52002AG0013

Fælles holdning (EF) nr. 13/2002 af 13. december 2001 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning i Europa

EF-Tidende nr. C 058 E af 05/03/2002 s. 0001 - 0007


Fælles holdning (EF) Nr. 13/2002

fastlagt af Rådet den 13. december 2001

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2002/.../EF af ... om gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning i Europa

(2002/C 58 E/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

som henviser til forslag fra Kommissionen(1),

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

som henholder sig til proceduren i traktatens artikel 251(4), og

som tager følgende i betragtning:

(1) Kystzonen er af stor miljømæssig, økonomisk, social, kulturel og rekreativ betydning for Europa.

(2) Biodiversiteten i kystzoner er enestående med hensyn til både flora og fauna.

(3) Der bør tages hensyn til kapitel 17 i Agenda 21, som blev vedtaget på det topmøde, De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling afholdt i Rio i juni 1992.

(4) Det Europæiske Miljøagenturs vurderingsrapport fra 1999 viser, at forholdene i Europas kystzoner konstant forværres, hvad angår såvel selve kysterne som kystfarvandenes kvalitet.

(5) Truslen mod kystzonerne i Fællesskabet øges på grund af klimaændringer, som får havene til at stige og medfører ændringer med hensyn til stormhyppighed og -styrke samt øget erosion af kyster og risiko for oversvømmelser.

(6) Den voksende befolkning og de tiltagende erhvervsaktiviteter er til stadig større fare for både den miljømæssige og sociale ligevægt i kystzonerne.

(7) Nedgangen i fiskeriaktiviteterne og den hermed forbundne beskæftigelse gør mange fiskeriafhængige områder særligt sårbare.

(8) De eksisterende regionale forskelle i Fællesskabet påvirker forvaltningen og beskyttelsen af kysterne på forskellig vis i hvert enkelt tilfælde.

(9) Det er vigtigt at gennemføre en miljømæssigt bæredygtig, økonomisk ligevægtig, socialt ansvarlig og kulturelt følsom kystzoneplanlægning, som bevarer denne vigtige ressources integritet, samtidig med at der tages hensyn til traditionelle lokale aktiviteter og skikke, som ikke udgør nogen trussel for følsomme naturområder og for opretholdelsen af den status, som vilde arter har i kystfaunaen og -floraen.

(10) Fællesskabet går ind for en integreret forvaltning på højere plan ved hjælp af tværgående instrumenter. Disse aktiviteter bidrager derfor til den integrerede kystzoneplanlægning.

(11) Kommissionen bemærker i sine meddelelser(5) til Rådet og Europa-Parlamentet, at integreret kystzoneplanlægning kræver strategisk, koordineret og samstemmende handling på lokalt og regionalt plan, vejledet og støttet af en passende ramme på nationalt plan.

(12) Der er i Kommissionens demonstrationsprogram for integreret kystzoneplanlægning fastlagt principper for god kystzoneforvaltning.

(13) Der er behov for en sammenhængende aktion på europæisk niveau, med samarbejde, navnlig omkring de regionale have, til at behandle grænseoverskridende kystzoneproblemer.

(14) Rådets resolution af 6. maj 1994 om en EF-strategi for en integreret forvaltning af kystområderne(6) og Rådets resolution af 25. februar 1992 om Fællesskabets fremtidige politik vedrørende de europæiske kystområder(7) konstaterer begge, at der er behov for en samordnet europæisk handling for at gennemføre en integreret kystzoneplanlægning.

(15) Integreret kystzoneplanlægning bygger på flere forskellige aspekter, hvoraf fysisk planlægning og arealanvendelse kun er en accessorisk del.

(16) I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, jf. traktatens artikel 5, og med protokol 7 til Amsterdam-traktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og i betragtning af mangfoldigheden i kystzonernes vilkår og de retlige og institutionelle rammer i medlemsstaterne kan målene for denne handling bedst nås ved retningslinjer på fællesskabsplan -

HENSTILLER FØLGENDE:

KAPITEL I

EN STRATEGISK HOLDNING

Medlemsstaterne indtager på baggrund af strategien for bæredygtig udvikling og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(8) en strategisk holdning til forvaltningen af deres kystzoner, baseret på:

a) beskyttelse af kystmiljøet på grundlag af en økosystemstrategi, der bevarer dets integritet og drift, og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne både i kystzonens marine og terrestriske komponenter

b) anerkendelse af den trussel, som klimaændringer udgør for kystzoner, og af farerne som følge af stigende vandstand

c) hensigtsmæssige og økologisk ansvarlige kystbeskyttelsesforanstaltninger

d) bæredygtige økonomiske muligheder og beskæftigelsesvalgmuligheder

e) et fungerende socialt og kulturelt system i lokalsamfundene

f) tilstrækkeligt åbent land til brug for offentligheden, både til rekreative formål og til æstetisk nydelse

g) opretholdelse eller fremme af fjerntliggende kystsamfunds samhørighed

h) en bedre samordning af de foranstaltninger, der træffes af alle de berørte myndigheder, både på havet og på landjorden, med henblik på forvaltning af samspillet mellem hav og land.

KAPITEL II

PRINCIPPER

Medlemsstaterne følger principperne for integreret kystzoneplanlægning baseret på:

a) et bredt generelt perspektiv (tematisk og geografisk), der tager hensyn til, at natursystemer og menneskelige aktiviteter, der har indflydelse på kystzonerne, er indbyrdes afhængige og forskellige

b) et langsigtet perspektiv, der tager hensyn til forsigtigheds princippet og nuværende og kommende generationers behov

c) en planlægning, der er let at tilpasse, og som er under konstant udvikling samt åbner mulighed for justeringer, efterhånden som problemer og viden ændrer sig. Dette indebærer behov for et sundt videnskabeligt grundlag vedrørende udviklingen af kystzonen

d) kendskab til de europæiske kystzoners lokale særpræg og store forskelligheder, som gør det muligt at dække deres konkrete behov ved hjælp af specifikke løsninger og fleksible foranstaltninger

e) arbejde med naturlige processer og overholdelse af økosystemernes bæreevne, som vil gøre de menneskelige aktiviteter mere miljøvenlige, socialt ansvarlige og økonomisk sunde i det lange løb

f) inddragelse af alle berørte parter (de økonomiske interesse organisationer og arbejdsmarkedets parter, de organisationer, der repræsenterer beboerne i kystzonerne, ikke-statslige organisationer og erhvervslivet) i forvaltningsprocessen, f.eks. via fælles forpligtelser og ansvar

g) støtte fra og involvering af relevante administrative organer på nationalt, regionalt og lokalt plan, mellem hvilke der bør etableres eller opretholdes passende kontakter med henblik på bedre samordning af de forskellige eksisterende politikker. Partnerskab med og mellem regionale og lokale myndigheder bør eventuelt anvendes

h) anvendelse af en kombination af instrumenter, der skal bidrage til sammenhæng mellem sektorpolitiske mål og mellem planlægning og forvaltning.

KAPITEL III

NATIONAL STATUSOPGØRELSE

Medlemsstaterne foretager eller ajourfører en generel statusopgørelse for at analysere, hvilke vigtige aktører, love og institutioner der har indflydelse på forvaltningen af deres kystzone. Denne statusopgørelse bør:

a) omfatte (men ikke være begrænset til) følgende sektorer og områder: fiskeri, akvakultur, transport, energi, ressourceforvaltning, beskyttelse af arter og naturtyper, kulturarv, beskæftigelse, regionaludvikling i både land- og byområder, turisme og rekreation, industri og råstofudvinding, affaldshåndtering, landbrug og uddannelse

b) omfatte alle administrative niveauer

c) analysere borgernes, de ikke-statslige organisationers og erhvervslivets interesser, roller og problemer

d) identificere relevante tværregionale organisationer og samarbejdsstrukturer, og

e) gøre status over gældende politikker og lovgivningsforanstaltninger.

KAPITEL IV

NATIONALE STRATEGIER

1. Hver berørt medlemsstat opstiller på grundlag af resultaterne af statusopgørelsen en eller flere strategier til gennemførelse af de principper, der er skitseret i kapitel II med henblik på integreret kystzoneplanlægning.

2. Disse strategier kan være specifikke for kystzonen eller kan eventuelt indgå i en geografisk bredere strategi eller et bredere program til fremme af integreret planlægning for et større område.

3. Disse strategier bør:

a) identificere den rolle, som forskellige administrative aktører, hvis kompetence omfatter aktiviteter eller ressourcer i forbindelse med kystzonen, skal spille inden for landet eller regionen, samt mekanismerne for deres koordinering. Denne identifikation af roller bør muliggøre en passende kontrol og en passende strategi og konsekvens i aktionerne

b) identificere en passende blanding af instrumenter til gennemførelse af de principper, der er skitseret i kapitel II, inden for de nationale, regionale eller lokale, retlige og administrative rammer. Ved opstillingen af disse strategier bør medlemsstaterne overveje, om det er hensigtsmæssigt

i) at udarbejde nationale strategiske planer for kysten til fremme af integreret forvaltning, der bl.a. sikrer kontrol med ny bymæssig bebyggelse og med udnyttelsen af ikke-bymæssige områder, samtidig med at kystmiljøets naturegenskaber respekteres

ii) at foretage opkøb af landarealer og udpege arealer til offentlige områder for at sikre offentlig adgang til rekreative formål, uden at dette berører beskyttelsen af følsomme områder

iii) at udvikle kontraktmæssige eller frivillige aftaler med kystzonebrugerne, herunder miljøaftaler med industrien

iv) at benytte økonomiske og skatte- og afgiftsmæssige incitamenter, og

v) at arbejde med regionaludviklingsplaner

c) udvikle eller opretholde national og eventuelt regional eller lokal lovgivning eller politikker og programmer, som omfatter både hav- og landområder i kystområder

d) særligt pege på foranstaltninger til fremme af bottom-up-initiativer og offentlig deltagelse i integreret forvaltning af kystzonen og dens ressourcer

e) finde kilder til varig finansiering af initiativer vedrørende integreret kystzoneplanlægning, hvor der er behov for det, og undersøge, hvorledes eksisterende finansieringsmekanismer både på fællesskabsplan og på nationalt plan bedst kan anvendes

f) fastlægge ordninger, der sikrer fuldstændig og samordnet gennemførelse og anvendelse af fællesskabslovgivning og -politikker, som har indvirkning på kystområder, herunder ved revision af fællesskabspolitikker

g) indføre egnede systemer til overvågning og formidling til offentligheden af information om deres kystzone. Disse systemer bør indsamle og viderebringe oplysninger i passende og kompatible formater til beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt plan for at lette integreret planlægning. Det Europæiske Miljøagenturs arbejde kan bl.a. tjene som grundlag for dette formål. Disse data bør være offentligt tilgængelige i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/.../EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF(9)

h) bestemme, hvorledes nationale uddannelsesprogrammer kan understøtte gennemførelsen af integrerede planlægningsprincipper i kystzonen.

KAPITEL V

SAMARBEJDE

1. Medlemsstaterne fremmer, indleder eller opretholder en dialog med nabolande, herunder ikke-medlemsstater omkring samme regionale hav, så der kan indføres ordninger til bedre koordination af reaktionerne på grænseoverskridende problemer.

2. Medlemsstaterne arbejder også aktivt sammen med EF-institutionerne og andre interessenter i kystområderne for at bidrage til fremskridt hen imod en fælles holdning til integreret kystzoneplanlægning samt undersøger behovet for et europæisk forum for interessenter i kystområderne. Denne proces bør også omfatte en udforskning af mulighederne for at anvende eksisterende institutioner og konventioner.

3. Samarbejdet med ansøgerlandene opretholdes og udbygges i den forbindelse.

KAPITEL VI

RAPPORTERING OG REVISION

1. Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om erfaringerne med gennemførelsen af denne henstilling fem år efter vedtagelsen.

2. Disse rapporter gøres tilgængelige for offentligheden og omfatter blandt andet oplysninger om:

a) resultaterne af den nationale statusopgørelse

b) den strategi eller de strategier, der er foreslået på det nationale plan til gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning

c) et resumé af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at gennemføre den nationale strategi eller de nationale strategier

d) en evaluering af strategiens eller strategiernes forventede virkninger på kystzonens tilstand.

3. Kommissionen bør revidere denne henstilling senest seks år efter datoen for dens vedtagelse og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport, eventuelt ledsaget af et forslag om yderligere fællesskabsforanstaltninger.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

...

Formand

På Rådets vegne

...

Formand

(1) EFT C ... E af ...

(2) EFT C 155 af 29.5.2001, s. 17.

(3) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 23.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 5.7.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 13.12.2001 og Europa-Parlamentets afgørelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(5) KOM(97) 744 og KOM(2000) 547 endelig.

(6) EFT C 135 af 18.5.1994, s. 2.

(7) EFT C 59 af 6.3.1992, s. 1.

(8) EFT L ...

(9) EFT L ...

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Kommissionen sendte den 8. september 2000 Rådet sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning i Europa, der er baseret på traktatens artikel 175, stk. 1.

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 2.-5. juli 2001. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtog deres udtalelser henholdsvis den 28. marts 2001 og den 14. februar 2001.

Som følge af disse udtalelser fremsendte Kommissionen sit ændrede forslag til Rådet den 26. september 2001.

Rådet vedtog sin fælles holdning i henhold til traktatens artikel 251, stk. 2, den 13. december 2001.

II. FORMÅL

Formålet med henstillingen er at tilskynde til en holdbar og bæredygtig udvikling af kystzonerne fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt ved at fremme en samarbejdsbaseret og integreret tilgang til deres forvaltning.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

For at fremme integreret kystzoneplanlægning forudses det, at medlemsstaterne udarbejder nationale strategier ud fra de principper, som er skitseret i henstillingen og den ledsagende meddelelse fra Kommissionen. De nationale strategier bør bygge på resultaterne af nationale statusopgørelser med analyse af lovgivningerne, institutionerne og de væsentligste aktører, som inden for alle relevante sektorer har indflydelse på forvaltning af kystzonerne.

Gennemførelsen af de nationale strategier bør føre til en bedre forståelse af de processer (miljømæssige, sociale og økonomiske), der påvirker kystzonerne, få de relevante interessenter til i højere grad at involvere sig i kystforvaltningen og medføre mere hensigtsmæssige og bedre koordinerede sektorpolitikker, administrative systemer og initiativer på lokalt plan.

Det forudses, at medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om deres erfaringer med at gennemføre henstillingen efter en femårsperiode, og at Kommissionen et år derefter udarbejder en evalueringsrapport, som eventuelt vil blive ledsaget af et forslag om yderligere foranstaltninger fra Fællesskabets side.

2. Europa-Parlamentets ændringsforslag

Rådet har enten fuldt ud, indholdsmæssigt eller delvis accepteret 32 af de 41 ændringer, som Europa-Parlamentet har godkendt.

Navnlig har Rådet

a) accepteret ændring 1, 13, 22, 23 og 40 fuldt ud

b) accepteret ændring 4 og 7 (slået dem sammen), 8, 10, 19, 25, 26, 27 og 28 (slået dem sammen) indholdsmæssigt, men med en forskellig ordlyd eller placering i teksten

c) accepteret følgende ændringer delvis:

ændring 2 og 3 vedrørende kystzonernes karakteristika og problemer: er overtaget delvis, idet listen over fællesskabsakter, der er relevante for beskyttelse af naturtyper (ændring 2), er udeladt, og listen over eventuelle årsager til forværring er sat i skarp parentes (ændring 3),

ændring 5 vedrørende en ny betragtning om fiskeri: er overtaget indholdsmæssigt og omformuleret

ændring 6 vedrørende en ny betragtning om vækst: er tilføjet, idet listen med eksempler på aktiviteter, der er til fare, er udeladt

ændring 11, hvor der tilføjes yderligere enkeltheder i forbindelse med den påkrævede aktionstype, undtagen ordet "først", der anses for uklart

ændring 17 vedrørende den strategiske tilgang: er i alt væsentligt blevet inkorporeret og omformuleret, om end omtalen af en bindende fælles strategi er udeladt

ændring 20 og 21 vedrørende principper: er blevet slået sammen og indsat i teksten, om end omformuleret for at undgå bindende sprogbrug, der ikke hører hjemme i en henstilling

ændring 29 og 38 vedrørende partnerskab: er sammen med ændring 26 til dels blevet integreret i litra g) i kapitel II om principper

ændring 46 og 31 vedrørende statusopgørelse: er indholdsmæssigt tilføjet i kapitel III

ændring 33 og 34 vedrørende nationale strategier: er omformuleret for at undgå bindende sprogbrug og er indholdsmæssigt inkorporeret i kapitel IV

ændring 35 vedrørende fremtidige EU-retsforskrifter: er indholdsmæssigt tilgodeset i kapitel IV, punkt 3, litra f), ved en bredere formulering, der dækker alle fællesskabspolitikker

ændring 36 vedrørende formidling af information: overtaget og omformuleret med hensyn til Det Europæiske Miljøagenturs rolle og de anvendte gebyrer, som skal være på linje med de forestående EU-regler om offentlig adgang til oplysninger

ændring 37 vedrørende offentlig deltagelse: princippet bag denne ændring er blevet indarbejdet i kapitel IV (nationale strategier), punkt 3, litra d)

ændring 43 vedrørende Kommissionens revision: er delvis indarbejdet, medens tidsplanen er ændret, og sprogbrugen er gjort bredere, eftersom det anses for at være for tidligt at give tilsagn om en fællesskabslovgivningsramme for integreret kystzoneplanlægning, og da et sådant tilsagn anses for at være uhensigtsmæssigt for en henstilling

d) ikke accepteret ændring 12, 16 og 18, idet man har fulgt Kommissionens udtalelse

e) ikke accepteret seks ændringer (der blev accepteret fuldt ud eller delvis af Kommissionen) af følgende årsager:

ændring 14, hvor der tilføjes en henvisning til Den Internationale Søfartsorganisation: Rådet har valgt en bredere formulering af denne betragtning, men har tilføjet en henvisning til tværregionale organisationer i kapitel III (national statusopgørelse) og til eksisterende institutioner og konventioner i kapitel V (samarbejde)

ændring 15 hvor man omtaler tiltagende pres på kystzonerne siden Rådets 1994-resolution: Rådet mener, at betragtning 4-8 allerede beskriver de forskellige former for pres på kystzonerne, og at en omtale af pres efter 1994 er unødvendig

ændring 24, der indeholder en omtale af kysterosion og oversvømmelse i kapitel II (principper): Rådet mener, at indholdet af denne ændring allerede er dækket i kapitel I (en strategisk holdning - se litra a)-d)). Kapitel II, der omhandler de principper, der skal følges for integreret kystzoneplanlægning, anses ikke for at være det rigtige sted for en sådan bestemmelse

ændring 32 vedrørende de nationale strategier: den kategoriske sprogbrug i denne ændring anses for uhensigtsmæssig for en henstilling ligesom også den yderligere henvisning til en fremtidig fællesskabslovgivningsramme. Rådet har tilføjet en klar henvisning til behovet for partnerskab med regionale og lokale myndigheder i litra g) i kapitel II ("Principper")

ændring 39 vedrørende behovet for at håndhæve eksisterende konventioner med nabolandene: Da der er tilføjet en henvisning til anvendelsen af eksisterende konventioner med henblik på arbejdet hen imod en fælles tilgang til integreret kystzoneplanlægning i kapitel V, blev denne yderligere tilføjelse anset for unødvendig

ændring 42 vedrørende medlemsstaternes evaluering af overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne: Denne ændring er ikke blevet accepteret, da den pågældende opgave påhviler Kommissionen, der er traktatens vogter.

3. Andre ændringer foretaget af Rådet

Der er blevet foretaget nogle mindre ændringer for at gøre teksten klarere eller tilføje detaljer til Kommissionens forslag (f.eks. i kapitel I og II, hvor man skitserer den strategiske holdning til og principperne for integreret kystzoneplanlægning), uden at tekstens overordnede sigte er ændret.

Kommissionen har accepteret den fælles holdning som vedtaget af Rådet.