European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/1311

13.3.2025

P9_TA(2024)0203

Ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater (COM(2023)0272 – C9-0188/2023 – 2023/0172(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(C/2025/1311)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0272),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0188/2023),

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til udtalelse af 20. september 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—

der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0418/2023),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.


(1)   EUT C, C/2023/877, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/877/oj.


P9_TC1-COD(2023)0172

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2024/3100.)


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1311/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)