|
4.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/192
af 8. november 2016
om indgåelse af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til Rådets afgørelse 2014/122/EU (2) blev protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union undertegnet den 4. marts 2016 med forbehold af dens senere indgåelse. |
|
(2) |
Protokollen bør derfor indgås på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (3) godkendes herved på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne.
Artikel 2
Formanden for Rådet udpeger den person, der på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne er beføjet til at give meddelelse i henhold til protokollens artikel 6 med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters samtykke til at blive bundet af protokollen (4).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2016.
På Rådets vegne
P. KAŽIMÍR
Formand
(1) Godkendelse af 14.9.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Rådets afgørelse 2014/122/EU af 11. februar 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 69 af 8.3.2014, s. 2).
(3) Teksten til protokollen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 31 af 4.2.2017, s. 3).
(4) Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende af Generalsekretariatet for Rådet.