|
12.7.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 176/13 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/982
af 11. juli 2018
vedrørende godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og hønniker (indehaver af godkendelsen er Novus Europe S.A./N.V.)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er der indgivet en ansøgning om godkendelse af præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning eller æglægning. |
|
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 2. december 2014 (2) og 28. september 2017 (3), at præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet har potentiale til at forbedre tilvæksten hos slagtekyllinger, og at denne konklusion kan udvides til også at omfatte hønniker. Eftersom der ikke kan drages nogen konklusioner med hensyn til tilsætningsstoffets sikkerhedsmargin for de vigtigste målarter, kan konklusionerne vedrørende sikkerhed imidlertid ikke ekstrapoleres til mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning eller æglægning. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har desuden gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
|
(5) |
Vurderingen af præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal 2015;13(5):3794.
(3) EFSA Journal 2017;15(10):5025.
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||||
|
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (forbedring af zootekniske egenskaber) |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
4d14 |
Novus Europe N.A./S.V. |
Præparat af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre med et minimumsindholdet af:
Granulat Aktivstoffets karakteristika Benzoesyre (≥ 99,0 % renhed): CAS-nr.: 65-85-0; C7H6O2 Calciumformiat: CAS-nr.: 544-17-2; C2H2O4Ca; Fumarsyre (≥ 99,5 % renhed): CAS nr.: 110-17-8; C4H4O4. Analysemetode (1) Til bestemmelse af indholdet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre i fodertilsætningsstoffet:
Til bestemmelse af det samlede calciumindhold i fodertilsætningsstoffet:
Til bestemmelse af indholdet af benzoesyre i forblandinger og foder:
Til bestemmelse af indholdet af calciumformiat og fumarsyre i forblandinger:
|
Slagtekyllinger Hønniker |
— |
500 |
1 000 |
|
1. august 2028 |
||||||||||||||||||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports