5.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/81


RÅDETS AFGØRELSE 2009/599/FUSP

af 4. august 2009

om gennemførelse af fælles holdning 2006/795/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til fælles holdning 2006/795/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (1), særlig artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 20. november 2006 vedtog Rådet fælles holdning 2006/795/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (»DPRK«) til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006) (»UNSCR 1718 (2006)«).

(2)

Den 27. juli 2009 vedtog Rådet fælles holdning 2009/573/FUSP (2), der ændrer fælles holdning 2006/795/FUSP og gennemfører FN's Sikkerhedsråds resolution 1874 (2009).

(3)

Den 24. april og den 16. juli 2009 udpegede den sanktionskomité, der er nedsat i henhold til UNSCR 1718 (2006), de personer og enheder, der skal være omfattet af de restriktive foranstaltninger.

(4)

Listerne over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i bilag I til fælles holdning 2006/795/FUSP, bør erstattes i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listerne over personer og enheder i bilag I til fælles holdning 2006/795/FUSP erstattes af listerne i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2009.

På Rådets vegne

C. BILDT

Formand


(1)   EUT L 322 af 22.11.2006, s. 32.

(2)   EUT L 197 af 29.7.2009, s. 111.


BILAG

»BILAG I

a)   Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 4, stk. 1, litra a)

 

Navn

Alias

Fødselsdato

Udpegningsdato

Andre oplysninger

1.

Yun Ho-jin

også kendt som Yun Ho-chin

13.10.1944

16.7.2009

Direktør i Namchongang Trading Corporation; fører tilsyn med importen af nødvendige bestanddele til uranberigelsesprogrammet.

2.

Ri Je-son

også kendt som Ri Che-son

1938

16.7.2009

Direktør i General Bureau of Atomic Energy (GBAE), hovedagenturet, der styrer Den Demokratiske Folkerepublik Koreas atomprogram; medvirker ved flere satsninger på det nukleare område, herunder GBAE's ledelse af Yongbyon Nuclear Research Centre og Namchongang Trading Corporation.

3.

Hwang Sok-hwa

 

 

16.7.2009

Direktør i General Bureau of Atomic Energy (GBAE); involveret i Den Demokratiske Folkerepublik Koreas atomprogram; havde som chef for GBAE's Scientific Guidance Bureau sæde i det videnskabelige udvalg i Joint Institute for Nuclear Research.

4.

Ri Hong-sop

 

1940

16.7.2009

Tidligere direktør, Yongbyon Nuclear Research Centre, førte tilsyn med tre centrale anlæg, der medvirker ved fremstilling af plutonium, der er egnet til fremstilling af våben: anlægget til fremstilling af brændsel, atomreaktoren og oparbejdningsanlægget.

5.

Han Yu-ro

 

 

16.7.2009

Direktør i Korea Ryongaksan General Trading Corporation; involveret i Den Demokratiske Folkerepublik Koreas ballistiske missilprogram.


b)   Liste over de enheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a)

 

Navn

Alias

Placering

Udpegningsdato

Andre oplysninger

1.

Korea Mining Development Trading Corporation

også kendt som CHANGGWANG SINYONG CORPORATION; også kendt som EXTERNAL TECHNOLOGY GENERAL CORPORATION; også kendt som DPRKN MINING DEVELOPMENT TRADING COOPERATION; også kendt som »KOMID«

Central District, Pyongyang, DPRK

24.4.2009

En af de største våbenhandlere og hovedeksportør af varer og udstyr, der vedrører ballistiske missiler og konventionelle våben.

2.

Korea Ryonbong General Corporation

også kendt som KOREA YONBONG GENERAL CORPORATION; tidligere kendt som LYONGAKSAN GENERAL TRADING CORPORATION

Pot'onggang District, Pyongyang, DPRK; Rakwon-dong, Pothonggang District, Pyongyang, DPRK

24.4.2009

Forsvarskonglomerat specialiseret i indkøb for DPRK's forsvarsindustri og støtte til landets militærrelaterede salg.

3.

Tanchon Commercial Bank

tidligere kendt som CHANGGWANG CREDIT BANK; tidligere kendt som KOREA CHANGGWANG CREDIT BANK

Saemul 1-Dong Pyongchon District, Pyongyang, DPRK

24.4.2009

DPRK's vigtigste finansielle enhed for salg af konventionelle våben, ballistiske missiler og varer, der vedrører montering og fremstilling af sådanne våben.

4.

Namchongang Trading Corporation

også kendt som NCG; også kendt som NAMCHONGANG TRADING; også kendt som NAM CHON GANG CORPORATION; også kendt som NOMCHONGANG TRADING CO.; også kendt som NAM CHONG GAN TRADING CORPORATION

Pyongyang, DPRK

16.7.2009

Namchongang er en handelsvirksomhed i DPRK under General Bureau of Atomic Energy (GBAE). Namchongang har været involveret i indgåelsen af offentlige kontrakter om vakuumpumper af japansk oprindelse, som blev identificeret på et atomanlæg i DPRK, samt indgåelse af nukleart relaterede offentlige kontrakter i forbindelse med en tysk statsborger. Den har endvidere været involveret i køb af aluminiumsrør og andet udstyr specifikt egnet til et uranberigelsesprogram fra slutningen af 1990'erne. Dens repræsentant er en tidligere diplomat, der fungerede som DPRK's repræsentant ved Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) inspektion af atomanlægget i Yongbyon i 2007. Namchongangs spredningsaktiviteter er yderst bekymrende i betragtning af DPRK's tidligere spredningsaktiviteter.

5.

Hong Kong Electronics

også kendt som HONG KONG ELECTRONICS KISH CO

Sanaee St., øen Kish, Iran

16.7.2009

Ejes eller kontrolleres af eller handler eller giver sig ud for at handle for eller på vegne af Tanchon Commercial Bank og KOMID. Hong Kong Electronics har overført millioner af dollars af spredningsrelaterede midler på vegne af Tanchon Commercial Bank og KOMID (begge udpeget af komitéen i april 2009) siden 2007. Hong Kong Electronics har medvirket til overførsel af penge fra Iran til DPRK på vegne af KOMID.

6.

Korea Hyoksin Trading Corporation

også kendt som KOREA HYOKSIN EXPORT AND IMPORT CORPORATION

Rakwon-dong, Pothonggang District, Pyongyang, DPRK

16.7.2009

En DPRK-virksomhed med base i Pyongyang, som hører under Korea Ryonbong General Corporation (udpeget af komitéen i april 2009), og som er engageret i udvikling af masseødelæggelsesvåben.

7.

General Bureau of Atomic Energy (GBAE)

også kendt som General Department of Atomic Energy (GDAE)

Haeudong, Pyongchen District, Pyongyang, DPRK

16.7.2009

GBAE er ansvarlig for DPRK's atomprogram, der omfatter Yongbyon Nuclear Research Centre og dets forskningsreaktor til plutoniumfremstilling på 5 MWe (25 MWt), samt dets anlæg til fremstilling af brændsel og dets oparbejdningsanlæg. GBAE har deltaget i nukleart relaterede møder og drøftelser med Den Internationale Atomenergiorganisation. GBAE er det største regeringsagentur i DPRK, der fører tilsyn med nukleare programmer, herunder driften af Yongbyon Nuclear Research Centre.

8.

Korean Tangun Trading Corporation

 

Pyongyang, DPRK

16.7.2009

Korea Tangun Trading Corporation hører under DPRK's andet akademi for naturvidenskab og er hovedsagelig ansvarlig for indkøb af råstoffer og teknologi til støtte for DPRK's programmer for forsvarsforskning og -udvikling, bl.a., men ikke udelukkende, programmer og indkøb i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og fremføringssystemer, herunder materialer, der er omfattet af kontrol eller forbud i henhold til relevante multilaterale kontrolregimer.«