<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-106/19</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CC0106</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:816">EU:C:2021:816</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>31</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>31</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Bobek – forenede sager C-106/19 og C-232/19</HT></P><P><HT TYPE="SC">Italien mod Rådet og Parlamentet (Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Bobek</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20211006">6. oktober 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P>Forenede sager C-106/19 og C-232/19</P><P>Den Italienske Republik (sag C-106/19)</P><P>Comune di Milano (sag C-232/19)</P><P>mod</P><P>Rådet for Den Europæiske Union</P><P>Europa-Parlamentet</P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Annullationssøgsmål</KEYWORD><KEYWORD>formaliteten</KEYWORD><KEYWORD>søgsmålskompetence</KEYWORD><KEYWORD>umiddelbart og individuelt berørt</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) 2018/1718 om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted</KEYWORD><KEYWORD>Europa-Parlamentets beføjelser</KEYWORD><KEYWORD>afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaterne i tilknytning til Rådets samlinger med henblik på at fastlægge placeringen af hjemstedet for et agentur</KEYWORD><KEYWORD>manglende bindende retsvirkninger i Unionens retsorden</KEYWORD><KEYWORD>Europa-Parlamentets udøvelse af sin skønsbeføjelse i den almindelige lovgivningsprocedure</KEYWORD><KEYWORD>grænser</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Juraen kan ikke lide at tage chancer. Dette betyder dog ikke, at jurister, ligesom medlemmerne af enhver anden erhvervsgruppe, ikke har brug for lidt held fra tid til anden. Dette udsagn betyder snarere, at det, der ligger til grund for det moderne retssystem, er (løftet om) rationalitet og fornuft. Selv i situationer, hvor anvendelsen af lodtrækning kan udmønte sig i resultater, der både er upartiske og omkostningseffektive, anfægter vi alligevel deres iboende irrationalitet. Grunden til dette er, at det ikke er nok blot at opnå et resultat. Det, der som regel forventes som et resultat af en lovgivningsprocedure i dag, er en afgørelse, der kan tilskrives en aktør, og som vedkommende kan holdes ansvarlig for, hvilken afgørelse dermed er anfægtelig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>N. Duxbury, <HT TYPE="ITALIC">Random Justice: On Lotteries and Legal Decision-Making</HT>, Clarendon Press, Oxford, 1999, navnlig s. 5 og 14.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Uden direkte at behandle spørgsmålet om de filosofiske følgevirkninger af en beslutningstagning ved lodtrækning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Dette har de imidlertid gjort indirekte, idet Comune di Milano i sine indlæg navnlig har anført, at udvælgelsen af EMA’s nye hjemsted på denne måde var behæftet med magtfordrejning samt tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og princippet om rimelighed.</P></NOTE> har Comune di Milano (Milano kommune, Italien) og Den Italienske Republik navnlig anfægtet resultat af en sådan proces i den foreliggende sag:<?PAGE NO="2"?> udvælgelse ved lodtrækning, i tilknytning til en samling i Rådet for Den Europæiske Union, af byen Amsterdam (Nederlandene) som det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Denne udvælgelse har givet anledning til to rækker af sager for Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>For det første har henholdsvis Den Italienske Republik og Comune di Milano i de forenede sager C-59/18 og C-182/18 anfægtet afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne om at placere EMA’s nye hjemsted i Amsterdam. Jeg behandler de spørgsmål, der er rejst i disse sager, navnlig spørgsmålet, om en afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes kan være genstand for et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, i mit parallelle forslag til afgørelse, der omfatter de forenede sager C-59/18 og C-182/18 samt sag C-743/19 (hvori Europa-Parlamentet har anfægtet afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne om at placere hjemstedet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) i Bratislava (Slovakiet))<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Forslag til afgørelse i sagerne Italien og Comune di Milano mod Rådet (Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted), og Parlamentet mod Rådet (Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds hjemsted) (forenede sager C-59/18 og C-182/18, og sag C-743/19) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>EMA 1/ELA-sagen<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>), der fremsættes samme dag som det foreliggende forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Efterfølgende bestemte forordning (EU) 2018/1718, at det nye hjemsted for EMA var Amsterdam (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>den anfægtede forordning<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20181114">14.11.2018</DATE> om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="291" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 291, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Den Italienske Republik og Comune di Milano har med disse søgsmål, der er anlagt mod Rådet og Parlamentet, hovedsageligt anfægtet lovligheden af den nævnte forordning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Forordning 2018/1718, som blev vedtaget den <DATE ISO="20181114">14. november 2018</DATE> under henvisning til artikel 114 TEUF og artikel 168, stk. 4, litra c), TEUF, indeholder følgende bestemmelser:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="001"><TI.ART><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>Artikel 1</TI.ART><ALINEA>Følgende artikel indsættes i forordning (EF) nr. 726/2004:</ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="071A"><TI.ART><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>Artikel 71a</TI.ART><ALINEA><HT TYPE="BOLD">Agenturet har hjemsted i Amsterdam, Nederlandene.</HT></ALINEA><ALINEA>Nederlandenes kompetente myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at agenturet kan flytte til sin midlertidige placering senest den <DATE ISO="20190101">1. januar 2019</DATE>, og at det kan flytte til sin permanente placering senest den <DATE ISO="20191116">16. november 2019</DATE>.</ALINEA><ALINEA>Nederlandenes kompetente myndigheder forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en skriftlig rapport om de fremskridt, der gøres med tilpasninger af de midlertidige lokaler og med opførelsen af den permanente bygning senest den <DATE ISO="20190217">17. februar 2019</DATE> og derefter hver tredje måned, indtil agenturet er flyttet til sit permanente hovedsæde.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART>Artikel 2</TI.ART><ALINEA>Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT>.</ALINEA><?PAGE NO="3"?><ALINEA>Denne forordning finder anvendelse fra den <DATE ISO="20190330">30. marts 2019</DATE>.</ALINEA><ALINEA>Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></ARTICLE></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I forbindelse med den lovgivningsprocedure, der udmøntede sig i vedtagelsen af forordning 2018/1718, vedtog Europa-Parlamentet en lovgivningsmæssig beslutning af <DATE ISO="20181025">25. oktober 2018</DATE> om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Dok. P8_TA(2018)0427, Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af <DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE> om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 – C8–0421/2017 – 2017/0328(COD)).</P></NOTE>. I den beslutning udtalte Parlamentet bl.a. følgende:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>2. [Europa-Parlamentet] tager afstand fra den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af <DATE ISO="20120719">19. juli 2012</DATE> om decentraliserede agenturer og den dertil knyttede fælles tilgang og opfordrer til tæt inddragelse af Europa-Parlamentet i beslutningsprocessen vedrørende placering og flytning af agenturer<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> og</P><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>5. [Europa-Parlamentet] beklager, at Europa-Parlamentet – og i sidste ende repræsentanter for Unionens borgere – ikke har været fuldt inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for [EMA], som til sidst blev afsluttet ved lodtrækning, selv om det var en så vigtig beslutning; mener, at afgørelser for så vidt angår placering af organer og agenturer må, og juridisk set skal, træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure, med fuld respekt for Europa-Parlamentets prærogativer og med Europa-Parlamentet og Rådet som lovgivere på lige fod.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Bilagene til beslutningen indeholder følgende erklæring fra Parlamentet:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Europa-Parlamentet beklager, at der ikke er blevet taget behørigt hensyn til dets rolle som medlovgiver, eftersom det ikke blev inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for [EMA].</P><P>Europa-Parlamentet gør opmærksom på sine beføjelser som medlovgiver og kræver fuld respekt for den almindelige lovgivningsprocedure for så vidt angår placering af organer og agenturer.</P><P>Som den eneste direkte valgte EU-institution og repræsentant for Unionens borgere står det som hovedgarant for overholdelsen af det demokratiske princip i Unionen.</P><P>Europa-Parlamentet fordømmer den procedure, der blev fulgt ved udvælgelsen af det nye hjemsteds placering, og som de facto har frataget Europa-Parlamentet dets beføjelser, da det reelt ikke blev inddraget i processen, men nu blot forventes at bekræfte valget af det nye hjemsted gennem den almindelige lovgivningsprocedure.</P><P>Europa-Parlamentet minder om, at den fælles tilgang, som er vedføjet den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, der blev undertegnet i 2012, som det anerkendes i selve erklæringen, ikke er juridisk bindende og er vedtaget, uden at det påvirker institutionernes lovgivningsmæssige beføjelser.</P><P>Europa-Parlamentet insisterer på, at proceduren til udvælgelse af en ny placering af agenturerne bliver revideret og ikke bliver anvendt i sin nuværende form i fremtiden.</P><?PAGE NO="4"?><P>Endelig ønsker Europa-Parlamentet at minde om, at de tre institutioner i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april [2016] forpligtede sig til loyalt og gennemsigtigt samarbejde, og minder samtidig om, at de to lovgivere er ligestillet i henhold til traktaterne.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af <DATE ISO="19930722">22. juli 1993</DATE> om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="214" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 214, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19931029">29. oktober 1993</DATE> besluttede EU-medlemsstaternes stats- og regeringschefer ved fælles aftale at placere dets hjemsted i London (Det Forenede Kongerige)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Afgørelse truffet ved fælles aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau, vedrørende fastlæggelse af hjemstedet for visse af de Europæiske Fællesskabers organer og tjenester samt Europol (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="323" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1993">EFT 1993, C 323, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Forordning nr. 2309/93 blev efterfølgende ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af <DATE ISO="20040331">31. marts 2004</DATE> om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="136" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 136, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Ved denne forordning blev Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering omdøbt til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Den nævnte forordning indeholdt ingen bestemmelser om placeringen af hjemstedet for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170329">29. marts 2017</DATE> meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd sin hensigt om at udtræde af Den Europæiske Union i henhold til artikel 50, stk. 2, TEU.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>I tilknytning til et møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) den <DATE ISO="20170622">22. juni 2017</DATE> godkendte stats- og regeringscheferne for de øvrige 27 medlemsstater, på grundlag af et forslag fra formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Kommissionen, proceduren for flytningen af hjemstedet for EMA og for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>udvælgelsesreglerne<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Rådets dok. XT 21045/17 – Procedure forud for afgørelsen om flytning af Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Det fremgik af disse regler, at afgørelsen om, hvor de to agenturer skulle have deres fremtidige hjemsted, burde træffes på grundlag af en retfærdig og gennemsigtig beslutningsproces gennem indkaldelse af tilbud om at huse hjemstedet baseret på seks kriterier, der var fastlagt i punkt 3 i udvælgelsesreglerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Det fremgik også, at hvis der er dødt løb mellem de tilbageværende tilbud i tredje (og sidste) afstemningsrunde, træffes afgørelsen af formandskabet, der trækker lod mellem de tilbud, der har modtaget lige mange stemmer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20171120">20. november 2017</DATE> modtog Den Italienske Republiks og Kongeriget Nederlandenes tilbud det samme antal stemmer i tredje afstemningsrunde. Kongeriget Nederlandenes tilbud blev efterfølgende valgt ved lodtrækning.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>På denne baggrund valgte repræsentanterne for medlemsstaterne i tilknytning til den 3579. samling i Rådet for Almindelige Anliggender byen Amsterdam som EMA’s nye hjemsted (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>afgørelsen truffet af medlemsstaterne<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>). Denne afgørelse blev varslet i protokollen for samlingen i Rådet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Rådets dok. 14559/17 – Outcome of the Council meeting (3579th Council Meeting, General Affairs (Article 50)).</P></NOTE> og offentliggjort i en pressemeddelelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Pressemeddelelse af <DATE ISO="20171120">20.11.2017</DATE>, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Det Europæiske Lægemiddelagentur flyttes til Amsterdam, Nederlandene<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> (https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/11/20/european-medicines-agency-to-be-relocated-to-city-country/).</P></NOTE>. Det fremgik, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Kommissionen vil nu udarbejde lovgivningsforslag, der afspejler dagens afstemning med henblik på vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure med inddragelse af Europa-Parlamentet. […]<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20171129">29. november 2017</DATE> vedtog Kommissionen et forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 for så vidt angår EMA’s hjemsted. Det anføres navnlig i begrundelsen, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>medlemsstater[ne], i tilknytning til samlingen i Rådet (almindelige anliggender) (artikel 50), [valgte] Amsterdam, Nederlandene, som det nye hjemsted for [EMA]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. punkt 1, sidste punktum, i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM/2017/0735 final).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Som følge heraf blev forordning nr. 726/2004 ændret ved forordning 2018/1718 således, at førstnævnte bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Agenturet har hjemsted i Amsterdam, Nederlandene<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. artikel 71a i forordning nr. 726/2004, som ændret ved artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af <DATE ISO="20181114">14.11.2018</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="291" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 291, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Efterfølgende blev der anlagt fire annullationssøgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>For det første har den italienske regering i sit søgsmål, der aktuelt er verserende i form af sag C-59/18, nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den udpegede Amsterdam som det nye hjemsted for EMA, og følgelig om, at det nye hjemsted tildeles byen Milano (Italien).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>For det andet har Comune di Milano, støttet af den italienske regering og Regione Lombardia (regionen Lombardiet), i sag C-182/18 nedlagt påstand om annullation af den afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, for så vidt som den udpegede Amsterdam som det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20191119">19. november 2019</DATE> besluttede Domstolens præsident at forene sagerne C-59/18 og C-182/18 med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>For det tredje har Den Italienske Republik i sag C-106/19 nedlagt påstand om annullation af den anfægtede forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>For det fjerde har Comune di Milano i sag C-232/19 nedlagt påstand om annullation af den anfægtede forordning og om, at det fastslås, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne ikke har bindende retsvirkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20191219">19. december 2019</DATE> besluttede Domstolens præsident at forene sagerne C-106/19 og C-232/19 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>de foreliggende sager<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>) med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne ved Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>I modsætning til søgsmålene i de forenede sager C-59/18 og C-182/18, der vedrører lovligheden af afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, giver de foreliggende sager hovedsageligt anledning til spørgsmålet om, hvorvidt den anfægtede forordning, der blev vedtaget efter afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, er lovlig.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sag C-106/19</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den italienske regering har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede forordning samt om, at Rådet og Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Rådet og Parlamentet har nedlagt påstand om frifindelse samt om, at den italienske regering tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Den nederlandske regering og Kommissionen, som intervenerer til støtte for Rådets og Parlamentets påstande, har nedlagt påstand om frifindelse. Den nederlandske regering har desuden nedlagt påstand om, at den italienske regering tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Den italienske regering har i sit søgsmål fremsat to anbringender til støtte for, at den anfægtede forordning er ulovlig. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 10 TEU, 13 TEU og 14 TEU og af artikel 114 TEUF, artikel 168, stk. 4, litra c), TEUF, artikel 289 TEUF og artikel 294 TEUF. Med det andet anbringende har den italienske regering anført, at selv hvis det fastslås, at Europa-Parlamentets beføjelser ikke blev tilsidesat, følger den anfægtede forordnings ulovlige karakter af den omstændighed, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er ulovlig. I denne forbindelse har den italienske regering anført, at der foreligger magtfordrejning som følge af manglende undersøgelse og urigtig gengivelse af beviser. Med henblik på en mere indgående behandling af de argumenter, der er blevet fremført i denne henseende, har den italienske regering henvist til sit søgsmål i sag C-59/18, der vedrører spørgsmålet, om afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er lovlig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Inden jeg foretager en nærmere undersøgelse af de to anbringender, bør det for fuldstændighedens skyld anerkendes, at den italienske regering, der ligeledes i forbindelse med den foreliggende sag har rejst tvivl om lovligheden af den anfægtede forordning, har fremført sit synspunkt om, hvorfor afgørelsen om agenturers hjemsteder henhører under Unionens enekompetence og ikke under medlemsstaternes kompetence. Disse argumenter behandles imidlertid nærmere i mit parallelle forslag til afgørelse i EMA 1/ELA-sagen (fodnote 4), som den italienske regering deltog og blev fuldt ud hørt i. Derfor vil jeg begrænse gengivelsen af den italienske regerings holdning med henblik på dette forslag til afgørelse til de to anbringender, der specifikt er blevet fremsat med hensyn til den anfægtede forordning.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>For så vidt angår det <HT TYPE="ITALIC">første anbringende</HT> har den italienske regering anført, at der forelå en tilsidesættelse af artikel 10 TEU, eftersom den procedure, der blev fulgt med hensyn til udvælgelsen af det nye hjemsted for EMA, ikke tillod, at EU’s borgere deltog i dette valg. I denne forbindelse medførte dette også en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, TEU, hvorefter Europa-Parlamentet udøver den lovgivende funktion. Kommissionen og Rådet burde under alle omstændigheder have gjort det muligt for Parlamentet at deltage. Den omstændighed, at de ikke gjorde dette, indebar en tilsidesættelse af den institutionelle ligevægt og af det loyale og gennemsigtige samarbejde, der er beskrevet i artikel 13 TEU. For så vidt angår artikel 289 TEUF og 294 TEUF, sammenholdt med retsgrundlaget for den anfægtede forordning, skyldes tilsidesættelsen heraf den omstændighed, at den almindelige lovgivningsprocedure kun blev fulgt formelt, uden at Parlamentet reelt var i stand til at påvirke valget af det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>I svarskriftet har Rådet gjort gældende, at lovgivningsproceduren blev fulgt på sædvanlig vis. Parlamentet havde overvejet muligheden for at placere hjemstedet et andet sted, bl.a. i Milano, inden Parlamentet forkastede denne mulighed. Derefter indgav Parlamentet (og fik endda vedtaget) adskillige ændringer af den foreslåede forordning. Rådet har endvidere anført, at kompetencen til at fastlægge hjemstedet for et agentur er tillagt medlemsstaterne ved overenskomst. Dette er baseret på artikel 341 TEUF. Udpegelsen af det nye hjemsted for EMA i den anfægtede forordning har en rent deklaratorisk karakter, eftersom medlovgiver ikke kunne afvige fra det valg, som medlemsstaterne havde truffet i denne henseende. Samtidig kunne Parlamentet imidlertid (med)definere vilkårene for flytningen, hvilket det gjorde ved at tilføje to nye led til artikel 71a i forordning nr. 726/2004 vedrørende fristen for flytningen, varigheden af den midlertidige placering og Kongeriget Nederlandenes myndigheders forpligtelse til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en skriftlig rapport.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>I svarskriftet har Parlamentet tilsluttet sig den italienske regerings opfattelse af, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne ikke kunne begrænse Parlamentets beføjelser. Parlamentet er ikke desto mindre af den opfattelse, at den pågældende situation ikke medførte, at den anfægtede forordning er ulovlig, eftersom repræsentanterne for medlemsstaterne ikke har kompetence til at træffe afgørelse om hjemstedet for EMA. Denne kompetence er tillagt EU-lovgiver, som ikke kan afholde sig fra at udøve sine funktioner. Den kan således ikke uden videre godkende et forudgående forslag fra medlemsstaterne uden at udøve kontrol hermed. Den afgørelse, som repræsentanterne for medlemsstaterne traf, var rent politisk og havde ingen bindende virkninger. Den omstændighed, at det valg, der blev truffet i den afgørelse, blev vedtaget i Kommissionen forslag, var efter Parlamentets opfattelse et udtryk for Kommissionens skønsbeføjelse. Ved godkendelsen af dette valg udøvede Parlamentet ligeledes sin skønsbeføjelse som medlovgiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Den italienske regering har i sin replik fremhævet forskellene mellem Rådets og Parlamentets forskellige synspunkter med hensyn til det centrale spørgsmål om kompetencen til at fastlægge hjemstedet for et agentur. Det ser ganske vist ud til, at disse institutioner ikke vidste, eller under alle omstændigheder havde forskellige opfattelser af, hvilke kompetencer der blev udøvet. Som følge af denne forvirring har den italienske regering undladt at tage stilling til karakteren af denne kompetence i sit søgsmål, men har ikke desto mindre udelukket muligheden for, at der var tale om medlemsstaternes enekompetence. Parlamentet har redegjort for sin deltagelse på en formel og uacceptabel måde. Det fremgår ikke, at Parlamentet spillede en afgørende rolle i forbindelse med udvælgelsen af det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Rådet har i sin duplik, der fokuserer på det første anbringende, anført, at Rådets, samt Parlamentets, holdning til kompetencespørgsmålet under alle omstændigheder er irrelevant, eftersom begge institutioner er enige om, at Parlamentets beføjelser er blevet respekteret. Rådet har også anført, at en institutions udøvelse af sine beføjelser afspejles i den retsakt, der vedtages. Politiske erklæringer er ikke afgørende for vurderingen af, om beføjelserne er blevet udøvet korrekt. Prøvelsen af lovligheden af en retsakt kan ikke omfatte de politiske grunde til, at en bestemt retsakt blev vedtaget. Desuden har Rådet gentaget, at kompetencen til at fastlægge hjemstedet for et agentur henhører under medlemsstaternes enekompetence. Rådet har fremhævet, at kompetencen til at træffe afgørelse om hjemstedet for et agentur ikke er den samme som kompetencen til at lovgive på et bestemt område. Den adskiller sig på grund af sin politiske og symbolske karakter og er forankret i artikel 341 TEUF.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Parlamentet har i sin duplik fremhævet, at det under den lovgivningsprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, bestræbte sig på at beskytte sin institutionelle rolle med alle midler og samtidig forfulgte hovedformålet om at sikre kontinuiteten i EMA’s virke i forbindelse med flytningen af dets hjemsted. På Parlamentets initiativ er den anfægtede forordning blevet suppleret med en kontrolmekanisme og en tidsplan. Det havde ikke været foreneligt med målet om at beskytte den offentlige sundhed at vedtage en streng holdning under den lovgivningsprocedure. Parlamentets udøvelse af sine beføjelser under lovgivningsproceduren var således baseret på et informeret valg og udgjorde ikke en frasigelse af Parlamentets rolle.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Den nederlandske regering har med hensyn til det første anbringende støttet de af Rådet og Parlamentet fremførte argumenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Kommissionen er af den opfattelse, at vedtagelsen af afgørelsen truffet af medlemsstaterne ikke kunne være til hinder for Kommissionens eller medlovgivernes beføjelser. Hverken Kommissionen eller Parlamentet er bundet af medlemsstaternes politiske valg om hjemstedet for et agentur. Kompetencen til at fastlægge hjemstedet for et agentur henhører under Unionens enekompetence. Under de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, blev muligheden for at placere det nye hjemsted i Milano overvejet og udelukket.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Med hensyn til det <HT TYPE="ITALIC">andet anbringende</HT> har den italienske regering subsidiært anført, at selv hvis det fastslås, at der ikke blev set bort fra Parlamentets rolle, følger den anfægtede forordnings ulovlige karakter af den omstændighed, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne var ulovlig. Sidstnævnte afgørelse var behæftet med magtfordrejning som følge af manglende undersøgelse og urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Den italienske regering har opsummeret sine argumenter i sit søgsmål i den parallelle sag C-59/18. Den har derefter skitseret yderligere punkter til støtte for sin opfattelse af, at Kongeriget Nederlandenes tilbud ikke afspejlede virkeligheden og under ingen omstændigheder opfyldte kriterierne i udvælgelsesprocessen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>I sit svarskrift har Rådet anført, at lovgiver ikke kan fravige det valg, som repræsentanterne for medlemsstaterne har truffet. Lovgiver skal imidlertid stadig kontrollere, om den omhandlede retsakt blev vedtaget i overensstemmelse med de gældende regler. I denne forbindelse kan den anfægtede forordning gøres til genstand for domstolsprøvelse. Lovgiver kan imidlertid ikke kontrollere det materielle indhold af det valg, der blev truffet, herunder kriterierne eller proceduren for vurderingen af det materielle indhold, ej heller bedømme den faktiske situation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Rådet er endvidere af den opfattelse, at anbringendet vedrørende magtfordrejning bør afvises og under alle omstændigheder forkastes, eftersom det ikke er blevet fastslået, at afgørelsen fra repræsentanterne for medlemsstaterne blev truffet med henblik på at opnå et andet mål end det, der faktisk blev forfulgt med udvælgelsesprocessen. For det første havde Kommissionen ikke pligt til at kontrollere oplysningerne i de respektive tilbud. For det andet har den angivelige forskel mellem tilbuddet og status quo efter udvælgelsen ikke betydning med henblik på konklusionen om, at Kongeriget Nederlandenes tilbud blev gengivet urigtigt under udvælgelsesprocessen. For det tredje er det under alle omstændigheder ikke blevet godtgjort, at den angiveligt urigtige gengivelse af Kongeriget Nederlandenes tilbud har ført til et urigtigt skøn af en sådan karakter og alvor, der begrunder, at udvælgelsesprocessen bliver ugyldig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I sit svarskrift har Parlamentet anført, at for så vidt som den italienske regering har henvist til sine argumenter, der er blevet fremført i en anden sag, som Parlamentet ikke er part i, opfylder dette anbringende ikke betingelserne i artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 120, litra c),<?PAGE NO="9"?> i Domstolens procesreglement. Med hensyn til realiteten er der ingen processuel eller anden retlig forbindelse mellem afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne og den anfægtede forordning. Selv hvis det fastslås, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne var fejlbehæftet, kan dette således ikke berøre gyldigheden af den anfægtede forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Den italienske regering har i sin replik anført, at den ikke blot har henvist til sine argumenter i sag C-59/18. Den italienske regering har gentaget, at Parlamentet ikke traf et frit valg, og at Parlamentets beføjelser blev tilsidesat, eftersom dette valg var bundet af den afgørelse, som medlemsstaterne tidligere havde truffet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Parlamentet har i sin duplik også gentaget sit synspunkt om den manglende retlige forbindelse mellem afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne og den anfægtede forordning. Ud over formaliteten vedrørende det andet anbringende, som Parlamentet fortsat anfægter, har den italienske regering ikke fremført andre argumenter mod den anfægtede forordning end dem, der blev fremført i forbindelse med det første anbringende. De argumenter, der er blevet fremført i forbindelse med det andet anbringende, er således uden virkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at det andet anbringende hviler på den forudsætning, at medlovgiver blot <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>bekræftede<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> det politiske valg. Dette er imidlertid ganske enkelt ikke sandt. På trods af kompleksiteten ved den politiske afgørelse og Kommissionens deltagelse i processen var denne afgørelse ikke bindende. Derfor kunne den ikke på forhånd have fastlagt resultatet af den almindelige lovgivningsprocedure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Den nederlandske regering har anført, at det andet anbringende hviler på den forudsætning, at den nederlandske regering ikke opfyldte sine forpligtelser i tilbuddet af <DATE ISO="20170728">28. juli 2017</DATE>. Den nederlandske regering har fremhævet, at alle de faktiske omstændigheder, som den italienske regering har henvist til, faktisk indtraf efter afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, hvis lovlighed må prøves i forhold til de faktiske omstændigheder på tidspunktet for denne afgørelses vedtagelse. Den italienske regering har under alle omstændigheder ikke godtgjort, at der forelå et urigtigt skøn, hvis karakter og alvor medfører, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er ulovlig. Den nederlandske regering har endelig anført, at de af den italienske regering fremførte argumenter ikke formår at godtgøre, hvorledes Kongeriget Nederlandene ikke opfyldte sine forpligtelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Den italienske regering har i sit svar på den nederlandske regerings og Kommissionens indlæg henledt Domstolens opmærksomhed på Parlamentets søgsmål i sag C-743/19, hvori Parlamentet har anfægtet afgørelse (EU) 2019/1199 vedtaget ved fælles overenskomst mellem repræsentanterne for medlemsstaterne om fastlæggelse af ELA’s hjemsted i Bratislava<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Afgørelse vedtaget ved fælles overenskomst mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af <DATE ISO="20190613">13.6.2019</DATE> om fastlæggelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds hjemsted (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="189" PAGE.FIRST="68" DATE.PUB="2019">EUT 2019, L 189, s. 68</REF.DOC.OJ>). Afgørelsen om ELA’s hjemsted blev gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af <DATE ISO="20190620">20.6.2019</DATE> om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="186" PAGE.FIRST="21" DATE.PUB="2019">EUT 2019, L 186, s. 21</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Ifølge den italienske regering har Parlamentet i det nævnte søgsmål anført, at den omhandlede afgørelse ikke blev vedtaget af medlemsstaterne, men af Rådet, og at denne vedtagelse griber ind i EU-lovgivers beføjelser. Disse argumenter viser, at Parlamentet forsvarer sin holdning i den foreliggende sag uden overbevisning. Parlamentets holdning er under alle omstændigheder uforenelig med argumentet om, at Unionen har enekompetence i denne henseende.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>I sit svar på den nederlandske regerings interventionsindlæg har Parlamentet anført, at det ikke kan tage stilling til Kongeriget Nederlandenes tilbud. I sit svar på Kommissionens interventionsindlæg er Parlamentet enigt i, at traktaterne ikke forbeholder medlemsstaterne kompetencen til at fastlægge hjemstedet for agenturer. Den politiske betydning af afgørelsen om placeringen af hjemstedet for et agentur kan ikke føre til den konklusion, at kompetencen er tillagt medlemsstaterne. Parlamentet er også enigt i, at kompleksiteten og strukturen i samarbejdet mellem medlemsstaterne samt institutionernes deltagelse i udvælgelsesprocessen ikke indebærer, at resultatet af dette samarbejde har bindende karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>I sit svar på Kommissionens interventionsindlæg er Rådet enigt i, at Parlamentet fuldt ud udøvede sine beføjelser og havde væsentlig indflydelse på indholdet af den anfægtede forordning. Rådet er ikke desto mindre uenigt i argumentet om, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne kun indeholder et politisk valg uden bindende retsvirkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20190211">11. februar 2019</DATE> anmodede den italienske regering om, at sag C-106/19 blev undergivet en fremskyndet procedure i henhold til artikel 133 i procesreglementet. Ved afgørelse af <DATE ISO="20190215">15. februar 2019</DATE> gav Domstolens præsident afslag på denne anmodning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sag C-232/19</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Comune di Milano har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede forordning, om, at det fastslås, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne ikke har retsvirkninger, samt om, at Rådet og Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Det nævnte søgsmål blev oprindelig anlagt ved Retten (sag T-75/19). Den <DATE ISO="20190313">13.3.2019</DATE> besluttede Retten i overensstemmelse med artikel 54, stk. 3, i statutten for Domstolen og artikel 128 i Rettens procesreglement at erklære sig inkompetent til fordel for Domstolen, således at Domstolen kunne træffe afgørelse i den pågældende sag, henset til den omstændighed, at der i sag T-75/19 blev rejst spørgsmål om gyldigheden af den samme retsakt som i sag C-106/19 (kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190313">13.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Comune di Milano mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-75/19</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:163">EU:T:2019:163</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Parlamentet har i et særskilt indlæg rejst en formalitetsindsigelse, som Comune di Milano har besvaret, og som er blevet henskudt til afgørelse i forbindelse med sagens realitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Rådet og Parlamentet har i deres respektive svarskrifter nedlagt påstand om afvisning eller under alle omstændigheder om frifindelse, samt om, at Comune di Milano tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Kommissionen, der intervenerer til støtte for Rådets og Parlamentets påstande, har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Den nederlandske regering, der intervenerer til støtte for Rådets og Parlamentets påstande, har nedlagt påstand om frifindelse samt om, at Comune di Milano tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Comune di Milano har i sit søgsmål fremsat fire anbringender. Det ene vedrører den anfægtede forordning. De tre andre vedrører afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Med hensyn til det <HT TYPE="ITALIC">første anbringende</HT>, der vedrører den anfægtede forordning, har Comune di Milano for det første gjort gældende, at princippet om repræsentativt demokrati (artikel 10 TEU) og princippet om institutionel ligevægt og om loyalt samarbejde (artikel 13 TEU) er blevet tilsidesat. Comune di Milano har også gjort gældende, at væsentlige formforskrifter og artikel 14 TEU er blevet tilsidesat. Parlamentet er blevet frataget sine beføjelser og muligheden for at<?PAGE NO="11"?> deltage i processen om udvælgelse af det nye hjemsted for EMA. Det nye hjemsted blev udvalgt alene af Rådet uden for den almindelige lovgivningsprocedure. Inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure fik Parlamentet hverken lejlighed til at vurdere eller sætte spørgsmålstegn ved den pågældende afgørelse. Hvis Parlamentet havde blokeret for udpegelsen af Amsterdam som det nye hjemsted for EMA, ville dette efter Comune di Milanos opfattelse have skabt en politisk krise, der ville have været til skade for et agentur, der er afgørende for beskyttelsen af EU-borgernes sundhed, og kunne have efterladt EMA’s tjenestemænd og deres familier på et tredjelands område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Med hensyn til <HT TYPE="ITALIC">det</HT> <HT TYPE="ITALIC">andet, det tredje og det fjerde anbringende</HT>, der vedrører afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, har Comune di Milano gjort gældende, at der foreligger magtfordrejning samt tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og princippet om rimelighed (det andet anbringende), tilsidesættelse af princippet om et godt administrativt, gennemsigtigt og loyalt samarbejde (det tredje anbringende) og tilsidesættelse af Rådets afgørelse af <DATE ISO="20091201">1. december 2009</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Rådets afgørelse af <DATE ISO="20091201">1.12.2009</DATE> om vedtagelse af Rådets forretningsorden (2009/937/EU) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="325" PAGE.FIRST="35" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 325, s. 35</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> samt af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>Rådets forretningsorden af <DATE ISO="20171031">31. oktober 2017</DATE><QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Citationstegn tilføjet. Det fremgår af bilag 5 til Comune di Milanos søgsmål, at sidstnævnte henviser til Rådets notat af <DATE ISO="20171031">31.10.2017</DATE>, Rådets dok. XT 21092/17 – Procedure forud for afgørelsen om flytning af Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, der supplerer udvælgelsesreglerne om praktiske spørgsmål i forbindelse med afstemningen (Rådets dok. XT 21045/17, fodnote 10).</P></NOTE> (det fjerde anbringende).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Comune di Milano har i forbindelse med <HT TYPE="ITALIC">det</HT> <HT TYPE="ITALIC">andet anbringende</HT> mere specifikt anfægtet anvendelsen af en beslutningsproces, der anvender lodtrækning, fordi denne proces ikke tillader, at de fastsatte tekniske kriterier tages i betragtning, eller at det bedste tilbud vælges. Comune di Milano har også gjort gældende, at Kommissionen reelt undlod at foretage en undersøgelse, hvilket ellers var blevet varslet i udvælgelsesreglerne. Den manglende vurdering fra Kommissionen medførte en åbenbar tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. Dette påvirkede medlemsstaternes afstemning, i hvilken forbindelse Kongeriget Nederlandenes tilbud blev gengivet urigtigt. Desuden tilsidesatte efterfølgende ændringer af dette tilbud, der blev forhandlet mellem Kongeriget Nederlandene og EMA, gennemsigtighedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Med hensyn til <HT TYPE="ITALIC">det</HT> <HT TYPE="ITALIC">tredje anbringende</HT> har Comune di Milano gentaget, at en beslutningsproces, der anvender lodtrækning, er ulovlig. Comune di Milano har endvidere kritiseret den omstændighed, at der ikke foreligger protokoller, der dokumenterer afstemningsprocessen, og har fremhævet den omstændighed, at de væsentligste elementer i proceduren ikke blev offentliggjort. Disse væsentligste elementer blev ikke forstået af Kommissionen og medlemsstaterne (således som det fremgår af den manglende undersøgelse) og blev ikke meddelt til dem (for så vidt angår de efterfølgende ændringer). Det var endelig ikke muligt for ansøgerne at kontrollere den pågældende afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Med hensyn til <HT TYPE="ITALIC">det</HT> <HT TYPE="ITALIC">fjerde anbringende</HT> har Comune di Milano anført, at kendetegnene ved afstemningen og vedtagelsen af afgørelsen fra repræsentanterne for medlemsstaterne tilsidesatte flere bestemmelser i forretningsordenen for Rådet (som den pågældende afgørelse, efter Comune di Milanos opfattelse, kan tilskrives). I denne forbindelse har Comune di Milano anført, at de manglende protokoller udgør en tilsidesættelse af artikel 13 i Rådets afgørelse af <DATE ISO="20091201">1. december 2009</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Rådets afgørelse af <DATE ISO="20091201">1.12.2009</DATE> om vedtagelse af Rådets forretningsorden (2009/937/EU) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="325" PAGE.FIRST="35" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 325, s. 35</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Comune di Milano har også anført, at formelle krav i <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>Rådets forretningsordnen af <DATE ISO="20171031">31. oktober 2017</DATE><QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. fodnote 19 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> ikke blev overholdt, nærmere bestemt: manglende<?PAGE NO="12"?> begrundelse; den omstændighed, at repræsentanterne for medlemsstaterne ikke kunne blive i lokalet under stemmeoptællingen; samt den manglende pause mellem den tredje afstemningsrunde og lodtrækningen, hvilket ville have givet mulighed for en yderligere vurdering af tilbuddene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>I sit svarskrift har Rådet anført, at det er åbenbart, at søgsmålet skal afvises, eftersom Comune di Milano ikke har søgsmålskompetence i henhold til artikel 263 TEUF. Med hensyn til realiteten har Rådet for så vidt angår det første anbringende anført, at det ikke er blevet godtgjort, at Parlamentets beføjelser ikke er blevet respekteret. Parlamentet deltog i lovgivningsproceduren og drøftede andre muligheder end byen Amsterdam, før det forkastede dem. Desuden indgav Parlamentet og fik vedtaget adskillige ændringer af den foreslåede forordning. Herudover er kompetencen til at fastlægge hjemstedet for et agentur tillagt medlemsstaterne. Udpegelsen af det nye hjemsted for EMA i den anfægtede forordning har en rent deklaratorisk karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet, det tredje og det fjerde anbringende vedrørende den procedure, der udmøntede sig i vedtagelsen af medlemsstaternes afgørelse, har Rådet anført, at der ikke er grundlag for at fastslå, at lodtrækningsproceduren havde et andet formål end at fastlægge det nye hjemsted for EMA. Det er ikke korrekt at hævde, at udvælgelsen skete uafhængigt af enhver form for kvalitativ sammenligning. Kommissionen havde desuden ikke pligt til at efterprøve de faktiske forhold. De angivelige forskelle mellem Kongeriget Nederlandenes tilbud og de faktiske omstændigheder, der kom frem efter udvælgelsesprocessen, fører ikke til den konklusion, at Kongeriget Nederlandenes tilbud blev gengivet urigtigt. Den angiveligt urigtige gengivelse havde nærmere bestemt ikke en sådan karakter og alvor, at udvælgelsesprocessen bliver ugyldig. Endvidere var der i Rådets notat af <DATE ISO="20171031">31. oktober 2017</DATE> ikke fastlagt en pause mellem tredje afstemningsrunde og lodtrækningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>I svarskriftet har Parlamentet forklaret, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne ikke kan anses for at begrænse Parlamentets beføjelser, men snarere som en tilkendegivelse af denne afgørelses politiske karakter. Den kan heller ikke anses for en forberedelse til den efterfølgende almindelige lovgivningsprocedure. Traktaterne tillægger ikke medlemsstaterne kompetence til at træffe afgørelse om hjemstedet for agenturer. Institutionerne kan ikke afholde sig fra at udøve deres funktioner til fordel for medlemsstaterne. Da Parlamentet godkendte valget af byen Amsterdam, gjorde det dette under udøvelse af sit skøn. Parlamentet var på intet tidspunkt begrænset af medlemsstaternes valg. Der er desuden ingen retlig forbindelse mellem afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne og den anfægtede forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Comune di Milano har i sin replik forkastet argumenterne om formaliteterne vedrørende søgsmålet ratione personae og har med hensyn til realiteten anført, at der foreligger en forbindelse mellem medlemsstaternes afgørelse og den anfægtede forordning, og at Parlamentet ikke i praksis kunne påvirke valget af det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Parlamentet og Rådet har indgivet duplik. Parlamentet har noteret sig, at medlemsstaternes afgørelse var en kilde til usikkerhed under de lovgivningsmæssige drøftelser, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, hvilket også forklarer de forskellige opfattelser af dens juridiske værdi hos Parlamentet og Rådet. Det var under disse omstændigheder, at Parlamentet vedtog sin erklæring som bilag til den lovgivningsmæssige beslutning af <DATE ISO="20181025">25. oktober 2018</DATE> for at præcisere, hvor kompetencen til at fastlægge hjemstedet for et agentur faktisk er placeret. Rådet har anført, at uenigheden om dette spørgsmål udmøntede sig i sag C-743/19, Parlamentet mod<?PAGE NO="13"?> Rådet (Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds hjemsted), og har med hensyn til det fjerde anbringende anført, at Rådets forretningsorden ikke finder anvendelse på en afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Kommissionen har i sit interventionsindlæg gjort gældende, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er en rent politisk afgørelse. Den har ingen bindende virkning og kan således ikke foregribe lovgivningsproceduren. Det er gennem lovgivningsproceduren, at de politiske retningslinjer udmønter sig i retsvirkninger. Parlamentets erklæring af <DATE ISO="20181025">25. oktober 2018</DATE> er ikke afgørende. Den afgørende tilkendegivelse af Parlamentets politiske vilje er det, der resulterede i, at der blev stemt for den anfægtede forordning. Anbringenderne vedrørende afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne hviler på den forudsætning, at sidstnævnte på forhånd har truffet afgørelsen om det nye hjemsted for EMA i den anfægtede forordning. Kommissionen har forkastet dette argument.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Som svar på det andet, det tredje og det fjerde anbringende har den nederlandske regering anfægtet Comune di Milanos anbringende om, at udvælgelsesprocessen er fejlbehæftet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Rådet har i sit svar til Kommissionen anfægtet argumentet om, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er en rent politisk afgørelse. Det nye hjemsted for EMA blev fastlagt ved denne afgørelse og ikke ved den anfægtede forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Parlamentet og Comune di Milano svarede også på interventionsindlæggene.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det videre sagsforløb for Domstolen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den <DATE ISO="20191219">19. december 2019</DATE> er de foreliggende sager blevet forenet med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I disse forenede sager er der indgivet skriftlige indlæg af den italienske regering, Comune di Milano, Parlamentet, Rådet, den nederlandske regering og Kommissionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Den italienske regering, Comune di Milano, Regione Lombardia, Parlamentet, Rådet, den tjekkiske regering, Irland, den spanske, den franske, den luxembourgske, den nederlandske og den slovakiske regering samt Kommissionen afgav mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="20210608">8. juni 2021</DATE>. Retsmødet blev afholdt samlet for de forenede sager C-59/18 og C-182/18, de foreliggende forenede sager C-106/19 og C-232/19 samt for sag C-743/19, Parlamentet mod Rådet (Hjemsted for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Dette forslag til afgørelse er opbygget på følgende måde. Jeg vil begynde med formaliteten vedrørende det søgsmål, som Comune di Milano har anlagt i sag C-232/19. Efter at jeg har anført, at Comune di Milano efter min opfattelse har søgsmålskompetence til at anfægte den anfægtede forordning (A), vil jeg behandle realiteten i disse forenede sager, i det mindste for så vidt som de faktisk anfægter den anfægtede forordning. Efter min opfattelse kan ingen af de af den italienske regering og af Comune di Milano fremførte argumenter i denne henseende tiltrædes (B).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formaliteten i sag C-232/19</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Parlamentet, Rådet og Kommissionen har anført, at det af Comune di Milano anlagte søgsmål bør afvises. Efter deres opfattelse er den nævnte kommune hverken umiddelbart eller individuelt berørt. Den har heller ikke nogen søgsmålsinteresse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Comune di Milano er en enhed, som er en juridisk person i henhold til italiensk ret. En territorial bestanddel af en medlemsstat, som er en juridisk person i henhold til national ret, kan principielt anlægge et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130709">9.7.2013</DATE>, <NAME.CASE>Regione Puglia mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-586/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:459">EU:C:2013:459</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. I henhold til denne bestemmelse er der tre situationer, hvor fysiske og juridiske personer kan anlægge annullationssøgsmål: for det første, hvis den anfægtede retsakt er rettet til vedkommende, for det andet, hvis den pågældende retsakt berører vedkommende umiddelbart og individuelt, og for det tredje, hvis den anfægtede retsakt er en regelfastsættende retsakt, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er den anfægtede forordning ikke rettet til Comune di Milano. Der er heller ikke tale om en regelfastsættende retsakt. Comune di Milanos søgsmålskompetence må derfor vurderes i forhold til kravene efter den anden situation i artikel 263, stk. 4, TEUF: Retsakten skal berøre Comune di Milano umiddelbart (1) og individuelt (2). Desuden skal Comune di Milano, som en generel betingelse, vise, at den har en interesse i at anlægge sag (3).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Comune di Milano opfylder efter min opfattelse alle disse krav i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Umiddelbart berørt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Det følger af Domstolens faste praksis, at betingelsen om at skulle være <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>umiddelbart berørt<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> kræver, at to kriterier er kumulativt opfyldt: Den anfægtede foranstaltning skal <HT TYPE="ITALIC">umiddelbart</HT> have indvirkning på <HT TYPE="ITALIC">den pågældendes retsstilling</HT> og må <HT TYPE="ITALIC">ikke overlade et skøn</HT> til adressaterne, der skal gennemføre den, idet gennemførelsen skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-reglerne uden anvendelse af andre mellemkommende regler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181106">6.11.2018</DATE>, <NAME.CASE>Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen, Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori og Kommissionen mod Ferracci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-622/16 P – C-624/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:873">EU:C:2018:873</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Jeg vil begynde med sidstnævnte kriterium (a), inden jeg behandler spørgsmålet, om Comune di Milanos retsstilling er blevet berørt (b).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Manglende skøn eller manglende gennemførelsesforanstaltninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Comune di Milano har anført, at den anfægtede forordning, der erga omnes fastlægger, at hjemstedet for EMA er Amsterdam, er en bindende retsakt, der gælder umiddelbart, som omhandlet i artikel 288 TEUF. Dens anvendelse er ikke betinget af, at der vedtages efterfølgende gennemførelsesforanstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Således som Parlamentet og Rådet har anført, er den omstændighed, at den anfægtede retsakt er en forordning, der er almengyldig og gælder umiddelbart, i sig selv ikke tilstrækkelig til, at kravet om søgsmålskompetence er opfyldt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111012">12.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>GS mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-149/11</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:590">EU:T:2011:590</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Betingelsen om at være <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>umiddelbart berørt<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> overlapper nemlig ikke med den omstændighed, at en forordning er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>umiddelbart gældende<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>På samme måde som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>direkte virkning<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> ikke svarer til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>umiddelbart berørt<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> for så vidt angår søgsmålskompetencen til at anfægte direktiver – jf. mit forslag til afgørelse i sagen Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet (C-348/20 P, punkt 35-46).</P></NOTE>. Der må foretages en anden vurdering for at vise, at forordningen umiddelbart har indvirkning på Comune di Milanos retsstilling.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Det er imidlertid ubestridt, at den anfægtede forordning ikke overlader nogen form for skøn i forbindelse med udvælgelsen af Amsterdam som det nye hjemsted for EMA. Udpegelsen af hjemstedet for EMA er automatisk og følger udelukkende af den nævnte forordning, uden at der er behov for andre mellemkommende regler. Kriteriet vedrørende <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>manglende skøn eller manglende gennemførelsesforanstaltninger<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> er således tydeligvis opfyldt i dette tilfælde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Retsvirkningerne af den anfægtede forordning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Comune di Milano har anført, at dens retsstilling er umiddelbart berørt, eftersom denne kommune, gennem Den Italienske Republiks tilbud, som præsenterede Milano som ansøgerby, deltog i den procedure, der udmøntede sig i udpegelsen af hjemstedet for EMA, og opnåede det højeste antal stemmer. Den anfægtede forordning gør afslaget på ansøgerens tilbud officielt og bekræfter, at hjemstedet for EMA ikke vil blive placeret på ansøgerens område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Rådet og Parlamentet, støttet af Kommissionen, har anført, at Comune di Milano ikke er umiddelbart berørt af den anfægtede forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Efter Parlamentets opfattelse tilkommer det lovgiver at træffe afgørelse om hjemstedet for EMA. I denne forbindelse har afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne den <DATE ISO="20171120">20. november 2017</DATE> ingen bindende retsvirkninger. Eftersom der ikke foreligger en juridisk bindende forbindelse mellem afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne og Kommissionens forslag, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, kan den omstændighed, at valget af byen Amsterdam, der hidrører fra medlemsstaterne, der handler i fællesskab, blev vedtaget, ikke i sig selv føre til, at Comune di Milano er <HT TYPE="ITALIC">umiddelbart berørt</HT>. Den anfægtede forordning fastlægger ganske enkelt, at hjemstedet for EMA skal placeres i Amsterdam. Der er på intet tidspunkt indgået et forslag til lovgiver om at udpege Milano i stedet som hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Ifølge Rådet har Comune di Milano ikke godtgjort, at den har lidt under negative virkninger som følge af vedtagelsen af den anfægtede forordning, eftersom den pågældende forordning har en rent deklaratorisk karakter. Det tilkommer medlemsstaterne at træffe afgørelse om hjemstedet for EMA, og i denne henseende er afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne bindende. Argumenterne om Milanos deltagelse i udvælgelsesprocessen vedrører valg, der er truffet internt i medlemsstaten. På denne baggrund kan sådanne argumenter ikke føre til den konklusion, at Comune di Milano er umiddelbart berørt. Den omstændighed, at byen Milano, som et geografisk sted, blev valgt af Den Italienske Republik i forbindelse med sidstnævntes tilbud, betyder ikke, at Comune di Milano, som en territorial enhed, har status som en umiddelbart berørt person.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>På trods af de diametralt modsatte synspunkter, som Parlamentet og Rådet har fremført med hensyn til den retlige karakter af afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, synes begge institutioner at være enige om, at udpegelsen af Amsterdam i den anfægtede forordning ikke umiddelbart berører Comune di Milano. Hvis de fremførte argumenter tages for<?PAGE NO="16"?> pålydende, kan det let afvises, at sagsøgeren er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>umiddelbart berørt<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>. Hvis afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne ikke er juridisk bindende for lovgiver, har den tilbudsprocedure, der går forud herfor, på den ene side ingen indvirkning på sagsøgerens retsstilling. Den omstændighed, at Den Italienske Republik præsenterede byen Milano som ansøgerby, giver ikke Comune di Milano nogen form for søgsmålsinteresse, eftersom dette tilbud ganske enkelt aldrig fandtes i EU-lovgivers optik. Hvis afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er bindende, har den anfægtede forordning på den anden side en rent deklaratorisk karakter. Denne argumentation synes at antyde, at den anfægtede forordning i en sådan situation kan anses for en bekræftende retsakt, hvilket også indebærer, at søgsmålet må afvises<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19771025">25.10.1977</DATE>, <NAME.CASE>Metro SB-Großmärkte mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>26/76</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1977:167">EU:C:1977:167</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0004">4</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), eller af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19881215">15.12.1988</DATE>, <NAME.CASE>Irish Cement mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>166/86 og 220/86</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:549">EU:C:1988:549</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Kombinationen af disse to alternative argumenter udmønter sig i en bemærkelsesværdig sofisme: Valget af Amsterdam som hjemstedet for EMA kan ikke anfægtes, fordi i) det blev truffet gennem en ikke-bindende retsakt, ii) som efterfølgende blev indført i en bindende retsakt, der i sig selv blot var en bekræftende retsakt. Afgørelsen er i så fald tilsyneladende intet mindre end et mirakel: Den opstod ganske enkelt i tid og rum, i hvilken forbindelse ingen faktisk traf den, og ingen er ansvarlig for den. Det siger sig selv, at en sådan (guddommelig) skabning efterlader en eventuel sagsøger i et tomrum, hvilken situation næppe kan vinde opbakning, navnlig i betragtning af en forordning, der tydeligvis er en retsakt fra EU-institutionerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Af de grunde, der er beskrevet nærmere i mit parallelle forslag til afgørelse i EMA 1/ELA-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. mit forslag til afgørelse i EMA 1/ELA-sagen, punkt 164-176.</P></NOTE>, er jeg enig i, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne er en retsakt, der ikke har bindende retsvirkninger inden for Unionens retsorden. Den kan derfor ikke anfægtes i henhold til artikel 263 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Den anfægtede forordning er imidlertid en retsakt fra EU-institutionerne. Den kan dermed, i princippet, gøres til genstand for en fuldstændig domstolsprøvelse for Domstolen. Det kan ikke være anderledes: Med (stor) magt følger (stort) ansvar. Magten til at beslutte noget går hånd i hånd med ansvaret for den pågældende beslutning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Spørgsmålet, om Comune di Milanos retsstilling er umiddelbart berørt, må derfor vurderes <HT TYPE="ITALIC">alene med hensyn til den anfægtede forordning</HT>. Er der en direkte forbindelse mellem den anfægtede forordning og sagsøgerens retsstilling?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Det er der netop efter min opfattelse. Milano, der er repræsenteret af Comune di Milano som den territoriale enhed, der har status som juridisk person, var en direkte konkurrent i forbindelse med udpegelsen af hjemstedet for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Domstolen har på andre lovområder fastslået, at <HT TYPE="ITALIC">konkurrenter</HT> kan være umiddelbart berørt af EU-retsakter, der træffer afgørelse om resultaterne af en sådan konkurrence. Væsentlige områder, hvor dette har været tilfældet, er bl.a. antidumping, statsstøtte eller endda i forbindelse med sager anlagt til prøvelse af afgørelser, hvorved en fusion erklæres forenelig med det indre marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. med hensyn til systematisering af retspraksis om søgsmålskompetencen for konkurrenter på dette område dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180503">3.5.2018</DATE>, <NAME.CASE>Distillerie Bonollo m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-431/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:251">EU:T:2018:251</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Snarere end at blive anset for blot et <HT TYPE="ITALIC">faktisk</HT> element<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Den konkurrencemæssige stilling på markedet er i nogle tilfælde blevet anset for et faktisk element. Jf. bl.a. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-583/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:21">EU:C:2013:21</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180503">3.5.2018</DATE>, <NAME.CASE>Distillerie Bonollo m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-431/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:251">EU:T:2018:251</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> definerer forekomsten af en<?PAGE NO="17"?> konkurrencesituation ofte en <HT TYPE="ITALIC">retsstilling</HT> på forskellige områder af EU-retten. Dette er blevet anerkendt af Domstolen på området for <HT TYPE="ITALIC">statsstøtte</HT>, hvor Domstolen har bemærket, at hvis en sagsøger godtgør, at Kommissionens afgørelse kunne stille vedkommende i en ugunstig konkurrencesituation og dermed påvirke hans retsstilling, betyder dette, at den har indvirkning på vedkommendes retsstilling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181106">6.11.2018</DATE>, <NAME.CASE>Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen, Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori og Kommissionen mod Ferracci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-622/16 P – C-624/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:873">EU:C:2018:873</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Det er ikke desto mindre området for <HT TYPE="ITALIC">offentlige udbud</HT>, der indeholder den tættest mulige analogi til de foreliggende sager. Forbigåede tilbudsgivere er umiddelbart berørt af afgørelser om at tildele kontrakten til andre tilbudsgivere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. for et nyere eksempel dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210210">10.2.2021</DATE>, <NAME.CASE>Sophia Group mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-578/19</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2021:77">EU:T:2021:77</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130320">20.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Nexans France mod fællesforetagendet Fusion for Energy</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-415/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2013:141">EU:T:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. På dette retsområde er forbigåede tilbudsgiveres <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>umiddelbare berøring<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> normalt ikke et problem, eftersom afgørelsen om at tildele en kontrakt ledsages af en afgørelse om at afslå de forbigåede tilbudsgiveres tilbud<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. bl.a. artikel 170 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af <DATE ISO="20180718">18.7.2018</DATE> om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="193" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 193, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Når dette er sagt, ændrer den omstændighed, at den <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>umiddelbare berøring<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> af konkurrenter på dette område ikke er et spørgsmål, ikke ved det forhold, at den konkurrencesituation, hvori de forskellige tilbudsgivere befinder sig, i sig selv er nok til at give anledning til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>umiddelbar berøring<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>. Tværtimod er anerkendelsen af forbigåede tilbudsgiveres processuelle rettigheder gennem den afledte ret en udtrykkelig anerkendelse af den omstændighed, at de berøres umiddelbart af resultaterne af udbudsproceduren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>En række specifikke ordninger i den afledte ret kan ganske vist næppe være afgørende for en yderst unik situation såsom den foreliggende. Jeg vil imidlertid stadig anføre, at der ud over særegenhederne ved disse specifikke ordninger er tale om et og samme tema: Konkurrenter kan blive juridisk berørt i situationer, hvor de konkurrerer om et aktiv eller en ressource, der tildeles direkte af EU-retten. En beslutning om at tildele et aktiv til en person berører umiddelbart de andre konkurrenter, der ikke kan opnå det samme aktiv. Deres retsstilling ændres fra at være en potentiel valgt tilbudsgiver til at være en forbigået tilbudsgiver. Det nok klareste eksempel på denne forholdsvis enkle argumentation kan findes i Les Verts-dommen, hvori Europa-Parlamentets præsidiums tildeling af støtte til rivaliserende politiske grupperinger, efter forholdsvis få drøftelser, blev anset for at berøre den sagsøgende sammenslutning umiddelbart<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860423">23.4.1986</DATE>, <NAME.CASE>Les Verts mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>294/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:166">EU:C:1986:166</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Når dette er sagt, er der ganske givet grænser for denne logik. En person kan ikke klage over ikke at have vundet i lotteriet, medmindre vedkommende først har købt en lotteriseddel. Med andre ord kunne Comune di Milano ikke anses for at være umiddelbart berørt, hvis den ikke først havde præsenteret sig som <HT TYPE="ITALIC">konkurrent</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Det er imidlertid tydeligvis ikke tilfældet. Det er ubestridt, at Milano ud fra et <HT TYPE="ITALIC">faktisk synspunkt</HT> var en de byer, der ansøgte om at være hjemstedet for EMA. Denne omstændighed er frem for alt afgørende for fastlæggelsen af, hvorvidt sagsøgeren var individuelt berørt. Den er imidlertid også relevant ved spørgsmålet om retsstillingen for en sagsøger i egenskab af en konkurrent med henblik på at afgøre, om vedkommende var umiddelbart berørt. I denne sammenhæng er det tilstrækkeligt at anføre, at byen Milano ikke alene og tydeligvis var en af ansøgerbyerne i den procedure, der førte til afgørelsen truffet af repræsentanterne for<?PAGE NO="18"?> medlemsstaterne, men også, at denne bys tilbud udtrykkeligt blev overvejet i lovgivningsproceduren og var genstand for flere ændringsforslag under proceduren i Parlamentet. Der kan derfor ikke rejses tvivl om Milanos stilling som konkurrent.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Er <HT TYPE="ITALIC">Comune di Milano</HT> dermed berørt? Hvis jeg har forstået det af Rådet fremførte argument korrekt, betyder den omstændighed, at en by, som et geografisk sted, skal udvælges som hjemstedet for et EU-agentur, ikke, at den territoriale enhed, der har status som juridisk person, Comune di Milano i dette tilfælde, er berørt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Dette argument kan simpelthen ikke være korrekt. Hvis de logiske konsekvenser af dette argument blev draget, ville det indebære, at selv den by, der udvælges som hjemstedet for et EU-agentur, ikke er umiddelbart berørt af den EU-retsakt, der fastlægger den pågældende by som hjemstedet. En by, hvorfra et agentur flytter, vil tilsvarende heller ikke være umiddelbart berørt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>I den foreliggende sag ville byen London blive bragt i en tilsvarende position som Amsterdam, for så vidt som statsborgerskabet er uden betydning for søgsmålskompetencen i henhold til artikel 263 TEUF, selv når det drejer sig om tredjelandes søgsmålskompetence (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Venezuela mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-872/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:507">EU:C:2021:507</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Den argumentation, der fremføres i den nævnte doms præmis 40-53, finder fuldt ud anvendelse på territoriale enheder i tredjelande.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Jeg har vanskeligt ved at acceptere en sådan konklusion. Det er ganske vist svært at se bort fra de særligt vigtige faktiske, og også retlige, konsekvenser, som udpegelsen af hjemstedet for et agentur medfører for en lokal myndighed, ikke blot med hensyn til fordele og udfordringer, men også med hensyn til rettigheder og forpligtelser. Selv om de specifikke rettigheder og forpligtelser for lokale enheder i højere grad præciseres i den hjemstedsaftale, der indgås med den berørte medlemsstat, berører afgørelsen om at placere hjemstedet i <HT TYPE="ITALIC">en</HT> by, og ikke i <HT TYPE="ITALIC">en anden</HT>, utvivlsomt den lokale territoriale enhed umiddelbart. Uanset de praktiske konsekvenser, der er forbundet med eventuelle økonomiske og sociale fordele, har <HT TYPE="ITALIC">selve afgørelsen om at udpege en by som hjemstedet</HT> for et EU-agentur i sig selv og umiddelbart en indvirkning på den pågældende bys retsstilling som <HT TYPE="ITALIC">konkurrent</HT> til det omhandlede hjemsted<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Det er klart, at retspraksis vedrørende Unionens fonde af denne grund ikke finder analog anvendelse i denne sammenhæng. Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070322">22.3.2007</DATE>, <NAME.CASE>Regione Siciliana mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-15/06 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:183">EU:C:2007:183</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Den rolle, som europæiske byer, der er (eller har et ønske om at blive) hjemstedet for EU-agenturer, spiller, kan ikke reduceres til blot en fysisk placering i en medlemsstat. I modsætning til Rådets opfattelse kan udpegelsen af en by som hjemstedet for et agentur ikke anses for at være et rent internt anliggende i medlemsstaten. Det kan være vigtigt at fremhæve, at den anfægtede forordning, i modsætning til visse andre tilfælde i fortiden, fastlægger hjemstedet for et agentur <HT TYPE="ITALIC">ved specifikt at udpege en by</HT> som den territoriale enhed, og <HT TYPE="ITALIC">ikke en medlemsstat</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. bl.a. artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af <DATE ISO="19750526">26.5.1975</DATE> om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="139" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1975">EFT 1975, L 139, s. 1</REF.DOC.OJ>), som bestemte, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>instituttets hjemsted er Irland<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>. Desuden besluttede repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau, den <DATE ISO="19931029">29.10.1993</DATE>, at Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (varemærker, mønstre og modeller) skulle have hjemsted i Spanien i en by, som den spanske regering ville udpege – Afgørelse truffet ved fælles aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau, vedrørende fastlæggelse af hjemstedet for visse af de Europæiske Fællesskabers organer og tjenester samt Europol (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="323" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1993">EFT 1993, C 323, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Derfor er det af Rådet fremførte argument efter min opfattelse umuligt at forsvare. Det indledende valg af den by i en medlemsstat, der skal deltage i udbuddet, er ganske vist et internt anliggende i medlemsstaten. Udvælgelsen af den by, der skal huse agenturet, og det samtidige<?PAGE NO="19"?> afslag til alle andre konkurrenter er imidlertid ikke længere <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>blot et internt anliggende i medlemsstaten<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>. EU-retsakten træffer tydeligvis en afgørelse på niveauet for den enkelte by og ikke blot på medlemsstatsniveau, og dermed er førstnævnte berørt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Hvis den (u)logiske konsekvens skulle drages af Rådets argumentation, og alt dette faktisk var et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>rent internt<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> anliggende i en medlemsstat, burde den medlemsstat, hvis foreslåede by blev valgt, også have friheden til ganske enkelt at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>flytte<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> hjemstedet for agenturet til et andet sted inden for medlemsstatens geografiske område. Således ville Kongeriget Nederlandene have friheden til at flytte EMA på et hvilket som helst tidspunkt til bl.a. Tilburg eller Lelystad.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Betyder dette tilsvarende også, at en fysisk person, bl.a. en kommissær, ikke er umiddelbart berørt af den (EU-retlige) retsakt om vedkommendes udnævnelse (eller afskedigelse) som kommissær, eftersom det, når alt kommer til alt, var en medlemsstat, der foreslog vedkommendes navn i første omgang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>I øvrigt fremgår der ingen diskussion af betingelsen om at være <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>umiddelbart berørt<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150512">12.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Dalli mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-562/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:270">EU:T:2015:270</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), der omhandlede et søgsmål med påstand om annullation af en mundtlig afgørelse, som den daværende formand for Kommissionen angiveligt havde truffet om at udøve sin beføjelse til at anmode sagsøgeren om at træde tilbage som medlem af Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 6, TEU.</P></NOTE>? Den omstændighed, at det er en medlemsstat, der indledningsvist <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>indstiller<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>, kan ikke indebære, at en enhed, der er en særskilt og selvstændig juridisk person, altid vil vedblive at være blot et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>objekt<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> og ikke kan anses for et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>subjekt<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>, selv om den pågældende enhed åbenbart er umiddelbart berørt af de retsakter, der udtrykkeligt omhandler den pågældende og berører vedkommendes retsstilling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Sammenfattende blev Comune di Milanos retsstilling efter min opfattelse umiddelbart ændret ved vedtagelsen af den anfægtede forordning. Den nævnte forordning udpegede, med retligt bindende virkninger, byen Amsterdam som det nye hjemsted for EMA og havde dermed automatisk den virkning, at Milano blev udelukket som hjemsted for dette agentur.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Individuelt berørt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Hvis en generel gennemførelsesforanstaltning, der er vedtaget af en EU-institution, skal berøre en fysisk eller juridisk person individuelt, skal den omhandlede foranstaltning ramme dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, <HT TYPE="ITALIC">eller</HT> på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. i denne retning bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19630715">15.7.1963</DATE>, <NAME.CASE>Plaumann mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>25/62</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1963:17">EU:C:1963:17</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 107), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210715">15.7.2021</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Lufthansa mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-453/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:608">EU:C:2021:608</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Comune di Milano har i sit søgsmål anført, at kommunen har deltaget fuldt ud i forberedelsen af tilbuddet og i den udvælgelsesproces, der er nævnt i første betragtning til og artikel 1 i den anfægtede forordning. I kraft af Comune di Milanos særlige stilling som ansøgerby i forbindelse med udvælgelsesprocessen, er denne kommune individuelt berørt af den anfægtede forordning. Milano ville netop være blevet nævnt i den anfægtede forordnings artikel 1, hvis byen Amsterdam ikke var blevet valgt. Ved præsentationen af Milano som det italienske bud sigtede Comune di Milano i medfør af artikel 3 i denne kommunes vedtægter endvidere mod at fremme den socioøkonomiske og industrielle udvikling inden for sit område. Placeringen af hjemstedet for EMA i Amsterdam er til hinder for førnævnte kommunes evne til at udøve sine kompetencer på den måde, som den finder hensigtsmæssig. Desuden afholdt Comune di Milano udgifter og foretog undersøgelser. Comune di Milano modtog endda en EMA-delegation for bedre at kunne forstå og opfylde udvælgelseskriterierne. Denne kommune har også anført, at Domstolens praksis tager højde for en situation, hvor en person udtrykkeligt er nævnt i de forberedende retsakter til<?PAGE NO="20"?> anfægtede EU-retsakter, og også, hvor disse retsakter har taget specifikke forhold angående sagsøgerne i betragtning. Comune di Milano har i denne henseende henvist til retspraksis om antidumpingtold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910516">16.5.1991</DATE>, <NAME.CASE>Extramet Industrie mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-358/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:214">EU:C:1991:214</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE> og offentlige udbud<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19821028">28.10.1982</DATE>, <NAME.CASE>Groupement des agences des voyages mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>135/81</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1982:371">EU:C:1982:371</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Rådet og Parlamentet, støttet af Kommissionen, har anført, at Comune di Milano (Milano kommune) ikke er individuelt berørt af den anfægtede forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Rådet har anført, at Comune di Milano på trods af henvisningen til artikel 3 i sine vedtægter ikke har vist, hvorledes vedtagelsen af den anfægtede forordning har berørt den specifikke udøvelse af kommunens kompetencer som fastlagt i den nationale retsorden. Den pågældende kommunes endelige udgifter er ligeledes uden betydning. De vedrører nærmere bestemt udelukkende et spørgsmål om intern organisation, der bør håndteres af den italienske stat. Rådet har endvidere anført, at Comune di Milano på ingen måde var forbundet med proceduren for vedtagelsen af den anfægtede forordning. Comune di Milanos deltagelse i forberedelsen af det italienske tilbud er ikke tilstrækkelig til at fastslå, at kommunen er individuelt berørt. Udvælgelsesreglerne giver ikke andre aktører end medlemsstaterne rettigheder: Sidstnævnte skal afgive tilbuddene, udveksle oplysninger med Kommissionen og deltage i afstemningsproceduren. Den omstændighed, at nogle medlemsstater inddrog deres ansøgerbyer i forbindelse med forberedelsen af deres respektive tilbud, er uden betydning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Parlamentet har anført, at samarbejdet mellem medlemsstaterne via udvælgelsesreglerne er helt anderledes end Unionens beslutningsproces. En hvilken som helst form for deltagelse fra sagsøgeren inden for rammerne af dette samarbejde kan ikke <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>individualisere<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> sagsøgeren på en sådan måde, at betingelsen om, at vedkommende skal være individuelt berørt, er opfyldt. Desuden findes der ingen EU-retlige bestemmelser, der forpligter lovgiver til at tage hensyn til sagsøgerens situation i løbet af den procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning. Uden at dette berører værdien af udvælgelsesreglerne, tillægger disse regler kun medlemsstaterne, og ikke de lokale myndigheder, en rolle<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Med analog henvisning til kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080602">2.6.2008</DATE>, <NAME.CASE>WWF-UK mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-91/07</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2008:170">EU:T:2008:170</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Jeg er enig med Parlamentet og Rådet i, at de af Comune di Milano fremførte argumenter med hensyn til den socioøkonomiske virkning, som en placering af hjemstedet på sidstnævntes område ville have, samt sidstnævntes udgifter og bestræbelser i forbindelse med forberedelsen af det italienske tilbud i sig selv ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at den pågældende kommune er individuelt berørt. Den omstændighed, at en regional myndighed påberåber sig, at en EU-retsakt er i stand til at påvirke de socioøkonomiske forhold på dens område, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at den pågældende myndighed kan anses for berørt eller endnu mindre for individuelt berørt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. i denne retning kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980616">16.6.1998</DATE>, <NAME.CASE>Comunidad Autónoma de Cantabria mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-238/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1998:126">EU:T:1998:126</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19981023">23.10.1998</DATE>, <NAME.CASE>Regione Puglia mod Kommissionen og Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-609/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1998:249">EU:T:1998:249</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Jeg er endvidere enig med Rådet i, at det ikke kan fastslås, at Comune di Milano er blevet berørt af den anfægtede forordning i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser. Vlaams Gewest-kriterierne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980430">30.4.1998</DATE>, <NAME.CASE>Vlaamse Gewest mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-214/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1998:77">EU:T:1998:77</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20021023">23.10.2002</DATE>, <NAME.CASE>Diputación Foral de Guipúzcoa m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-269/99, T-271/99 og T-272/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2002:258">EU:T:2002:258</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990615">15.6.1999</DATE>, <NAME.CASE>Regione autonoma Friuli-Venezia Giulia mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-288/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1999:125">EU:T:1999:125</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051005">5.10.2005</DATE>, <NAME.CASE>Land Oberösterreich mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-366/03 og T-235/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2005:347">EU:T:2005:347</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. med hensyn til en omfattende analyse af denne retspraksis mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:588">EU:C:2020:588</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> er efter min opfattelse ikke relevante med henblik på den foreliggende sag. Jeg kan ikke se, hvorledes den omstændighed, at Amsterdam er blevet udpeget som hjemstedet<?PAGE NO="21"?> for EMA i den anfægtede forordning i stedet for Milano, skulle kunne forhindre sidstnævnte i at udøve sine selvstændige beføjelser med henblik på Vlaams Gewest-kriterierne. Forbindelsen til udøvelsen af disse beføjelser er højst indirekte og hypotetisk.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag drejer sig imidlertid ikke om en territorial enhed, der berøres, fordi udøvelsen af dens selvstændige beføjelser er blevet indskrænket (Vlaams Gewest-kriterierne)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Vlaams Gewest-kriterierne er under alle omstændigheder tydeligvis ikke den eneste måde, hvorpå en regional myndighed kan bevise, at den er umiddelbart og individuelt berørt, jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000210">10.2.2000</DATE>, <NAME.CASE>Nederlandse Antillen mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-32/98 og T-41/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2000:36">EU:T:2000:36</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den omstændighed, at Comune di Milano er berørt i dette tilfælde, følger af kommunens stilling som konkurrent, eftersom byen Milano ikke blev valgt som hjemstedet for et EU-agentur i den anfægtede forordning. Det er netop med hensyn til det specifikke valg af hjemstedet for EMA, der blev truffet ved den anfægtede forordning, at spørgsmålet, om den nævnte kommune var individuelt berørt, skal besvares. Det relevante i denne sammenhæng er det, der sædvanligvis benævnes Plaumann-kriterierne: Det afgørende kriterium støtter sig på de egenskaber, der er særlige for sagsøgeren, eller alternativt på den faktiske situation, der adskiller sagsøgeren fra alle andre og derfor individualiserer den på lignende måde som adressaten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. fodnote 39.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Der er en række forhold, der <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>individualiserer<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> Comune di Milanos situation og således adskiller den fra alle andre, hvorved den ligner situationen for en adressat. Der må lægges vægt på den <HT TYPE="ITALIC">faktiske situation</HT>, som den anfægtede forordning og den procedure, der førte til dens vedtagelse, har placeret Comune di Milano i.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>For det første fremgår det af første betragtning til den anfægtede forordning, at valget af Amsterdam som det nye hjemsted for EMA følger af afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne. Denne betragtning er et konkret udtryk for selve formålet med vedtagelsen af den anfægtede forordning. Uanset om den nævnte afgørelse har retsvirkninger eller ej, danner den ud fra et faktisk synspunkt grundlaget for fastlæggelsen af hjemstedet for EMA. Således kan der, atter ud fra et faktisk synspunkt, ikke ses bort fra den omstændighed, at Milano var en af de ansøgerbyer, der blev overvejet, og som modtog stemmer. Som sådan tilhørte byen Milano, og mere specifikt Comune di Milano, ikke alene den forholdsvist begrænsede, lukkede gruppe af ansøgerbyer, men blev endvidere individualiseret gennem udvælgelsesprocessen for medlemsstaterne, hvor den nåede til den afsluttende fase som den eneste direkte konkurrent til Amsterdam og blev meddelt afslag på sit tilbud som følge af anvendelsen af reglerne om lodtrækning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Således som Rådet har anført i sit svarskrift i sag C-106/19, blev Milano også overvejet som et muligt hjemsted for EMA i løbet af lovgivningsproceduren, da flere (forgæves) ændringsforslag blev fremsat under de parlamentariske forhandlinger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>Ændringsforslag 39, 46, 47 og 48<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>. Forslag til forordning af <DATE ISO="20180131">31.1.2018</DATE> fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>Ændringsforslag 1-51, Udkast til betænkning, Giovanni La Via, Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> (COM(2017)0735 – C8-0421/2017 – 2017/0328(COD)) (https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/ENVI-AM-616891_DA.pdf).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Sammenfattende viser den procedure, der førte til medlemsstaternes afgørelse, samt den lovgivningsprocedure, der udmøntede sig i vedtagelsen af den anfægtede forordning, de særlige faktiske omstændigheder, der adskiller, og endda individualiserer, Comune di Milano. Denne<?PAGE NO="22"?> kommune, som er den juridiske materialisering af en af ansøgerbyerne, er individuelt berørt af forordningen, der afgør dens skæbne for så vidt angår dens mulighed for at blive valgt som hjemstedet for EMA<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19790306">6.3.1979</DATE>, <NAME.CASE>Simmenthal mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>92/78</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1979:53">EU:C:1979:53</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod CAS Succhi di Frutta</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-496/99 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:236">EU:C:2004:236</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Søgsmålsinteresse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>Det fremgår af Domstolens faste praksis, at et annullationssøgsmål, der anlægges af en fysisk eller juridisk person, kun kan antages til realitetsbehandling, såfremt denne person har en retlig interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres. En sådan interesse foreligger kun, såfremt en annullation af denne retsakt i sig selv kan have retsvirkninger. Søgsmålet skal således med sit resultat kunne tilføre parten en fordel. Beviset for en sådan interesse, som vurderes på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet, og som er en afgørende og grundlæggende betingelse for al rettergang, skal føres af sagsøgeren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190327">27.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Canadian Solar Emea m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-236/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:258">EU:C:2019:258</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>Comune di Milano har i sit søgsmål gjort gældende, at den har en interesse i at anlægge sag. Hvis kommunen får medhold i sit søgsmål, kan byen Milano for det første blive valgt som hjemstedet for EMA, uden at det er nødvendigt at gennemføre en ny udvælgelsesproces. Såfremt det måtte være nødvendigt at gentage en sådan procedure, vil det italienske tilbud være det tilbud, der har de bedste chancer for at blive valgt i betragtning af dets objektive kvaliteter. Selv hvis byen Milano ikke tildeles hjemstedet for EMA af en eller anden grund, vil Milano bevare sin søgsmålsinteresse. Den vil kunne anmode om genopretning af sin situation i form af økonomisk kompensation. Den vil også kunne drage fordel, hvis den udvælges i forbindelse med fremtidige bud på hjemstedet for andre EU-agenturer eller ‑organer, eftersom udvælgelsesprocessen ikke vil blive berørt af de uregelmæssigheder, som Domstolen måtte konstatere i den foreliggende sag. Comune di Milano har endelig søgsmålsinteresse på grund af den væsentlige socioøkonomiske og industrielle indvirkning af flytningen af hjemstedet for EMA til denne kommunes område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>Rådet, Parlamentet og Kommissionen er af den opfattelse, at Comune di Milano ikke har søgsmålsinteresse. For det første har Rådet og Parlamentet i det væsentlige anført, at hjemstedet ikke nødvendigvis vil blive tildelt Milano, såfremt sagsøgeren får medhold. Selv hvis Den Italienske Republik igen måtte vælge at præsentere Milano som sin ansøgerby, er det umuligt at forudse resultaterne af fremtidige udvælgelser. En potentiel fremtidig interesse i en fremtidig udvælgelsesproces, der ikke er ulovlig, er netop hypotetisk. Der er ingen umiddelbar og aktuel interesse, men derimod kun en potentiel og indirekte interesse. For det andet bør argumentet om et potentielt erstatningskrav efter Rådets opfattelse også forkastes. Den anfægtede forordning er ikke grunden til den angivelige skade, som Comune di Milano har lidt. For det tredje er konsekvenserne vedrørende de socioøkonomiske og industrielle interesser ikke relevante, eftersom Domstolen har fastslået, at disse overvejelser ikke er tilstrækkelige til at godtgøre en søgsmålsinteresse. For det fjerde er Parlamentet af den opfattelse, at forordningen ikke griber ind i sagsøgerens lovgivningsmæssige eller finansielle autonomi. Comune di Milano kan heller ikke påberåbe sig en personlig interesse på grundlag af sin deltagelse i udvælgelsesprocessen. Comune di Milano har ikke en personlig interesse, der adskiller sig fra den italienske stats interesse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="23"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117.</NO.P><TXT>Selv om muligheden for at anlægge et erstatningssøgsmål i princippet er et tilstrækkeligt grundlag for en søgsmålsinteresse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150917">17.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Mory m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-33/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:609">EU:C:2015:609</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181107">7.11.2018</DATE>, <NAME.CASE>BPC Lux 2 m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:880">EU:C:2018:880</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I denne forbindelse kunne det også anføres, at EU-institutioner, selv når de handler uden for rammerne af EU-retten, ikke er beskyttet mod erstatningssøgsmål i henhold til artikel 268 TEUF og 340 TEUF. Jf. i denne forbindelse dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160920">20.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Ledra Advertising mod Kommissionen og ECB</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/15 P – C-10/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:701">EU:C:2016:701</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er jeg enig i, at en sådan interesse ikke kan være rent hypotetisk. Comune di Milano kan ganske enkelt ikke blot påberåbe sig muligheden for at anlægge et sådant søgsmål uden at anføre konkrete oplysninger om følgerne af den hævdede ulovlighed og om arten af skaden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200430">30.4.2020</DATE>, <NAME.CASE>Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń Rozrywkowych mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-560/18 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:330">EU:C:2020:330</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118.</NO.P><TXT>Uanset spørgsmålet, om der potentielt kan anlægges et erstatningssøgsmål i fremtiden eller ej, har Comune di Milano efter min opfattelse godtgjort sin søgsmålsinteresse i tilstrækkelig grad.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119.</NO.P><TXT>Såfremt den anfægtede forordning annulleres, står det klart, at muligheden for, at en anden by end Amsterdam udpeges som hjemstedet for EMA, opstår på ny. Dette omfatter Milano, som var en af de mest succesrige konkurrenter i den procedure, der førte til afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120.</NO.P><TXT>I denne henseende finder grundtanken bag Domstolens praksis om offentlige udbud, selv om den blev fastlagt på et andet specifikt område af EU-retten, som nævnt fuld anvendelse i den foreliggende sag. En konkurrent har retlig interesse i at anlægge en sag, for så vidt som en annullation af den anfægtede retsakt medfører en genåbning af udbudsproceduren samt muligheden for, at sagsøgeren kan indgive et nyt bud<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000706">6.7.2000</DATE>, <NAME.CASE>AICS mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-139/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2000:182">EU:T:2000:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. En sådan interesse kan endda foreligge, selv om konkurrenten har mistet enhver mulighed for at vinde udbuddet, eftersom den pågældende potentielt i fremtiden vil drage fordel af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>fejlfrie<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> procedurer af samme art<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100511">11.5.2010</DATE>, <NAME.CASE>PC-Ware Information Technologies mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-121/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:183">EU:T:2010:183</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110920">20.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Evropaïki Dynamiki mod EIB</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-461/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:494">EU:T:2011:494</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Argumentet om at undgå fremtidige ulovligheder er mere vidtgående end de specifikke rammer for retspraksis om udbud<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180906">6.9.2018</DATE>, <NAME.CASE>Bank Mellat mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-430/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:668">EU:C:2018:668</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070607">7.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>Wunenburger mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/05 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:322">EU:C:2007:322</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180322">22.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>De Capitani mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-540/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:167">EU:T:2018:167</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om den anfægtede udvælgelsesproces var meget specifik og sui generis af karakter, hvilken anden logik findes der da inden for sådan en specifik sammenhæng, som på grund af den udformning, som dens ophavsmænd valgte, minder meget om et udbud?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at den italienske regering har anlagt et selvstændigt søgsmål, er endelig uden betydning. Som det fremgår af retspraksis, betyder den omstændighed, at en medlemsstat og en af dens myndigheder samtidig har interesse i at anlægge sag til prøvelse af samme retsakt, ikke, at myndighedens søgsmålsinteresse ikke var tilstrækkelig til, at en sag med påstand om annullation anlagt i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF kunne antages til realitetsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980430">30.4.1998</DATE>, <NAME.CASE>Vlaamse Gewest mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-214/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1998:77">EU:T:1998:77</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19991215">15.12.1999</DATE>, <NAME.CASE>Freistaat Sachsen m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-132/96 og T-143/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1999:326">EU:T:1999:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0092">92</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000210">10.2.2000</DATE>, <NAME.CASE>Nederlandse Antillen mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-32/98 og T-41/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2000:36">EU:T:2000:36</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122.</NO.P><TXT>Jeg er sammenfattende af den opfattelse, at Comune di Milano har søgsmålskompetence til og interesse i at anfægte den anfægtede forordning. Jeg er udmærket klar over, at Domstolen praksis er streng for så vidt angår søgsmålskompetencen for ikke-privilegerede sagsøgere i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF. Selv om denne retspraksis ganske vist er krævende, bør den imidlertid ikke gøres bizar og dermed urimelig. På et grundlæggende og intuitivt niveau, inden<?PAGE NO="24"?> problemstillingen tilsløres af en lavine af retspraksis, der er spækket med detaljer om, hvorfor ingen kan anfægte noget som helst direkte for Unionens retsinstanser, er spørgsmålet om Comune di Milanos søgsmålskompetence faktisk forholdsvist enkelt: Under disse yderst særlige og sjældne omstændigheder er den pågældende by tydeligvis berørt af den omstændighed, at den ikke blev valgt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123.</NO.P><TXT>I denne henseende har jeg altid fundet det yderst nyttigt ved lejlighed at efterprøve de juridiske løsninger, som jeg overvejer, med normale mennesker: dvs. personer, der ikke er EU-jurister, ideelt set ikke engang jurister. Med andre ord et realitetstjek. Er jeg i stand til at forklare bestemte juridiske opfattelser og holdninger til intelligente mennesker? I benægtende fald er disse opfattelser sandsynligvis ikke overbevisende. Eller også er de simpelthen forkerte. Inden for en sådan sammenhæng finder jeg det temmelig vanskeligt at forklare (og retfærdiggøre) en holdning, hvorefter en aktør, der har deltaget i en (lukket) udvælgelsesproces, men som ikke blev valgt, ikke er berørt af resultatet af denne udvælgelsesproces og ikke har nogen som helst interesse i at anfægte den. Dette er endda, inden jeg tilføjer, at såfremt en sådan konkurrent ikke har søgsmålskompetence for Domstolen, har vedkommende reelt ikke et andet sted at henvende sig.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sagens realitet</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124.</NO.P><TXT>Med hensyn til realiteten er de foreliggende sager yderst komplicerede, men samtidig muligvis ret enkle.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125.</NO.P><TXT>Ved første øjekast er en række af de argumenter, som parterne i de foreliggende sager har fremført, ganske enkelt forbløffende og udgør intet mindre end sofistikerede juridiske krumspring. En medlemsstat og en lokal myndighed ønsker at beskytte Europa-Parlamentets beføjelser i en konkret sag, tilsyneladende mod samme Parlaments vilje, selv om sidstnævnte institution i en parallel sag insisterer på at opretholde disse beføjelser. En medlemsstat har anført, at medlemsstaterne ikke har kompetence til at træffe afgørelse om hjemstederne for agenturer, men var tidligere og tilsyneladende også efterfølgende villig til at deltage i selvsamme udvælgelsesprocesser. Rådet har anført, at en afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne om hjemstedet for et EU-agentur i henhold til artikel 341 TEUF er bindende for alle, uden at nogen faktisk efterfølgende er begrænset i deres lovgivningsmæssige beføjelser, navnlig med hensyn til spørgsmålet om, hvor dette spørgsmål nærmere bestemt bør afgøres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0126"><NO.P>126.</NO.P><TXT>Der er flere grunde til, at de forskellige fremførte synspunkter er interessante. Den foreliggende tvist forener fem sager, i hvilken forbindelse forskellige aktører forfølger forholdsvist nuancerede interesser. Der er også en betydelig kompleksitet som følge af forbindelsen, i det mindste faktuelt set og i den hidtidige institutionelle praksis, mellem afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne og dens efterfølgende <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>gennemførelse<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> i Unionens retsorden. Under sådanne omstændigheder er det umuligt at fastholde en overordnet sammenhængende holdning gennem alle sagerne og forbinde de forskellige former for praksis i fortiden med de nuværende forfatningsmæssige rammer og samtidig sikre, at alt dette går op i en højere enhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0127"><NO.P>127.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen tilslutter sig den foreslåede løsning, der er beskrevet i mit parallelle forslag til afgørelse i EMA 1/ELA-sagen, på det afgørende (forudgående) spørgsmål om den retlige karakter af afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne, der fastlægger deres ønske til, hvor hjemstedet for et nyt EU-agentur skal placeres, vil løsningen på de (efterfølgende) problemstillinger, som de foreliggende forenede sager har rejst med hensyn til en<?PAGE NO="25"?> EU-retsakt, imidlertid ikke være så vanskelige. Idet jeg lægger denne antagelse til grund, vil jeg i det følgende afsnit anføre, at hverken anbringendet vedrørende en tilsidesættelse af Parlamentets beføjelser (1) eller anbringendet om, at Unionens interne (almindelige lovgivnings)procedure reelt er blevet påvirket, idet den er blevet associeret med afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne (2), kan tiltrædes efter min opfattelse.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringende i sag C-106/19 og i sag C-232/19: den angivelige tilsidesættelse af Parlamentets beføjelser</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0128"><NO.P>128.</NO.P><TXT>Den italienske regering har som sit første anbringende i sag C-106/19 gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 10 TEU og 13 TEU, artikel 14, stk. 1, TEU og artikel 114 TEUF, artikel 168, stk. 4, litra c), TEUF, artikel 289 TEUF og artikel 294 TEUF. Disse argumenter er gengivet i Comune di Milanos første anbringende i sag C-232/19. Disse argumenter, som vil blive behandlet samlet, antyder i det væsentlige, at Parlamentets rolle som medlovgiver blev begrænset i proceduren vedrørende udvælgelsen af det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0129"><NO.P>129.</NO.P><TXT>Jeg må indledningsvist nævne, at der i de foreliggende sager, i modsætning til de forenede sager C-59/18 og C-182/18, ikke rejses tvivl om, hvorvidt den anfægtede forordning er en retsakt, hvis lovlighed kan prøves i henhold til artikel 263 TEUF. Den anfægtede forordning er blevet vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til artikel 294 TEUF og udgør derfor en lovgivningsmæssig retsakt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. i denne retning kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110906">6.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-18/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:419">EU:T:2011:419</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0130"><NO.P>130.</NO.P><TXT>For det andet synes de af den italienske regering og Comune di Milano fremførte argumenter om, at Parlamentet blev udelukket fra udvælgelsesprocessen vedrørende det nye hjemsted for EMA, at hvile på den forudsætning, at der er en retligt bindende forbindelse mellem afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne og den anfægtede forordning. Denne forudsætning består i, at førstnævnte anføres som den bindende retskilde for sidstnævnte med hensyn til udvælgelsen af det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0131"><NO.P>131.</NO.P><TXT>Ligesom de synspunkter, som Rådet og Kommissionen har givet udtryk for i de foreliggende sager, er denne forudsætning efter min opfattelse urigtig. Som jeg har forklaret i mit parallelle forslag til afgørelse i EMA 1/ELA-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. mit forslag til afgørelse i EMA 1/ELA-sagen, punkt 83-143 og 164-176.</P></NOTE>, blev den politiske afgørelse fra repræsentanterne for medlemsstaterne truffet på grundlag af de specifikke udvælgelsesregler, som disse medlemsstater havde aftalt uden for Unionens retsorden. Selv om det er korrekt, at disse regler tildelte Kommissionen en specifik rolle, tildelte de ikke Parlamentet en rolle.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0132"><NO.P>132.</NO.P><TXT>Derfor kan den blotte omstændighed, at Parlamentet ikke var inddraget i en procedure, der udmøntede sig i medlemsstaternes politiske – og med hensyn til EU-retten ikke-bindende – afgørelse om det nye hjemsted for EMA, ikke anses for en tilsidesættelse eller en omgåelse af Parlamentets beføjelser som en lovgiver på lige fod.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0133"><NO.P>133.</NO.P><TXT>For det tredje fastslog Domstolen i sagen Polen mod Parlamentet og Rådet, således som Kommissionen med rette anførte i sit interventionsindlæg i sag C-232/19, at det <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>udelukkende tilkommer [Parlamentet og Rådet] at fastlægge indholdet af en lovgivningsmæssig retsakt<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> under udøvelse af den lovgivningsbeføjelse, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>der er indrømmet […] i artikel 14, stk. 1, TEU og artikel 16, stk. 1, TEU<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180621">21.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Polen mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:483">EU:C:2018:483</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="26"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0134"><NO.P>134.</NO.P><TXT>I modsætning til det af Rådet anførte i sit svar på Kommissionens interventionsindlæg er relevansen af denne retspraksis efter min opfattelse ikke begrænset til Det Europæiske Råds politiske retningslinjer. Det Europæiske Råds rolle er netop beskrevet i artikel 15 TEU. Dette kan imidlertid ikke logisk være tilfældet for en procedure, som medlemsstaterne selv har fastlagt, som befinder sig uden for EU-institutionernes struktur, og som ikke kan skabe retsvirkninger inden for Unionens retsorden. Det, som den omhandlede situation i sagen Polen mod Parlamentet og Rådet har til fælles med situationen i den foreliggende sag, er, at en politisk afgørelse, der er truffet <HT TYPE="ITALIC">uden for</HT> lovgivningsproceduren, ikke kan foregribe sidstnævnte for så vidt angår dens specifikke resultat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0135"><NO.P>135.</NO.P><TXT>Det er i lyset af denne sammenhæng, der anvendes som udgangspunktet, at der skal foretages prøvelse af lovligheden af den anfægtede forordning. I denne henseende er standarden for prøvelsen nødvendigvis begrænset som følge af karakteren af den politiske skønsbeføjelse, som en EU-institution såsom Parlamentet udøver<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Puppinck m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-418/18 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1113">EU:C:2019:1113</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0095">95</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0096">96</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0136"><NO.P>136.</NO.P><TXT>For så vidt angår den almindelige lovgivningsprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, bør det påpeges, at Parlamentet har processuelle rettigheder, der udspringer af dets status som medlovgiver på lige fod med Rådet, jf. artikel 294 TEUF. Disse processuelle rettigheder, der kan udøves i forbindelse med de respektive behandlinger eller i Forligsudvalget, giver i praksis Parlamentet muligheden for ikke blot at påvirke, men også at medvirke til fastlæggelsen af resultatet af lovgivningsproceduren. Parlamentet kan endda, om nødvendigt, forkaste forslag til lovgivningsmæssige retsakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0137"><NO.P>137.</NO.P><TXT>Hvis Parlamentet ikke var enigt i afgørelsen om at flytte hjemstedet for EMA til Amsterdam, havde det således muligheden for at forhindre den politiske afgørelse, som medlemsstaterne tidligere havde truffet, og Kommissionen havde foreslået, i at blive forankret i en bindende lovgivningsmæssig EU-retsakt. Dette var imidlertid tydeligvis ikke tilfældet under den almindelige lovgivningsprocedure, der fandt sted i de foreliggende sager, hvilket Parlamentet selv har påpeget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0138"><NO.P>138.</NO.P><TXT>For det første drøftede Parlamentet Kommissionens forslag til forordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM/2017/0735 final –2017/0328(COD)).</P></NOTE> på sin samling den <DATE ISO="20180312">12.</DATE>-<DATE ISO="20180315">15. marts 2018</DATE>. Parlamentet vedtog en række ændringer uden at give udtryk for uenighed med afgørelsen om, at hjemstedet for EMA skulle placeres i Amsterdam<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den <DATE ISO="20180315">15.3.2018</DATE> om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 – C8–0421/2017 – 2017/0328(COD)) 11 (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="162" PAGE.FIRST="147" DATE.PUB="2019">EUT 2019, C 162, s. 147</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Således som Rådet har nævnt i sag C-106/19, blev der forud herfor i det respektive udvalg fremsat ændringsforslag om at placere hjemstedet for EMA i Milano<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>Ændringsforslag 39, 46, 47 og 48<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>. Forslag til forordning af <DATE ISO="20180131">31.1.2018</DATE> fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>Ændringsforslag 1-51, Udkast til betænkning, Giovanni La Via, Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> (COM(2017)0735 – C8-0421/2017 – 2017/0328(COD)) (https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/ENVI-AM-616891_DA.pdf).</P></NOTE>. Det fremgik af begrundelsen for et af disse ændringsforslag, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>[d]et bekræftes af flere forskellige officielle kilder og pressen, at det ikke vil være muligt at finde et egnet domicil, ikke engang et midlertidigt, til Det Europæiske Lægemiddelagentur i Amsterdam til marts 2019. Det menes derfor, at den beslutning, som Rådet har truffet [sic], i øjeblikket ikke lader sig gennemføre. Vælger man Milano, hvor der er et domicil til rådighed, som er velegnet i enhver henseende, og som straks vil være funktionsdygtigt, vil<?PAGE NO="27"?> mange ulemper, ekstraomkostninger og konsekvenser for borgernes ret til sundhed kunne undgås, og forretningskontinuiteten vil være sikret<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Ibidem, begrundelse for ændringsforslag 46.</P></NOTE>. Parlamentet vedtog imidlertid ikke disse forslag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den <DATE ISO="20180315">15.3.2018</DATE> om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 – C8–0421/2017 – 2017/0328(COD)) 11 (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="162" PAGE.FIRST="147" DATE.PUB="2019">EUT 2019, C 162, s. 147</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0139"><NO.P>139.</NO.P><TXT>For det andet blev Parlamentets ændringer fremlagt for Rådet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Interinstitutionel sag 2017/0328 (COD), nr. 7098/18 af <DATE ISO="20180321">21.3.2018</DATE>.</P></NOTE>. Herefter fulgte uformelle forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, hvor flere af sidstnævnte fremførte synspunkter blev accepteret, hvilket fremgår af den anfægtede forordnings endelige tekst, som de to medlovgivere blev enige om den <DATE ISO="20181016">16. oktober 2018</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Interinstitutionel sag 2017/0328 (COD), nr. 13176/18 af <DATE ISO="20181016">16.10.2018</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0140"><NO.P>140.</NO.P><TXT>For det tredje stemte Parlamentet om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt den <DATE ISO="20181025">25. oktober 2018</DATE>, idet det tog hensyn til en række uformelle udvekslinger, der havde fundet sted mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen, med henblik på at opnå en aftale om spørgsmålet ved førstebehandlingen og dermed undgå behovet for en andenbehandling eller et forlig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Interinstitutionel sag 2017/0328 (COD), nr. 13316/18 af <DATE ISO="20181030">30.10.2018</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0141"><NO.P>141.</NO.P><TXT>Endeligt blev den anfægtede forordning vedtaget den <DATE ISO="20181114">14. november 2018</DATE> og offentliggjort i EU-Tidende den <DATE ISO="20181116">16. november 2018</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af <DATE ISO="20181114">14.11.2018</DATE> om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="291" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 291, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0142"><NO.P>142.</NO.P><TXT>I lyset af de ovennævnte detaljer vedrørende lovgivningsproceduren, som førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning, har jeg svært ved at se, at Parlamentets rolle var begrænset til en rent formel rolle.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0143"><NO.P>143.</NO.P><TXT>Hvis Parlamentet ønskede at give udtryk for sin uenighed om valget af Amsterdam som det nye hjemsted for EMA, havde det som nævnt en række formelle og uformelle lejligheder til at gøre dette. Lovgivningsproceduren viser imidlertid, at mange af Parlamentets ændringsforslag faktisk blev accepteret af Rådet og blev indsat i den anfægtede forordnings endelige tekst. Selve hjemstedet blev imidlertid aldrig anfægtet af Parlamentet i løbet af den almindelige lovgivningsprocedure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0144"><NO.P>144.</NO.P><TXT>Det er efter min opfattelse kun i lyset af denne overordnede sammenhæng, at det er muligt at foretage en egentlig vurdering af den <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>beklagelse<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, som Parlamentet gav udtryk for i bilaget til sin beslutning af <DATE ISO="20181025">25. oktober 2018</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af <DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE> om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017) 735 – C8–0421/2017 – 2017/0328(COD)).</P></NOTE>. Ved den lejlighed bemærkede Parlamentet, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>der ikke er blevet taget behørigt hensyn til dets rolle som medlovgiver, eftersom det ikke blev inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for [EMA]<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Ibidem, punkt 5.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0145"><NO.P>145.</NO.P><TXT>For det første må dette udsagn imidlertid forstås således, at det vedrører den udvælgelsesproces, der fandt sted under mødet mellem repræsentanterne for medlemsstaterne forud for den almindelige lovgivningsprocedure, og som Parlamentet ikke var inddraget i, fordi medlemsstaterne ikke ønskede, at denne institution skulle være det. Den omstændighed, at medlemsstaterne ikke ønskede at inddrage Parlamentet, kan ikke i sig selv indebære en<?PAGE NO="28"?> tilsidesættelse af Parlamentets beføjelser, eftersom Parlamentet ikke har medbestemmelsesbeføjelser i henhold til traktaterne med hensyn til det, der foregår uden for Unionens retsorden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0146"><NO.P>146.</NO.P><TXT>Med hensyn til konsekvenserne af en afgørelse, som medlemsstaterne allerede er nået frem til uden for traktaternes ordning, er det for det andet fuldt ud muligt at forstå Parlamentets ønske, som blev udtrykt i den ovennævnte beslutning, om at blive inddraget i den uformelle proces, der gik forud for lovgivningsproceduren, navnlig hvis der allerede der skulle træffes afgørelse om hjemstedet for et agentur.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0147"><NO.P>147.</NO.P><TXT>Det tilkommer imidlertid ikke Domstolen at handle på <HT TYPE="ITALIC">politiske</HT> beklagelser over fortiden eller ønsker for fremtiden. Konklusionen er, at Parlamentet <HT TYPE="ITALIC">havde mulighed</HT> for at udøve indflydelse på spørgsmålet i den almindelige lovgivningsprocedure. Parlamentet valgte ikke desto mindre, af den ene eller anden grund, <HT TYPE="ITALIC">ikke at anfægte</HT> det valg af hjemsted, som repræsentanterne for medlemsstaterne tidligere havde truffet, og ikke at stå fast ved den lejlighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>I modsætning til den parallelle verserende sag C-743/19, Parlamentet mod Rådet (Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds hjemsted), hvor Parlamentet valgte en anden fremgangsmåde.</P></NOTE>. Sandheden er, at disse valg ganske enkelt drejer sig om politiske muligheder, signaler og strategi, som ikke kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0148"><NO.P>148.</NO.P><TXT>Det samme bekræftes tilsyneladende af den holdning, som Parlamentet har indtaget i sag C-232/19. Parlamentet har nærmere bestemt anført, at indholdet af den anfægtede forordning blev vedtaget uafhængigt af afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne i en procedure, hvor Parlamentet udøvede sin selvstændige funktion som medlovgiver ved at udøve sin skønsbeføjelse og uden på noget tidspunkt at være begrænset af den politiske afgørelse, som medlemsstaterne havde truffet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0149"><NO.P>149.</NO.P><TXT>Det er desuden værd at fremhæve, at hverken den italienske regering eller Comune di Milano har gjort gældende, at Parlamentet undlod at udøve sin skønsbeføjelse som medlovgiver i en sådan grad, at det gav anledning til en tilsidesættelse af de fastsatte krav. Det bør atter påpeges, at den vide skønsbeføjelse, som EU-institutionerne råder over ved udøvelsen af deres lovgivningsmæssige beføjelser, i princippet skal undergives en begrænset retlig prøvelse med henblik på at afgøre, om den er tilstrækkelig begrundet, og om den er behæftet med åbenbart urigtige skøn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Jf. fodnote 60 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0150"><NO.P>150.</NO.P><TXT>I denne henseende henvises der i betragtningerne til den anfægtede forordning til den sammenhæng, der opstod som følge af Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen, og til afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne den <DATE ISO="20171120">20. november 2017</DATE> (første betragtning) samt til behovet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>[f]or at sikre at agenturet fungerer på sin nye placering<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>agenturets operationelle effektivitet, kontinuitet og uafbrudte drift under og efter flytningen<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> (tredje og fjerde betragtning). Det anerkendes endvidere, at der er tale om en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>ekstraordinær[…] situation<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> (fjerde betragtning), samt at forordningen bør træde i kraft <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>snarest muligt<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> (sjette betragtning).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0151"><NO.P>151.</NO.P><TXT>Selv om disse udsagn er temmelig kortfattede, giver de ikke desto mindre plausible og, i betragtning af standarden for prøvelsen, tilstrækkelige grunde til, hvorfor EU-lovgiver valgte byen Amsterdam som det nye hjemsted for EMA.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="29"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0152"><NO.P>152.</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen forkaster det første anbringende i sag C-106/19 og det første anbringende i sag C-232/19.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringende i sag C-106/19 vedrørende den anfægtede forordnings ulovlige karakter, der følger af den omstændighed, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne var ulovlig, og det andet, det tredje og det fjerde anbringende i sag C-232/19</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0153"><NO.P>153.</NO.P><TXT>Ifølge det andet anbringende i det søgsmål, som den italienske regering har anlagt i sag C-106/19, samt det andet, det tredje og det fjerde anbringende i sag C-232/19 følger den anfægtede forordnings ulovlige karakter af den omstændighed, at afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne indledningsvis er ulovlig. Disse argumenter er i praksis et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>frugt af det giftige træ<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>-argument: eftersom den oprindelige afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne blev vedtaget ulovligt, var valget af hjemstedet for EMA, som efterfølgende blev forankret i den anfægtede forordning, naturligvis behæftet med den samme fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0154"><NO.P>154.</NO.P><TXT>Der bør gives to svar på disse argumenter:</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0155"><NO.P>155.</NO.P><TXT>Eftersom Parlamentet ikke havde nogen rolle at spille i den uformelle fase af udvælgelsen af det nye hjemsted for EMA, kunne Parlamentets beføjelser for det første ikke være blevet tilsidesat under denne uformelle fase. Disse beføjelser blev heller ikke tilsidesat under den almindelige lovgivningsprocedure, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede forordning, af de grunde, der allerede er anført i de foregående afsnit af dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0156"><NO.P>156.</NO.P><TXT>En afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne om hjemstedet for et agentur, der ikke er omfattet af artikel 341 TEUF og dermed ikke kan støtte sig på denne bestemmelse, er for det andet ikke en anfægtelig retsakt i henhold til artikel 263 TEUF. En sådan retsakt, der er affattet af medlemsstaterne, har ingen bindende retsvirkninger inden for Unionens retsorden. Institutioner, der deltager i den almindelige lovgivningsprocedure, der vedrører udpegelsen af et agentur, kan som sådan naturligvis frit se bort fra et sådant ikke-bindende politisk ønske med hensyn til placeringen af det nye hjemsted for et agentur. Dette betyder imidlertid, at de eventuelle mangler ved den (ikke-bindende) retsakt ikke kan påvirke lovligheden af den almindelige lovgivningsprocedure, som er uafhængig af den nævnte retsakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0157"><NO.P>157.</NO.P><TXT>Kort sagt fungerer logikken <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>ulovlig på grund af tilknytning<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>, som den italienske regering og Comune di Milano har anvendt i denne henseende, ganske enkelt ikke, eftersom den omhandlede retsakt ikke er bindende. Med hensyn til de øvrige anbringender er det andet anbringende i sag C-106/19 og det andet, det tredje og det fjerde anbringende i sag C-232/19 endvidere reelt rettet mod en afgørelse truffet af medlemsstaterne, der ikke er omfattet af Domstolens kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0158"><NO.P>158.</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående foreslår jeg dermed, at Domstolen forkaster det andet anbringende i sag C-106/19 og det andet, det tredje og det fjerde anbringende i sag C-232/19.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0159"><NO.P>159.</NO.P><TXT>Sammenfattende vil jeg tilføje, at utilfredsheden hos en tabende tilbudsgiver i en udvælgelsesproces, der, selv om den begynder som en meritbaseret udvælgelsesproces med en fastlagt liste over kriterier, som tilbudsgiverne vil blive vurderet ud fra, slutter med en afgørelse, der i sidste ende afhænger af rent held ved lodtrækning, er forståelig.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="30"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0160"><NO.P>160.</NO.P><TXT>Når dette er sagt, kan der strukturelt set og som nuancering til indledningen til dette forslag til afgørelse foreligge omstændigheder, hvorunder det uanfægtelige resultat ved lodtrækning rent faktisk giver god mening, herunder i forbindelse med den lovgivningsmæssige beslutningsproces. Dette er navnlig med henblik på at træffe en (omkostningseffektiv) afgørelse mellem, hvad der på det pågældende tidspunkt sandsynligvis er lige plausible ansøgere. Der er en naturlig forskel på logikken bag lodtrækning som det <HT TYPE="ITALIC">eneste udvælgelseskriterium</HT> (hvor meritter ikke er afgørende, og det alene drejer sig om held) og en lodtrækning ved afslutningen på en meritbaseret udvælgelsesproces, hvor den hypotetiske situation er, at der kun er få <HT TYPE="ITALIC">ansøgere, der har fået lige mange stemmer</HT>, og som alle har mere eller mindre <HT TYPE="ITALIC">tilsvarende meritter</HT> (og ingen har særlig stor lyst til at tilbringe de næste par dage lukket inde i det Sixtinske Kapel med adskillige afstemningsrunder, indtil der stiger hvid røg op).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0161"><NO.P>161.</NO.P><TXT>Da reglerne for den anfægtede udvælgelse blev fastlagt, befandt Den Italienske Republik samt alle de andre medlemsstater, der vedtog disse regler, sig under alle omstændigheder bag et næsten fuldkomment <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>uvidenhedens slør<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> med hensyn til resultatet af udvælgelsesprocessen. Der kan næppe herske tvivl om, at disse medlemsstater accepterede reglerne i teorien uden at vide, at disse regler på et senere tidspunkt faktisk ville blive anvendt til deres fordel eller ulempe. Hvis politisk filosofi skal stå til troende på dette punkt, er regler, der er vedtaget på denne måde, pr. definition mere rimelige end andre regler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>J.A. Rawls, <HT TYPE="ITALIC">Theory of Justice: Revised Edition</HT>, Harvard University Press, 1999, s. 118 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0162"><NO.P>162.</NO.P><TXT>Dermed ikke sagt, at den konkrete udvælgelsesproces var fejlfri. Det er snarere for at sige, at såfremt Den Italienske Republik og/eller andre medlemsstater mere generelt på nuværende tidspunkt og – i betragtning af Unionens kompetence til at træffe afgørelse om hjemstedet for agenturer – EU’s institutioner ikke længere mener, at sådanne regler, i lyset af de anførte formål og hensyn, er hensigtsmæssige, kan de naturligvis frit udforme dem (i fællesskab) på en bedre måde med henblik på fremtiden.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">C.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0163"><NO.P>163.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0164"><NO.P>164.</NO.P><TXT>Formelt set er det korrekt, at Comune di Milano og Den Italienske Republik i de foreliggende sager ikke har fået medhold, for så vidt som det er blevet fastslået, at anbringenderne vedrørende den anfægtede forordning er ugrundede, og at Domstolen ikke har kompetence med hensyn til de anbringender i sag C-232/19, der vedrører afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0165"><NO.P>165.</NO.P><TXT>I betragtning af, i) at dette har været en kompliceret, gennemgående institutionel proces, som har handlet lige så meget om tidligere sager som om at præcisere reglerne for fremtiden; ii) at resultatet af de foreliggende forenede sager i praksis blev knyttet til resultatet af en anden række af forenede sager, i hvilken forbindelse den påstand, som Comune di Milano har nedlagt i den foreliggende sag, faktisk indirekte blev taget til følge; og iii) at Domstolen forenede de foreliggende sager og holdt et fælles retsmøde sammen med sag C-59/18, C-182/18 og C-743/19, hvorefter en retroaktiv øremærkning af de præcise omkostninger i forbindelse med hver enkelt individuel sag kan være en ganske kompliceret opgave, vil det ikke desto mindre efter min opfattelse være mere rimeligt og retfærdigt undtagelsesvist at anvende procesreglementets artikel 138, stk. 3, og pålægge (alle) parterne at bære deres egne omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="31"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">D.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0166"><NO.P>166.</NO.P><TXT>I sag C-106/19 foreslår jeg, at Domstolen træffer følgende afgørelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0056" ID="QS0056"/>–</NO.P><TXT>Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet frifindes.</TXT></NP></ITEM></LIST><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den Italienske Republik, Rådet og Parlamentet bærer hver deres egne omkostninger.</P></ITEM><ITEM><P>Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0167"><NO.P>167.</NO.P><TXT>I sag C-232/19 foreslår jeg, at Domstolen træffer følgende afgørelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0057" ID="QS0057"/>–</NO.P><TXT>Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.</TXT></NP></ITEM></LIST><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Domstolen har ikke kompetence til at påkende dette søgsmål, for så vidt som der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at afgørelsen vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaterne den <DATE ISO="20171120">20. november 2017</DATE> i tilknytning til en samling i Rådet om at placere det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur i Amsterdam ikke har retsvirkninger.</P></ITEM><ITEM><P>Comune di Milano, Rådet og Parlamentet bærer hver deres egne omkostninger.</P></ITEM><ITEM><P>Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>