*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 31. januar 1990

om statsstoette til S.A. Sucrerie Couplet i Brunehaut-Wez, Belgien

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentisk)

(90/379/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1069/89 (2), saerlig artikel 44,

efter i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Ved skrivelse af 22. februar 1989 underrettede Belgiens Faste Repraesentation i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 3, og som led i den belgiske rammelov af 17. juli 1959 om oekonomisk ekspansion Kommissionen om et forslag om stoette til opfoerelse af en perlesukkerfabrik til S.A. Sucrerie Couplet i Brunehaut-Wez (9,63 mio. bfr. eller 221 006 ECU).

Ved telex af 21. marts 1989 anmodede Kommissionen de belgiske myndigheder om supplerende oplysninger. De belgiske myndigheder besvarede anmodningen ved skrivelse af 7. april 1989.

Foranstaltningen kan beskrives saaledes:

Det drejer sig om en investering i opfoerelsen af en perlesukkerfabrik, der er en ny aktivitet, med henblik paa fremstilling af sukkerprodukter: perlesukker (i form af smaa draaber) og fondantsukker, der anvendes i levnedsmiddelindustrien (bagvaerk og konditorvarer).

Fremstillingen af fondantsukker sker i direkte forlaengelse af fremstillingen af perlesukker og udgoer en integrerende del af perlesukkerfremstillingen.

Ifoelge de belgiske myndigheder er efterspoergslen efter disse typer produkter stigende i levnedsmiddelindustrien (Liège-vafler, honningkager, saltkringler, briocher, Verviers-kager, osv.). Stoettemodtageren er S.A. Sucrerie Couplet i Brunehaut-Wez, der er et familieforetagende, som raader over en produktionskvote A + B paa 21 796 100 kg hvidt sukker. Virksomheden afsaetter ogsaa biprodukter fra sukkerfremstillingen som f.eks. pulp, melasse, skum, osv. Investeringen vil paa ingen maade aendre denne produktion, men vil goere det muligt at diversificere produktionen gennem en aarlig afsaetning af 2 000 tons perlesukker. Paa grundlag af denne produktion er det efter tilsaetning af et middel, der forhindrer agglomerering, muligt at fremstille 2 000 tons fondantsukker og 700 tons flormelis om aaret.

Den nye produktion forudsaetter opfoerelse af nye bygninger og installering af nye maskiner.

Investeringsprogrammet har en samlet vaerdi af 80 278 446 bfr., fordelt saaledes:

1.2.3 // // // // // bfr. // ECU // // // // Bygninger // 15 065 802 // 345 727 // Maskiner // 65 212 644 // 1 496 489 // // // // I alt // 80 278 446 // 1 842 216 // // //

De nye bygninger vil blive opfoert paa arealer, der ligger i naerheden af den eksisterende sukkerfabrik, og som allerede tilhoerer virksomheden. Arealernes vaerdi er derfor ikke medregnet i den del af investeringen, der vedroerer bygninger.

Investeringerne i nye maskiner til fremstilling af perlesukker er paa 48 762 644 bfr. (1 118 997 ECU) og paa 16 450 000 bfr. (377 492 ECU) for fondantsukker.

Stoetten er en kapitalpraemie og svarer til 12 % af investeringen. Desuden er der fritagelse for ejendomsskatter i tre aar.

De belgiske myndigheder haevder, at investeringen paa ingen maade vil medfoere en oeget produktion af basissukker. Der er kun tale om at afsaette dette basissukker i form af produkter, for hvilke der er stigende efterspoergsel. Endvidere vil foranstaltningen ifoelge de belgiske myndigheder goere det lettere for sukkerfabrikken at tilpasse sig de nye teknologier og at starte fremstillingen af et teknisk udviklet produkt i denne sektor, som for tiden er ramt af alvorlige afsaetningsproblemer.

II

1. Det er Kommissionens opfattelse, at:

- den paagaeldende investering skal betragtes som en udvidelse af sukkerfremstillingsprocessen til et mere raffineret trin, nemlig en sukkerfabrik, hvor der skal fremstilles en bestemt type sukker, perlesukker

- stoetten ydes i en sektor, som generelt set praeges af overskud

- sukkervirksomhedernes investeringer i sukkerproduktionen (uanset formen) i princippet skal finansieres af virksomhederne selv ved hjaelp af den forarbejdningsmargen, der i ensartet omfang sikres alle sukkerfabrikanter i Faellesskabet i forbindelse med den aarlige fastsaettelse af faellesskabspriserne og afhaengigt af de priser, forbrugerne betaler for de forskellige typer sukker

- ethvert tilskud til investeringer indtil det endelige produktionstrin for sukker vil derfor medfoere en uberettiget fordel for stoettemodtagerne og forskelsbehandling af andre producenter

- under hensyn til ovenstaaende maa enhver ydelse af ny stoette til investeringer i denne driftssektor derfor i princippet betragtes som unoedvendig og ikke i stand til at fremme udviklingen eller driften i sukkersektoren

- foranstaltningen kan derfor ikke omfattes af undtagelserne i Traktatens artikel 92, stk. 3, og den er saaledes uforenelig med faellesmarkedet.

2. Ved skrivelse af 4. juli 1989 meddelte Kommissionen derfor den belgiske regering, at den havde besluttet at indlede proceduren i Traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til den paagaeldende stoette.

Som led i proceduren har Kommissionen opfordret den belgiske regering til at fremsaette sine bemaerkninger.

Kommissionen har ogsaa opfordret de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter end medlemsstaterne til at fremsaette sine bemaerkninger.

III

Ved skrivelse af 17. juli 1989 besvarede den belgiske regering Kommissionens aabningsskrivelse. Den fremsatte foelgende bemaerkninger:

- Investeringen tager absolut ikke sigte paa sukkerfremstillingsprocessen, men har kun til formaal at muliggoere forarbejdning af basissukker til mere udviklede produkter. Der er slet ikke tale om at oege sukkerproduktionen, hvilket ville bidrage til at oege overskudskapaciteten i sektoren som helhed.

- Mens det er rigtigt, at sektoren som helhed praeges af overskud, er det samme ikke tilfaeldet for de to saerlige anvendelser, som investeringen vedroerer. De to nicheprodukter, som investeringen vedroerer, praeges tvaertimod af, at udbuddet er for lille i forhold til efterspoergslen. Ved at muliggoere en fremstilling af mere udviklede produkter med et lille udbud skulle investeringen kunne bidrage til at nedbringe overskuddene i sukkersektoren som helhed.

- Om perlesukker boer det naevnes, at sukkerindustrien hidtil har leveret dette produkt til virksomhederne, og at det fremstilles ved en agglomerationsproces svarende til den, der anvendes ved fremstilling af hugget sukker til konsum. Denne proces opfylder ikke helt de tekniske specifikationer, der fastsaettes af brugervirksomhederne.

- Den af virksomheden anvendte proces er imidlertid helt ny og udgoer et teknologisk fremskridt i fremstillingen af dette produkt. Ved denne proces kan virksomheden fremstille et produkt, der opfylder de af brugervirksomhederne opstillede kvalitetsnormer, som de traditionelle produkter paa markedet for tiden ikke kan opfylde.

- Endvidere kan produktet som foelge af dets haardhed ikke anvendes til saedvanligt forbrug og udgoer derfor et specifikt nicheprodukt, hvis efterspoergsel for tiden ikke kan daekkes. - I betragtning af virksomhedens karakter af lille eller mellemstor virksomhed og den naesten monopolagtige stilling, der paa landsplan gaelder for en integreret industrikoncern, som raader over finansielle strukturer, der ikke kan sammenlignes med stoettemodtagerens, vil investeringen goere det muligt for en uafhaengig producent at udvikle et specifikt nicheprodukt med stigende efterspoergsel og en forbedring af kvaliteten til fordel for den samlede levnedsmiddelindustri i Europa.

IV

Med hensyn til de af omstaendighederne afledte argumenter om, at

- produktionen af sukkerprodukter ikke vil blive foroeget

- det paagaeldende specialprodukt ikke er noget overskudsprodukt

- produktet vil opfylde de tekniske krav, der stilles af brugervirksomhederne,

boer det fremfoeres, at disse argumenter ikke er relevante i det foreliggende tilfaelde.

Kommissionen haevder ikke, at der vil ske en foroegelse af produktionen af sukkerprodukter. Sukkerproduktionen reguleres af kvoteordningen, og det er klart, at den paagaeldende foranstaltning ikke vil kunne aendre ordningen. En oeget specifik efterspoergsel efter saa specialiserede produkter betyder dog ikke, at ydelse af den paagaeldende stoette vil medfoere en varig nedskaering af de eksisterende overskud af sukker. Det er meget sandsynligt, at forbrugerne vil skifte mellem de forskellige typer af og praesentationsformer for sukker.

Virksomheden vil takket vaere investeringen, hvis den gennemfoeres, kunne daekke en eksisterende efterspoergsel. Dette skulle garantere investeringens rentabilitet, ogsaa selv om der ikke ydes stoette, da afsaetningen af den nye produktion allerede er sikret, og det er derfor i virksomhedens interesse at foretage investeringen, hvis den finder det hensigtsmaessigt.

Med hensyn til virksomhedens status som lille eller mellemstor virksomhed boer det naevnes, at det paagaeldende produkt indgaar i sukkerproduktionskaeden. Det forhold, at virksomheden kan betegnes som en lille eller mellemstor virksomhed, og at den proces, som virksomheden skal anvende, er ny og avanceret, kan ikke aendre ved den holdning, som Kommissionen siden 1972 uafbrudt har givet udtryk for vedroerende stoette til investeringer i sukkersektoren.

Af disse grunde kan Kommissionen i den foreliggende sag ikke se nye elementer, som kunne foranledige den til at afvige fra denne faste holdning, som gaar ud paa ikke at tillade investeringer i sukkersektoren. I skrivelse af 1. februar 1972 til medlemsstaterne redegjorde Kommissionen i oevrigt for denne holdning og fremsatte forslag til nyttige foranstaltninger i sukkersektoren. I skrivelsen meddelte Kommissionen medlemsstaterne, at stoette til investeringer i sukkersektoren efter dens opfattelse ikke mere kan anses at vaere forenelige med faellesmarkedet. Kommissionen bekraeftede denne holdning i skrivelse af 28. januar 1977 til medlemsstaterne vedroerende forbud mod at yde stoette til isoglucose. Medlemsstaterne har ikke rejst indvendinger mod disse standpunkter.

V

Markedet for sukker i Faellesskabet praeges af strukturelle overskud. I 1987/88 var selvforsyningsgraden paa 113,7 % (1).

Den samlede produktion i Belgien i 1987/88 var paa 805 000 tons. I 1988/89 forventes den at naa op paa 925 000 tons.

Samhandelen med sukker (hvidt sukker eller raasukker) inden for Faellesskabet var i produktionsaaret 1987/88 paa:

(tons)

1.2.3 // // til/fra medlemsstaterne // til/fra Belgien // // // // Indfoersel // 1 800 000 // 175 000 // Udfoersel // 1 800 000 // 376 000 // // //

Belgiens samhandel med de oevrige medlemsstater udgoer altsaa en betydelig andel af den samlede samhandel inden for Faellesskabet. Indfoerslen og udfoerslen udgoer henholdsvis 22 og 47 % af den belgiske produktion.

Sukker i form af perlesukker eller fondantsukker som faerdigvare fremstilles i de fleste medlemsstater.

Stoettens virkninger paa samhandelen inden for Faellesskabet kommer oven i presset paa denne samhandel som foelge af Belgiens situation i Faellesskabets overskudsomraader. Med hensyn til sukkerproduktionen ligger Belgien paa en sjetteplads.

Den paagaeldende sukkerfabrik er et familieforetagende og uafhaengig af de store sukkerkoncerner, der dominerer markedet.

Virksomhedens vigtigste afsaetningsomraader og den solgte produktion i 1987/88 er vist i foelgende tabel:

Sukker

1.2.3 // // // // // Maengde (kg) // Vaerdi (bfr.) // // // // Hjemmemarkedet // 7 510 755 // 227 340 497 // EOEF // 267 860 // 8 079 107 // Tredjelande // 14 096 050 // 401 970 491 // // // // I alt // 21 874

(1) Rapport om Landbrugets Stilling i Faellesskabet, 1988.

VI

I henhold til artikel 44 i forordning (EOEF) nr. 1785/81 finder Traktatens artikel 92, 93 og 94 anvendelse paa produktionen og afsaetningen af de produkter, der omfattes af stoetten.

Den stoette, der omfattes af denne beslutning, vil medfoere en saerlig fordel for den paagaeldende virksomhed, der fra den belgiske stat vil modtage et finansielt tilskud, som vil stille den i en fordelagtigere situation end de erhvervsdrivende, som ikke modtager stoetten.

Stoetten vil derfor fordreje konkurrencen mellem stoettemodtageren og andre erhvervsdrivende i denne sektor i Belgien og de oevrige medlemsstater, som ikke modtager stoetten.

Den vil kunne indvirke negativt paa maengden af disse produkter, der indfoeres til Belgien, og vil derfor kunne paavirke samhandelen med disse produkter mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencen.

Foranstaltningen opfylder derfor kriterierne i Traktatens artikel 92, stk. 1, der indeholder princippet om at stoette, der opfylder de deri omhandlede kriterier, er uforenelig med faellesmarkedet.

VII

Undtagelserne i Traktatens artikel 92, stk. 2, fra denne uforenelighed kan klart ikke anvendes i den foreliggende sag. Den belgiske regering har i oevrigt ikke paaberaabt sig disse undtagelser i forbindelse med proceduren i Traktatens artikel 93, stk. 2. Undtagelserne i naevnte artikels stk. 3 vedroerer maal i Faellesskabets interesse og ikke maal af interesse for saerlige sektorer i et lands oekonomi. Undtagelserne skal fortolkes snaevert ved undersoegelsen af ethvert regionalt eller sektorbestemt stoetteprogram eller hvert enkelt tilfaelde af anvendelse af generelle stoetteordninger.

Undtagelserne kan kun anvendes i det tilfaelde, hvor Kommissionen kan fastslaa, at stoetten er noedvendig for gennemfoerelsen af et af maalene for disse bestemmelser. Anvendes undtagelserne for stoette, som ikke indebaerer en saadan modydelse, vil det kunne skade samhandelen mellem medlemsstaterne og skabe konkurrencefordrejning, der ikke er i Faellesskabets interesse og medfoerer uberettigede fordele for visse medlemsstater.

I det foreliggende tilfaelde kan det ikke ses, at stoetten indebaerer en saadan modydelse. Den belgiske regering har ikke kunnet give, og Kommissionen har ikke kunnet konstatere, nogen begrundelse for, at stoetten opfylder betingelserne for anvendelse af en af undtagelserne i Traktatens artikel 92, stk. 3.

Det drejer sig ikke om en foranstaltning, der kan fremme virkeliggoerelsen af vigtige projekter af faelleseuropaeisk interesse, jf. artikel 92, stk. 3, litra b), da stoetten paa grund af sine foelger for samhandelen er i modstrid med den faelles interesse.

Det drejer sig heller ikke om en foranstaltning, der skal afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den paagaeldende medlemsstats oekonomi, jf. samme bestemmelse.

For saa vidt angaar undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen af visse oekonomiske regioner, samt stoetten til visse erhvervsgrene som omhandlet i naevnte litra c), maa det konstateres, at stoetten ikke bidrager til at afhjaelpe de eksisterende vanskeligheder i forbindelse med overskudssituationen i denne sektor. Enhver ydelse af stoette til investeringer i denne sektor vil vaere i modstrid med den korrekte anvendelse af den faelles markedsordning for sukker, fordi der i denne markedsordning ikke skelnes mellem de forskellige typer af og praesentationsformer for sukker, herunder ogsaa dem, som den foreliggende sag vedroerer.

Det forhold, at det stoettede produkt, perlesukker, ifoelge de belgiske myndigheder vil kunne afsaettes paa et marked med en udaekket efterspoergsel, indebaerer ikke, at der kan goeres undtagelse fra Kommissionens praksis for stoette i denne sektor. Som allerede anfoert af Kommissionen ved indledningen af proceduren i artikel 93, stk. 2, boer selve det forhold, at der findes en udaekket efterspoergsel, goere investeringen rentabel, uden at der ydes statsstoette.

Stoetten vil ikke fremme udviklingen af en erhvervsgren uden at aendre konkurrencevilkaarene i et omfang, der er i modstrid med den faelles interesse.

Stoetten maa derfor anses ikke at opfylde betingelserne for, at den kan omfattes af en af undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra a) og c).

Stoettens uforenelige karakter oeges ved, at investeringsstoetten supplerer gaeldende faellesskabsforanstaltninger, ifoelge hvilke sukkerfabrikkers investeringer i sukkerpro duktionen (uanset formen) i princippet skal finansieres af fabrikkerne selv ved hjaelp af den forarbejdningsmargen, der garanteres alle sukkerfabrikanter i Faellesskabet i forbindelse med den aarlige fastsaettelse af faellesskabspriserne og afhaengigt af de priser, forbrugerne betaler for de forskellige former for sukker.

Ethvert tilskud til investeringer indtil det endelige produktionstrin for sukker vil derfor medfoere en uberettiget fordel for modtagerne og forskelsbehandling af andre.

Stoetten er derfor uforenelig med Faellesmarkedet efter Traktatens artikel 92 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Forslaget om stoette i henhold til den belgiske lov af 17. juli 1959 om oekonomisk ekspansion til opfoerelse af en perlesukkerfabrik til S.A. Sucrerie Couplet i Brunehaut-Wez (til et beloeb af 9,63 mio. bfr.) er ifoelge Traktatens artikel 92 uforenelig med faellesmarkedet. Stoetten kan ikke ydes.

Artikel 2

Den belgiske regering underretter inden to maaneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 31. januar 1990.

Paa Kommissionens vegne

Ray MAC SHARRY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(2) EFT nr. L 114 af 27. 4. 1989, s. 1.

(3) EFT nr. C 297 af 25. 11. 1989, s. 6. 665 // 637 390 095 // // //