den lange transporttid træffes beslutningerne om handelstransaktioner vedrørende kontingentbelagte varer generelt inden kontingentårets begyndelse; det bør sikres, at vanskeligheder af administrativ art ikke vanskeliggør den planlagte indførsel for importørerne; det vil således være formålstjenligt at fastlægge nærmere bestemmelser for forvaltningen og tildelingen af 2000-kontingenterne inden kontingentperiodens begyndelse af hensyn til handelsstrømmens kontinuitet;

(4) en gennemgang af de forskellige forvaltningsmetoder, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 520/94, viser, at det vil være hensigtsmæssigt at vælge den metode, hvori hensynet til de traditionelle handelsstrømme lægges til grund; efter denne metode opdeles kontingenterne i to dele, én til de traditionelle importører og én til de øvrige ansøgere;

(5) erfaringen viser, at denne metode er den mest hensigtsmæssige til at sikre handelstransaktionernes kontinuitet for de berørte fællesskabsvirksomheder og undgå forstyrrelser i samhandelen;

(6) ved indførelsen af en egentlig fællesskabsordning skal de ikke-traditionelle importører imidlertid efterhånden sikres en bedre adgang; i bestræbelserne på at finde en balance for, hvor stor en del der tilkommer hver af de to importørgrupper, skal der således tages hensyn til samtlige nævnte forhold; en forhøjelse i forhold til 1999 af den andel, der er forbeholdt ikke-traditionelle importører; er således nødvendig;

(7) med henblik på tildelingen af den del af kontingentet, der er forbeholdt de traditionelle importører, er det hensigtsmæssigt at aktualisere den referenceperiode, der er fastsat i de tidligere forordninger om forvaltning af de pågældende kontingenter, for at sikre den åbne karakter af adgangen til kontingenterne; for at de traditionelle importører kan få større fleksibilitet, bør de kunne fastsætte deres referenceperiode som enten 1997 eller 1998, alt efter hvilket af disse der er det seneste repræsentative år for en normal udvikling i samhandelen med de pågældende varer; de traditionelle importører bør derfor bevise, at de i løbet af 1997 eller 1998 har indført de varer med oprindelse i Kina, som er omfattet af de pågældende kontingenter;

(8) med hensyn til tildelingen af den del af kontingentet, der skal gå til de øvrige importører, har erfaringen vist, at det ikke altid er mest hensigtsmæssigt at anvende den metode, der er fastlagt i artikel 10 i forordning (EF) nr. 520/94, dvs. en metode, hvori den tidsmæssige rækkefølge, ansøgningerne indløber i, lægges til grund; der må således opstilles en alternativ metode, jf. artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 520/94; det vil være formålstjenligt at fastsætte, at mængderne skal fordeles forholdsmæssigt på grundlag af en fælles samtidig vurdering af de indsendte importtilladelsesansøgninger, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 520/94;

(9) for at skabe de bedst mulige vilkår for tildelingen af kontingenterne og for at få en tilfredsstillende udnyttelse af disse må det hindres, at der indgives ansøgninger i spekulationsøjemed, og det må sikres, at der tildeles mængder af en vis økonomisk værdi; det vil således være påkrævet på forhånd at fastlægge grænser for, hvor store mængder de ikke-traditionelle importører kan ansøge om;

(10) for at klarlægge, hvem der kan deltage i tildelingen af kontingenterne, bør det fastsættes, i hvilken periode de traditionelle importører og de øvrige importører kan indgive ansøgning om importtilladelser;

(11) medlemsstaterne informerer Kommissionen om de modtagne importtilladelsesansøgninger, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 520/94; oplysningerne om de traditionelle importørers tidligere import anføres i den enhed, der anvendes i det pågældende kontingent;

(12) de særlige forhold, der gælder i samhandelen med kontingentbelagte varer, samt de lange transporttider, gør det hensigtsmæssigt at fastsætte, at importtilladelsen udløber den 31. december 2000;

(13) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for forvaltning af kontingenter, der er nedsat ved artikel 22 i forordning (EF) nr. 520/94 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ved denne forordning fastsættes særlige bestemmelser om forvaltningen af de kvantitative kontingenter, der er omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 519/94, for 2000.

Forordning (EF) nr. 738/94 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 520/94 finder anvendelse med forbehold af de særlige bestemmelser i nærværende forordning.

Artikel 2

1. De i artikel 1 omhandlede kvantitative kontingenter tildeles efter den metode baseret på hensynet til de traditionelle handelsstrømme, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 520/94.

2. Den del af hvert kvantitativt kontingent, der er forbeholdt henholdsvis de traditionelle importører og de øvrige importører, er anført i bilag I til denne forordning.

3. Tildelingen af den del, der er forbeholdt de øvrige importører, sker ved en forholdsmæssig fordeling på grundlag af de mængder, hvorom der er ansøgt, dog således at den enkelte importør højst kan få tildelt den mængde, der er anført i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ansøgninger om importtilladelse kan indgives fra dagen efter den dato, hvor nærværende forordning offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, indtil den 10. september 1999, kl. 15.00 (belgisk tid), ved indsendelse til de administrative myndigheder, der er omhandlet i bilag III til denne forordning.

Artikel 4

1. For så vidt angår deltagelse i fordelingen af den del af de enkelte kontingenter, der er forbeholdt de traditionelle importører, betragtes en importør som en traditionel importør, hvis han kan dokumentere, at han har indført varer i løbet af kalenderåret 1997 eller 1998.

2. Den dokumentation, der omhandles i artikel 7 i forordning (EF) nr. 520/94, skal vedrøre varer, som er overgået til fri omsætning i løbet af kalenderåret 1997 eller 1998, alt efter hvad importøren angiver, som har oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som har været omfattet af kvantitative kontingenter, hvorom der er indsendt ansøgning.

3. Som alternativ til den i artikel 7, første led, i forordning (EF) nr. 520/94 omhandlede dokumentation kan ansøgeren vedlægge sin ansøgning dokumentationsmateriale fra de nationale myndigheder, hvori disse på grundlag af deres toldoplysninger bekræfter, at de pågældende varer er blevet indført i løbet af kalenderåret 1997 eller 1998 af ansøgeren selv eller eventuelt af en importør, hvis virksomhed ansøgeren har overtaget.

Artikel 5

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen oplysning om, hvor mange ansøgninger der er modtaget, hvor store mængder importtilladelserne i alt omfatter, og - for så vidt angår ansøgninger, der indsendes af de traditionelle importører - hvor store mængder de har importeret de enkelte år i løbet af den periode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning, således at Kommissionen har informationen i hænde senest den 24. september 1999, kl. 10.00 (belgisk tid).

Artikel 6

Kommissionen fastlægger senest den 15. oktober 1999, hvilke kvantitative kriterier der skal gælde for de kompetente nationale myndigheders behandling af ansøgninger fra importørerne.

Artikel 7

Importtilladelserne er gyldige et år fra den 1. januar 2000.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 1999.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT L 66 af 10.3.1994, s. 1.

(2) EFT L 21 af 27.1.1996, s. 6.

(3) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 89.

(4) EFT L 159 af 3.6.1998, s. 1.

(5) EFT L 87 af 31.3.1994, s. 47.

(6) EFT L 131 af 1.6.1996, s. 47.

BILAG I

Fordeling af kontingenter

>TABELPOSITION>

BILAG II

Den maksimumsmængde, som hver især af de øvrige importører, der ikke er traditionelle importører, kan ansøge om

>TABELPOSITION>

ANEXO III/BILAG III/ANHANG III/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ ΙΙΙ/ANNEX III/ANNEXE III/ALLEGATO III/BIJLAGE III/ANEXO III/LIITE III/BILAGA III

Lista de las autoridades nacionales competentes/Liste over kompetente nationale myndigheder/Liste der zuständigen Behörden der Mitgliedstaaten/Πίνακας των αρμόδιων εθνικών αρχών/List of the national competent authorities/Liste des autorités nationales compétentes/Elenco delle autorità nazionali competenti/Lijst van bevoegde nationale instanties/Lista das autoridades nacionais competentes/Luettelo kansallisista toimivaltaisista viranomaisista/Lista över nationella kompetenta myndigheter

1. BELGIQUE/BELGIË

Ministère des affaires économiques/Ministerie van Economische Zaken

Administration des relations économiques, 4e division - Mise en oeuvre des politiques commerciales/Bestuur van de Economische Betrekkingen, 4e afdeling - Toepassing van de Handelspolitiek

Services des licences/Dienst Vergunningen

Rue Général Leman/Generaal Lemanstraat 60 B - 1040 Bruxelles/Brussel Tél./Tel.: (32-2) 230 90 43 Télécopieur/Fax: (32-2) 230 83 22/231 14 84

2. DANMARK

Erhvervsfremmestyrelsen Søndergade 25 DK - 8600 Silkeborg Tlf. (45) 35 46 60 00 Fax (45) 35 46 64 01

3. DEUTSCHLAND

Bundesamt für Wirtschaft Frankfurter Straße 29-31 D - 65760 Eschborn Tel. (49) 61 96 404-0 Fax. (49) 61 96 40 42 12

4. ΕΛΛΑΔΑ

Υπουργείο Εθνικής Οικονομίας

Γενική Γραμματεία Διεθνών Οικονομικών Σχέσεων

Γενική Διεύθυνση Εξωτερικών Οικονομικών και Εμπορικών Σχέσεων

Διεύθυνση Διαδικασιών Εξωτερικού Εμπορίου

Κορνάρου 1 GR - 105 63 Αθήνα Τηλ.: (30-1) 328 60 31/328 60 32 Φαξ: (30-1) 328 60 94

5. ESPAÑA

Ministerio de Economía y Hacienda

Dirección General de Comercio Exterior

Paseo de la Castellana, 162 E - 28071 Madrid Tel.: (349 1) 3 49 38 94/349 37 78 Fax.: (349 1) 3 49 38 32/349 38 31

6. FRANCE

Services des titres du commerce extérieur 8, rue de la Tour-des-Dames F - 75436 Paris Cedex 09 Tél.: (33-1) 40 04 04 04 Télécopieur: (33-1) 55 07 46 59

7. IRELAND

Department of Tourism and Trade,

Licensing Unit,

Kildare Street, Dublin 2 Tel.: (353 1) 662 14 44 Fax: (353 1) 676 61 54

8. ITALIA

Ministero del Commercio con l'estero

Direzione generale per la politica commerciale e per la gestione del regime degli scambi, divisione VII

Viale Boston, 25 I - 00144 Roma Tel.: (3906) 59 931 Telefax: (3906) 592 55 56 Telex: 610083 - 610471 - 614478

9. LUXEMBOURG

Ministère des affaires étrangères

Office des licences

Boîte postale 113 L - 2011 Luxembourg Tél.: (352) 22 61 62 Télécopieur: (352) 46 61 38

10. NEDERLAND

Belastingdienst/Douane C.D.I.4

Engelse Kamp 2

Postbus 30003 9700 RD Groningen Nederland Tel.: (31-50) 523 91 11 Fax: (31-50) 523 92 37

11. ÖSTERREICH

Bundesministerium für wirtschaftliche Angelegenheiten Landstraßer Hauptstraße 55-57 A - 1031 Wien Tel. (43) 1 71 10 23 61 Fax. (43) 17 15 83 47

12. PORTUGAL

Ministério da Economia

Direcção-Geral das Relações Económicas Internacionais

Avenida da República 79 P - 1000 Lisboa Tel.: (351-1) 791 18 00, 791 19 43, 793 30 02 Telefax: (351-1) 793 22 10/796 37 23 Telex: 13418

13. SUOMI

Tullihallitus PL 512 FIN - 00101 Helsinki Puh.: (358) 9 61 41 Telekopio (358) 9 614 28 52

14. SVERIGE

Kommerskollegium Box 6803 S - 113 86 Stockholm Tfn (46-8) 690 48 00 Fax (46-8) 30 67 59

15. UNITED KINGDOM

Department of Enterprise, Trade and Employment,

Import Licensing Branch,

Queensway House,

West Precinct,

Billingham, Stockton on Tees TS23 2NF Tel.: (44 1642) 631 21 21 Fax: (44 1642) 53 35 57