24.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/81


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1544

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion I – Europa-Parlamentet

EUROPA-PARLAMENTET,

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0221/2020) (2),

—

der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2019, Sektion I — Europa-Parlamentet (3),

—

der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2019,

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (4),

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6), særlig artikel 260, 261 og 262,

—

der henviser til Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget, særlig artikel 34,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 100, artikel 104, stk. 3, og bilag V,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0044/2021),

A.

der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2019 den 24. juni 2020;

B.

der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 17. juni 2020 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

C.

der henviser til, at Revisionsretten i sin vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter i 2019 har fastslået, at den ingen væsentlige svagheder konstaterede i de undersøgte institutioners og organers årlige aktivitetsrapporter, som kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046;

D.

der henviser til artikel 262, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

1.   

meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2019;

2.   

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.   

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)   EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.

(2)   EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.

(3)   EUT C 239 af 20.7.2020, s. 1.

(4)   EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13.

(5)   EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.

(6)   EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.