Rådets fælles aktion af 16. juni 2000 til supplering af fælles aktion 1999/189/FUSP vedrørende et bidrag fra Den Europæiske Union til genoprettelse af en funktionsdygtig politistyrke i Albanien
EF-Tidende nr. L 145 af 20/06/2000 s. 0001 - 0001
Rådets fælles aktion af 16. juni 2000 til supplering af fælles aktion 1999/189/FUSP vedrørende et bidrag fra Den Europæiske Union til genoprettelse af en funktionsdygtig politistyrke i Albanien (2000/388/FUSP) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet traf i fælles aktion 1999/189/FUSP(1) beslutning om, at Den Europæiske Union skulle bidrage til genoprettelse af en funktionsdygtig politistyrke i Albanien. (2) Ved afgørelse 1999/190/FUSP(2) anmodede Rådet Vestunionen (WEU) om at iværksætte denne aktion. (3) Der bør tilvejebringes yderligere midler til at fortsætte iværksættelsen af fælles aktion 1999/189/FUSP indtil den 31. december 2000 - VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION: Artikel 1 1. Den finansielle referencegrundlag til dækning af de operationelle udgifter, som gennemførelsen af fælles aktion 1999/189/FUSP medfører, er på 1,2 mio. EUR for året 2000. 2. Dette beløb er en ekstraudgift i forhold til det, der er fastsat i fælles aktion 1999/189/FUSP. Artikel 2 WEU underrettes om denne fælles aktion i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 14. maj 1996 om fremsendelse af dokumenter fra Den Europæiske Union til WEU. Artikel 3 Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den anvendes indtil den 31. december 2000. Artikel 4 Denne fælles aktion offentliggøres i EF-Tidende. Udfærdiget i Luxembourg, den 16. juni 2000. På Rådets vegne L. Capoulas Santos Formand (1) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 1. (2) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 3.