INDHOLD

Punkt

1.Indledning 1.1 - 1.5

2.Rammerne for det finansielle og faglige samarbejde 2.1 - 2.4

3.Protokolsystemet 3.1 - 3.31

Proceduren for indgaaelse af protokoller 3.1 - 3.5

Konsekvenser 3.6 - 3.7

Budgetforvaltningen 3.8 - 3.20

Midlerne stilles til raadighed over en laengere periode 3.8 - 3.12

Udnyttelse af restbeloeb 3.13 - 3.15

Anvendelse af gavebistand 3.16 - 3.18

Konsekvenserne, for saa vidt angaar protokollernes ivaerksaettelse 3.19 - 3.20

Finansielle gennemfoerelsesbestemmelser 3.21 - 3.22

Bemaerkninger om protokolsystemet 3.23 - 3.31

4.Forvaltningssystemerne 4.1 - 4.43

Regnskabssystemerne 4.1 - 4.11

Beskrivelse af systemerne 4.1

Tilsyn med gennemfoerelsen af protokollerne 4.2 - 4.5

Finansielt tilsyn med projekter 4.6 - 4.11

Aktioner, som forvaltes af EIB 4.12 - 4.23

Det retlige grundlag for fuldmagterne 4.13 - 4.14

Kommissionens rolle 4.15 - 4.23

Aktioner, som forvaltes af Kommissionen 4.24 - 4.43

Bistandsforvaltningen 4.24 - 4.27

Ansvarsfordelingen 4.28 - 4.29

Instrukser 4.30 - 4.33

Arbejdsprogrammerne og gennemfoerelsesrapporterne 4.34 - 4.38

Evalueringer 4.39

Personaleressourcer 4.40 - 4.41

Delegationernes rolle 4.42 - 4.43

5.Ivaerksaettelse og resultater af det finansielle og faglige samarbejde 5.1 - 5.91

Rettens revision 5.1 - 5.4

Budgetgennemfoerelsen 5.5 - 5.19

Almindelige bemaerkninger 5.5 - 5.11

Tyrkiet 5.12

Malta 5.13

Algeriet 5.14

Marokko 5.15

Tunesien 5.16

Egypten 5.17

Jordan 5.18

Libanon 5.19

Projektudformningen 5.20 - 5.36

De ydre forhold og projektmaalene 5.21 - 5.23

De lokale partnere 5.24 - 5.26

Finansieringsplaner 5.27 - 5.30

Tidsplaner for gennemfoerelsen 5.31 - 5.32

Bevilgede faellesskabsmidler 5.33 - 5.35

Valg af bistandsform 5.36

Projektgennemfoerelse 5.37 - 5.53

Forsinkelser 5.37 - 5.38

Vaesentlige aendringer af projekterne 5.39 - 5.43

Faglig bistand 5.44 - 5.48

Modtagernes forpligtelser 5.49 - 5.52

De administrative strukturer 5.53

Projekternes effektivitet 5.54 - 5.91

Generelle bemaerkninger 5.54

Tyrkiet 5.55

Malta 5.56

Algeriet 5.57 - 5.61

Marokko 5.62 - 5.69

Tunesien 5.70 - 5.76

Egypten 5.77 - 5.85

Jordan 5.86 - 5.91

6.Konklusioner 6.1 - 6.12

BILAG: Side

Bilag 1: Retsakter vedroerende programmerne for samarbejdet med Middelhavslande, der ikke er medlemmer af EF 42

Bilag 2:Rammerne for det finansielle og faglige samarbejde 43

Kommissionens svar 50

SAERBERETNING NR. 3/91 om det finansielle og faglige samarbejde med middelhavslande, der ikke er medlemmer af EF med Kommissionens svar (91/C 252/01)

1. Indledning

1.1. Retten har i en aarraekke gennemfoert et revisionsprogram omfattende det finansielle og faglige samarbejde med Middelhavslandene, og den har herunder foretaget stedlig revision i et antal lande, der modtager bistand fra Faellesskabet.

Retten har under revisionen lagt vaegt paa den anmodning, Europa-Parlamentet fremsatte i sin afgoerelse om decharge for gennemfoerelsen af det almindelige budget for regnskabsaaret 1987(1)

om, at Retten i lyset af underudnyttelsen af bevillingerne i denne sektor foretog en evaluering af det finansielle og faglige samarbejde med Middelhavslandene.

1.2. Ved udgangen af 1990 naaede Raadet til enighed om retningslinjerne for og indholdet af Faellesskabets bistands- og samarbejdspolitik vedroerende den fjerde protokol, der skal indgaas med hvert enkelt af de sydlige og oestlige Middelhavslande for 1992-1996. Faellesskabets samlede finansielle forpligtelse vedroerende dette omraade er oeget vaesentligt(2)

, og hertil kommer, at EF-politikken er blevet udvidet, saaledes at den ogsaa omfatter stoette til gennemfoerelse af oekonomiske reformer i de paagaeldende lande, finansiering af regionalprojekter og samarbejdsprojekter omfattende flere lande, stoette til private virksomheder og samarbejde med EF-virksomheder samt sikring af bedre adgang til det faelles marked for visse af disse landes landbrugsprodukter. Det er vaesentligt, at Faellesskabet ved udarbejdelsen og ivaerksaettelsen af de nye protokoller til fulde udnytter de erfaringer, der er indhoestet i forbindelse med de tidligere protokoller, og at der goeres en indsats for at faa afhjulpet konstaterede svagheder. Retten oensker med denne saerberetning at fremme denne politik.

1.3. Denne saerberetning er en undersoegelse af, hvorledes det finansielle og faglige samarbejde med de nedenfor anfoerte lande har udviklet sig over en periode paa en halv snes aar, dvs. fra omkring 1979 til 1989:

a)tre Maghreb-lande: Algeriet, Marokko og Tunesien, i det foelgende benaevnt »Maghreb-lande«(3)

,

b)fire Machrak-lande: Egypten, Jordan, Libanon og Syrien, i det foelgende benaevnt »Machrak-lande«(4)

,

c)Cypern, Malta og Tyrkiet.

I den periode, Rettens revision omfattede, androg den samlede finansielle bistand, der blev stillet disse lande til raadighed, 3 783 mio. ECU. Af dette beloeb blev 1 714,5 mio. ECU finansieret over EF's almindelige budget og 2 069 mio. ECU over Den Europaeiske Investeringsbanks (EIB's) egne midler. Der gives en detaljeret oversigt over den samlede finansielle bistand i tabel 1(5)

.

1.4. I denne saerberetning behandles kun aktioner, der er finansieret over EF-budgettet, herunder hoerer ogsaa aktioner, der er omfattet af den samlede garanti, Faellesskabet stiller over budgettet for laan ydet af EIB af Bankens egne midler. De aktioner, som finansieres af EIB af Bankens egne midler, er ikke omfattet af Rettens vurdering. Det er grunden til, at det finansielle samarbejde med Israel og Jugoslavien, som udelukkende finansieres over Bankens egne midler, ikke behandles i denne saerberetning(6)

. Beretningen omhandler heller ikke det finansielle samarbejde med de Middelhavslande, der i dag er medlemmer af EF (Graekenland, Portugal og Spanien).

1.5. Kapitel 2 indeholder en indfoering i de generelle rammer for det finansielle og faglige samarbejde, og i kapitel 3 foretages der en vurdering af selve systemet med finansprotokoller. Heri indgaar ogsaa en analyse af fordele og svagheder ved systemet paa grundlag af en sammenholdelse med bl.a. de gaeldende bestemmelser for Faellesskabets bistand til lande i andre regioner i verden. I kapitel 4 undersoeges kvaliteten af de forvaltningssystemer, Kommissionen har indfoert. Der foretages i denne forbindelse en saerskilt analyse dels af de aktioner, som administreres af EIB, og dels af dem, der administreres direkte af Kommissionen. I kapitel 5 evaluerer Retten ivaerksaettelsen og de opnaaede resultater af Faellesskabets bistand. Endelig indeholder kapitel 6 et sammendrag af denne saerberetnings vaesentligste konklusioner.

Tabel 1 - Faellesskabets bistand til Middelhavslande, der ikke er medlemmer af EF

(mio. ECU)

1 2 3 4 5 6 7 8

Land eller geografisk omraade Gyldighedsperiode Laan af EIB's egne midler Bistand over budgettet Samlet bistand

Gavebistand Laan paa saerlige vilkaar Risikovillig kapital Samlet bistand over budgettet

TYRKIET

3. protokol 1979-31.10.1981 90,0 0,0 220,0 0,0 220,0 310,0

Saerlig bistand 1.07.1980-30.06.1982 0,0 75,0 0,0 0,0 75,0 75,0

I alt 90,0 75,0 220,0 0,0 295,0 385,0

CYPERN

1. protokol 1.01.1979-31.12.1983 20,0 6,0 4,0 0,0 10,0 30,0

2. protokol 1.05.1984-31.12.1988 28,0 10,0 6,0 0,0 16,0 44,0

3. protokol 1.06.1990-31.12.1993 44,0 13,0 0,0 5,0 18,0 62,0

I alt 92,0 29,0 10,0 5,0 44,0 136,0

MALTA

1. protokol 1.11.1978-31.10.1983 16,0 5,0 5,0 0,0 10,0 26,0

2. protokol 1.10.1986-31.10.1988 16,0 10,5 3,0 0,0 13,5 29,5

3. protokol 1.08.1989-31.10.1993 23,0 12,5 0,0 2,5 15,0 38,0

I alt 55,0 28,0 8,0 2,5 38,5 93,5

NORDLIGE MIDDELHAVSLANDE 237,0 132,0 238,0 7,5 377,5 614,5

ALGERIET

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 70,0 25,0 19,0 0,0 44,0 114,0

2. protokol 1.01.1983-31.10.1986 107,0 28,0 16,0 0,0 44,0 151,0

3. protokol 1.03.1988-31.10.1991 183,0 52,0 0,0 4,0 56,0 239,0

I alt 360,0 105,0 35,0 4,0 144,0 504,0

MAROKKO

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 56,0 16,0 58,0 0,0 74,0 130,0

2. protokol 1.01.1983-31.10.1986 90,0 67,0 42,0 0,0 109,0 199,0

3. protokol 1.11.1988-31.10.1991 151,0 162,0 0,0 11,0 173,0 324,0

I alt 297,0 245,0 100,0 11,0 356,0 653,0

TUNESIEN

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 41,0 15,0 39,0 0,0 54,0 95,0

2. protokol 1.06.1983-31.10.1986 78,0 37,0 24,0 0,0 61,0 139,0

3. protokol 1.05.1988-31.10.1991 131,0 87,0 0,0 6,0 93,0 224,0

I alt 250,0 139,0 63,0 6,0 208,0 458,0

MAGHREB

1. protokol 167,0 56,0 116,0 0,0 172,0 339,0

2. protokol 275,0 132,0 82,0 0,0 214,0 489,0

3. protokol 465,0 301,0 0,0 21,0 322,0 787,0

I alt 907,0 489,0 198,0 21,0 708,0 1 615,0

EGYPTEN

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 93,0 63,0 14,0 0,0 77,0 170,0

2. protokol 1.01.1983-31.10.1986 150,0 76,0 50,0 0,0 126,0 276,0

3. protokol 1.08.1988-31.10.1991 249,0 189,0 0,0 11,0 200,0 449,0

I alt 492,0 328,0 64,0 11,0 403,0 895,0

JORDAN

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 18,0 18,0 4,0 0,0 22,0 40,0

2. protokol 1.01.1983-31.10.1986 37,0 19,0 7,0 0,0 26,0 63,0

3. protokol 1.02.1988-31.10.1991 63,0 35,0 0,0 2,0 37,0 100,0

I alt 118,0 72,0 11,0 2,0 85,0 203,0

LIBANON

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 20,0 8,0 2,0 0,0 10,0 30,0

2. protokol 1.03.1983-31.10.1986 34,0 11,0 5,0 0,0 16,0 50,0

3. protokol 1.03.1988-31.10.1991 53,0 19,0 0,0 1,0 20,0 73,0

I alt 107,0 38,0 7,0 1,0 46,0 153,0

SYRIEN

1. protokol 1.11.1978-31.10.1981 34,0 19,0 7,0 0,0 26,0 60,0

2. protokol 1.02.1983-31.10.1986 64,0 22,0 11,0 0,0 33,0 97,0

I alt 98,0 41,0 18,0 0,0 59,0 157,0

Reserve 3. protokol Forbeholdt Syrien 110,0 34,0 0,0 2,0 36,0 146,0

MACHRAK

1. protokol 165,0 108,0 27,0 0,0 135,0 300,0

2. protokol 285,0 128,0 73,0 0,0 201,0 486,0

3. protokol 475,0 277,0 0,0 16,0 293,0 768,0

I alt 925,0 513,0 100,0 16,0 629,0 1 554,0

SYDLIGE MIDDELHAVSLANDE

1. protokol 332,0 164,0 143,0 0,0 307,0 639,0

2. protokol 560,0 260,0 155,0 0,0 415,0 975,0

3. protokol 940,0 578,0 0,0 37,0 615,0 1 555,0

I alt 1 832,0 1 002,0 298,0 37,0 1 337,0 3 169,0

MIDDEL- HAVSLANDENE 2 069,0 1 134,0 536,0 44,5 1 714,5 3 783,5

| | |

Differencen paa 54 mio. ECU mellem den samlede bistand over budgettet i kolonne 7 (1 714,5 mio. ECU) og det beloeb, der er anfoert i tabel 2 og 4 (1 662,5 mio. ECU) skyldes, at disse tabeller hverken omfatter den tredje protokol med Cypern (18 mio. ECU), som traadte i kraft i 1990, eller den reserve (36 mio. ECU), der er forbeholdt den tredje protokol med Syrien, som ikke var undertegnet pr. 31.12.1989.

2. Rammerne for det finansielle og faglige samarbejde

2.1. I 1960'erne udvikledes EF's saerlige forbindelser til Middelhavslandene, navnlig i form af associeringsaftaler, der foerst og fremmest var baseret paa handelsforbindelserne. De foerste skridt paa vejen til en global EF-middelhavspolitik blev taget i 1972, da der i aftalerne blev indfoejet et saerligt afsnit om det finansielle og faglige samarbejde. Der er siden 1976 blevet undertegnet samarbejdsaftaler af ubegraenset varighed med Maghreb-landene, Machrak-landene, Malta og Cypern. Det retlige grundlag for forbindelserne medTyrkiet er stadig bestemmelserne i associeringsaftalen fra 1963.

2.2. Faellesskabet har med hvert enkelt deltagerland i det finansielle og faglige samarbejde undertegnet protokoller, hvorved det forpligter sig til at stille det paagaeldende land bistand i form af et samlet beloeb til raadighed, som skal anvendes til deltagelse i finansieringen af projekter eller aktioner, der kan fremme den oekonomiske og sociale udvikling i modtagerlandet. I disse protokoller fastsaettes deres gyldighedsperiode, samt omfanget af og formen for det finansielle og faglige samarbejde, tillige med hvilke omraader det kan omfatte. Endvidere indeholder protokollerne bestemmelser om forundersoegelse og gennemfoerelse af finansierede projekter. Samarbejdet med tredjelande i Middelhavsomraadet bygger i vidt omfang paa de hovedprincipper, der er gaeldende for EUF. Samarbejdet loeber over flere aar, der anvendes flere forskellige finansieringsinstrumenter, og bistanden forvaltes af parterne i faellesskab.

2.3. Indtil udgangen af 1990 var der undertegnet tre protokoller med hvert enkelt modtagerland (jf. bilag 1). Det fremgaar af tabel 1, at af de 1 714,5 mio. ECU, der var ydet over EF-budgettet, tegnede Maghreb-landene sig for 708 mio. ECU, Machrak-landene for 629 mio. ECU og Cypern, Malta og Tyrkiet for 377,5 mio. ECU. Graf 1 og 2 viser, hvorledes bistanden ydet over EF-budgettet fordeltes paa geografiske omraader og modtagerlande.

2.4. Bilag 2 indeholder en kort beskrivelse af rammerne for det finansielle og faglige samarbejde. Det indeholder oplysninger om:

a)finansprotokollernes gyldighedsperiode,

b)de finansieringsinstrumenter, der er omfattet af protokollerne,

c)de overordnede maal for Faellesskabets bistand i gyldighedsperioden for de tre protokoller samt disses anvendelsesomraade,

d)budgetgrundlaget,

e)gennemfoerelsesbestemmelserne til protokollerne og kompetencefordelingen mellem EIB og Kommissionen for saa vidt angaar forvaltningen af bistanden,

f)procedurerne for finansieringsafgoerelser og for indgaaelse af finansieringsaftaler og -kontrakter,

g)Kommissionens og modtagerlandenes forvaltningsredskaber til ivaerksaettelse af protokollerne.

3. Protokolsystemet

Proceduren for indgaaelse af protokoller

3.1. Hele proceduren for forhandling og indgaaelse af protokoller er temmelig langsommelig og paavirkes somme tider af elementer, som ikke direkte vedroerer det finansielle og faglige samarbejde.

3.2. Det retlige grundlag for den foerste protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene og med Cypern og Malta var EOEF-Traktatens artikel 283, men protokollerne skulle, selv om det var overfloedigt, ratificeres af medlemsstaterne. Deres ikrafttraedelse blev derved forsinket med mellem 1 1/2 og 2 1/2 aar (jf. bilag 1).

3.3. Den anden protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene blev undertegnet mellem 9 og 12 maaneder efter, at den foregaaende protokol var udloebet (31. oktober 1981), og dens ikrafttraedelse blev forsinket med mellem 14 og 19 maaneder i forhold til den dato, hvor den teoretisk skulle have vaeret traadt i kraft (1. november 1981). Forsinkelsen er endnu vaesentligere i forbindelse med den anden protokol med Malta, hvor forhandlingerne vanskeliggjordes indtil 1985 som foelge af visse krav, der skulle opfyldes i henhold til Maltas lovgivning. Protokollen traadte i kraft i oktober 1986 eller naesten tre aar efter, at den teoretisk kunne have vaeret traadt i kraft (1. november 1983).

3.4. Ikrafttraedelsesprocedurerne i forbindelse med den tredje protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene strakte sig over hele 1988 (jf. bilag 1), dvs. 1 1/2 til 2 aar efter, at den foregaaende protokol var udloebet (31. oktober 1986). Grunden til, at forhandlingerne trak saerlig meget i langdrag, var, at det efter Spaniens og Portugals tiltraedelse af Faellesskabet var noedvendigt at tilpasse protokollen til bestemmelserne i aftalerne om de handelsmaessige forbindelser. I forbindelse med Marokko har det finansielle og faglige samarbejde i saerlig grad vaeret underordnet faktorer, som ikke har haft direkte tilknytning til samarbejdet. Her var det nemlig en betingelse for gennemfoerelsen af forhandlingerne, at der blev indgaaet en ny fiskeriaftale.

3.5. Den tredje protokol med hhv. Cypern og Malta var ingen undtagelse, den traadte foerst i kraft hhv. 17 og 9 maaneder efter, at den foregaaende protokol var udloebet (jf. bilag 1).

Konsekvenser

3.6. Bortset fra den foerste protokol med hhv. Cypern og Malta er protokollernes gyldighedsperiode ikke fastsat efter den dato, hvor de traeder i kraft, men efter en naermere defineret dato (jf. bilag 2, pkt. 2). Enhver forsinkelse af en protokols ikrafttraedelse har saaledes bevirket, at dens gyldighedsperiode er blevet reduceret. I de fleste tilfaelde er gyldighedsperioden i realiteten blevet reduceret til under fire aar og i visse tilfaelde til tre aar eller endog derunder (jf. bilag 1).

3.7. Saadanne forsinkelser medfoerer i oevrigt, at kontinuiteten i protokollerne brydes. Som ovenfor anfoert (jf. pkt. 3.3-3.4) er det generelt saaledes, at en protokol er traadt i kraft et til to aar efter, at den foregaaende protokol er udloebet. For visse lande har dette medfoert, at kontinuiteten i samarbejdet er blevet brudt. For lande som Malta, Marokko eller Tunesien, hvor der under de foerste to protokoller faktisk blev disponeret over samtlige midler inden for den fastsatte gyldighedsperiode (jf. tabel 2 og 3), bevirkede forsinkelserne, at den rytme, hvori forpligtelserne blev indgaaet, blev brudt. I perioden mellem de to protokoller omfattede det finansielle og faglige samarbejde saaledes kun gennemfoerelse af godkendte projekter.

Budgetforvaltningen

Midlerne stilles til raadighed over en laengere periode

3.8. I henhold til protokollerne skal de beloeb, der hvert aar stilles til raadighed, fordeles saa jaevnt som muligt over hele protokollens gyldighedsperiode. Ved begyndelsen af en gyldighedsperiode kan der dog inden for rimelige graenser stilles forholdsvis stoerre beloeb til raadighed.

3.9. Denne bestemmelse er i realiteten kun blevet overholdt i begraenset omfang. Ivaerksaettelsen af protokollerne har fulgt en anden rytme, der foerst og fremmest har vaeret bestemt af, i hvilket omfang modtagerlandene har vaeret i stand til at fremlaegge forslag til finansiering af projekter, der umiddelbart kunne saettes i gang. Det fremgaar af tabel 2 og graf 4-18, at der for adskillige protokoller og adskillige lande goer sig det forhold gaeldende, at der efter regnskabsaar, hvori der er disponeret over meget betydelige beloeb, foelger perioder, hvor der er indgaaet meget faa eller ingen forpligtelser.

3.10. Denne bestemmelse har i oevrigt i vidt omfang mistet sin betydning som foelge af, at protokollernes faktiske gyldighedsperiode er reduceret. Aktionerne og dermed de dertil afsatte midler er blevet koncentreret om denne reducerede periode. Bestemmelsen har ogsaa hindret en hurtig ivaerksaettelse af protokoller indgaaet med lande, der allerede ved protokollernes ikrafttraedelse har kunnet forelaegge projekter, der tegnede sig for en forholdsvis meget stoerre andel af den samlede bevillingsramme.

3.11. Hertil kommer, at efter at der i 1987 blev oprettet en enkelt artikel i budgettet (965) omfattende alle tre protokoller med Maghreb- og Machrak-landene, er det ikke laengere saa noedvendigt for hver enkelt protokol at sikre en tidsmaessig fordeling af de udgifter, der afholdes over det almindelige budget.

3.12. Denne bestemmelse boer derfor ikke indfoejes i kommende protokoller. Kommissionen burde snarere under forberedelsen af indikativprogrammer i samarbejde med modtagerlandene sikre en realistisk planlaegning af ivaerksaettelsen af det finansielle og faglige samarbejde. I denne planlaegning boer der tages hoejde for de budgetmaessige rammer.

Udnyttelse af restbeloeb

3.13. Det fastsaettes i protokollerne, at restbeloeb af midler, der ikke er disponeret over ved udgangen af gyldighedsperioden, »anvendes indtil det er opbrugt«. Dette »restbeloeb« har undertiden udgjort en ikke uvaesentlig andel af den samlede beloebsramme i henhold til protokollerne. Dette var bl.a. tilfaeldet, for saa vidt angik den foerste og anden protokol med Algeriet og Egypten, hvor restbeloebet androg mellem henholdsvis 30% og 50% af den samlede beloebsramme (jf. tabel 3). Ved udgangen af 1989 var disse protokoller i oevrigt ikke i alle tilfaelde endeligt afsluttet.

3.14. Ved ivaerksaettelsen af protokollerne er der mulighed for en vis fleksibilitet med henblik paa tilpasning til nye omstaendigheder, som parterne ikke med rimelighed har kunnet forudse fra starten. Saaledes som den paagaeldende bestemmelse er formuleret, er der imidlertid mulighed for at stille beloeb til raadighed paa ubestemt tid, og det goer princippet om fleraarighed, som i teorien er nedfaeldet i protokollerne, virkningsloest.

3.15. Indhoestede erfaringer burde udnyttes ved udarbejdelsen af de fremtidige protokoller. Det samlede beloeb, der kan ydes inden for rammerne af en protokol, boer fastsaettes under hensyntagen til de faktiske muligheder for, at der kan disponeres over hele beloebet i gyldighedsperioden. Udnyttelsen af eventuelle restbeloeb boer ske efter en noeje defineret procedure, som munder ud i, at der traeffes formel afgoerelse af Associeringsraadet. Denne afgoerelse boer traeffes paa grundlag af en undersoegelse af udviklingen i samarbejdet med det paagaeldende land ved udloebet af en protokols gyldighedsperiode eller kort tid efter. I medfoer af Associeringsraadets afgoerelse boer restbeloebet enten overfoeres helt eller delvis til det rammebeloeb, der er tildelt den efterfoelgende protokol, eller bortfalde. Efter denne procedure ville der ikke, som i dag, ske en sammenkaedning af ikke endeligt afsluttede protokoller.

Anvendelse af gavebistand

3.16. Det fastsaettes i protokollerne, at gavebistand, der finansieres over Faellesskabernes budget, foerst og fremmest skal anvendes med henblik paa opfyldelse af EIB's behov. Banken skal derigennem have mulighed for ved undertegnelsen af laanekontrakter op til den for Banken fastsatte laaneramme at yde de absolut noedvendige rentegodtgoerelser, som automatisk ydes i forbindelse med Bankens laan. Forvaltning af de paa forhaand fastlagte samlede beloeb er altsaa tilrettelagt saaledes, at EIB til enhver tid raader over en finansieringskilde til daekning af rentegodtgoerelserne.

3.17. EIB kan imidlertid ikke allerede fra starten af en protokols ikrafttraedelse konstatere, hvor stort dens reelle behov bliver, og det goer det vanskeligt at faa lagt planlaegningen af udnyttelsen af de samlede beloeb i faste rammer. Der er endvidere en tendens til, at Kommissionen udskyder udnyttelsen af en del af EF's budgetmidler.

3.18. Denne hindring kunne undgaas ved, at det i protokollen bliver fastsat, hvor stor en del af det samlede beloeb ydet over EF-budgettet der ikke kunne anvendes som rentegodtgoerelser. Kommissionen og modtagerlandet ville i saa fald allerede fra starten vide noejagtigt, hvor stor en del af det samlede beloeb der kunne udnyttes som egentligt tilskud. I denne forbindelse er det hensigtsmaessigt at erindre om, at der inden for rammerne af EUF er afsat et samlet beloeb til rentegodtgoerelser.

Konsekvenserne, for saa vidt angaar protokollernes ivaerksaettelse

3.19. Protokollerne ivaerksaettes ikke inden for den teoretiske femaarige ramme. Deraf foelger en sammenkaedning af ikke endeligt afsluttede protokoller, og som mest ioejefaldende eksempler herpaa kan naevnes protokollerne med Algeriet og Egypten. Ved udloebet af gyldighedsperioden for de to foerste protokoller med disse to lande androg de midler, der ikke var disponeret over, mellem 30% og 50% af det samlede beloeb (jf. tabel 2-4 og graf 8 og 12). Skal det undgaas, at denne situation forvaerres yderligere, boer Kommissionen traeffe de noedvendige foranstaltninger inden for rammerne af de fremtidige protokoller.

3.20. For at rette op paa dette forhold boer der efter Rettens opfattelse, samtidig med at der sikres en vis fleksibilitet, fastsaettes strengere bestemmelser med hensyn til tidsplanen for udnyttelsen af de samlede beloeb (jf. pkt. 3.14). Uanset hvilke bestemmelser der maatte indfoeres, boer de omfatte en procedure for endelig afslutning af protokollerne, der munder ud i, at der traeffes formel afgoerelse om, hvorledes et eventuelt restbeloeb skal anvendes (jf. pkt. 3.15).

Tabel 3 - Oversigt over udnyttelsen af protokollernes rammebeloeb bevilget over budgettet ved udgangen af det regnskabsaar, hvori deres gyldighedsperiode udloeber (%)

Land eller geografisk omraade Protokol For- pligtel- ser Betalin- ger

Tyrkiet Tredje 100,0 27,8

Saerlig bistand 61,3 5,3

Cypern Foerste 99,6 23,0

Anden 65,0 51,6

Malta Foerste 100,0 73,6

Anden 100,0 0,0

Algeriet Foerste 66,9 4,7

Anden 54,5 10,0

Marokko Foerste 100,0 34,3

Anden 99,3 82,7

Tunesien Foerste 73,5 23,3

Anden 99,5 17,7

Maghreb Foerste 83,2 23,3

Anden 90,2 45,5

Egypten Foerste 69,4 13,9

Anden 53,0 8,4

Jordan Foerste 85,6 31,1

Anden 85,0 37,7

Libanon Foerste 55,8 25,4

Anden 100,0 3,8

Syrien Foerste 70,1 11,2

Anden 95,8 2,5

Machrak Foerste 69,8 16,1

Anden 67,9 10,9

Sydlige Foerste 77,3 20,1

Middelhavslande Anden 79,4 28,7

Gennemfoerelsesbestemmelser

3.21. Foerst fra begyndelsen af 1987, dvs. efter naesten otte aar, blev der vedtaget en forordning om gennemfoerelsesbestemmelser (jf. bilag 2, pkt. 14-17), og det er en vaesentlig mangel. I denne otteaarige periode anvendtes der en ad hoc-procedure, der dels fratog Kommissionen dens forvaltningsbefoejelser, og dels i visse tilfaelde medfoerte, at projekter blev vedtaget med vaesentlige forsinkelser, fordi Raadet skulle traeffe afgoerelse ved enstemmig vedtagelse. Hver EF-medlemsstat har vetoret og kan i givet fald udnytte denne ret i en tvist med et land, der modtager EF-bistand, og dermed blokere Kommissionens aktion.

3.22. I Raadets gennemfoerelsesforordning (EOEF) nr. 3973/86 henvises der i betragtningerne kun til den anden protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene samt med Cypern og Malta. Det burde have vaeret fastsat - og boer stadig fastsaettes -, at forordning (EOEF) nr. 3973/86 ogsaa skal finde anvendelse paa den tredje protokol. Der boer i oevrigt allerede ved undertegnelsen af den kommende fjerde protokol vedtages passende bestemmelser. Tilsvarende gaelder det finansielle og faglige samarbejde med Tyrkiet, fordi der heller ikke her er vedtaget gennemfoerelsesbestemmelser (jf. bilag 2, pkt. 17).

Bemaerkninger om protokolsystemet

3.23. Retten har sammenholdt protokolsystemet med de rammer, der er fastlagt for Faellesskabets finansielle og faglige bistand til udviklingslande i Asien og Latinamerika. Denne bistand finansieres over kapitel 93 i det almindelige budget, og dets retlige ramme er en enkelt forordning, nemlig Raadets forordning (EOEF) nr. 442/81(7)

, hvori defineres de overordnede maal og formerne for bistand, samt de omraader, inden for hvilke der kan ydes bistand, og de for Faellesskabet gaeldende beslutningsprocedurer og interne forvaltningsprocedurer.

3.24. Protokollerne udspringer klart af Faellesskabets vilje til at ivaerksaette en globalt orienteret politik, og de udgoer en hensigtsmaessig ramme, inden for hvilken der paa sigt og med en paa forhaand fastlagt finansiel ramme kan fastlaegges en sektororienteret politik for det finansielle og faglige samarbejde, som er i overensstemmelse med de udviklingsmaal, som hvert enkelt modtagerland selv giver prioritet. Planlaegningsfasen er i denne forbindelse af vaesentlig betydning. Den tredje protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene samt Malta og Cypern repraesenterer i oevrigt en vaesentlig forbedring i forhold til de to foregaaende protokoller. Den indeholder mere praecise definitioner paa de specifikke maal for samarbejdet samt arten af projekter og foranstaltninger, der kan finansieres, og det er fastsat i protokollen, at der skal udarbejdes et indikativprogram, der er bindende for begge parter.

3.25. Indtil udgangen af 1990 planlagdes den finansielle og faglige bistand til udviklingslande i Asien og Latinamerika ikke for flere aar ad gangen, og Kommissionen erkender, at det er en alvorlig svaghed, at samarbejdet har vaeret underlagt en kunstig rytme, nemlig kalenderaaret og regnskabsaaret. Fra 1991 skal der planlaegges for flere aar ad gangen, og det skulle sikre en bedre udnyttelse af de finansielle midler.

3.26. Protokolsystemet skulle i princippet aabne mulighed for et bedre forhold mellem anvendte ressourcer og opnaaet udbytte samt stoerre effektivitet, end et system uden planlaegning, men det har i praksis vaeret kendetegnet ved en raekke svagheder.

3.27. I forhold til de bestemmelser, som er gaeldende for det finansielle og faglige samarbejde med udviklingslande i Asien og Latinamerika, fungerer protokollerne som et yderligere stadium i samarbejdet. Proceduren for forhandling og indgaaelse af protokoller (med en retlig ramme paa kun 5 aar) er langsommelig, hvilket til tider skyldes faktorer, der ikke direkte vedroerer det finansielle og faglige samarbejde (jf. pkt. 3.1-3.5), og det medfoerer, at protokollernes ivaerksaettelse udsaettes og endog, at kontinuiteten i det finansielle og faglige samarbejde brydes (jf. pkt. 3.7).

3.28. Protokolsystemet indebaerer endvidere, at de tre faser definition, forundersoegelse og udarbejdelse af projekter alle skal gennemfoeres ved begyndelsen af en protokols gyldighedsperiode. Dette medfoerer baade for Kommissionen og de paagaeldende lande en vaesentlig arbejdsbyrde, der skal afvikles over en meget kort periode. Spoergsmaalet er, om ikke visse af de svagheder, som Retten har paavist ved projekternes kvalitet og de finansierede aktioner, skyldes, at forberedelsen har vaeret for forhastet.

3.29. Hertil kommer, at fordi der i henhold til protokollerne er fastsat en noeje defineret finansiel ramme, der er disponibel inden for en bestemt periode, kan protokollerne skabe konkurrence i de paagaeldende lande mellem potentielle modtagere. Dette kan medfoere, at daarligt eller utilstraekkeligt forberedte projekter opretholdes, til dels, hvis ikke hovedsagelig, med det formaal at forbeholde de organisationer, som forelaegger projekterne, en del af den finansielle ramme, der stilles til raadighed af Faellesskabet. Den finansielle og faglige bistand til udviklingslande i Asien og Latinamerika indebaerer ikke denne svaghed, for selv om der ogsaa her skal traeffes et valg mellem projekter under hensyntagen til den finansielle ramme, der er sat for Faellesskabets bistand, bliver effekten af disse valg ikke saa stor, fordi der ikke er sat to graenser for denne bistand, nemlig en klart defineret finansiel ramme, som ikke kan forhoejes, og en gennemfoerelsesperiode, der loeber over flere aar.

3.30. Det er en ulempe ved protokolsystemet, at en raekke faktorer, som ikke direkte vedroerer det finansielle og faglige samarbejde, indvirker paa budgetgennemfoerelsen og forhindrer, at den gennemfoeres normalt. Af politiske grunde er ivaerksaettelsen af protokollen med hhv. Tyrkiet, Syrien og Libanon blokeret. Faellesskabet har i intet tilfaelde draget sine forpligtelser over for disse tre modtagerlande i tvivl. Ivaerksaettelsen af det finansielle og faglige samarbejde er blot udsat, indtil de politiske forhold tillader, at det gaar i gang igen. Angaaende Libanon og Syrien vil de rammebeloeb, der er tildelt eller planlagt i henhold til den tredje protokol blive lagt oven i de rammebeloeb, der vil blive ydet under den fjerde protokol. Dette skulle under normale forhold ske ved udgangen af 1991, men derved sikres ikke et mere hensigtsmaessigt tempo for budgetgennemfoerelsen. Inden for rammerne af det finansielle og faglige samarbejde med udviklingslande i Asien og Latinamerika kan Kommissionen under tilsvarende omstaendigheder beslutte at undlade at indgaa forpligtelser, dvs. at undlade at traeffe finansieringsafgoerelser.

3.31. Under de gaeldende bestemmelser, og navnlig bestemmelserne om udnyttelse af overskydende beloeb, der ikke er disponeret over (jf. pkt. 3.13-3.15), tilfalder det samlede beloeb i henhold til protokollen modtagerlandet. Forsinkelser i gennemfoerelsen af protokollen aendrer ikke noget ved dette forhold. Inden for rammerne af den finansielle og faglige bistand, der ydes udviklingslande i Asien og Latinamerika, kan samarbejdets omfang og den rytme, hvormed det gennemfoeres, derimod tilpasses hvert enkelt modtagerlands kapacitet til at opsuge bistanden. Kommissionen har mulighed for at undlade at finansiere nye projekter, naar den konstaterer, at der opstaar vanskeligheder eller forsinkelser i forbindelse med udnyttelsen af bistand, der allerede er stillet til raadighed for et givet modtagerland.

4. Forvaltningssystemerne

Regnskabssystemerne

Beskrivelse af systemerne

4.1. Kommissionen har to redskaber:

a)Budgetregnskabet, der skal goere det muligt for Kommissionen at gennemfoere budgettet korrekt. Regnskabet udviser for et bestemt regnskabsaar og indtil det niveau, hvorpaa hver enkelt regnskabsmaessig forpligtelse indgaas, samtlige afholdte betalinger samt en oversigt over ikke-indfriede forpligtelser ved regnskabsaarets begyndelse og udgang. Det er disse oplysninger, der fremgaar af forvaltningsregnskabet.

b)Et hjaelpebogholderi, det saakaldte FINPICS (Project Information and Control System), der skal opfylde forvaltningsmyndighedens saerlige behov for saa vidt angaar tilsyn med projekter og gennemfoerelse af finansprotokoller(8)

. Det er en database, hvori registreres samtlige betalinger afholdt i forbindelse med hver enkelt regnskabsmaessig forpligtelse.

Tilsyn med gennemfoerelsen af protokollerne

4.2. Det er i dag hverken ud fra budgetregnskabet eller FINPICS-systemet muligt umiddelbart at faa kendskab til eller til stadighed foelge, hvorledes beloeb, der er disponeret over, og faktisk udbetalte beloeb er fordelt paa de enkelte finansieringsinstrumenter. Tilsvarende gaelder, for saa vidt angaar en sektororienteret analyse af de finansielle transaktioner, som EIB i oevrigt navnlig foretager i forbindelse med laan paa saerlige vilkaar, som den forvalter under en generel fuldmagt (jf. bilag 2, pkt. 23). Kommissionen boer i forbindelse med de kommende protokoller under alle omstaendigheder soerge for, at den selv faar stillet de noedvendige midler til raadighed til uden vanskeligheder at faa adgang til denne art af informationer.

4.3. Budgetregnskabet er ikke opstillet saaledes, at det paa et hvilket som helst tidspunkt er muligt umiddelbart at konstatere, hvor langt man er naaet med den finansielle gennemfoerelse af protokollerne. Visse indtaegter, nemlig tilbagebetalinger, som EIB foretager, fordi Kommissionen har overfoert for store beloeb (i forbindelse med overfoersel af rentegodtgoerelser eller frigivelse af en tranche af et laan ydet paa saerlige vilkaar), genopfoeres ikke under det paagaeldende projekt, men bliver opfoert under diverse indtaegter. For at kunne stille det samlede aftalte laanebeloeb eller rentegodtgoerelsesbeloeb til raadighed for EIB maa Kommissionen efterfoelgende indgaa yderligere forpligtelser over nye bevillinger. Budgetregnskabet udviser saaledes forpligtelser og betalinger, der overstiger den fastsatte og faktisk udbetalte bistand. Det fremgaar saaledes af tabel 4, at det samlede beloeb, for hvilket der indgaas forpligtelser i forbindelse med en finansprotokol, i henhold til budgetregnskabet overstiger den samlede finansielle ramme for den paagaeldende protokol (den foerste protokol med Malta og Jordan, foerste og anden protokol med Syrien).

4.4. FINPICS-systemet er ikke korrekt opbygget og ajourfoeres ikke korrekt, for saa vidt som det ikke udviser samtlige regnskabsmaessige transaktioner. Adskillige forpligtelser, der blev indgaaet i 1979, indgaar ikke i systemet, og i systemet er heller ikke registreret eventuelle indtaegter, uanset om de er genanvendt eller ej.

4.5. Det er saaledes vanskeligt endeligt at afslutte finansprotokollerne, naar Kommissionen ikke kan foere tilsyn med konteringerne, og den heller ikke har kendskab til, hvor store restbeloeb der er til raadighed. Det skulle ikke vaere umuligt at ajourfoere FINPICS-systemet, det ville vaere tilstraekkeligt at sikre, at ikke-registrerede forpligtelser og inkasserede indtaegter registreres i systemet. Kommissionen ville saa raade over et system, der ville goere det muligt for den umiddelbart at danne sig et trovaerdigt billede af den finansielle gennemfoerelse af en protokol.

Tabel 4 - Oversigt over udnyttelsen af protokollernes rammebeloeb bevilget over budgettet og indfrielsen af forpligtelser Stillingen pr. 31.12.1989

Land eller geografisk omraade Protokol Rammebeloeb bevilget over budgettet Stillingen for forpligtelser Stillingen for betalinger

Forpligt- elser Uudnyttet rammebeloeb 3 - 4 Udnyttelse af ramme- beloebet 4 / 3 Betalinger Uudnyttet rammebeloeb 3 - 7 Udnyttelse af ramme- beloebet 7 / 3 Uindfriede forpligt- elser 4 - 7 Indfrielse af forpligt- elser 7 / 4

(mio. ECU) (mio. ECU) (mio. ECU) (%) (mio. ECU) (mio. ECU) (%) (mio. ECU) (%)

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)

TYRKIET 3. 220,0 220,0 0,0 100,0 217,5 2,5 98,9 2,5 98,9

Saerlig bistand 75,0 75,0 0,0 100,0 46,3 28,7 61,8 28,7 61,8

I alt 295,0 295,0 0,0 100,0 263,9 31,1 89,4 31,1 89,4

CYPERN 1. 10,0 10,0 0,0 99,6 10,0 0,0 99,6 0,0 100,0

2. 16,0 14,6 1,4 91,4 10,2 5,8 63,6 4,5 69,6

I alt 26,0 24,6 1,4 94,6 20,1 5,9 77,5 4,5 81,9

MALTA 1. 10,0 10,0 (0,0) 100,0 10,0 0,0 100,0 0,0 100,0

2. 13,5 13,5 0,0 100,0 0,8 12,7 5,9 12,7 5,9

3. 15,0 0,0 15,0 0,0 0,0 15,0 0,0 0,0

I alt 38,5 23,5 15,0 61,0 10,8 27,7 28,0 12,7 45,9

NORDLIGE MID- DEL HAVSLANDE I alt 359,5 343,1 16,4 95,4 294,8 64,7 82,0 48,3 85,9

ALGERIET 1. 44,0 38,2 5,8 86,8 23,1 20,9 52,5 15,1 60,5

2. 44,0 42,2 1,8 95,9 9,6 34,4 21,8 32,6 22,8

3. 56,0 27,4 28,6 48,9 0,4 55,6 0,7 27,0 1,4

I alt 144,0 107,7 36,3 74,8 33,1 110,9 23,0 74,7 30,7

MAROKKO 1. 74,0 74,0 0,0 100,0 73,2 0,8 98,9 0,8 99,0

2. 109,0 108,3 0,7 99,4 95,3 13,7 87,4 13,1 87,9

3. 173,0 122,3 50,7 70,7 0,0 173,0 0,0 122,3 0,0

I alt 356,0 304,6 51,4 85,6 168,5 187,5 47,3 136,1 55,3

TUNESIEN 1. 54,0 53,7 0,3 99,4 53,1 0,9 98,4 0,5 99,0

2. 61,0 61,0 0,0 100,0 41,1 19,9 67,4 19,9 67,4

3. 93,0 59,7 33,4 64,1 13,2 79,8 14,2 46,5 22,1

I alt 208,0 174,3 33,7 83,8 107,4 100,6 51,6 66,9 61,6

MAGHREB 1. 172,0 165,8 6,2 96,4 149,4 22,6 86,9 16,4 90,1

2. 214,0 211,5 2,5 98,8 146,0 68,0 68,2 65,6 69,0

3. 322,0 209,3 112,7 65,0 13,6 308,4 4,2 195,8 6,5

I alt 708,0 586,7 121,3 82,9 309,0 399,0 43,6 277,7 52,7

EGYPTEN 1. 77,0 76,5 0,5 99,3 58,1 18,9 75,5 18,4 76,0

2. 126,0 122,7 3,3 97,4 54,2 71,8 43,0 68,5 44,2

3. 200,0 44,3 155,7 22,1 0,3 199,7 0,1 44,0 0,7

I alt 403,0 243,4 159,6 60,4 112,6 290,4 27,9 130,9 46,2

JORDAN 1. 22,0 22,3 (0,3) 101,4 21,8 0,2 99,1 0,5 97,7

2. 26,0 25,0 1,0 96,3 18,1 7,9 69,6 6,9 72,3

3. 37,0 17,4 19,6 47,0 2,1 34,9 5,6 15,3 11,9

I alt 85,0 64,7 20,3 76,1 42,0 43,0 49,4 22,8 64,8

LIBANON 1. 10,0 9,9 0,1 99,4 5,5 4,5 54,9 4,5 55,2

2. 16,0 16,0 0,0 100,0 1,6 14,4 10,1 14,4 10,1

3. 20,0 0,0 20,0 0,0 0,0 20,0 0,0 0,0

I alt 46,0 25,9 20,1 56,4 7,1 38,9 15,4 18,8 27,4

SYRIEN 1. 26,0 26,0 (0,0) 100,0 20,2 5,8 77,9 5,8 77,8

2. 33,0 33,0 (0,0) 100,0 9,9 23,1 30,1 23,1 30,1

I alt 59,0 59,0 (0,0) 100,0 30,2 28,8 51,2 28,8 51,2

MACHRAK 1. 135,0 134,7 0,3 99,8 105,6 29,4 78,2 29,1 78,4

2. 201,0 196,7 4,3 97,9 83,8 117,2 41,7 112,9 42,6

3. 257,0 61,7 195,3 24,0 2,4 254,6 0,9 59,3 3,8

I alt 593,0 393,1 199,9 66,3 191,8 401,2 32,3 201,3 48,8

SYDLIGE MID- DEL HAVSLANDE 1. 307,0 300,5 6,5 97,9 255,0 52,0 83,1 45,5 84,9

2. 415,0 408,2 6,8 98,4 229,8 185,2 55,4 178,4 56,3

3. 579,0 271,0 308,0 46,8 15,9 563,1 2,8 255,1 5,9

I alt 1 301,0 979,8 321,2 75,3 500,8 800,2 38,5 479,0 51,1

MIDDELHAVS- LANDE I alt 1 660,5 1 322,9 337,6 79,7 795,6 864,9 47,9 527,3 60,1

Differencen paa 54 mio. ECU mellem det samlede rammebeloeb bevilget over budgettet i kolonne 3 (1 660,5 mio. ECU) og det beloeb, der er anfoert i tabel 1 (1 714,5 mio. ECU) skyldes, at tabel 4 hverken omfatter den tredje protokol med Cypern (18 mio. ECU), som traadte i kraft i 1990, eller den reserve (36 mio. ECU), der er forbeholdt den tredje protokol med Syrien, som ikke var undertegnet pr. 31.12.1989. Tallene i parentes i kolonne 5 er negative tal, som skyldes, at forpligtelserne overstiger rammebeloebet. (0,0) angiver, at det negative beloeb er mindre end 50 000 ECU.

Finansielt tilsyn med projekter

4.6. Kommissionen har ikke et system, der sikrer, at den hele tiden er informeret om udviklingen i den finansielle gennemfoerelse af projekter.

4.7. De registrerede betalinger giver i flere henseender ikke et fyldestgoerende billede af forholdene. Der er ikke taget hoejde for indtaegterne (jf. pkt. 4.3). Retten har i forbindelse med bilagsrevision af finansierede projekter i Tyrkiet maattet rekonstruere betalinger og indtaegter for at faa kendskab til, hvilke beloeb der faktisk var overfoert til modtagerne. Desuden opstaar der undertiden unormalt lange forsinkelser i regnskabsfoeringen af de lokale betalinger, der afholdes over den udbetalende myndigheds konto. For projekter finansieret i Egypten har saadanne forsinkelser andraget op til to aar og vedroert beloeb paa adskillige hundrede tusinde ecu. Forsinkelser opstaaet i forbindelse med frigoerelse af uudnyttede bevillinger har dels medfoert, at bevillinger til ingen nytte er blevet blokeret til tider i flere aar, og dels givet anledning til formodning om, at et bestemt projekt, der faktisk var afsluttet, stadigvaek var under gennemfoerelse. Dette forhold har Retten konstateret i forbindelse med projekter finansieret i Marokko, Egypten og Tyrkiet. Forsvarlig oekonomisk forvaltning indebaerer, at regnskabsfoeringen af lokale betalinger og frigoerelse af uudnyttede bevillinger gennemfoeres saa hurtigt som muligt.

4.8. Et enkelt projekt goeres normalt til genstand for en samlet regnskabsmaessig forpligtelse, men det omfatter ofte en raekke forskellige aktionsformer (levering af udstyr, faglig bistand, konstruktionsarbejder osv.), som er naermere definerede. Finansieringsaftalerne indeholder et overslag over omkostningerne i forbindelse med disse aktioner. Under hver enkelt aktion indgaas der derefter ofte adskillige kontrakter (saerskilte leverancer, kontrakter med flere forskellige kontrahenter, osv.).

4.9. Kommissionen har ikke indfoert et forvaltningssystem i lighed med det for EUF gaeldende, der saetter den i stand til for hver enkelt aktion og kontrakt at foere tilsyn med udviklingen i sekundaere forpligtelser, aftaler med tredjemand (undertegnede kontrakter osv.) eller med afholdte betalinger. En forudsaetning for en forsvarlig oekonomisk forvaltning er imidlertid en saadan oversigt, der i saerdeleshed omgaaende ville afsloere saerlige vanskeligheder i forbindelse med projektgennemfoerelsen. Saadanne vanskeligheder kan bl.a. vaere overskridelse af det beloeb, der er afsat til en bestemt aktion, forsinkelser eller blokeringer, der haemmer gennemfoerelsen af bestemte aktioner eller bestemte kontrakter.

4.10. De mest ansvarsbevidste forvaltningsmyndigheder foerer paa eget initiativ, og i reglen manuelt, en oversigt over sekundaere forpligtelser og afholdte betalinger i forbindelse med hver enkelt kontrakt, men sjaeldnere i forbindelse med hver enkelt aktion. Ud over, at disse oversigter ikke altid holdes korrekt ajour, er ordningerne karakteriseret ved meget hoej grad af uensartethed, fejl eller mangler.

4.11. Retten mener, at Kommissionen boer tillaegge det hoej prioritet at faa ivaerksat et harmoniseret system, som afhjaelper de ovenfor anfoerte mangler, og som sikrer, at materialet stilles til raadighed for samtlige tjenestegrene, der er ansvarlige for ivaerksaettelsen af protokollerne. Kommissionen kunne med fordel tage udgangspunkt i det edb-system, som delegationen i Marokko har ivaerksat til eget brug. Retten skal ogsaa naevne, at Kommissionen for oejeblikket er ved at udvikle et tilsvarende system til brug for EUF, det saakaldte »OLAS« (On-Line Accounting System). Denne grundlaeggende forudsaetning for, at der sikres en forsvarlig oekonomisk forvaltning, er ikke til stede hverken i det finansielle samarbejde med Middelhavslandene eller i det finansielle samarbejde med udviklingslande i Asien og Latinamerika.

Aktioner, som forvaltes af EIB

4.12. Denne del af saerberetningen omhandler i saerdeleshed laan paa saerlige vilkaar, som forvaltes under den generelle fuldmagt, der giver EIB vidtraekkende befoejelser. Sigtet med Rettens undersoegelse har vaeret at efterproeve, om Kommissionen med de i dag gaeldende procedurer og systemer kan forvalte Faellesskabets budgetmidler forsvarligt.

Det retlige grundlag for fuldmagterne

4.13. Retten fastholder de forbehold, den tog i AArsberetningen for Regnskabsaaret 1982(9)

. Retten udtrykte her sin tvivl med hensyn til, om Kommissionen i november 1978 (jf. bilag 2, pkt. 19) overhovedet havde hjemmel til at overdrage EIB forvaltningen af bevillinger, der var opfoert paa det almindelige budget. Der ligger ikke en retsakt udstedt af Raadet til grund for de undertegnede overenskomster. Den foerste protokol indeholder ingen bestemmelser om kompetencefordelingen mellem EIB og Kommissionen. Der findes endvidere ikke gennemfoerelsesbestemmelser, hvori kompetencefordelingen fastlaegges, og der er endnu ikke fastlagt en ad hoc-procedure (jf. bilag 2, pkt. 14-17).

4.14. Overenskomsten af 16. juni 1987 om ivaerksaettelse af den tredje protokol med Maghreb- og Machrak-landene blev undertegnet i medfoer af artikel 3 i Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86, som imidlertid vedroerte bestemmelser for gennemfoerelsen af den anden protokol (jf. pkt. 3.22). Denne anden fuldmagt er saaledes meddelt paa et ukorrekt retligt grundlag, og tilsvarende gaelder for saa vidt angaar udvidelsen af denne overenskomst i november 1989 til ogsaa at omfatte protokollerne med Cypern og Malta.

Kommissionens rolle

4.15. I forbindelse med laan paa saerlige vilkaar, som EIB forvalter i henhold til generel fuldmagt, og transaktioner til dannelse af risikovillig kapital har Banken det fulde ansvar for identificering af projekter, forundersoegelser og forhandlinger, og Kommissionen hverken medvirker ved eller deltager direkte i dette arbejde. Kommissionen skal ganske vist hoeres om finansieringsprojekterne, men den har i realiteten meget begraensede praerogativer. De forslag til finansieringsafgoerelser, som forelaegges Kommissionen, indeholder ikke tilstraekkeligt detaljerede oplysninger til, at den kan vurdere den tekniske vaerdi af et projekt. Kommissionen har saaledes ingen kontrol over finansieringsafgoerelserne. I de naesten otte aar med ad hoc-proceduren, hvor der er truffet afgoerelser ved enstemmighed, har beslutningsmyndigheden i naesten alle tilfaelde ligget hos Raadet for et omraade, som henhoerer under den oekonomiske forvaltning. I henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86 kan Kommissionen derimod indtage en negativ holdning (artikel 11, stk. 2) til et udkast til afgoerelse om finansiering forelagt af EIB, hvorefter udkastet forelaegges for Raadet, der er den myndighed, der traeffer den endelige afgoerelse. Kommissionens praerogativer er saaledes ikke blevet oeget.

4.16. Forholdene i forbindelse med rentegodtgoerelser giver saerlig anledning til bekymring. Ad hoc-proceduren har ogsaa her den under pkt. 4.15 naevnte effekt. I henhold til den beslutningsprocedure, som er fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86 (artikel 11, stk. 4), traeffes den endelige afgoerelse af Bankens bestyrelse i tilfaelde af, at artikel 9-udvalget ikke afgiver en positiv udtalelse. Retten har i udtalelse nr. 2/86(10)

om udkast til finansforordning om gennemfoerelse af finansprotokollerne kritiseret, at denne beslutningsprocedure ikke giver den budgetgennemfoerende myndighed mulighed for, for saa vidt angaar udnyttelsen af bevillingerne paa Faellesskabernes almindelige budget, at bevare kontrollen over afgoerelserne vedroerende budgetgennemfoerelsen.

4.17. Saavel de forslag til Raadets finansielle gennemfoerelsesbestemmelser, som Kommissionen forelagde i 1977 og 1978 (jf. bilag 2, pkt. 16), som Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86 fastsaetter, at Kommissionen skal sikre sig, at de transaktioner, der er overdraget Banken ved fuldmagt, ogsaa gennemfoeres, ligesom Kommissionen skal efterproeve, under hvilke betingelser resultaterne af den ydede bistand udnyttes af modtagerne. Under de gaeldende procedurer og systemer kan Kommissionen i dag ikke efterleve disse forskrifter paa tilfredsstillende maade.

4.18. EIB er i henhold til fuldmagterne ikke forpligtet til at oversende Kommissionen alle noedvendige dokumenter, saaledes heller ikke rapporter om, hvorledes projekterne skrider frem, eller kontrolrapporter. Indtil 1984 fik Kommissionen ikke engang tilsendt finansieringsaftalerne. Den aarsberetning, som EIB forelaegger for Kommissionen, indeholder kun en liste over finansieringsafgoerelser og samlede finansielle oversigter. Kun repraesentanter for EIB reviderer og kontrollerer paa stedet de finansierede projekter.

4.19. Retten har f.eks. i forbindelse med bilagskontrol omfattende to projekter, der er finansieret i Tyrkiet under den tredje protokol, og som andrager et samlet beloeb paa 160 mio. ECU konstateret, at Kommissionens sagsakter intet materiale indeholdt om ivaerksaettelsen af projekterne eller om de opnaaede resultater. EIB's fuldmagt begraenserudtrykkeligt dens ansvar til at sikre, at transaktioner i henhold til fuldmagt gennemfoeres forsvarligt i overensstemmelse med almindelig bankkutyme. Udviklingsmaalene er ikke naevnt, og opfyldelsen af dem er saaledes alene Kommissionens ansvar. Kommissionen skal derfor selv eller ved Bankens medvirken indhente de noedvendige oplysninger. Retten har allerede i sin saerberetning(11)

om Den Europaeiske Investeringsbanks forvaltning af Faellesskabets udviklingsbistandsmidler fremsat en raekke bemaerkninger om den ufuldstaendighed, der kendetegner de projekter, der finansieres inden for rammerne af EUF eller finansprotokollerne, og som forvaltes af EIB. Retten paatalte ogsaa disse forhold i AArsberetningen for Regnskabsaaret 1985(12)

.

4.20. Kommissionen udnytter ikke de disponible finansielle oplysninger hensigtsmaessigt. I forbindelse med de under pkt. 4.19 naevnte to projekter, der blev finansieret i Tyrkiet, konstaterede Retten, at der ikke forelaa en oversigt over afholdte betalinger til EIB eller over tilbagebetalinger foretaget af EIB, og det gjorde det vanskeligt for Retten under revisionen at danne sig et billede af, hvorledes de regnskabsmaessige forpligtelser var blevet afviklet, og hvorledes laan paa saerlige vilkaar blev udnyttet.

4.21. Kommissionen har ikke en ajourfoert kumulativ oversigt over deludbetalinger af de laan med rentegodtgoerelser, som EIB yder af Bankens egne midler. Med en saadan oversigt ville den ellers kunne frigoere uudnyttede bevillinger til rentegodtgoerelser umiddelbart efter, at laanene var helt og fuldt udbetalt. I dag reagerer Kommissionen foerst, naar EIB har meddelt den, at et bestemt laan er udbetalt fuldt ud. Denne praksis kan medfoere, at der i adskillige aar henstaar uudnyttede forpligtelser til ingen nytte, hvilket var tilfaeldet i forbindelse med projekter finansieret i Marokko.

4.22. Kommissionen er saaledes ikke i stand til at varetage de funktioner, der paahviler den med hensyn til gennemfoerelsen af budgettet. Den kan ikke have kendskab til, om de budgetmidler, der er afsat til finansiering af aktioner forvaltet ved fuldmagt af EIB (jf. pkt. 4.12), udnyttes i henhold til gaeldende finansielle regler og paa en saadan maade, at de fastlagte maal kan opfyldes.

4.23. Kommissionen boer i samraad med EIB fastsaette bestemmelser, der kan sikre, at den faar tilstraekkelige oplysninger til raadighed om de projekter, som forvaltes af EIB i henhold til generel fuldmagt. I lighed med de krav, Kommissionen stiller til udviklingsbanker, der paa Faellesskabets vegne forvalter bistand til udviklingslande i Asien og Latinamerika, burde Kommissionen i det mindste faa tilsendt nedenstaaende oplysninger:

a)en detaljeret beskrivelse af det paagaeldende projekt med en vurdering af dets tekniske og oekonomiske vaerdi,

b)de periodiske rapporter om, hvorledes projektet skrider frem,

c)beretningerne fra EIB's revisionsbesoeg paa stedet,

d)eventuelle henstillinger om tekniske aendringer, som EIB forelaegger for de ansvarlige for det paagaeldende projekt.

Kommissionen boer have mulighed for at deltage fuldt ud i de revisioner og stedlige kontroller, som EIB gennemfoerer, og den boer ogsaa paa eget initiativ kunne foretage saadan revision efter retningslinjer, som fastlaegges af Kommissionen og EIB i faellesskab.

Aktioner, som forvaltes af Kommissionen

Bistandsforvaltningen

4.24. Kvaliteten af oplysningerne i Kommissionens sagsakter og af Kommissionens tilsyn med ivaerksaettelsen af projekter er meget uensartet og generelt ikke tilfredsstillende.

4.25. Der foreligger meget mangelfulde oplysninger om ivaerksaettelsen af de projekter, der er finansieret i Malta og Tyrkiet. Det kan ud fra det foreliggende materiale ikke konstateres, om udviklingsmaalene er eller vil blive naaet. Tilsvarende goer sig i det store og hele gaeldende i forbindelse med de projekter, der er finansieret i Egypten, for Kommissionen foerer i reglen ikke tilstraekkelig kontrol med gennemfoerelsen af disse projekter. Forholdene er, for saa vidt angaar landbrugsprojekterne, for nylig blevet forbedret efter personaleudskiftning ved delegationen. Der foeres et tilsvarende utilstraekkeligt tilsyn med de projekter, der er finansieret i Algeriet, hvor Kommissionen er ude af stand til at evaluere de opnaaede resultater.

4.26. For saa vidt angaar projekterne i Marokko, er forholdene mindre kritisable, for Kommissionen raader generelt over informationer om selve gennemfoerelsen af de aktioner, der er finansieret af Faellesskabet. Materialet er imidlertid ufuldstaendigt, for naar Faellesskabets finansielle bidrag til et bestemt projekt er opbrugt, indsendes der ikke flere oplysninger. Endvidere omfatter materialet ikke altid de aktioner, der er finansieret med marokkanske midler. Generelt er det ogsaa her umuligt for Kommissionen at maale projekternes maalopfyldelsesgrad.

4.27. Der er forskellige aarsager til denne situation, men de har alle baggrund i, at Kommissionen ikke har indfoert et tilstraekkeligt effektivt forvaltningssystem for projekterne.

Ansvarsfordelingen

4.28. Bestemmelserne vedroerende ansvarsfordelingen mellem de enkelte tjenestegrene i Kommissionen (jf. bilag 2, pkt. 31) er ikke altid tilstraekkeligt praecist formuleret, og de overholdes ikke altid. Systemet er ikke lagt i faste rammer, og det er alt for kompliceret. Funktioner opsplittes i alt for hoej grad paa mange personer, og det goer det vanskeligt at undgaa ansvarsforflygtigelse. Som eksempel kan naevnes, at der ikke blev foert tilsyn med projektet operation kreditordning for mindre landbrugere (Marokko), hverken af den ansvarlige for dette geografiske omraade eller af den ansvarlige for den tekniske del af projektet, idet de var overbevist om, at dette projekt blev forvaltet af EIB under fuldmagt. I forbindelse med projektet vedroerende brunkulsminer i Beypazari (Tyrkiet) sendte Kommissionen i november 1987 en raekke fakturaer til EIB til betaling, men dette projekt var heller ikke omfattet af EIB's fuldmagt. Hverken GD I eller GD VIII har taget sig af projektet vedroerende soegning efter brunkulslejer (Tyrkiet), og der har i naesten fem aar henstaaet en ikke afviklet forpligtelse paa naesten 160 000 ECU, mens de udgifter, der skulle afholdes af Faellesskabet, er blevet betalt fuldt ud.

4.29. Kommissionen boer sikre sig, at der fastlaegges en klar ansvarsfordeling mellem de enkelte tjenestegrene, og at den overholdes.

Instrukser

4.30. Kommissionen har ikke udstedt instrukser om, hvorledes sagsakterne vedroerende finansierede projekter eller aktioner skal opbygges, eller hvad de skal indeholde. Den har heller ikke givet de centrale tjenestegrene eller delegationerne instrukser om arten af og formen for det tilsyn, der skal foeres, eller hvor hyppigt det skal finde sted. De har heller ikke faaet instrukser om, hvilke oplysninger de skal tilvejebringe. Det er overladt til den enkelte at afgoere, hvilket materiale der skal fremsendes, og konsekvensen er, at kvaliteten af sagsakterne og tilsynet er meget svingende.

4.31. Delegationerne udarbejder i reglen aarsrapporter, der indeholder en redegoerelse for hvert enkelt projekt eller aktion. Ofte varierer bemaerkningerne kun lidt fra aar til aar, og spoergsmaalet er, hvor omfattende et tilsyn der ligger til grund for rapporterne. Retten har under forberedelsen af sin revision i de paagaeldende lande konstateret, at saadanne rapporter kun var af begraenset vaerdi.

4.32. De sagsakter, der forefindes hos de ansvarlige for de enkelte geografiske omraader og for den tekniske del af projekterne, er ofte ukorrekte eller ufuldstaendige, og det er meget vanskeligt paa grundlag af disse akter at konstatere, hvorledes projekter eller aktioner skrider frem, og at paavise svagheder eller saerlige vanskeligheder og evaluere de opnaaede resultater. Dette forhold goer sig i saerdeleshed gaeldende i forbindelse med de projekter og aktioner, som er finansieret i Egypten og i Tyrkiet, og som var omfattet af Rettens revision.

4.33. Der boer goeres en ekstraordinaer indsats for at forbedre kvaliteten af disse sagsakter. Der burde fastlaegges retningslinjer, saaledes at sagsakterne var opbygget og blev forelagt efter et ensartet system. Der kunne indfoeres et system med skemaer, der skulle udfyldes i forbindelse med tilsyn gennemfoert med regelmaessige mellemrum (f.eks. hvert kvartal). Et saadant system ville f.eks. give et samlet overblik over, hvor langt et bestemt projekt er skredet frem, over konstaterede svagheder eller saerlige vanskeligheder, over gennemfoerte eller planlagte aktioner, over opnaaede eller forventede resultater samt over maalopfyldelsesgraden for et givet projekt. Retten skal i denne forbindelse fremhaeve ordningen med kvartalsrapporter og de advarselssystemer, der er indfoert i forbindelse med EUF. En saadan arbejdsmetode burde ogsaa prioriteres hoejt i forbindelse med delegationernes aarsrapport, som boer udarbejdes med den noedvendige omhu, for at den skal have en reel nyttevirkning.

Arbejdsprogrammerne og gennemfoerelsesrapporterne

4.34. Kommissionen goer ikke altid en indsats for at faa modtagerlandet til at opfylde kravet i henhold til finansieringsaftalerne om at forelaegge arbejdsprogrammer. Kommissionen kan derfor ikke vide, om de finansierede foranstaltninger faktisk falder inden for rammerne af de paagaeldende projekter. Dette var tilfaeldet med projektet vedroerende forbedring af kvaegfodring (Egypten) og projektet vedroerende forbedring af foderproduktion (Egypten).

4.35. Visse finansieringsaftaler paalaegger ikke modtageren at forelaegge gennemfoerelsesrapporter for Kommissionen. Dette var saaledes tilfaeldet med de projekter, der indtil 1987 blev finansieret som saerlig bistand i Tyrkiet, samt stoerstedelen af projekterne, der er finansieret i Malta. Kommissionen har foerst i 1987 oprettet en delegation i Tyrkiet, og den er stadig ikke repraesenteret i Malta. Under saadanne forhold er det mildest talt vanskeligt at foere tilsyn med projekterne.

4.36. Under de projekter, der er finansieret i Maghreb- og Machrak-landene, har modtagerne pligt til at forelaegge gennemfoerelsesrapporter. Ofte goer de det imidlertid ikke, hvilket Retten konstaterede under sin revision af et betydeligt antal projekter i Egypten og Marokko. Kommissionen reagerer ikke i saadanne tilfaelde, hvilket er usaedvanligt. Naar Faellesskabet finansierer faglig bistand inden for rammerne af et bestemt projekt, er Kommissionen og modtageren i oevrigt tilsyneladende af den opfattelse, at eksperternes rapporter traeder i stedet for de rapporter, som modtageren skal udarbejde.

4.37. Finansieringsaftalerne indeholder meget uklare bestemmelser om arten og omfanget af de oplysninger, der skal indgaa i gennemfoerelsesrapporterne, hvis kvalitet derfor ofte er utilfredsstillende. Rapporterne indeholder meget ofte blot en kortfattet beskrivelse af de arbejder, der er gennemfoert for faellesskabsmidler, mens de aktioner, som modtagerlandet selv skal finansiere, ikke omtales. Under alle omstaendigheder er de kun sjaeldent et hensigtsmaessigt forvaltningsredskab.

4.38. Kommissionen burde sikre, at modtageren overholder sine forpligtelser i henhold til finansieringsaftalen. Finansieringsaftalen burde i oevrigt indeholde en meget klarere definition af arten og omfanget af de oplysninger, som arbejdsprogrammerne og gennemfoerelsesrapporterne skal indeholde. Saavel de finansielle oplysninger som oplysningerne om den faktiske projektgennemfoerelse boer vaere fuldstaendige, dvs. daekke samtlige aktioner, der indgaar i et projekt, og ikke kun de aktioner, der finansieres med faellesskabsmidler. Programmerne og rapporterne burde i oevrigt indeholde en evaluering af planlagte eller opnaaede projektresultater i forhold til maalopfyldelsesgraden for udviklingsmaalene. Disse maal boer vaere klart defineret i finansieringsaftalen, der ogsaa boer saette tal paa maalene. I betragtning af det tidsrum, der gaar, fra en investering er gennemfoert, og til virkningerne heraf kan konstateres, burde der forelaegges programmer og rapporter for Kommissionen ogsaa efter, at Faellesskabets finansielle bistand er blevet udbetalt i dets helhed. Kommissionen ville saa have en egentlig situationsoversigt til raadighed til brug i forvaltningen af projekterne, og den ville paa grundlag af denne oversigt kunne kontrollere, om projekter var ivaerksat, og ogsaa anvende den i forbindelse med en evaluering af projektresultater. Endelig boer det vaere klart for modtageren, at hvis ikke den paagaeldende overholder sine forpligtelser paa dette omraade, kan det eventuelt medfoere, at Faellesskabets finansielle bistand tages op til fornyet overvejelse.

Evalueringer

4.39. Projekterne burde systematisk evalueres under og ved afslutningen af deres gennemfoerelse dels med henblik paa at maale saavel maalopfyldelsesgraden for Faellesskabets bistand som de konstaterede vanskeligheder, og dels at traeffe noedvendige korrigerende foranstaltninger og indhoeste erfaringer, der kan anvendes paa fremtidige projekter. Foerst for nylig er Kommissionen begyndt at indfoeje saadanne bestemmelser i finansieringsaftalerne, nemlig i forbindelse med de projekter, der finansieres inden for rammerne af den tredje finansprotokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene.

Personaleressourcer

4.40. Gennemfoerelsen af et givet projekt straekker sig over en saa lang periode, at der ofte sker adskillige personaleskift i de forskellige tjenestegrene under Kommissionen, der varetager ivaerksaettelsen af og tilsynet med projektet. Dette problem indebaerer, at en del af informationsmaterialet uundgaaeligt vil forsvinde med den person, der forlader tjenesten. Enhver ansvarlig vil have delvis kendskab til et projekt, nemlig begraenset til den fase, som han selv deltager i. Naar der er problemer, er det vanskeligt at fastslaa ansvarsfordelingen. Det tager ofte lang tid, til tider adskillige maaneder, inden en tidligere medarbejder er blevet erstattet, og kontinuiteten i tilsynet er ikke sikret. Da der er saa stor personalemobilitet, er det endnu vigtigere, at der fastlaegges retningslinjer, og at der foeres et forsvarligt tilsyn med ansvarlige for sagsakterne.

4.41. Det finansielle og faglige samarbejde er kun et enkelt element i de aftaler, der er undertegnet med Middelhavslande, der ikke er medlemmer af EF. Et andet element er foerst og fremmest de handelsmaessige forbindelser, som i oevrigt er endnu vigtigere i forbindelse med Maghreb-landene. Da det tager saa lang tid at gennemfoere finansprotokollerne, sker der en ophobning af projekter, der er under gennemfoerelse. De ansvarlige tjenestegrene under Kommissionen vil, naar deres arbejdsbyrde oeges i dette omfang, ikke med sikkerhed vaere i stand til selv at varetage deres arbejdsopgaver forsvarligt. Situationen vil forvaerres yderligere i forbindelse med undertegnelsen af den fjerde protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene, dvs. i princippet ved udgangen af 1991.

Delegationernes rolle

4.42. Kommissionens delegationer i modtagerlandene vil altid spille en vaesentlig rolle i forbindelse med ivaerksaettelsen af samarbejdet, for det er dem, der opretholder den direkte kontakt og dialog med de lokale samarbejdspartnere. De svagheder, som er omtalt i det foregaaende, rammer ogsaa delegationerne, og svaghedernes negative effekt forstaerkes af den geografiske afstand. Retten skal i saerdeleshed paatale, at Kommissionen hverken har udarbejdet instrukser om ansvarsfordelingen inden for delegationerne, om hvilke former for tilsyn der skal foeres, eller om arten af de informationer, delegationerne skal tilvejebringe, og hvor hyppigt de skal goere det.

4.43. Da der ikke findes en referenceramme, varierer kvaliteten af det tilsyn, som delegationerne foerer med ivaerksaettelsen af projekter, meget, og den bestemmes i vidt omfang af, i hvor hoej grad de personer, der er ansvarlige for sagsakterne, udviser personligt initiativ og ansvarsbevidsthed. Dette forhold gjorde sig navnlig gaeldende i Egypten, hvor tilsynet med landbrugsprojekter har vaeret mangelfuldt, indtil behovet for et strengere tilsyn blev erkendt (jf. pkt. 4.25). Der maa tilvejebringes et system, der sikrer en effektiv forvaltning af bistanden, og saaledes at de centrale tjenestegrenes indsats og delegationernes indsats supplerer hinanden effektivt, og projekternes maalopfyldelsesgrad oeges. Kommissionen boer i den forbindelse prioritere det saerlig hoejt, at delegationernes ansvar i forbindelse med gennemfoerelsen af og tilsynet med projekter defineres klart, og at det sikres, at kvaliteten af delegationernes virksomhed kan kontrolleres.

5. Ivaerksaettelse og resultater af det finansielle og faglige samarbejde

Rettens revision

5.1. Denne del af beretningen omhandler isaer resultaterne af Rettens revisionsarbejde i aarene 1986-1990(13)

. I tabel 5 gives der en oversigt over de projekter og aktioner, Retten har revideret, samt over den bevilgede EF-bistand. Disse projekter og aktioner tegner sig i alt for en samlet finansiel ramme paa lidt mere end 500 mio. ECU, eller 55% af de paagaeldende protokollers rammebeloeb.

5.2. Det udsnit af projekter og aktioner, Retten har revideret, repraesenterer faktisk en endnu stoerre procentdel, fordi referencen ikke burde vaere den finansielle ramme men den faktiske budgetgennemfoerelse paa tidspunktet for revisionen.

Tabel 5 - Fortegnelse over projekter og aktioner, der har vaeret omfattet af Rettens stedlige revision eller bilagsrevision 1986-1990

Tredje protokol (mio. ECU) % af det samlede rammebeloeb Saerlig bistand (mio. ECU) % af det samlede rammebeloeb

TYRKIET

1. Vandkraftvaerket i Krakaya 85,0

2.Varmekraftvaerket i Elbistan 75,0

3.Brunkulsminer i Beypazari 22,0

4.Soegning efter brunkulslejer 8,0

160,0 72 30,0 40

Foerste protokol (mio. ECU) % af det samlede rammebeloeb Anden protokol (mio. ECU) % af det samlede rammebeloeb

MALTA

5. Program vedroerende faglig bistand og erhvervsuddannelse 4,6

6.Havnen i Valletta 5,0

9,6 96 - (1) -

ALGERIET

7.Oprettelse og udvidelse af erhvervsuddannelsescentre 11,7

8.Stoette til Handelsministeriet 2,2

9.Uddannelse af overordnet personale inden for sektoren for offentlige anlaegsarbejder 2,75

10.Uddannelse af overordnet personale inden for svaerindustrien 4,0

13,9 31 6,75 15

MAROKKO

11.Nationalt laboratorium til fremstilling af veterinaermedicinske vacciner 2,36

12.Leksikografisk database-LEXAR 0,40

13.Fysisk planlaegning af Det Centrale Haouz 16,00

14.Institut for anvendt teknologi - videreuddannelse 15,30 19,00

15.Aït Chouarit-daemningen 42,00

16.Operation kreditordning for mindre landbrugere 26,56

17.Udryddelse af barakbyer i Sale 18,00

34,06 46 105,56 96

(1) Paa tidspunktet for Rettens revisionsbesoeg berettigede budgetgennemfoerelsen ikke en revisionsundersoegelse.

Foerste protokol (mio. ECU) % af det samlede rammebeloeb Anden protokol (mio. ECU) % af det samlede rammebeloeb

TUNESIEN

18. Oprettelse af erhvervsuddannelsescentre 3,90

19.Uddannelseaktion til fordel for det tunesisk-algierske Institut for Finansiering og Udvikling (IFID) 0,23

20.Forskningsprogram inden for havvidenskab 0,24

21.Operation landbrugskreditordning - BNDA 18,07

22.Faglig bistand til BNDA 0,67

23.Finansiering af smaa og mellemstore initiativer inden for landbruget og agroindustrien - globallaan 14,13

24.Finansiering af 10 trawlere - BNDA 3,02

25.Teknisk-oekonomisk undersoegelse vedroerende oprettelse af dadelpalmeplantager i Réjim-Maatoug-omraadet 1,90

26.Faglig bistand til IFID 0,27

27.Styrkelse af forskningskapaciteten i Direktoratet for Vandressourcer under Landbrugsministeriet 1,00

28.Fortegnelse over jordressourcerne i det sydlige Tunesien 0,40

29.Forbedring af forvaltningen af kunstvandede arealer 2,50

4,37 8 41,96 68

EGYPTEN

30.Samarbejde mellem universiteter 2,85

31.Fremme af investeringer 2,00

32.Det Egyptiske Agentur for Udvikling af Vedvarende Energi 7,70

33.Spildevandsprojekt - Helwan 32,04 20,30

34.Landbrugsoplagring i Daqahlia 6,00 4,00

35.Undersoegelse af vandressourcerne i Sinaï-OErkenen 2,08 3,00

36.Samarbejde mellem universiteter inden for havvidenskab 3,00

37.Forbedring af kvaegfodring 2,40

38.Forbedring af foderproduktionen 1,30

52,67 68 34,00 27

JORDAN

39.Landbrugskredit til mindre landbrugere - Agricultural Credit Corporation 3,70 1,66

40.Jordan Valley Authority's enhed til planteproduktion 0,95

41.Bistand til Royal Scientific Society 0,98

42.Bistand til Det Videnskabelige Fakultet ved Yarmouk Universitet 2,50 2,50

43.Bistand til Fakultetet for Ingenioervidenskab og Teknologi ved Jordan Universitet 6,68

14,81 67 4,16 16

Samlet bistand over budgettet til de reviderede projekter/aktioner : 511,84 mio. ECU

De paagaeldende protokollers samlede rammebeloeb bevilget over budgettet: 942,00 mio. ECU

Andel af rammebeloebet bevilget over budgettet, der var omfattet af revisionen: 55 %

5.3. Med undtagelse af i Tyrkiet har revisionen ikke kunnet omfatte projekter finansieret i henhold til den tredje finansprotokol, som foerst netop var taget i anvendelse. Retten har ikke revideret projekter finansieret i Libanon paa grund af forholdene i dette land, og heller ikke i Syrien paa grund af landets forhold til Faellesskabet. Det finansielle og faglige samarbejde med disse to lande er i oevrigt af samme grunde i stor udstraekning blokeret. Som anfoert i AArsberetningen for Regnskabsaaret 1987(14)

naegtede de cypriotiske myndigheder Retten at foretage revision paa stedet, idet de angav som begrundelse herfor, at EIB modsatte sig en saadan revision.

5.4. Bemaerkningerne i denne del af beretningen omhandler de protokoller, som de reviderede projekter er omfattet af. Derfor er den tredje serie finansprotokoller, med undtagelse af den tredje finansprotokol med Tyrkiet, ikke omfattet af bemaerkningerne. Resultaterne af Rettens revision og bemaerkningerne vedroerer de forhold, der gjorde sig gaeldende i forbindelse med projekterne paa tidspunktet for revisionen.

Budgetgennemfoerelsen

Almindelige bemaerkninger

5.5. Tabel 2 viser udviklingen for hvert land og hvert geografisk omraade i de finansielle rammebeloeb, der er ydet over budgetmidler, og som er fastsat i protokollerne, samt udviklingen i forpligtelser og betalinger. Disse tal er illustreret ved graf 4-18. I tabel 4 vises stillingen pr. 31.12.1989 for udnyttelsen af de finansielle rammer og indfrielsen af forpligtelser.

5.6. Gennemfoerelsestakten for de til protokollerne afsatte midler har generelt vaeret langsom. Pr. 31. december 1989 beloeb forpligtelserne sig til ca. 1 322,9 mio. ECU, eller 79,7% af den samlede finansielle ramme; betalingerne beloeb sig til ca. 795,6 mio. ECU, eller 47,9% af den samlede finansielle ramme og 60,1% af de indgaaede forpligtelser.

5.7. For saa vidt angaar de nordlige Middelhavslande (Tyrkiet, Cypern og Malta) er der indgaaet forpligtelse for 95,4% af den finansielle ramme og afholdt betalinger for 82%. Det skal imidlertid i denne forbindelse understreges, at Tyrkiet tegner sig for mere end 80% af den fastsatte ramme for dette omraade, og at bistanden til Tyrkiet blev ydet for ca. 10 aar siden.

5.8. Der er indgaaet forpligtelse for naesten de fulde rammebeloeb under den foerste og anden serie finansprotokoller med Maghreb- og Machrak-landene, med undtagelse af den foerste protokol med Algeriet. Betalingerne udgoer 83,1% af den finansielle ramme for den foerste serie protokoller og 55,4% for den anden. Med hensyn til tredje protokol, som var under gennemfoerelse i 1988, og som paa tidspunktet for revisionen var cirka midt i gyldighedsperioden, er der indgaaet forpligtelser for lidt under halvdelen (46,8%) af rammebeloebet. Det skal bemaerkes, at udnyttelsesgraden imidlertid er vaesentlig hoejere for Maghreb-landene (65%) end for Machrak-landene (24%). De foerste betalinger var netop effektueret, og betalingerne andrager derfor kun 2,8% af de finansielle rammer og 5,9% af de indgaaede forpligtelser.

5.9. Betragtes udnyttelsesgraden for de finansielle rammer ved udgangen af gyldighedsperioden for hver afsluttet protokol (jf. tabel 3) konstateres det, at der ikke er indgaaet forpligtelse for en vaesentlig del af den finansielle ramme. Mere end 20%, for saa vidt angaar samtlige Maghreb- og Machrak-lande, og mellem 30% og naesten 50%, for saa vidt angaar Algeriet og Egypten, henstaar uudnyttet.

5.10. Paa samme tidspunkt var mellem 70 og 80% af de finansielle rammebeloeb endnu ikke udbetalt; en raekke lande der dog er kendetegnet ved en hurtigere betalingsrytme, det drejer sig om Cypern, Malta (den foerste protokol), Marokko og Jordan. Som det fremgaar af tabel 2 og graf 4-18 har det i forbindelse med disse lande taget cirka fem til otte aar at udnytte det finansielle rammebeloeb for en protokol; for saa vidt angaar de oevrige lande, og isaer Algeriet, Egypten, Libanon og Syrien, har betalingsrytmen vaeret saa langsom, at det nogle gange har taget mere end 10 aar at bruge rammebeloebet. Disse forskelle skyldes de meget forskelligartede forhold i de enkelte lande (jf. pkt. 5.12-5.19).

5.11. Faellesskabets samlede garanti for laan ydet af Bankens egne midler til de ti lande, der er omfattet af denne beretning (jf. bilag 2, pkt. 6) udgjorde pr. 31. december 1990 ca. 789,7 mio. ECU, svarende til den samlede laanesum. Siden 1988 er denne garanti flere gange taget i anvendelse for at daekke forpligtelser paa Libanons og Syriens vegne. Pr. 31. december 1990 var der saaledes udbetalt ca. 21,6 mio. ECU over det almindelige budget; heraf har Libanon og Syrien allerede tilbagebetalt ca. 8,3 mio. ECU.

Tyrkiet

5.12. Efter statskuppet i Tyrkiet i september 1980 blokerede Faellesskabet et restbeloeb paa 29 mio. ECU i henhold til den saerlige bistand indtil 1986 (jf. tabel 2 og graf 4). Ivaerksaettelsen af nogle projekter, der var godkendt foer bistanden blev blokeret, er i visse tilfaelde ogsaa blevet beroert heraf. Projektet vedroerende brunkulslejerne i Beypazari er blevet igangsat med to aars forsinkelse som foelge af blokeringen af et parallelt projekt vedroerende faglig bistand og uddannelse. Som foelge af kraenkelsen af menneskerettighederne og det cypriotiske problem er den fjerde protokol, som blev paraferet i juni 1981, aldrig blevet forelagt for Raadet.

Malta

5.13. Den forholdsvis hurtige gennemfoerelse af den foerste protokol med Malta (jf. tabel 2 og graf 6) haenger sammen med det forhold, at Faellesskabets finansielle bistand er blevet ydet til foranstaltninger, der i vid udstraekning var paabegyndt, for ikke at sige afsluttet. Der er tale om refusion af udgifter, der blev anset for at vaere stoetteberettigede, og der var ikke behov for at identificere foranstaltningerne og gennemfoere forundersoegelser. Det forholder sig helt anderledes med den anden protokol. Der er ganske vist indgaaet forpligtelser for hele rammebeloebet i loebet af to aar, men der er foerst langsomt begyndt at blive effektueret betalinger i 1989.

Algeriet

5.14. Den saerdeles langsommelige gennemfoerelse af den foerste og anden protokol med Algeriet (jf. tabel 2 og graf 8) skyldes ufavorable eksterne forhold. Den forholdsvis gunstige udvikling i Algeriet i begyndelsen af 1980'erne, den foerte politik, som indebar en vis tilbageholdenhed over for omverdenen, tillige med en finansiel faellesskabsbistand, som blev betragtet som minimal, har i denne periode givet sig udslag i en vis mangel paa interesse fra de algierske myndigheders side for det finansielle og faglige samarbejde med Faellesskabet. Der har vaeret vanskeligheder i forbindelse med at fastlaegge maalene for dette samarbejde og med at identificere de projekter og foranstaltninger, der skulle finansieres. For saa vidt angaar de to foerste protokoller strakte planlaegningsfasen sig over flere aar. Ved selve gennemfoerelsen af projekterne er man senere stoedt paa vanskeligheder, der skyldtes de administrative procedurer. Den algierske anvisningsberettigede har vist sig at vaere svag og ineffektiv. En yderligere og vaesentlig hindring har vaeret, at de algierske myndigheder ikke har villet aendre deres saedvanlige procedurer for at tilpasse sig Faellesskabets udbudsprocedurer.

Marokko

5.15. Den hurtigere gennemfoerelsestakt for saa vidt angaar Marokko (jf. tabel 2 og graf 9) skyldes den interesse, der har vaeret for Faellesskabets finansielle bistand, som ganske vist ogsaa var mere omfattende. De organer, der var ansvarlige for ivaerksaettelsen af projekterne, var generelt kompetente og effektive. Den saerlig hurtige betalingsrytme, for saa vidt angaar den anden protokol, skyldes imidlertid ogsaa disse betalingers saerlige art. I visse tilfaelde har der vaeret tale om forskud. Desuden er der blevet foretaget en samlet overfoersel af midler, hvilket er en hurtig procedure, som er blevet modsvaret af regnskabsposteringer og ikke af konkrete projekter eller foranstaltninger. Faellesskabets bidrag er ogsaa i en raekke tilfaelde blevet ydet til gennemfoerelse af arbejder, der allerede var delvis gennemfoert.

Tunesien

5.16. Det finansielle og faglige samarbejde med Tunesien er karakteriseret ved en jaevn gennemfoerelsestakt. Ivaerksaettelsen af den anden protokol var indtil 1985 forbundet med vaesentlige forsinkelser (jf. tabel 2 og graf 10), hvilket skyldtes arten af de finansierede projekter og foranstaltninger (landbrugssektoren), og at der ved udgangen af 1983 blev udpeget en ny national anvisningsberettiget. Gennemfoerelsestakten er siden da blevet forbedret.

Egypten

5.17. I Egypten (jf. tabel 2 og graf 12) er projekterne blevet igangsat med saerlig stor forsinkelse som foelge af de etaper, der gaar forud for gennemfoerelsen. Hermed menes den tid, der gaar med at identificere projekterne, med den naermere afgraensning af bestanddelene, forundersoegelsen og godkendelsen, og med undertegnelsen af finansieringsaftalerne og udvaelgelsen af kontrahenter efter indhentelse af tilbud. Ofte har det varet tre aar, foer projekterne har kunnet igangsaettes. Under ivaerksaettelsen er der derefter opstaaet en raekke problemer, herunder isaer den nationale administrations langsommelighed, manglen paa initiativer, hvilket betyder, at der er faerre chancer for, at projekterne foerer til det tilsigtede resultat, og de utilstraekkelige finansielle og menneskelige ressourcer hos de organer, der er ansvarlige for gennemfoerelsen af disse projekter og aktioner.

Jordan

5.18. For saa vidt angaar Jordan kan gennemfoerelsestakten betragtes som tilfredsstillende (jf. tabel 2 og graf 13). Forholdene er generelt gunstigere, og i foerste halvdel af 1980'erne tilhoerte Jordan de relativt rige lande, og befolkningen havde et forholdsvist hoejt uddannelses- og kvalifikationsniveau. Faellesskabets finansielle bistand er koncentreret om et ret begraenset antal projekter inden for erhvervsuddannelse, universitetsuddannelse og landbrugsproduktion.

Libanon

5.19. Gennemfoerelsen af protokollerne med Libanon er blokeret som foelge af urolighederne i landet (jf. tabel 2 og graf 14). Dette gaelder isaer den anden protokol, hvor der i flere aar ikke er gennemfoert arbejder, selv om der er indgaaet forpligtelse for hele rammebeloebet, og den tredje protokol, hvorunder der endnu ikke er indgaaet forpligtelser.

Projektudformningen

5.20. Udformningen af projekterne er afgoerende for en tilfredsstillende gennemfoerelse og for en effektiv udnyttelse af faellesskabsmidlerne. Under revisionen paaviste Retten en raekke svagheder ved udformningen af de undersoegte projekter, hvilket har haft uheldige foelger for gennemfoerelsen.

De ydre forhold og projektmaalene

5.21. Beslutningen om at finansiere et bestemt projekt eller en bestemt foranstaltning kan i visse tilfaelde kritiseres, fordi der ikke er taget hensyn til ugunstige ydre omstaendigheder, som lige fra starten i meget vaesentligt omfang har hindret opfyldelsen af de socio-oekonomiske maal.

5.22. I Egypten er visse projekter vedroerende udvikling af landdistrikterne allerede fra starten doemt til at slaa fejl, fordi der ydes tilskud til visse foedevarer og fastsaettes lofter over landbrugspriserne. Foranstaltninger vedroerende landbrugskonsulentvirksomhed forudsaetter, at der findes en andelsstruktur eller en struktur med landbrugskonsulenttjenester. Saadanne eksisterer ikke eller fungerer ikke. Der kan ikke sikres en optimal udnyttelse af bestemte investeringer, fordi der er fastsat forsyningskvoter for raavarer.

5.23. I Marokko vanskeliggoeres produktion og markedsfoering af en raekke veterinaermedicinske produkter som foelge af en prisfastsaettelsesordning, der favoriserer distribution af importerede produkter, selv om disse er dyrere.

De lokale partnere

5.24. I Egypten er landbrugsprojekter, der hovedsagelig omfatter foranstaltninger vedroerende udvikling af landdistrikter, landbrugskonsulentvirksomhed og/eller distribution, overdraget til forskningsinstitutter, som ikke har de fornoedne midler til at gennemfoere dem.

5.25. I Tunesien raadede det ansvarlige organ paa det tidspunkt, hvor foranstaltningerne vedroerende landbrugskreditordninger blev igangsat, ikke over den noedvendige decentraliserede struktur til hurtigt og effektivt at etablere den kreditordning, der tog sigte paa udvikling af smaa og mellemstore landbrugsbedrifter.

5.26. I Algeriet er problemet mere generelt, fordi den nationale anvisningsberettigede ikke har varetaget de funktioner, der kan forventes af denne (jf. pkt. 5.14). Som foelge af et begraenset antal ansatte, der ikke havde de noedvendige forudsaetninger for at varetage disse opgaver, var dette organ ikke i stand til at sikre en forsvarlig forvaltning af udviklingsbistanden. Organet er ikke i stand til positivt at indvirke paa sagsforloebet og skaere igennem over for de forskellige administrative myndigheder. Denne svaghed er saerlig maerkbar i forbindelse med forvaltningen af projekterne.

Finansieringsplaner

5.27. Faellesskabet har i nogle tilfaelde ydet finansiel bistand til projekter, selv om finansieringsplanen ikke har ligget helt fast, eller selv om der ikke har vaeret tilstraekkelig sikkerhed for, at samtlige noedvendige midler var tilvejebragt.

5.28. I Tyrkiet er EF-bidraget blevet ydet til et igangvaerende projekt for at daekke en del af underskuddet paa finansieringsplanen, som skyldtes forsinkelse ved gennemfoerelsen af projektet. I finansieringsforslaget blev der henvist til midler, der skulle tilvejebringes af andre kapitalindskydere, men det var ikke anfoert, hvilke beloeb, det drejede sig om.

5.29. I Marokko samfinansierede Kommissionen og EIB et projekt. De gik ud fra overslag over de forventede omkostninger, der afveg ca. 21 mio. ECU fra hinanden, og finansieringen var paa tidspunktet for revisionen langt fra sikret.

5.30. Finansieringsaftalerne burde udformes striksere, mere praecist og mere realistisk, fordi de burde vaere det egentlige referencegrundlag for ivaerksaettelsen af projekterne og evalueringen af resultaterne.

Tidsplaner for gennemfoerelsen

5.31. I finansieringsaftalerne er der i reglen udelukkende fastsat en samlet gennemfoerelsesperiode eller en sidste frist for gennemfoerelsen. Projekterne omfatter ofte forskellige former for foranstaltninger (levering af udstyr, faglig bistand, bygge- og anlaegsarbejder osv.), uden at der er fastsat en naermere tidsplan for gennemfoerelsen af disse forskellige foranstaltninger, hvilket er en forudsaetning for en effektiv koordinering.

5.32. Tidsplanerne har i de fleste tilfaelde vaeret urealistiske, og de er derfor sjaeldent blevet overholdt. En forudsaetning for at de kan overholdes, er ideelle betingelser for gennemfoerelse af projekterne, hvilket langt fra er tilfaeldet i lande som dem, hvori projekterne er finansieret. Disse problemer (langsommelige procedurer, forvaltningsmaessige svagheder, utilstraekkelige menneskelige og finansielle midler osv.) er imidlertid almindelig kendt, isaer i Kommissionen. Disse faktorer burde tages i betragtning ved fastlaeggelsen af projekterne, for ellers drages finansieringsplanernes holdbarhed i tvivl, enhver planlaegning vanskeliggoeres (planlaegning af de enkelte aktiviteter, budgetoverslag osv.). Der gives endvidere afkald paa et paalideligt referencegrundlag for en korrekt evaluering af de vanskeligheder, man er stoedt paa, hvilke korrigerende foranstaltninger, der skal traeffes, og af opnaaede fremskridt eller resultater. At der skal fastsaettes realistiske tidsplaner, der ikke kan aendres, understreges af det forhold, at der med Raadets forordning (EKSF, EOEF, Euratom) nr. 2049/88 af 24. juni 1988(15)

er indfoert bestemmelser vedroerende indfoerelse af en frist for indfrielse af juridiske forpligtelser.

Bevilgede faellesskabsmidler

5.33. I en raekke tilfaelde er der stillet faellesskabsmidler til raadighed af en stoerrelsesorden, som navnlig Kommissionen var helt klar over langt oversteg behovene i forbindelse med de paagaeldende projekter. Dette har medfoert, at faellesskabsbistanden i nogle tilfaelde har vaeret blokeret unoedvendigt i mange aar.

5.34. I Marokko var der stillet ca. 4,3 mio. ECU til raadighed for et projekt, uden at der var brug herfor, idet Kommissionen ikke havde taget hensyn til deprecieringen af den marokanske valuta og heller ikke til de marokanske myndigheders beslutning om at finansiere de arbejder, der oprindeligt skulle finansieres af Faellesskabet. I et andet tilfaelde blev Faellesskabets bidrag ydet paa grundlag af alt for pessimistiske overslag, hvilket medfoerte, at der til projektet blev overfoert det fulde beloeb paa 24 mio. ECU, som oprindeligt var forudset til et andet projekt. De faktiske omkostninger ved transaktionen var derfor ca. 20% lavere end overslagene, og Faellesskabet, som skulle daekke ca. 70% af projektomkostningerne, har reelt finansieret hele projektet.

5.35. I forbindelse med et projekt i Egypten vidste Kommissionen udmaerket paa det tidspunkt, hvor finansieringsaftalen blev indgaaet, at forpligtelsen oversteg omkostningerne med ca. 1,3 mio. ECU. Kontrakten vedroerende de paagaeldende arbejder var nemlig blevet undertegnet flere maaneder tidligere.

Valg af bistandsform

5.36. Retten har i forbindelse med et vist antal projekter i Algeriet, Marokko, Tunesien og Malta bemaerket, at finansieringen omfatter flere eller samtlige de instrumenter, der er fastsat ved protokollerne (gavebistand, laan paa saerlige vilkaar, laan af Bankens egne midler og rentegodtgoerelser). Der er ikke givet en klar begrundelse for, at der er valgt en saadan kombination, f.eks. ud fra de planlagte investeringers art, afdragsperioden eller udsigterne til at de paagaeldende investeringer bliver rentable.

Projektgennemfoerelse

Forsinkelser

5.37. I forbindelse med hovedparten af projekterne opstaar der vaesentlige forsinkelser, nogle gange paa flere aar, baade foer igangsaettelsen og under selve gennemfoerelsen. Som eksempler kan naevnes varmekraftvaerket i Elbistan (Tyrkiet), som burde vaere taget i anvendelse i 1983. Der gik imidlertid ni aar fra ydelsen af den paagaeldende finansiering, dvs. indtil udgangen af 1989, foer det paagaeldende laan paa saerlige vilkaar var fuldstaendig udbetalt. Der gik to aar fra afslutningen af arbejderne, til det nationale laboratorium til fremstilling af veterinaermedicinske vacciner i Marokko blev taget i anvendelse. Daemningerne ved Aït Chouarit og Sidi Driss samt Rocade-kanalen i Marokko blev udfoert inden for de fastsatte frister, men projektmaalene vedroerende udvikling af vandbygningsarbejder i landdistrikter vil i bedste fald vaere opfyldt med ti aars forsinkelse. Arbejderne vedroerende den foerste fase af Helwan-spildevandsprojektet (Egypten) blev paabegyndt ved udgangen af 1986, dvs. to aar efter det tidspunkt, hvor de burde have vaeret afsluttet. Arbejderne vedroerende den anden fase, som burde have vaeret paabegyndt ved udgangen af 1989, er i bedste fald forsinket ét aar. Foranstaltningerne vedroerende erhvervsuddannelse og landbrugskonsulenttjeneste under projektet vedroerende forbedring af kvaegfodring (Egypten) var knap paabegyndt, da de faglige bistandseksperter forlod projektet. Projekt operation landbrugskreditordning - BNDA (Tunesien) burde have vaeret afsluttet ved udgangen af 1988. Paa dette tidspunkt var mindre end halvdelen af bistanden udnyttet. Projektet vedroerende forbedring af forvaltningen af kunstvandede omraader (Tunesien) blev paabegyndt med vaesentlig forsinkelse. Det vil tage ca. ti aar foer projektet vedroerende oprettelse og udvidelse af erhvervsuddannelsescentre (Algeriet) er afsluttet; projektet skulle have vaeret gennemfoert paa fire aar.

5.38. Der kan selvfoelgelig opstaa vanskeligt forudsigelige problemer i forbindelse med gennemfoerelsen af projekterne. I de fleste tilfaelde skyldes forsinkelserne imidlertid de samme, velkendte forhold, saasom langsommelige procedurer, mangelfulde administrative strukturer, manglende koordinering eller utilstraekkelige menneskelige og finansielle ressourcer paa lokalt plan. Der boer derfor i projektudformningsfasen tages hensyn til disse forskellige forhold, som indebaerer, at projektgennemfoerelsen ikke kan vaere problemloes.

Vaesentlige aendringer af projekterne

5.39. Det er ofte sket, at der i gennemfoerelsesfasen foretages vaesentlige aendringer af projekternes indhold eller maal uden at der i forvejen er foretaget en hensigtsmaessig undersoegelse for at paavise noedvendigheden af eller det velfunderede i at aendre projektet, under hensyntagen til de ydre forhold, midlerne eller maalene. I nogle tilfaelde traf det projektudfoerende organ selv beslutning om at aendre projektet, uden at Kommissionen blev orienteret herom eller hoert.

5.40. I Tyrkiet havde den tyrkiske partner kort tid efter igangsaetningen af et projekt fordoblet det fastsatte produktionsmaal. De noedvendige investeringer blev derved praktisk talt tredoblet, og mens Faellesskabet fra begyndelsen skulle vaere den eneste kapitalindskyder, blev der anvendt andre finansieringskilder. Kommissionens sagsakter indeholder ingen oplysninger om de omstaendigheder, der har foert til denne aendring.

5.41. I Egypten er der gentagne gange med delegationens, men ikke med Kommissionens samtykke foretaget vaesentlige aendringer af et projekt vedroerende opfoerelse af oplagringsfaciliteter. Situationen var saa uklar, at Kommissionens ansvarlige tjenestegren i forbindelse med fastlaeggelsen af finansieringen af anden fase maatte forhoere sig om, hvad der var gennemfoert under foerste fase. Situationen er ikke forbedret i forbindelse med anden fase, for Retten og delegationen har ved besoeg paa stedet konstateret, at modtageren anvendte faellesskabsmidlerne efter forgodtbefindende, uden hensyntagen til finansieringsaftalen. I forbindelse med et projekt vedroerende udvikling og konsulenttjeneste inden for foderproduktion, gik man, fordi der ikke forelaa trovaerdige forskningsresultater, i gang med et forsoegsprogram, uden at der foerst blev foretaget en fornyet definition af projektet.

5.42. I Tunesien blev et projekt vedroerende finansiering af ti trawlere fastlagt paa grundlag af et overvejende industrifiskeri. Efter at der var ydet laan paa saerlige vilkaar (generel fuldmagt) blev EIB informeret om, at trawlernes karakteristika ville fjerne sig fra, hvad der var fastlagt i forbindelse med forundersoegelsen. Der blev ikke sat spoergsmaalstegn ved denne aendring, selv om faellesskabsbistanden dermed ville blive brugt til finansiering af en udvidelse af det traditionelle fiskeri, og projektet paa mellemlang eller lang sigt kunne gaa imod Tunesiens udviklingsmaal.

5.43. Med hensyn til et program vedroerende uddannelse af overordnet personale inden for sektoren for offentlige bygge- og anlaegsarbejder i Algeriet, fjerner finansieringsaftalen, som blev undertegnet mere end to aar efter Kommissionens afgoerelse, sig vaesentligt fra det oprindelige projekt. Saaledes drejer det sig ikke laengere om at sikre omskoling af mellemledere, men om uddannelse af undervisere paa tekniske institutter. I dette nye perspektiv er foranstaltningerne, der omfatter stipendier og faglig bistand, blevet aendret vaesentligt.

Faglig bistand

5.44. Kvaliteten af de ydelser, der praesteres af den faglige bistand, der finansieres af Faellesskabet, kan paavirkes af forskellige faktorer, saasom kvaliteten af de paagaeldende eksperter, den manglende koordinering af den faglige bistand og de oevrige bestanddele af projektet eller de i visse tilfaelde vanskelige arbejdsforbindelser mellem bistandseksperterne og det lokale overordnede personale.

5.45. I Egypten kunne kvaliteten af de faglige bistandseksperter drages i tvivl i den foerste fase af en undersoegelse af vandressourcerne i Sinai-OErkenen. Dette kommer til udtryk ved, at der generelt manglede oplysninger og dokumentation om de udfoerte arbejder og resultaterne heraf.

5.46. I Tunesien er man i forbindelse med et projekt vedroerende forbedring af forvaltningen af kunstvandede omraader stoedt paa problemet med hyppige udskiftninger blandt de faglige bistandseksperter, hvis ydelser - isaer deres rapporter - paa tidspunktet for revisionen var af ringe kvalitet.

5.47. For saa vidt angaar en lang raekke projekter i Algeriet og Egypten, er den faglige bistand blevet sat ind paa et for tidligt tidspunkt i forhold til gennemfoerelsen af de oevrige bestanddele af projekterne (bygningsarbejder, indkoeb af materialer), og projekterne har derfor kun i begraenset omfang draget fordel af den faglige bistand.

5.48. I forbindelse med et projekt vedroerende forbedring af foderproduktionen i Egypten, var de faglige bistandseksperter og de lokale samarbejdspartnere ikke enige om projektmaalene, og der var ingen koordinering. Med hensyn til et projekt vedroerende samarbejde mellem universiteter var forholdet mellem de paagaeldende personer daarligt, og der var total uenighed om udformningen af projektet og den maade, hvorpaa arbejdet skulle udfoeres. Det foerte til, at den britiske projektansvarlige forlod projektet, uden at problemerne blev loest.

Modtagernes forpligtelser

5.49. Det sker ofte, at modtagerne ikke overholder forpligtelserne i finansieringsaftalerne, eller at de opfylder dem med stor forsinkelse. Dette er tilfaeldet ved overfoersel af de finansielle bidrag, naar de noedvendige grunde og faciliteter eller det noedvendige personale skal stilles til raadighed, ved etablering af de administrative strukturer, der skal sikre gennemfoerelsen af projektet, eller overholdelse af EF's procedurer for udbud og indgaaelse af aftaler. Disse forhold medfoerer vaesentlige forsinkelser, vanskeliggoer opfyldelsen af de fastsatte maal, og indebaerer i visse tilfaelde, at selve udformningen af projektet maa tages op til fornyet overvejelse.

5.50. I forbindelse med et projekt vedroerende udryddelse af barakbyer i Marokko etablering af socio-administrative faciliteter, herunder medicinsk infrastruktur og skoler, er der opstaaet vaesentlige forsinkelser, og det er usikkert, om de marokkanske myndigheder virkelig har til hensigt at gennemfoere arbejderne (jf. pkt. 5.65). EF-bistanden til en foranstaltning vedroerende kreditmuligheder for mindre landbrugere burde vaere forvaltet saerskilt, men disse bestemmelser er ikke blevet overholdt.

5.51. I forbindelse med et projekt vedroerende erhvervsuddannelse i Algeriet er isaer de fastlagte procedurer for indhentelse af tilbud og indgaaelse af aftaler ikke blevet overholdt. Kommissionen, som foerst blev informeret efterfoelgende, har vaeret noedt til at godkende en lang raekke afvigelser.

5.52. I Egypten besluttede den begunstigede i forbindelse med et projekt vedroerende opfoerelse af oplagringsfaciliteter, at de paagaeldende arbejder skulle udfoeres efter hans egen metode og ikke i overensstemmelse med finansieringsaftalen. Et andet projekt blev forsinket, fordi den egyptiske kontrahent ikke var i stand til at overfoere det finansielle bidrag inden for de fastsatte frister. Kommissionen har endda ydet forskud, som ikke er blevet tilbagebetalt. En stor del af et projekt vedroerende forskning inden for jordforbedring kunne ikke gennemfoeres, hvilket isaer skyldtes, at det var umuligt at faa raadighed over et oerkenomraade paa nogle faa hektarer i et land paa 750.000 km2, hvoraf 96% er daekket af oerken. Trods stadige paamindelser fra delegationen var den planlagte struktur, som var noedvendig for at sikre drift, vedligeholdelse og forvaltning af et stoerre vandrensningsanlaeg, endnu ikke etableret.

De administrative strukturer

5.53. Ivaerksaettelsen af projekterne lider endvidere under, at personalet ikke er tilstraekkeligt kvalificeret og ikke saerlig motiveret, og at der foretages for mange udskiftninger. Det er endvidere ofte konstateret, at der ikke er nogen koordinering mellem de forskellige lokale saavel som udenlandske deltagere. Disse forhold goer sig gaeldende i forbindelse med en raekke projekter inden for udvikling af landdistrikter, faglig uddannelse eller forskning i Algeriet, Tunesien, Egypten og Jordan.

Projekternes effektivitet

Generelle bemaerkninger

5.54. Effektiviteten af det finansielle og faglige samarbejde varierer vaesentligt fra land til land, og det er derfor noedvendigt at analysere situationen i hvert enkelt land for sig. Resultaterne af projekter finansieret i Jordan og Tunesien er generelt tilfredsstillende. I Marokko er projektgennemfoerelsen ikke forbundet med saerlige vanskeligheder, og resultaterne af en raekke projekter har afgjort vaeret positive. I forbindelse med andre projekter, som finansielt ikke er de mindst omfattende, er opfyldelsen af de fastsatte maal blevet forsinket vaesentligt eller ligefrem umuliggjort, paa grund af at de foranstaltninger, der skulle finansieres af den marokkanske samarbejdspartner, ikke er blevet gennemfoert som forudset eller maaske ligefrem aldrig bliver det. Effektiviteten af de projekter, der er finansieret paa Malta, har vaeret tilfredsstillende, men der har ikke vaeret tale om et egentligt samarbejde; EF-bistanden gik blot ud paa finansiering af transaktioner, der faktisk var afsluttet. Det er saerdeles vanskeligt at gennemfoere projekter i Egypten, hvilket isaer skyldes, at de lokale projektdeltagere er for svage. For saa vidt angaar resultaterne, har der ofte vaeret tale om en fiasko, eller det er at frygte, at resultaterne ikke vil staa maal med forventningerne. Det finansielle og faglige samarbejde med Algeriet har vaeret praeget af saerdeles ufavorable forhold, som har vanskeliggjort ivaerksaettelsen, og der kan ikke paa nuvaerende tidspunkt forventes resultater. Med hensyn til Tyrkiet har det paa grundlag af bilagskontrol hos Kommissionen ikke vaeret muligt at bedoemme effektiviteten af faellesskabsbistanden, fordi der ikke forelaa de noedvendige oplysninger.

Tyrkiet

5.55. Fordi Kommissionens sagsakter ikke indeholdt oplysninger eller kun indeholdt utilstraekkelige oplysninger, har det ved bilagskontrol ikke vaeret muligt at vurdere, om de fire projekter, der var omfattet af undersoegelsen, har naaet de fastsatte maal, som var at bidrage til at oege produktionen af elektricitet. Projekterne tegnede sig for en samlet finansiel bistand paa 190 mio. ECU, eller ca. 65% af den samlede budgetramme til den tredje protokol og den saerlige bistand. I forbindelse med de to projekter, der blev forvaltet af EIB ifoelge generel fuldmagt, dvs. vandkraftvaerket i Karakaya og varmekraftvaerket i Elbistan, har det ikke engang vaeret muligt at faa kendskab til, hvad bistanden over EF-budgettet paa i alt 160 mio. ECU noejagtig er blevet brugt til at finansiere. De to projekter, der blev forvaltet af Kommissionen, dvs. brunkulsminerne i Beypazari og projektet vedroerende soegning efter brunkulslejer, vedroerte udelukkende leverance af udstyr, og der blev helt set bort fra udviklingsmaalene.

Malta

5.56. I al almindelighed har de projekter, der er gennemfoert under den foerste protokol, svaret til berettigede behov, de er blevet gennemfoert tilfredsstillende og har haft de forventede virkninger. Foranstaltningerne vedroerende faglig bistand og uddannelse har i reglen vaeret af hoej kvalitet, og de maltesiske organer har vaeret tilfredse hermed. Arbejderne vedroerende modernisering af havnen i Valletta blev gennemfoert uden problemer, og investeringernes rentabilitet synes sikret. Der har dog overhovedet ikke vaere tale om egentligt samarbejde i forbindelse med ivaerksaettelsen af denne foerste protokol. Der har faktisk vaeret tale om ren finansiel bistand til foranstaltninger, der var under gennemfoerelse, for ikke at sige afsluttet.

Algeriet

5.57. Et af de prioriterede omraader under de to foerste protokoller har, efter nedbringelsen af foedevareunderskuddet, vaeret opfyldelse af vaesentlige behov for uddannelse af overordnet personale og faglaerte arbejdere, som er en forudsaetning for opfyldelsen af maalene vedroerende den oekonomiske og sociale udvikling. Der er ingen tvivl om nytten af Faellesskabets bistand paa disse omraader. Ivaerksaettelsen af bistanden har imidlertid vaeret forbundet med store vanskeligheder. De ydre forhold har i hvert fald indtil for nylig vaeret saerdeles ugunstige, hvilke fra de algierske myndigheders side er kommet til udtryk ved manglende interesse for faellesskabsbistanden (jf. pkt. 5.14). Den lave udnyttelsesgrad for midlerne er et bevis herpaa (jf. tabel 4). Det er under disse betingelser paa nuvaerende tidspunkt vanskeligt at regne med, at projekterne vil foere til maerkbare resultater.

5.58. Der skulle gaa omkring ti aar foer projektet vedroerende oprettelse og udvidelse af erhvervsuddannelsescentre, som ifoelge planerne skulle gennemfoeres paa tre eller fire aar, blev afsluttet. For saa vidt angaar den del af projektet, der var afsluttet paa tidspunktet for Rettens revision, er det umuligt at vurdere virkningen af faellesskabsbistanden. Det er i hvert tilfaelde tvivlsomt, om maalet, dvs. etablering af uddannelsesmuligheder for byggesektoren og industrien, er blevet naaet. De menneskelige ressourcer, der har vaeret sat ind paa dette projekt, og de vanskeligheder, man er stoedt paa, staar slet ikke i forhold til resultaterne.

5.59. Projektet vedroerende stoette til Handelsministeriet, der blev paabegyndt i 1987, og som skulle omfatte uddannelsesaktioner med henblik paa at oege de algierske virksomheders eksportkapacitet, har ikke kunnet gennemfoeres, fordi de algierske projektdeltagere og Kommissionen ikke har vaeret i stand til at fastlaegge, hvilken form for bistand, Faellesskabet skal yde. De aendringer, der er sket i den oekonomiske situation i Algeriet, har saaledes medfoert, at konklusionerne af den undersoegelse, der laa til grund for projektet, burde tages op til fornyet overvejelse, men de algierske myndigheder har ikke vaeret i stand til at fremsaette en konkret anmodning.

5.60. Selv om forundersoegelsen tog meget lang tid (3 1/2 aar), indeholdt finansieringsaftalen for projektet vedroerende uddannelse af overordnet personale inden for sektoren for offentlige anlaegsarbejder ikke de elementer, der var en forudsaetning for at det kunne gennemfoeres. Saaledes indeholdt finansieringsaftalen ingen tidsplan for gennemfoerelsen af de forskellige aktioner, og det var ikke naermere fastsat, hvilken form for faglig bistand, der skulle ydes. Algierske studerende foelger eller har allerede fulgt uddannelsesprogrammer i EF; det er imidlertid ikke muligt at efterproeve, om de paagaeldende stipendier er omfattet af projektet. Fordi der ikke var etableret faglig bistand, har projektet ikke kunnet igangsaettes, og det er tvivlsomt, om stipendiaterne vil kunne udoeve undervisningsfunktioner i de organer, der er omfattet af projektet.

5.61. De seminarer, der allerede er afholdt inden for rammerne af projektet vedroerende uddannelse af overordnet personale inden for svaerindustrien, synes at have levet op til den algierske projektdeltagers forventninger med hensyn til overfoersel af viden. Det vil imidlertid blive vanskeligt at vurdere virkningen af projektet, fordi aktionerne i finansieringsaftalen kun er udtrykt i penge.

Marokko

5.62. Sammenholdt med resultaterne af undersoegelsen i de oevrige lande er projekterne gennemfoert forholdsvis tilfredsstillende i Marokko. Mens nogle af de undersoegte projekter helt klart har vaeret en succes (jf. pkt. 5.68-5.69), har dette ikke vaeret tilfaeldet i forbindelse med en raekke andre projekter - isaer ikke projektet vedroerende en kreditordning for mindre landbrugere, hvor det er uvist, hvad faellesskabsmidlerne reelt er blevet brugt til (jf. pkt. 5.63). De oevrige projekter, hvis nyttevaerdi ikke drages i tvivl, vil aldrig fuldt ud opfylde de fastsatte maal, medmindre de marokkanske myndigheder sikrer gennemfoerelsen af de foranstaltninger, de er ansvarlige for (jf. pkt. 5.65-5.67).

5.63. Operation kreditordning for mindre landbrugere har finansieret en fornyet afdragsordning for laan optaget af ca. 70 000 landbrugere, der havde oekonomiske problemer som foelge af gentagne toerkeperioder. Eftersom der ikke forelaa oplysninger om tilbagebetalingen af disse laan, har det vaeret umuligt at afgoere, om foranstaltningen har haft varige virkninger. Paa grundlag af de faa elementer, Retten har kunnet indhente, kan man tillade sig at tvivle. Det gaelder i hvert tilfaelde for visse omraader, som fortsat har lidt under ugunstige klimatiske forhold. Caisse Nationale de Crédit Agricole har ikke overholdt forpligtelsen om saerskilt forvaltning af transaktioner over den kreditlinje, der faar tilfoert midler fra Faellesskabet. Det har derfor ikke vaeret muligt at efterproeve, om de midler, der er tilbagebetalt siden 1985, faktisk er blevet genanvendt til lignende transaktioner eller til ydelse af laan til mindre landbrugere paa meget gunstige vilkaar. Kommissionen har en stor del af ansvaret, fordi den ikke har foert tilsyn med projektet, efter at faellesskabsbidraget er blevet udbetalt.

5.64. Projektet vedroerende den leksikografiske database LEXAR har foert til udarbejdelse af et edb-leksikon indeholdende videnskabelige og tekniske termer. Paa tidspunktet for revisionen kunne databasen imidlertid ikke udnyttes, eftersom der ikke var udgivet nogen vaerker, og fordi der ikke var etableret et datanet.

5.65. Gennemfoerelsen af den fysiske planlaegning under projektet vedroerende udryddelse af barakbyer i Sale har vaeret forholdsvis tilfredsstillende, og paa tidspunktet for revisionen var tre af de fire barakbyer udryddet. Familier var flyttet til de saerlige omraader, og programmet vedroerende opfoerelse af enfamilieboliger skred regelmaessigt frem. Paa grund af den vaesentlige forsinkelse i forbindelse med etableringen af de socio-administrative faciliteter, der paahvilede den marokkanske projektdeltager, maatte det imidlertid befrygtes, at nu hvor de omraader, hvor barakbyerne laa, faktisk var blevet frigjort, ville de marokkanske myndigheder miste interessen for aktionen. De tvangsforflyttede familier ville da vaere isolerede i et omraade, hvor der hverken findes skoler, forretninger eller medicinsk infrastruktur.

5.66. Dette viser endnu en svaghed ved Kommissionens tilsyn, og dette er saa meget mere beklageligt, som den paagaeldende »ad hoc«-komité ved godkendelsen af projektet og paa grund af den vaegt, der blev lagt paa de socio-oekonomiske aspekter, udtrykkeligt havde anmodet Kommissionen om at foere noeje tilsyn med gennemfoerelsen af projektet.

5.67. Med projekterne vedroerende fysisk planlaegning af Det Centrale Haouz og Aït Chouarit-daemningen har Faellesskabet deltaget i gennemfoerelsen af den tunge infrastruktur, som er en forudsaetning for en ambitioes og serioes fysisk planlaegning med henblik paa en mere effektiv og oekonomisk anvendelse af vandressourcerne og en foroegelse af foedevareproduktionen. Af tekniske og finansielle aarsager har tidsplanen for gennemfoerelsen af planen for Haouz ikke kunnet overholdes, og de infrastrukturer, som Faellesskabet har vaeret med til at finansiere, bliver - med undtagelse af drikkevandsforsyningen i Marrakech - endnu ikke udnyttet til de fastsatte formaal. Fjernes usikkerheden omkring finansieringen af mere end halvdelen af det planlagte kunstvandingsnet, og gennemfoeres de paagaeldende vandbygningsarbejder med henblik paa landbruget med den oenskede hast - hvilket hidtil ikke har vaeret tilfaeldet - vil den foerste tranche af projektet vedroerende kunstvanding af Haouz-omraadet i bedste fald blive afsluttet med ti aars forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan. Ogsaa i dette tilfaelde har Kommissionens tilsyn vaeret utilstraekkeligt, idet det kun har omfattet bygningsarbejderne og ophoerte, da disse blev afsluttet i 1986.

5.68. Selv om det nationale laboratorium til fremstilling af veterinaermedicinske vacciner blev taget i anvendelse med to aars forsinkelse har det opfyldt maalene med hensyn til uddannelse af personale og fremstilling af vacciner mod faaresygdomme. Laboratoriet tilbyder kvalitetsprodukter og kan praestere ydelser med den hurtighed og den smidighed, der er noedvendig forudsaetning for effektive vaccinationskampagner. Paa tidspunktet for revisionen var der opstaaet problemer for fremstillingen af vacciner til fjerkrae som foelge af et prisfastsaettelsessystem, der favoriserer distribution af importerede produkter. Gennem stoerre forvaltningsautonomi burde laboratoriet snart kunne udvikle sine aktiviteter, bl.a. i retning af den private sektor. Kommissionens tilsyn har vaeret tilfredsstillende, og et raadgivningsfirma har paa dennes anmodning evalueret projektet.

5.69. Tilsyneladende vil projekterne vedroerende ledelse af og udstyr til ti institutter for anvendt teknologi og vedroerende faglig videreuddannelse naa de tilsigtede maal, som er at stille de teknikere til raadighed for det marokkanske erhvervsliv, som det har brug for, isaer inden for industri, byggeri, offentlige bygge- og anlaegsarbejder, handel og servicefag. Med faa undtagelser er uddannelsesforanstaltningerne igangsat som planlagt, og centrene har tilfredsstillende soegning. De uddannede teknikere har dog vanskeligt ved at finde arbejde uden for de mest udviklede og industrialiserede omraader af landet.

Tunesien

5.70. Det finansielle og faglige samarbejde med Tunesien har generelt vaeret positivt, selv om der har vaeret visse enkeltstaaende vanskeligheder i forbindelse med gennemfoerelsen. Der er nogen usikkerhed omkring det mulige resultat af en raekke projekter (jf. pkt. 5.71-5.73), i de oevrige tilfaelde har Faellesskabets finansielle intervention foert til opfyldelse af de fastsatte maal (jf. pkt. 5.74-5.76).

5.71. I forbindelse med projektet vedroerende oprettelse af erhvervsuddannelsescentre var koordinationen mangelfuld, og et af de tre opfoerte centre viste sig ikke at vaere tilpasset den paagaeldende undervisningsforms behov. Fordi den faglige bistand, der blev finansieret af Faellesskabet, blev trukket tilbage foer tiden, kom projektet kun til at omfatte leverancer af udstyr.

5.72. Det er tvivlsomt, om projektet vedroerende finansiering af ti trawlere vil foere til den forventede udvikling i industrifiskeriet - som var begrundelsen for EF's intervention - paa grund af reduktionen af baadenes stoerrelse (jf. pkt. 5.42).

5.73. Paa tidspunktet for revisionen var det for tidligt at soege at vurdere resultaterne af projekterne vedroerende operation landbrugskreditordning og finansiering af smaa og mellemstore initiativer inden for landbruget og agroindustrien ved hjaelp af globallaan. Erfaringen har imidlertid vist, at der for mange af laanene, bl.a. som foelge af gentagne toerkeperioder, har maattet fastsaettes nye afdragsordninger, og visse laan vil tilsyneladende aldrig blive tilbagebetalt. Det kan ikke udelukkes, at der er en fare for, at den driftkapital, der er tilvejebragt ved Faellesskabets bistand, vil formindskes.

5.74. En teknisk-oekonomisk undersoegelse vedroerende oprettelse af dadelpalmeplantager i Réjim-Maatoug-omraadet viser, at der er meget lovende udviklingsmuligheder. Et foerste projekt, der blev finansieret af Faellesskabet (15 mio. ECU), omfatter udvikling af ca. 1 000 hektarer, som burde vaere basis for, at befolkningen kan blive boende i disse omraader, og for at udvikle en produktion med gode afsaetningsmuligheder.

5.75. Projektet vedroerende styrkelse af forskningskapaciteten i Direktoratet for Vandressourcer under Landbrugsministeriet har tilsyneladende opfyldt maalene, som var at bidrage til en bedre forvaltning af de anvendte ressourcer og fortsat forskning med henblik paa at mobilisere nye ressourcer. Projektet er et vaesentligt grundlag for en noejagtig evaluering af vandressourcerne og deres udnyttelse, og isaer med henblik paa en udvidelse af de kunstvandede arealer.

5.76. Projektet vedroerende en fortegnelse over jordressourcerne i det sydlige Tunesien har foert til udarbejdelse af kort, lokalisering af omraader, hvor det er muligt at udvikle graesningsarealer, og gennemfoerelse af detaljerede jordbundsundersoegelser, som burde fremme igangsaetningen af projekter vedroerende udvikling af landbruget, som er omfattet af den nationale plan til bekaempelse af oerkendannelse.

Egypten

5.77. Et ikke uvaesentligt antal projekter, der er blevet undersoegt, har ikke opfyldt de fastsatte maal. I visse tilfaelde var det paa tidspunktet for revisionen vanskeligt at faa kendskab til, hvilke aktiviteter der egentlig var gennemfoert (jf. pkt. 5.78-5.81). I andre tilfaelde er det tvivlsomt, om faellesskabsbistanden har haft nogen virkning, fordi den egyptiske samarbejdspartner ikke var i stand til effektivt at udnytte de finansierede installationer (jf. pkt. 5.82-5.85). Et af de undersoegte projekter, som endnu ikke er afsluttet, synes at have lovende udsigter (jf. pkt. 5.85).

5.78. Omkring halvdelen af de foranstaltninger, der er omfattet af programmet til fremme af investeringer, har maattet opgives paa grund af de middelmaadige ydelser fra det ansvarlige egyptiske organs side. Trods Kommissionens gentagne anmodninger foreligger der ingen gennemfoerelsesrapporter, og det er vanskeligt at konstatere resultaterne af de gennemfoerte foranstaltninger. Omkring ti firmaer fra EF-landene skulle have etableret en eller anden form for virksomhed i Egypten.

5.79. Den foerste fase af undersoegelsen af vandressourcerne i Sinai-OErkenen blev vanskeliggjort paa grund af en lang raekke problemer: De ikke mindst vaesentlige var manglerne ved den faglige bistand, utilstraekkelige menneskelige ressourcer, forsinkede leverancer af udstyr, manglende programmering og planlaegning af arbejderne og et utilstraekkeligt tilsyn fra Kommissionens side. Selv om det er for tidligt at udtale sig om det mulige resultat af den anden fase, er denne paabegyndt under mere lovende forhold, idet man synes at have taget ved laere af svaghederne ved den foerste fase.

5.80. Projektet vedroerende forskning i havbiologi under programmet for samarbejde mellem universiteter, har endnu ikke foert til, at der er etableret et egentligt program for systematiske undersoegelser. Det spaendte forhold mellem universitets laerere (jf. pkt. 5.48), goer det vanskeligt at finde elever. I oevrigt er der fare for, at igangsaetningen af undersoegelserne vil blive vanskeliggjort, fordi forskningsstationen vil blive flyttet til et vanskeligt tilgaengeligt omraade, som ikke har de noedvendige faciliteter.

5.81. Projektet vedroerende forbedring af foderproduktionen har - med undtagelse af et meget begraenset forsoegsprogram, der var igangsat af de faglige bistandseksperter - ikke foert til andet end finansiering af den almindelige drift af den paagaeldende afdeling under forskningsinstituttet. Endvidere er der anskaffet udstyr, der ikke er blevet anvendt, og som sandsynligvis er unyttigt. Det er klart, at projektet aldrig vil foere til, at der fastsaettes og formidles forbedrede planer, som er tilpasset landbrugernes behov, for hvilket foder, der boer anvendes paa de forskellige tidspunkter af aaret.

5.82. Projektet vedroerende forbedring af kvaegfodring har udelukkende omfattet en investerings- og anlaegsfase, men har ikke foert til, at de mindre landbrugere har faaet stillet forbedrede foderteknikker til raadighed. De etablerede produktions- og distributionskapaciteter udnyttes langt fra fuldt ud. Aktiviteter vedroerende konsulentvirksomhed er foerst paabegyndt. Den gradvise liberalisering af landbrugssektoren siden 1988, som burde medfoere afskaffelse af statsstoette til traditionelt foder, kan efter igangsaettelsen af projektet medfoere, at udsigterne bliver gunstige. De finansierede installationer kan udnyttes hensigtsmaessigt, paa betingelse af at forvaltningen varetages af et motiveret og effektivt organ, hvilket ikke var tilfaeldet paa tidspunktet for revisionen.

5.83. I forbindelse med foerste fase af projektet vedroerende landbrugsoplagring i Dagahlia er de noedvendige lagre blevet opfoert. De er tilpasset behovene og er af god kvalitet. Derimod giver vedligeholdelsen paa lang sigt anledning til bekymringer. I grunden kan disse arbejder ikke under de nuvaerende forhold bidrage til opfyldelse af maalet, som er en reduktion af svind i forbindelse med oplagring af foedevarer. I alle de lagre, Retten besoegte, opbevaredes korn i plastiksaekke, mens ris i hoersaekke var oplagret under aaben himmel uden den noedvendige beskyttelse. Igangsaetningen af anden fase har vist, at det egyptiske organ udnytter faellesskabsmidlerne efter forgodtbefindende. Det er saaledes blevet besluttet uden i forvejen at hoere Kommissionen, at foretage vaesentlige aendringer af den type lagre, der skal opfoeres, og disses placering. Det var endvidere stadig uvist, om de virkelig i modsaetning til de allerede opfoerte lagre ville blive anvendt til oplagring af foedevarer.

5.84. Helwan-spildevandsprojektet er komplekst og teknisk avanceret. Forsinkelsen i forbindelse med fastlaeggelsen og forundersoegelsen af projektet har medfoert, at de faktiske omkostninger langt har oversteget overslagene. En gavebistand fra Faellesskabet paa 15 mio. ECU som et led i anden protokol er i oevrigt udelukkende blevet brugt til at daekke omkostningsstigninger og ikke til yderligere materielle investeringer. Isaer takket vaeret en omfattende faglig bistand er de vaesentligste tekniske problemer loest, og anlaegget burde kunne fungere, naar arbejderne er afsluttet. Anlaeggets levedygtighed er imidlertid ikke sikret. Trods gentagne henvendelser fra Kommissionen i loebet af de seneste aar, har de egyptiske myndigheder stadigvaek ikke etableret den administrative og tekniske struktur, der er noedvendig for at sikre forvaltningen, driften og vedligeholdelsen af dette anlaeg. Det ansvarlige organ er end ikke i stand til at faa det nuvaerende anlaeg til at fungere ordentligt og til at vedligeholde det forsvarligt. Fordi der ikke blev truffet de noedvendige dispositioner i forbindelse med identificeringen af projektet, er der fare for, at dette meget avancerede vandrensningsanlaeg vil gaa i forfald.

5.85. I forbindelse med »Artemia«-projektet vedroerende forskning inden for rejeopdraet under programmet for samarbejde mellem universiteter, er alle tekniske og oekonomiske problemer endnu ikke loest. Eksperterne mener dog, at der i Egypten er grundlag for en rejeproduktion paa et handelsmaessigt grundlag, idet der er et marked for disse rejer, som i vaesentlig grad anvendes som foder til fiskeyngel.

Jordan

5.86. De projekter, der er finansieret i Jordan, er i reglen blevet gennemfoert paa en maade, som ikke giver anledning til bemaerkninger. Investeringerne har bidraget til opfyldelse af de fastsatte maal (jf. pkt. 5.90-5.91), selv om det kan bemaerkes, at nogle af projekterne maaske i nogle perioder ikke er blevet anvendt fuldt ud (jf. pkt. 5.88-5.89). Der maa tages forbehold i forbindelse med et projekt, mere paa grund af dets udformning end dets eventuelle effektivitet (jf. pkt. 5.87).

5.87. Der maa saettes spoergsmaalstegn og tages visse forbehold i forbindelse med projektet vedroerende landbrugskredit til mindre landbrugere. Paa grund af de forskellige vilkaar (afdragsfri periode, afdragsperiode og rentesats), der gaelder for de mange laan fra Faellesskabet til den jordanske stat, fra den jordanske stat til Agricultural Credit Corporation og endelig fra sidstnaevnte til landbrugerne, er de finansielle fordele ved Faellesskabets bistand delt mellem staten, kreditinstituttet og landbrugerne. Projektet daekker over tre transaktioner, dvs. Agricultural Credit Corporation's finansiering af mindre landbrugsprojekter, en forhoejelse af dette instituts driftskapital og regeringens finansiering af landbrugsprojekter. Dette system kan isaer kritiseres, fordi det ikke er gennemsigtigt, som foelge af, at finansieringsmaalene ikke er klart fastlagt. I oevrigt goer dette finansieringssystem det umuligt at foretage hensigtsmaessig kontrol med udnyttelsen af midlerne.

5.88. I forbindelse med projektet vedroerende bistand til Royal Scientific Society blev arbejderne vedroerende udstyr af laboratorierne, samt uddannelsesforanstaltninger, overfoersel af viden og ekspertydelser gennemfoert til modtagernes tilfredsstillelse. Paa tidspunktet for Rettens revision blev det udstyr, der var installeret med henblk paa et underprojekt vedroerende forskning i solenergi, imidlertid langt fra udnyttet fuldt ud, bl.a. paa grund af mangel paa interesse fra Faellesskabets side, dvs. Det Faelles Forskningscenter i Ispra.

5.89. Projektet vedroerende bistand til Fakultetet for Ingenioervidenskab og Teknologi ved Jordan Universitet blev gennemfoert med nogen forsinkelse, men opfoerelse og udstyr af laboratorierne samt de faglige bistandsaktioner blev alt i alt gennemfoert tilfredsstillende. Projektmaalene blev opfyldt, men det boer bemaerkes, at fakultetets ambitioner paa det undervisningsmaessige omraade er beskedne i betragtning af det udstyr, der er stillet til disposition.

5.90. Under gennemfoerelsen af projektet vedroerende Jordan Valley Authority's enhed til planteproduktion opstod der problemer som foelge af manglende koordinering og en fejl i den tekniske udformning af kunstvandingsanlaegget. Naar de noedvendige aendringer er foretaget, goer disse anlaeg det muligt at sikre intensiv planteproduktion, som er noedvendig for at udvikle landbruget i Jordan-Dalen.

5.91. Projektet vedroerende bistand til Det Videnskabelige Fakultet ved Jarmouk Universitet er en succes. Moderne og effektivt udstyr anvendes og vedligeholdes hensigtsmaessigt. Universitetet har desuden kontakter til industrien og tilbyder den undersoegelses- og forskningstjenesteydelser. Det fremmer saaledes, hvilket altid er oenskeligt, samarbejdet mellem forskningen og industrien, som er aftager af nye teknologier.

6. Konklusioner

6.1. Finansprotokollerne udgoer en ret stram ramme, selv om forholdene i de forskellige modtagerlande er meget forskelligartede, hvilket isaer kommer til udtryk ved, at protokollernes gennemfoerelsestakt er meget varierende. De er dog et hensigtsmaessigt grundlag for fastlaeggelsen og ivaerksaettelsen af et finansielt og fagligt samarbejde, som foelger med tiden og er i overensstemmelse med de paagaeldende landes prioriterede udviklingsmaal (jf. pkt. 3.23-3.31).

6.2. Den fleraarige ramme, der laa til grund for udformningen af finansprotokollerne, har naermest mistet enhver betydning paa grund af de mange vanskeligheder, der er opstaaet i forbindelse med gennemfoerelsen, og fordi det har vaeret muligt at indgaa forpligtelse for faellesskabsmidlerne paa ubestemt tid. Budgetgennemfoerelsestakten har derfor generelt vaeret langsom, og der har vaeret et stadigt stigende antal uafsluttede protokoller. Retten er af den opfattelse, at der burde traeffes hensigtsmaessige foranstaltninger for at standse denne uheldige udvikling og for at sikre, at den tidsramme, der er fastsat ved protokollerne, overholdes noejere. Den finansielle ramme boer give mulighed for at udnytte de paagaeldende beloeb i protokollernes gyldighedsperiode. Endvidere boer der indfoeres en ordning for endelig afslutning af protokollerne, som isaer foerer til, at der traeffes en formel afgoerelse om anvendelsen af et eventuelt uudnyttet restbeloeb (jf. pkt. 3.1-3.22).

6.3. Der er paavist foruroligende svagheder ved de systemer, Kommissionen har ivaerksat, dels for de transaktioner den selv forvalter direkte, dels for dem, der forvaltes af EIB ifoelge fuldmagt.

6.4. Regnskabssystemerne var paa tidspunktet for revisionen ikke egnede til at sikre et trovaerdigt og effektivt tilsyn med gennemfoerelsen af protokollerne, og der fandtes ikke en ordning for tilsyn med den finansielle gennemfoerelse af projekter og foranstaltninger (jf. pkt. 4.2-4.11).

6.5. For saa vidt angaar de transaktioner, der gennemfoeres af EIB, har Kommissionen ikke kontrol over finansieringsafgoerelsen, selv om den indebaerer, at der skal anvendes budgetmidler. Fordi Kommissionen ikke har anmodet om at modtage et vist mindstemaal af oplysninger om ivaerksaettelsen og resultaterne af disse transaktioner, har den ikke kunnet varetage de funktioner, der paahviler den i forbindelse med budgetgennemfoerelsen. Det er absolut paakraevet, at Kommissionen og EIB fastlaegger bestemmelser, der sikrer, at Kommissionen kan raade over de noedvendige oplysninger om ivaerksaettelsen og resultaterne af de finansierede transaktioner (jf. pkt. 4.12-4.23).

6.6. Kvaliteten af Kommissionens tilsyn med de foranstaltninger, den direkte forvalter, er alt for ofte utilstraekkelig. Der er ikke etableret et hensigtsmaessigt forvaltningssystem, hvilket kommer til udtryk gennem upraecise og opdelte ansvarsomraader, manglende instrukser, meget faa oplysninger om ivaerksaettelsen af projekter og aktioner; der foretages endvidere ikke evalueringer af faellesskabsbistandens effektivitet. Forholdene forvaerres yderligere paa grund af den langsomme gennemfoerelse af projekterne og den store udskiftning blandt Kommissionens personale, og fordi arbejdsbyrden overstiger de paagaeldende tjenestegrenes kapacitet.

6.7. Retten mener, at der straks boer foretages de noedvendige forbedringer. Et foerste krav er fyldestgoerende oplysninger af god kvalitet fra modtagerne af faellesskabsbistanden. Der boer fastlaegges retningslinjer for at sikre en harmonisering af opbygningen og indholdet af sagsakterne vedroerende projektgennemfoerelsen, og der boer indfoeres en ordning med regelmaessigt tilsyn. Der boer systematisk foretages evalueringer i gennemfoerelsesperioden og efter afslutningen af projekterne, saaledes at effektiviteten af faellesskabsbistanden sikres. Der boer traeffes de noedvendige korrigerende foranstaltninger, og indhoestede erfaringer boer udnyttes. Finansieringsaftalerne boer indeholde bestemmelser om saadanne evalueringer, saaledes at de oplysninger, der er forudsaetning for evalueringerne, fremlaegges under projektgennemfoerelsen (jf. pkt. 4.24-4.43).

6.8. I nogle tilfaelde udformes projekterne ikke tilstraekkeligt stramt, og der tages ikke i fornoedent omfang hensyn til de faktiske forhold. Effekten af saadanne projekter er allerede fra starten usikker, paa grund af ugunstige oekonomiske forhold, fordi de ansvarlige organer ikke er i stand til at ivaerksaette dem, eller fordi finansieringsplanerne er upraecise, eller der ikke er daekning for alle udgifterne. Der fastsaettes alt for ofte urealistiske tidsplaner for gennemfoerelsen. Retten er af den opfattelse, at der boer laegges saerlig vaegt paa udformningen af projekterne. Der boer ikke ses bort fra de vanskeligheder, som gennemfoerelsen i reglen er forbundet med; de boer derimod tages med i betragtning ved fastsaettelsen af maalene, midlerne og tidsplanerne. Finansieringsaftalen boer blive et virkeligt referencegrundlag for gennemfoerelsen og for maalingen af projekternes effektivitet (jf. pkt. 5.20-5.36).

6.9. Gennemfoerelsen af projekterne er ofte paavirket af de langsommelige procedurer, de svagheder, der kendetegner de administrative strukturer i modtagerstaterne, de utilstraekkelige menneskelige eller finansielle ressourcer, det forhold, at modtagerne ikke overholder deres forpligtelser, eller at de i nogle tilfaelde ikke er rigtigt motiverede for at soerge for at projekterne gennemfoeres. I nogle tilfaelde aendres indholdet eller det videre forloeb af projekterne, uden at der i forvejen er foretaget en fyldestgoerende forundersoegelse. Den faglige bistand, der ydes og finansieres af Faellesskabet, er af forskellige grunde i en raekke tilfaelde reelt meget beskeden (jf. pkt. 5.37-5.53).

6.10. Effektiviteten af faellesskabsbistanden varierer vaesentligt fra land til land. Den er generelt tilfredsstillende i Jordan og Tunesien. Dette er ogsaa tilfaeldet i Malta, selv om det i forbindelse med den foerste protokol kun drejer sig om finansiel deltagelse i naermest afsluttede transaktioner. I Marokko forsinkes eller vanskeliggoeres maalopfyldelsen i nogle tilfaelde, fordi de transaktioner, der paahviler den marokanske samarbejdspartner, ikke gennemfoeres. I Egypten er det alt for ofte konstateret, at projekterne har slaaet fejl, eller at der er risiko herfor. Gennemfoerelsen af det finansielle og faglige samarbejde med Algeriet har hidtil vaeret saa vanskeligt, at der paa nuvaerende tidspunkt ikke kan forventes resultater heraf. Fordi de noedvendige oplysninger ikke foreligger, kan Retten ikke paa grundlag af den foretagne bilagskontrol udtale sig om effektiviteten af faellesskabsbistanden i Tyrkiet (jf. pkt. 5.54-5.91).

6.11. Den fornyede middelhavspolitik, som tager sigte paa en hoejnelse af kvaliteten af samarbejdet og et mere omfattende samarbejde mellem Faellesskabet og Middelhavslandene, og hvis overordnede retningslinjer er blevet vedtaget af Raadet ved udgangen af 1990, indebaerer isaer en vaesentlig forhoejelse af Faellesskabets finansielle bistand. For femaarsperioden 1992-1996 er det fastsat, at der vil blive ydet ca. 1 300 mio. ECU over faellesskabsbudgettet inden for og uden for rammerne af finansprotokollerne. Det er derfor saerdeles vigtigt, at de svagheder, Retten har paavist, tages under overvejelse, og at der foretages de noedvendige forbedringer, saaledes at der sikres en mere effektiv og produktiv anvendelse af faellesskabsmidlerne.

6.12. En lang raekke af de bemaerkninger, Retten har fremsat i denne beretning, gaelder ikke udelukkende for forvaltningen af det finansielle og faglige samarbejde med Middelhavslandene. Paa mange omraader giver de udtryk for de samme forhold, som er paavist under Rettens tidligere undersoegelser af forvaltningen af de faellesskabsmidler, der er ydet til udviklingsbistand til Middelhavslandene, til udviklingslandene i Latinamerika og Asien eller til bistand finansieret under De Europaeiske Udviklingsfonde. Disse forhold viser, at det er absolut noedvendigt, at navnlig Kommissionen tager disse spoergsmaal op til grundig overvejelse og traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre den forbedring af forvaltningen af udviklingsbistanden taget under ét, der er saa paatraengende.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg paa moedet den 18. juli 1991.

Paa Revisionsrettens vegne Aldo ANGIOI Formand

I dennes fravaer undertegnet af Maurice THOSS, Medlem af Revisionsretten

Tabel 2 - Udviklingen i rammebeloeb bevilget over budgettet samt udviklingen i forpligtelser og betalinger indtil den 31.12.1989 (mio. ECU)

TYRKIET Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 3. protokol 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0

Saerlig bistand 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0

I alt 295,0 220,0 220,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0

Forpligtelser 3. protokol 12,1 18,1 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0

Saerlig bistand 46,0 46,0 46,0 46,0 46,0 46,0 56,0 75,0 75,0

I alt 12,1 18,1 266,0 266,0 266,0 266,0 266,0 266,0 276,0 295,0 295,0

Betalinger 3. protokol 4,0 4,2 61,2 76,0 108,7 137,7 153,5 200,7 209,0 216,6 217,5

Saerlig bistand 0,0 4,0 13,4 19,9 34,7 41,8 45,8 46,3 46,3

I alt 4,0 4,2 61,2 80,1 122,1 157,7 188,3 242,5 254,8 262,9 263,9

CYPERN Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0

2. protokol 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0

I alt 26,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0

Forpligtelser 1. protokol 0,0 0,0 1,5 6,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0

2. protokol 0,0 6,8 10,4 10,4 10,4 14,6

I alt 0,0 0,0 1,5 6,0 10,0 10,0 16,8 20,4 20,4 20,4 24,6

Betalinger 1. protokol 0,0 0,0 1,5 1,5 2,4 5,4 7,9 9,3 9,9 9,9 10,0

2. protokol 0,0 0,6 1,1 4,8 8,3 10,2

I alt 0,0 0,0 1,5 1,5 2,4 5,4 8,5 10,5 14,7 18,2 20,1

MALTA Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0

2. protokol 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5

3. protokol 15,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 15,0

I alt 38,5 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 23,5 23,5 23,5 38,5

Forpligtelser 1. protokol 0,9 1,8 9,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0

2. protokol 0,0 3,0 13,5 13,5

3. protokol 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt 0,9 1,8 9,9 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 13,0 23,5 23,5

Betalinger 1. protokol 0,4 0,7 5,7 6,2 7,4 8,8 9,2 10,0 10,0 10,0 10,0

2. protokol 0,0 0,0 0,0 0,8

3. protokol 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt 0,4 0,7 5,7 6,2 7,4 8,8 9,2 10,0 10,0 10,0 10,8

NORDLIGE MIDDEL- HAVSLANDE Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 359,5 240,0 240,0 315,0 315,0 315,0 331,0 331,0 344,5 344,5 344,5 359,5

Forpligtelser 13,0 19,9 277,3 282,0 286,0 286,0 292,8 296,4 309,4 338,9 343,1

Betalinger 4,4 4,8 68,4 87,7 131,8 171,9 206,0 263,0 279,5 291,1 294,8

ALGERIET Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0

2. protokol 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0

3. protokol 56,0 56,0 56,0

I alt 144,0 44,0 44,0 44,0 44,0 88,0 88,0 88,0 88,0 88,0 144,0 144,0

Forpligtelser 1. protokol 0,4 2,5 29,4 35,7 37,6 38,2 38,2 38,5 35,0 38,1 38,2

2. protokol 0,0 6,4 18,1 24,0 42,2 42,2 42,2

3. protokol 0,6 27,4

I alt 0,4 2,5 29,4 35,7 37,6 44,6 56,3 62,5 77,2 80,9 107,7

Betalinger 1. protokol 0,0 0,1 2,1 4,8 7,4 11,3 18,1 18,8 21,6 22,1 23,1

2. protokol 0,0 0,0 2,3 4,4 7,6 8,1 9,6

3. protokol 0,0 0,4

I alt 0,0 0,1 2,1 4,8 7,4 11,3 20,3 23,2 29,2 30,2 33,1

MAROKKO Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0

2. protokol 109,0 109,0 109,0 109,0 109,0 109,0 109,0 109,0

3. protokol 173,0 173,0 173,0

I alt 356,0 74,0 74,0 74,0 74,0 183,0 183,0 183,0 183,0 183,0 356,0 356,0

Forpligtelser 1. protokol 2,0 7,2 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0

2. protokol 37,4 86,6 108,3 108,3 108,3 108,3 108,3

3. protokol 11,9 122,3

I alt 2,0 7,2 74,0 74,0 111,4 160,6 182,2 182,2 182,2 194,1 304,6

Betalinger 1. protokol 0,1 1,3 25,3 42,8 67,7 68,5 70,7 71,5 72,7 72,7 73,2

2. protokol 23,4 35,0 72,9 83,5 90,2 92,2 95,3

3. protokol 0,0 0,0

I alt 0,1 1,3 25,3 42,8 91,1 103,5 143,6 155,0 162,8 164,9 168,5

TUNESIEN Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0

2. protokol 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0

3. protokol 93,0 93,0 93,0

I alt 208,0 54,0 54,0 54,0 54,0 115,0 115,0 115,0 115,0 115,0 208,0 208,0

Forpligtelser 1. protokol 0,7 3,6 39,7 53,1 53,6 53,9 54,0 54,0 54,0 53,7 53,7

2. protokol 0,0 2,9 15,5 60,7 60,7 61,1 61,0

3. protokol 39,4 59,7

I alt 0,7 3,6 39,7 53,1 53,6 56,8 69,5 114,7 114,7 154,1 174,3

Betalinger 1. protokol 0,4 1,1 12,6 18,2 33,1 40,1 43,9 44,3 51,4 52,4 53,1

2. protokol 0,0 0,2 3,8 9,5 20,2 32,4 41,1

3. protokol 10,8 13,2

I alt 0,4 1,1 12,6 18,2 33,1 40,3 47,7 53,9 71,6 95,6 107,4

MAGHREB Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0 172,0

2. protokol 214,0 214,0 214,0 214,0 214,0 214,0 214,0 214,0

3. protokol 322,0 322,0 322,0

I alt 708,0 172,0 172,0 172,0 172,0 386,0 386,0 386,0 386,0 386,0 708,0 708,0

Forpligtelser 1. protokol 3,2 13,4 143,1 162,8 165,1 166,0 166,2 166,5 163,0 165,8 165,8

2. protokol 37,4 96,0 141,9 193,0 211,2 211,5 211,5

3. protokol 51,9 209,3

I alt 3,2 13,4 143,1 162,8 202,5 262,0 308,0 359,5 374,1 429,1 586,7

Betalinger 1. protokol 0,5 2,6 40,0 65,9 108,3 119,9 132,6 134,6 145,6 147,2 149,4

2. protokol 23,4 35,1 79,0 97,4 117,9 132,7 146,0

3. protokol 10,8 13,6

I alt 0,5 2,6 40,0 65,9 131,7 155,0 211,6 232,1 263,5 290,7 309,0

EGYPTEN Toe- wijzingen 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0 77,0

2. protokol 126,0 126,0 126,0 126,0 126,0 126,0 126,0 126,0

3. protokol 200,0 200,0 200,0

I alt 403,0 77,0 77,0 77,0 77,0 203,0 203,0 203,0 203,0 203,0 403,0 403,0

Forpligtelser 1. protokol 2,0 2,2 53,5 67,9 76,0 76,2 76,2 76,3 76,3 76,5 76,5

2. protokol 11,3 35,4 52,3 66,8 112,3 119,8 122,7

3. protokol 33,9 44,3

I alt 2,0 2,2 53,5 67,9 87,3 111,6 128,5 143,0 188,6 230,2 243,4

Betalinger 1. protokol 0,8 1,1 10,7 13,0 16,1 27,4 31,7 38,4 47,5 56,5 58,1

2. protokol 0,0 0,9 2,7 10,6 22,5 32,4 54,2

3. protokol 0,0 0,3

I alt 0,8 1,1 10,7 13,0 16,1 28,3 34,4 48,9 70,0 88,9 112,6

JORDAN Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0

2. protokol 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0

3. protokol 37,0 37,0 37,0

I alt 85,0 22,0 22,0 22,0 22,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 85,0 85,0

Forpligtelser 1. protokol 1,2 2,2 18,8 20,0 21,7 22,2 22,2 22,3 22,3 22,3 22,3

2. protokol 7,8 10,8 14,6 22,1 22,9 24,0 25,0

3. protokol 10,5 17,4

I alt 1,2 2,2 18,8 20,0 29,5 33,0 36,9 44,4 45,2 56,9 64,7

Betalinger 1. protokol 0,8 1,1 6,8 9,6 14,5 17,6 20,8 21,6 21,8 21,8 21,8

2. protokol 3,2 4,7 6,9 9,8 12,8 15,5 18,1

3. protokol 0,0 2,1

I alt 0,8 1,1 6,8 9,6 17,7 22,3 27,7 31,4 34,5 37,3 42,0

LIBANON Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0

2. protokol 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0

3. protokol 20,0 20,0 20,0

I alt 46,0 10,0 10,0 10,0 10,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 46,0 46,0

Forpligtelser 1. protokol 0,3 0,7 3,7 5,6 7,1 7,1 7,3 7,4 7,0 9,9 9,9

2. protokol 0,0 0,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0

3. protokol 0,0 0,0

I alt 0,3 0,7 3,7 5,6 7,2 7,2 23,3 23,4 23,0 25,9 25,9

Betalinger 1. protokol 0,0 0,6 1,3 2,5 3,7 3,8 4,0 4,6 4,8 5,4 5,5

2. protokol 0,0 0,0 0,0 0,6 1,2 1,6 1,6

3. protokol 0,0 0,0

I alt 0,0 0,6 1,3 2,5 3,7 3,8 4,0 5,2 6,0 7,0 7,1

SYRIEN Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0

2. protokol 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0

I alt 59,0 26,0 26,0 26,0 26,0 59,0 59,0 59,0 59,0 59,0 59,0 59,0

Forpligtelser 1. protokol 1,6 2,0 18,2 19,5 19,9 25,3 25,5 25,7 26,0 26,0 26,0

2. protokol 0,0 9,7 18,4 31,6 31,6 33,0 33,0

I alt 1,6 2,0 18,2 19,5 19,9 35,0 43,9 57,3 57,6 59,0 59,0

Betalinger 1. protokol 0,3 0,6 2,9 6,2 11,9 16,0 18,5 19,5 19,9 19,9 20,2

2. protokol 0,0 0,0 0,0 0,8 2,4 7,2 9,9

I alt 0,3 0,6 2,9 6,2 11,9 16,0 18,5 20,3 22,3 27,2 30,2

MACHRAK Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0

2. protokol 201,0 201,0 201,0 201,0 201,0 201,0 201,0 201,0

3. protokol 257,0 257,0 257,0

I alt 593,0 135,0 135,0 135,0 135,0 336,0 336,0 336,0 336,0 336,0 593,0 593,0

Forpligtelser 1. protokol 5,0 7,0 94,2 113,0 124,8 130,8 131,2 131,7 131,6 134,7 134,7

2. protokol 19,1 55,9 101,4 136,5 182,9 192,9 196,7

3. protokol 44,4 61,7

I alt 5,0 7,0 94,2 113,0 143,9 186,7 232,6 268,2 314,4 372,0 393,1

Betalinger 1. protokol 1,9 3,5 21,7 31,3 46,1 64,8 75,0 84,0 94,0 103,7 105,6

2. protokol 3,2 5,6 9,6 21,8 38,8 56,7 83,8

3. protokol 0,0 2,4

I alt 1,9 3,5 21,7 31,3 49,3 70,4 84,6 105,8 132,8 160,4 191,8

SYDLIGE MIDDELHAVSLANDE Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1. protokol 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0 307,0

2. protokol 415,0 415,0 415,0 415,0 415,0 415,0 415,0 415,0

3. protokol 579,0 579,0 579,0

I alt 1 301,0 307,0 307,0 307,0 307,0 722,0 722,0 722,0 722,0 722,0 1 301,0 1 301,0

Forpligtelser 1. protokol 8,2 20,4 237,3 275,7 289,9 296,8 297,4 298,2 294,5 300,5 300,5

2. protokol 56,5 152,0 243,3 329,5 394,0 404,4 408,2

3. protokol 96,2 271,0

I alt 8,2 20,4 237,3 275,7 346,4 448,8 540,6 627,6 688,5 801,1 979,8

Betalinger 1. protokol 2,4 6,0 61,8 97,1 154,4 184,7 207,6 218,6 239,6 250,9 255,0

2. protokol 26,6 40,7 88,6 119,2 156,7 189,5 229,8

3. protokol 10,8 15,9

I alt 2,4 6,0 61,8 97,1 181,0 225,4 296,2 337,8 396,3 451,2 500,8

MIDDELHAVS- LANDENE Ramme- beloeb 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Rammebeloeb 1 660,5 547,0 547,0 622,0 622,0 1 037,0 1 053,0 1 053,0 1 066,5 1 066,5 1 645,5 1 660,5

Forpligtelser 21,1 40,3 514,7 557,7 632,4 734,7 833,4 924,0 997,9 1 140,0 1 322,9

Betalinger 6,7 10,9 130,2 184,9 312,8 397,3 502,2 600,9 675,8 742,3 795,6

Differencen paa 54 mio. ECU mellem det samlede rammebeloeb over budgettet i denne tabel (1 660,5 mio. ECU) og det beloeb, der er anfoert i tabel 1 (1 714,5 mio. ECU) skyldes, at tabel 2 hverken omfatter den tredje protokol med Cypern (18 mio. ECU), som traadte i kraft i 1990, eller den reserve (36 mio. ECU), der er forbeholdt den tredje protokol med Syrien, som ikke var undertegnet pr. 31.12.1989. Fordi tallene er afrundet, svarer visse totalbeloeb ikke noejagtigt til det samlede totalbeloeb af de elementer, der indgaar heri (f.eks.: Syrien, betalinger 1988 og 1989).

Graf 1 Graf 2

Graf 3 Graf 4 Graf 5 Graf 6 Graf 7 Graf 8 Graf 9 Graf 10 Graf 11 Graf 12 Graf 13 Graf 14 Graf 15 Graf 16 Graf 17 Graf 18 KOMMISSIONENS SVAR

1. Indledning

1.2. Det paataenkes at benytte Revisionsrettens bemaerkninger baade ved udarbejdelsen af nye protokoller og ved vurderingen af samarbejdsforanstaltninger i Middelhavslandene som led i ivaerksaettelsen af den fornyede middelhavspolitik.

3. Protokolsystemet

Konsekvenser

3.6 - 3.7. Kommissionen erkender de problemer, som tidligere har gjort sig gaeldende, men henleder Rettens opmaerksomhed paa, at de forberedende foranstaltninger med henblik paa fjerde generation af finansprotokollerne blev truffet i tide. Saaledes forelagde Kommissionen basisteksterne vedroerende det finansielle og faglige samarbejde allerede i begyndelsen af 1991.

Budgetforvaltningen

Midlerne stilles til raadighed over en laengere periode

3.8 - 3.12. Maalet at fordele midlerne jaevnt over en laengere periode imoedekommer oensket om at lette budgetforvaltningen. Den formulering, der er anvendt i finansprotokollerne, er tilstraekkelig smidig til, at dette maal ikke er for bindende og tager hoejde for realiteterne. Derfor skulle opretholdelsen af den paagaeldende bestemmelse i de fremtidige protokoller ikke rejse problemer. Kommissionens tjenestegrene er dog rede til i det omfang, det er noedvendigt, at foretage en bedre planlaegning af anvendelsen af midlerne.

Udnyttelse af restbeloeb

3.13 - 3.15. Anvendelsen af mere bindende bestemmelser kan rejse vanskelige problemer paa grund af politiske og institutionelle faktorer i modtagerlandene, som kan hindre anvendelsen inden for de fastsatte frister af samtlige midler opfoert i finansprotokollerne.

Dette spoergsmaal kompliceres desuden af, at selv om de ikke forpligtede beloeb ved udloebet af den periode, der daekkes af finansprotokollerne, er klart fastsat, gaelder dette ikke for eventuelle restbeloeb fra gennemfoerelsen af finansierede projekter.

En loesning skal findes i forstaaelse med partnerlandet i loebet af anvendelsesperioden for finansprotokollen for at naa frem til en rimelig tidsplan for anvendelsen af de samlede restbeloeb.

Kommissionen har derfor foreslaaet de nationale anvisningsberettigede:

- at fremfoere samtlige ikke udnyttede bevillinger fra tidligere protokoller til fjerde finansprotokol som led i en faelles plan for samtlige midler, der skal stilles til raadighed;

- i stoerst muligt omfang at afslutte samtlige projekter under anden finansprotokol.

Anvendelse af gavebistand

3.16 - 3.18. Kommissionen vil undersoege, om de bestemmelser, der anvendes for det finansielle samarbejde, muliggoer en mere gennemsigtig anvendelse af budgetmidlerne.

Konsekvenserne for saa vidt angaar protokollernes ivaerksaettelse

3.19 - 3.20. Se svar paa punkt 3.13 - 3.15.

Finansielle gennemfoerelsesbestemmelser

3.21 - 3.22. Revisionsrettens bemaerkninger er relevante. Det skal bemaerkes, at Kommissionen ved udgangen af maj 1991 forelagde Raadet et forslag til forordning om anvendelse af finansprotokollerne. Denne forordning skal bl.a. daekke fjerde protokol.

Bemaerkninger om protokolsystemet

3.23 - 3.31. Selv om protokolsystemet indebaerer visse ulemper, medfoerer det dog den vaesentlige fordel, at et fleraarigt samarbejde muliggoeres, der er tilpasset de beroerte landes saerlige forhold. Kommissionen finder - som led i sine konstante bestraebelser paa at evaluere de bestaaende systemer og procedurer - at protokolsystemet kan udbygges og forbedres. Kommissionen vil ved udarbejdelsen af nye protokoller tage de forskellige forslag fra Revisionsretten i betragtning.

Mere generelt vil Kommissionen som led i de overvejelser vedroerende samarbejdspolitikken, som den maa foretage i perspektivet af det indre marked, benytte lejligheden til at undersoege, om det nuvaerende system boer aendres, eller om det skal opretholdes.

4. Forvaltningssystemerne

Regnskabssystemerne

Tilsyn med gennemfoerelsen af protokollerne

4.2 - 4.5. Indfoerelsen af SINCOM-systemet samt de igangvaerende forbedringer af FINPICS-systemet skulle goere det muligt i fremtiden at foretage en grundigere finansiel kontrol med projekterne og deres indhold.

Kommissionen vil isaer soerge for, at den finansielle gennemfoerelse af en protokol kan kontrolleres detaljeret og paa grundlag af ajourfoerte oplysninger.

Finansielt tilsyn med projekter

4.6 - 4.11. Kommissionen er i vidt omfang enig med Revisionsretten. Kommissionen overvejer i oejeblikket en forbedring af procedurerne og af regnskabssystemet. Revisionsrettens bemaerkning, at indfoerelsen af et harmoniseret kontrolsystem for »primaere« og »sekundaere« forpligtelser maa prioriteres, har vakt Kommissionens opmaerksomhed. Kommissionen vil gerne i den forbindelse henlede opmaerksomheden paa artikel 106, stk. 2, og artikel 109, stk. 3, i finansforordningen vedroerende henholdsvis »de forpligtelser, der fastsaettes i finansieringsaftalen« og »enkeltforpligtelser«. Disse forpligtelser, der i stort omfang svarer til »primaere« og »sekundaere« forpligtelser, vil gradvis blive indfoert i regnskaberne i forbindelse med de paagaeldende projekter.

Aktioner, der forvaltes af EIB

Det retlige grundlag for fuldmagterne

4.13 - 4.14. Kommissionen er enig med Revisionsretten i dens bemaerkninger vedroerende de anfaegtede bestemmelser i forordning nr. 3973/86 med hensyn til EIB. Saaledes har en grundig overvejelse og samlet vurdering af dette spoergsmaal foert til den konklusion, at den nye nugaeldende finansforordning kun afspejler Kommissionens ansvar for gennemfoerelsen af budgettet. Kommissionen vil dog bemaerke, at selv om forordning 3973/86 tidligere repraesenterede gaeldende lov, der noeje blev gennemfoert af Kommissionen, vil den paataenkte aendring af den paagaeldende forordning muliggoere fornyet respekt for budgetortodoksien. Den situation, som Retten har beskrevet, vil saaledes ikke mere forekomme i fremtiden.

Kommissionen vil gerne understrege, at princippet om at betro EIB forvaltningen med gennemfoerelsen af en aktion, der finansieres af Faellesskabet, ikke drages i tvivl, selv om de naermere bestemmelser for en saadan befoejelse boer tilpasses.

Kommissionens rolle

4.15 - 4.23. Det bestrides ikke, at Kommissionen raader over meget begraensede oplysninger vedroerende EIB's transaktioner, selv om EIB altid har overholdt sine forpligtelser paa dette omraade, naar informationer oenskedes.

Som led i ivaerksaettelsen af det finansielle samarbejde under den fornyede middelhavspolitik overvejer Kommissionen mulighederne for at forbedre samtlige regler, der gaelder for dens forbindelser med EIB.

Aktioner, som forvaltes af Kommissionen

Bistandsforvaltningen

4.24 - 4.27. Kommissionen undersoeger de naermere bestemmelser for ivaerksaettelsen af et harmoniseret forvaltningssystem, der er faelles for de centralt beliggende tjenestegrene og delegationerne.

Ansvarsfordelingen

4.28 - 4.29. Kommissionens tjenestegrene vil undersoege, hvorledes man kan naa frem til en fordeling af de forskellige opgaver, der er mere gennemsigtig og bedre tilpasset finansprotokollernes behov.

Instrukser

4.30 - 4.33. Inden for graenserne af sine ressourcer vil Kommissionen soerge for, at der gennemfoeres en harmoniseret og gennemskuelig kontrol baade paa centralt plan og i delegationerne.

Arbejdsprogrammerne og gennemfoerelsesrapporterne

4.34 - 4.38. Skoent Kommissionen deler Revisionsrettens opfattelse, at modtagernes forpligtelser skal overholdes, gaelder ikke desto mindre, at gennemfoerelsen, hvor situationen ofte er vanskelig og foelsom, kraever en smidig forvaltning fra Kommissionens side samt en fortolkning af protokollens bestemmelser, der er tilpasset de faktiske omstaendigheder paa det sted, hvor projekterne gennemfoeres.

Kommissionen vil dog - baade paa det tidspunkt, hvor den planlaegger sin foranstaltning, og under gennemfoerelsesfasen - traeffe alle hensigtsmaessige og realistiske foranstaltninger for at sikre, at modtagerne overholder deres forpligtelser.

Personaleressourcer

4.40 - 4.41. Revisionsrettens bemaerkninger vedroerende personaleressourcerne er korrekte. Visse af de vanskeligheder, som Retten har konstateret, er en direkte konsekvens af denne personalemangel.

5. Ivaerksaettelse og resultater af det finansielle og faglige samarbejde

Projektudformningen

5.20 - 5.36. Kommissionen tilslutter sig Revisionsrettens bemaerkninger. Den deler Rettens opfattelse, at finansieringsaftalen skal vaere referencedokumentet for ivaerksaettelsen af projektet og evalueringen af dets resultater.

Kommissionen vil tilse, at dette dokument udarbejdes med den noedvendige noejagtighed. Det skal bemaerkes, at Kommissionen siden 1988 i finansieringsaftalerne har fastsat datoen for sidste gennemfoerelsesfrist. Den fremhaever dog, at partnernes forvaltning ofte er uforudsigelig, hvilket kan goere en tilpasning af den oprindelige tidsplan noedvendig.

Projektgennemfoerelse

Forsinkelser

5.37 - 5.38. Kommissionen finder, at projektudformningen i de lande, der er undersoegt af Retten, maa ske paa grundlag af realistiske analyser af samtlige elementer, der kan vaere bestemmende for udfoerelsen. Imidlertid kan selv den bedste analyse forud for udformningen af et projekt aldrig omfatte samtlige hindringer og vanskeligheder.

Vaesentlige aendringer af projekterne

5.39 - 5.43. Kommissionen tilslutter sig Revisionsrettens bemaerkninger. Kommissionens tjenester og delegationer maa absolut styrke opfoelgningen af de finansierede foranstaltninger.

Faglig bistand

5.44 - 5.48. Kommissionen finder, at kvaliteten af de ydelser, der praesteres af den faglige bistand, generelt er acceptable, som i oevrigt forbindelserne mellem den faglige bistand og den lokale institution.

Modtagernes forpligtelser

5.49 - 5.53. Revisionsrettens bemaerkninger er relevante. Der er tale om forhold, som Kommissionens tjenester og delegationer ikke har direkte kontrol over, og paa hvilke de kun kan faa begraenset indflydelse.

Projekternes effektivitet

Tyrkiet

5.55. Kommissionen tilslutter sig Revisionsrettens bemaerkninger, men deler ikke dens analyse, hvorefter udviklingsmaalet i forbindelse med to projekter er blevet ignoreret. Et af de vaesentligste formaal med den saerlige bistand er at finansiere saerlige interventioner og derved skabe en multiplikatoreffekt paa kort sigt med henblik paa at bidrage til at fjerne flaskehalse i oekonomien.

Algeriet

5.57 - 5.61. Revisionerettens bemaerkninger er generelt korrekte. Indtil for nylig har de algierske myndigheder kun vist ringe interesse for samarbejde med Faellesskabet. Som led i den nye oekonomiske politik viser Algeriet imidlertid en vilje til aabning udadtil. Der er klart, at i betragtning af den aendrede oekonomiske politik maa visse uddannelsesprogrammer tages op til revision, og Kommissionen har allerede nu anmodet om afslutning og aendring af visse projekter.

Marokko

5.62 - 5.69. Den manglende opfoelgning fra Kommissionens side, som Revisionsretten goer opmaerksom paa, skyldes delvis mangelen paa personale. Med hensyn til projektet vedroerende »barakbyerne i Salé« har Kommissionen paa grund af forsinkelserne i forbindelse med etableringen af de socio-administrative faciliteter gjort sit svar paa den marokkanske ansoegning om at kunne anvende restbeloebet til en viderefoerelse af projektet afhaengig af en praecis evaluering af den loebende foranstaltning.

Kommissionen tilslutter sig ligeledes Revisionsrettens bemaerkninger om projekterne vedroerende »fysisk planlaegning af det centrale Haouz« og »Aît Chouarit-daemningen«, men det skal bemaerkes, at Faellesskabets bidrag til disse projekter er relativt beskedent, og at en total styring fra Kommissionens side derfor er vanskelig.

AEgypten

5.77 - 5.85. Stoerstedelen af Revisionsrettens bemaerkninger kraever ingen kommentarer. Samarbejdet med AEgypten er mangesidet og kraever paa grund af institutionelle svagheder noeje opfoelgning.

6. Konklusioner

6.2. Kommissionen erkender, at det finansielle og tekniske samarbejde med Middelhavs-tredjelandene ikke altid er uden vanskeligheder. Visse forhold af administrativ, institutionel eller politisk art kan i visse tilfaelde hindre, at midler udnyttes inden for de fastsatte frister. Kommissionen bestraeber sig dog vedvarende paa i stadig stoerre omfang at overholde tidsrammen for de finansierede foranstaltninger og har bl.a. fra 1988 i finansieringsaftalerne fastsat en forventet loebetid for hver enkelt foranstaltning. Det forekommer ikke hensigtsmaessigt at indfoere en formel mekanisme til afslutning af protokollerne, men vi har foreslaaet vore partnere at fremfoere ikke udnyttede bevillinger fra tidligere protokoller til kommende med henblik paa at planlaegge anvendelsen af dem i faellesskab.

6.3 - 6.8. Kommissionen deler i vid udstraekning Revisionsrettens bekymringer. Der overvejes en forbedring af regnskabsprocedurerne og -systemet.

Med hensyn til de transaktioner, der er overdraget til EIB, overvejer Kommissionen som led i den reviderede middelhavspolitik, hvorledes den kan forbedre samtlige regler, der gaelder for forbindelserne med EIB.

Kommissionen kan ligeledes i vid udstraekning tilslutte sig Revisionsrettens bemaerkninger vedroerende opfoelgningen af de finansierede foranstaltninger. Den er i oevrigt med henblik paa en forbedring af denne opfoelgning i gang med at undersoege, om der kan ivaerksaettes et forvaltningssystem, der er faelles for delegationerne og tjenestegrenene i Kommissionens hovedsaede. Det skal dog bemaerkes, at de fleste uheldige forhold, som Revisionsretten fremdrager, for en stor dels vedkommende skyldes personalemangel baade i de fleste delegationer og i Kommissionens hovedsaede.

Evalueringerne omhandles i en erklaering til Raadets moedeprotokol vedlagt som bilag til Raadets forordning nr. 3973/86 af 22. december 1986 for alle foranstaltninger vedroerende beloeb paa over 5 mio. ECU. Kommissionen er i oevrigt enig med Revisionsretten om, at finansieringsaftalen skal tjene som reference for ivaerksaettelsen af de finansierede foranstaltninger.

6.9. Revisionsrettens bemaerkninger vedroerende de svage administrative strukturer samt mangelen paa personale i tredjelande er generelt rigtige. Kommissionen har i oevrigt som led i den reviderede middelhavspolitik til hensigt at hjaelpe de paagaeldende lande med at udbygge institutionerne og at uddanne personale. Revisionsrettens kritiske bemaerkninger med hensyn til den faglige bistand, der finansieres af Faellesskabet, vedroerer enkelttilfaelde.

6.10. Kommissionen konstaterer som Revisionsretten, at EF-stoettens effektivitet af forskellige grunde varierer fra det ene land til det andet.

(1)EFT nr. L 247 af 23. 8. 1989, s. 7. (2)Faellesskabets samlede finansielle bistand inden og uden for rammerne af protokollerne vil andrage ca. 4 400 mio. ECU, hvoraf 1 300 mio. ECU skal finansieres over EF-budgettet, mens 3 100 mio. ECU skal finansieres over laan ydet af Den Europaeiske Investeringsbank af Bankens egne midler. (3)Af de fem Maghreb-lande modtager Libyen ikke EF-bistand, og Mauretanien, der har undertegnet Lomé-konventionerne, modtager bistand inden for rammerne af De Europaeiske Udviklingsfonde (EUF). (4)Af de oevrige Machrak-lande modtager Sudan, der har undertegnet Lomé-konventionerne, finansiel bistand over EUF, mens landene paa Den Arabiske Halvoe samt Irak ikke modtager EF-bistand. (5)Af tabel 1, 2, 3, 4 og 5 fremgaar ikke virkningerne for EF-budgettet af, at Faellesskabets garanti for laan ydet af EIB af Bankens egne midler er taget i anvendelse. (6)For disse lande er det ikke desto mindre muligt at finansiere aktioner over EF-budgettet ved, at Faellesskabets garanti for laan ydet af EIB tages i anvendelse. (7)EFT nr. L 48 af 21. 2. 1981, s. 8. (8)FINPICS-systemet er ikke forbeholdt bistand ydet i henhold til finansprotokollerne. Det anvendes ogsaa i forbindelse med bistanden til udviklingslande i Asien og Latinamerika, der finansieres over kapitel 93 i det almindelige budget. (9)EFT nr. C 357 af 31. 12. 1983, s. 100, pkt. 10.30. (10)EFT nr. C 302 af 27. 11. 1986, s. 6, sjette betragtning. (11)Saerberetning nr. 2/84 vedtaget den 10. 5. 1984, ikke offentliggjort men kan rekvireres i Retten. (12)EFT nr. C 321 af 15. 12. 1986, s. 146, pkt. 73. (13)Retten har foretaget stedlig revision i foelgende lande: a)Egypten, foerste gang i september/oktober 1986 og anden gang i januar 1990, b)Jordan, oktober 1986, c)Malta, september/oktober 1987, d)Algeriet, juni 1988, e)Tunesien, november 1988, f)Marokko, oktober 1989. Der er foretaget bilagsrevision i Kommissionen i begyndelsen af 1990 vedroerende projekter finansieret i Tyrkiet. Forud for de stedlige revisionsbesoeg er der foretaget undersoegelser af sagsakterne i Kommissionens forskellige ansvarlige tjenestegrene. Undersoegelserne har omfattet arbejdsmoeder med Kommissionens delegationer, samtaler med repraesentanter for de nationale eller lokale myndigheder, med de projektudfoerende organer, med de faglige bistandseksperter, og besoeg paa de finansierede projekter samt droeftelser med modtagerne (landbrugere, kursusdeltagere osv.). (14)EFT nr. C 316 af 12. 12. 1988, s. 135, pkt. 9.6 - 9.8. (15)EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 3, artikel 1, stk. 1.

BILAG 1

Retsakter vedroerende programmeme for samarbejdet med Middelhavslande, der ikke er medlemmer af EF

Land Protokol Gyldighedsperiode Varighed Raadets afgoerelse eller forordning

Nr. Dato for under- tegnelse Nr. Dato Offentliggjort i EFT

TYRKIET 3 12.05.77 1979-31.10.1981 2 aar 10 mdr. 79/281 5.03.79 L 67 af 17.03.79

(1) (2) 1.07.1980-30.06.1982 2 aar 2/80 (3) 19.09.80 ikke offentliggjort

CYPERN 1 15.09.77 1.01.1979-31.12.1983 5 aar 2760/78 23.11.78 L 332 af 29.11.78

2 20.12.83 1.05.1984-31.12.1988 4 aar 8 mdr. 787/84 26.03.84 L 85 af 28.03.84

3 30.11.89 1.06.1990-31.12.1993 3 aar 7 mdr. 90/153 26.02.90 L 82 af 29.03.90

MALTA 1 4.03.76 1.11.1978-31.10.1983 5 aar 939/76 23.04.76 L 111 af 28.04.76

2 4.12.85 1.10.1986-31.10.1988 2 aar 1 mdr. 2458/86 7.07.86 L 216 af 5.08.86

3 20.03.89 1.08.1989-31.10.1993 4 aar 3 mdr. 89/378 12.06.89 L 180 af 27.06.89

ALGERIET 1 26.04.76 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2210/78 26.09.78 L 263 af 27.09.78

2 28.10.82 1.01.1983-31.10.1986 3 aar 10 mdr. 3177/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

3 26.10.87 1.03.1988-31.10.1991 3 aar 8 mdr. 88/30 21.12.87 L 22 af 27.01.88

MAROKKO 1 27.04.76 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2211/78 26.09.78 L 264 af 27.09.78

2 10.06.82 1.01.1983-31.10.1986 3 aar 10 mdr. 3181/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

3 26.05.88 1.11.1988-31.10.1991 3 aar 88/453 30.06.88 L 224 af 13.08.88

TUNESIEN 1 25.04.76 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2212/78 26.09.78 L 265 af 27.09.78

2 28.10.82 1.06.1983-31.10.1986 3 aar 5 mdr. 3183/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

3 26.10.87 1.05.1988-31.10.1991 3 aar 6 mdr. 88/34 21.12.87 L 22 af 27.01.88

EGYPTEN 1 18.01.77 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2213/78 26.09.78 L 266 af 27.09.78

2 25.05.82 1.01.1983-31.10.1986 3 aar 10 mdr. 3178/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

3 26.10.87 1.08.1988-31.10.1991 3 aar 3 mdr. 88/31 21.12.87 L 22 af 27.01.88

JORDAN 1 18.01.77 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2215/78 26.09.78 L 268 af 27.09.78

2 10.06.82 1.01.1983-31.10.1986 3 aar 10 mdr. 3179/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

3 26.10.87 1.02.1988-31.10.1991 3 aar 9 mdr. 88/32 21.12.87 L 22 af 27.01.88

LIBANON 1 3.05.77 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2214/78 26.09.78 L 267 af 27.09.78

2 17.06.82 1.03.1983-31.10.1986 3 aar 9 mdr. 3180/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

3 2.12.87 1.03.1988-31.10.1991 3 aar 8 mdr. 88/33 21.12.87 L 22 af 27.01.88

SYRIEN 1 18.01.77 1.11.1978-31.10.1981 3 aar 2216/78 26.09.78 L 269 af 27.09.78

2 10.06.82 1.02.1983-31.10.1986 3 aar 9 mdr. 3182/82 22.11.82 L 337 af 29.11.82

(1) Saerlig bistand.. (2) Kan efter sagens natur ikke finde anvendelse. (3) Afgoerelse truffet af Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet.

BILAG 2

Rammerne for det finansielle og faglige samarbejde

Undertegnede finansprotokoller

1. Det retlige grundlag for samarbejdsaftalerne og protokollerne indgaaet mellem Raadet og de paagaeldende lande er EOEF-Traktatens artikel 238. Bilag 1 er en oversigt over gaeldende retsakter vedroerende samarbejdsprogrammerne med de ti lande. Indtil udgangen af 1990 var der med hvert land undertegnet tre protokoller (jf. bilag 1):

a)med Maghreb- og Machrak-landene i 1976/77, 1982 og 1987/88

b)med Cypern i 1977, 1983 og 1989

c)med Malta i 1976, 1985 og 1989

d)med Tyrkiet i 1963, 1970 og 1977(1)

.

Som vist i tabel 1 androg den samlede finansielle bistand ydet over Faellesskabernes budget 1 714,5 mio. ECU, heraf 708 mio. ECU til Maghreb-landene, 629 mio. ECU til Machrak-landene og 377,5 mio. ECU til Cypern, Malta og Tyrkiet(2)

. Graf 1 og 2 viser fordelingen af bistanden afholdt over Faellesskabernes budget paa geografiske regioner og modtagerlande.

Finansprotokollernes gyldighedsperiode

2. Finansprotokollerne daekker en periode paa 5 aar, inden for hvilken der kan disponeres over de midler, som Faellesskabet stiller til raadighed. Det fremgaar af bilag 1, at fra datoen for en protokols ikrafttraedelse og til den dato, der i protokollen er anfoert for dens udloeb, ligger den reelle gyldighedsperiode paa mellem ca. 2 og 4 aar (bortset fra den foerste finansprotokol med hhv. Cypern og Malta). Hver protokol indeholder i lighed med Lomé-konventionerne bestemmelser om, at eventuelle restbeloeb af midler, der ikke er disponeret over ved udgangen af gyldighedsperioden, anvendes indtil de er opbrugt.

Omfanget af og formerne for det finansielle og faglige samarbejde

3. Det samlede beloeb, der er fastsat i protokollerne, tilvejebringes ved hjaelp af to klart adskilte finansieringsinstrumenter:

a)dels laan ydet af Den Europaeiske Investeringsbank af Bankens egne midler

b)dels kapitaltransaktioner, der daekkes over Faellesskabernes budget, og som kan antage forskellige former, jf. pkt. 4.

4. I protokollerne skelnes der mellem nedenstaaende former for transaktioner, naar der er tale om bistand ydet over Faellesskabernes budget:

a)Laan paa saerlige vilkaar (loebetid paa 40 aar, afdragsfri periode paa 10 aar, rente 1% pro anno) til finansiering af udviklingsprojekter med lav rentabilitet. Denne mulighed er opgivet i forbindelse med den tredje protokol, bortset fra den tredje protokol med Tyrkiet.

b)Gavebistand, der kan anvendes til finansiering af(3)

:

i)Egentlige tilskud til finansiering af udviklingsaktioner, der ikke i sig selv er rentable, navnlig projekter vedroerende faglig bistand.

ii)Rentegodtgoerelser, som overfoeres til EIB, og som goer det muligt for Banken at saenke renten paa de laan, den yder af sine egne midler. Under de foerste protokoller var der fastsat en ensartet rentegodtgoerelse paa 2% for alle modtagerlande. For de foelgende protokoller varierer rentegodtgoerelsen fra land til land, og visse lande har endog valgt at give afkald paa denne rentegodtgoerelse for i stedet at udnytte den samlede gavebistand som egentligt tilskud (jf. tabel).

Rentegodtgoerelsessatser for laan af EIB's egne midler

Land Finansprotokol

foerste anden trejde

Cypern 2 % 2 % 1,5 %

Malta 2 % - 1,5 %

Algeriet 2 % 2 % -

Marokko 2 % 2 % -

Tunesien 2 % 3 % 2 %

Egypten 2 % 3 % 2 %

Jordan 2 % 2 % 2 %

Libanon 2 % - -

Syrien 2 % 3 % (1)

(1) Pr. 31. december 1989 var en tredje finansprotokol med Syrien endnu ikke undertegnet.

c)Bidrag til dannelse af risikovillig kapital. I henhold til foerste og anden protokol kunne der ydes bidrag hertil af laan paa saerlige vilkaar, og den risikovillige kapital kunne tage form af lavere prioriterede laan, betingede laan eller erhvervelse af kapitalandele. I den tredje protokol er der afsat en saerlig tildeling til transaktioner af denne art, dog ikke i den tredje protokol med Tyrkiet.

Den samlede bistand finansieret over Faellesskabernes budget andrager 1 714,5 mio. ECU, heraf 536 mio. ECU i form af laan paa saerlige vilkaar, 1 134 mio. ECU i form af gavebistand og 44,5 mio. ECU i form af bidrag til dannelse af risikovillig kapital (jf. tabel 1 og graf 3).

5. Med undtagelse af visse begraensninger, der er fastsat i den foerste protokol, kan de finansieringsinstrumenter, der er beskrevet under pkt. 3 og 4, anvendes samtidig til finansiering af et og samme investeringsprojekt.

6. Uanset, at der ikke er tale om et egentligt finansieringsinstrument, boer det ogsaa anfoeres, at Faellesskabet over det almindelige budget yder en samlet garanti for laan, der ydes af EIB af Bankens egne midler til en hel raekke Middelhavslande, herunder ogsaa dem, der er omhandlet i denne saerberetning(4)

. Garantien er opfoert med et p.m. i budgettet. For saa vidt angaar de lande, der er omhandlet i denne saerberetning, daekker denne samlede garanti 75% af Bankens udestaaende laan. Siden 1988 er garantien traadt i kraft adskillige gange (jf. denne saerberetnings pkt. 5.11).

Generelle maal og anvendelsesomraader for bistanden

7. De generelle maal for bistanden er i henhold til protokollerne at bidrage til det paagaeldende lands oekonomiske og sociale udvikling, og maalene er suppleret med definitioner paa anvendelsesomraader for bistanden.

8. Under den foerste og anden protokol med hhv. Maghreb- og Machrak-landene samt med Cypern og Malta skulle Faellesskabets bistand foerst og fremmest anvendes til deltagelse i finansiering af:

a)Projekter vedroerende investering i produktionen og den oekonomiske infrastruktur, isaer med henblik paa at diversificere det paagaeldende lands oekonomiske struktur og i saerdeleshed at fremme dets industrialisering og moderniseringen af landbrugssektoren.

b)Teknisk samarbejde som forberedelse af eller supplement til investeringsprojekter og i tilslutning hertil teknisk samarbejde paa uddannelsesomraadet.

9. Under den tredje protokol med Maghreb- og Machrak-landene skal bistanden fortrinsvis anvendes til finansiering af samarbejdsprojekter eller -aktioner, der har til formaal:

a)at udvikle og diversificere landbrugsproduktion, der skal mindske disse landes afhaengighed paa foedevareomraadet, samt at diversificere produktion og eksport af landbrugsprodukter,

b)at udvikle samarbejdet inden for industri, uddannelse og forskning, teknologi, handel og andre sektorer,

c)at fremme regionalt og multilateralt samarbejde.

10. Under den tredje protokol med Malta og Cypern er anvendelsesomraadet for bistanden begraenset til de aktioner, der er naevnt under pkt. 9, b), ovenfor. Til forskel fra de tidligere protokoller praeciseres i den tredje protokol for hvert af de overordnede anvendelsesomraader arten af projekter og aktioner, der fortrinsvis kan finansieres.

11. Den finansielle bistand, der ydes under den tredje protokol med Tyrkiet, skal fremme udbygningen af de handelsmaessige og oekonomiske forbindelser mellem parterne. Der kan ydes bidrag til finansiering af investeringsprojekter til foroegelse af produktiviteten i den tyrkiske oekonomi, og som i saerdeleshed tager sigte paa at oege produktiviteten inden for det tyrkiske landbrug, at modernisere tyrkiske industrivirksomheder samt at etablere moderne serviceydelser og sikre rationel udnyttelse heraf.

12. Ved afgoerelse nr. 1/80, vedtaget af Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet den 19. september 1980, om ivaerksaettelse af associeringsaftalen fastsattes det, at der navnlig kunne ydes bistand til finansiering af investeringsprojekter inden for industri, energi, landbrug og uddannelse, samt fagligt samarbejde som forberedelse af eller supplement til saadanne projekter. Den saerlige bistand ydet ved afgoerelse nr. 2/80 af Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet falder inden for disse rammer.

Grundlaget for ivaerksaettelse af protokollerne

Budgetgrundlaget

13. Indtil udgangen af 1990 er de noedvendige forpligtelses- og betalingsbevillinger til finansiering af det finansielle og faglige samarbejde med disse lande blevet tilvejebragt over kapitel 96 i afsnit B9 i det almindelige budget. Bevillingerne vedroerende samarbejdet med Tyrkiet, Cypern og Malta er opfoert under saerskilte artikler, mens bevillingerne vedroerende protokollen med hhv. Maghreb- og Machrak-landene, der falder ind under betegnelsen »de sydlige Middelhavslande«, siden 1987 har vaeret opfoert under en og samme artikel (965), hvorunder der er opfoert to konti, den ene (9650) vedroerende foerste og anden finansprotokol, og den anden (9651) vedroerende den tredje finansprotokol. Kommissionen kan paa grundlag af underkonti over budgetgennemfoerelsen foelge budgettransaktionerne pr. land og protokol.

Gennemfoerelsesbestemmelser til finansprotokollerne

14. I protokollerne er fastsat procedurerne og ansvarsfordelingen for saa vidt angaar definition af de specifikke maal for samarbejdsprogrammet, gennemfoerelse af forundersoegelser til projekter og gennemfoerelse, forvaltning og vedligeholdelse af de finansierede projekter. I protokollerne fastsaettes endvidere naermere bestemmelser for deltagelse i licitationer, udbud, aftaler og kontrakter, der kan finansieres, samt bestemmelser om den beskatningsordning, der skal vaere gaeldende herfor.

15. Protokollerne indeholder ingen bestemmelser om, hvilke beslutningsprocedurer eller forvaltningssystemer der skal vaere gaeldende for bistanden inden for Faellesskabet, og navnlig heller ingen bestemmelser om kompetencefordelingen mellem EIB og Faellesskabet(5)

eller om procedurerne for fastlaeggelse af retningslinjerne for, behandling af og godkendelse af bistanden. Saadanne forvaltningsregler burde fastsaettes ved gennemfoerelsesbestemmelser.

16. I marts 1977 og i februar og marts 1978 forelagde Kommissionen en raekke forslag til Raadets forordning om gennemfoerelsesbestemmelser til den foerste protokol. Uoverensstemmende opfattelse af kompetencefordelingen mellem hhv. Kommissionen og udvalgene sammensat af repraesentanter for medlemsstaternes regeringer blokerede arbejdet.

17. I december 1978 indfoertes der en ad hoc-procedure, som var gaeldende indtil Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86(6)

traadte i kraft den 1. januar 1987. Ved denne forordning fastsattes gennemfoerelsesbestemmelserne til protokollen med hhv. Maghreb- og Machrak-landene samt Cypern og Malta. Kommissionen vedtog ved afgoerelse af 22. januar 1986(7)

at lade denne forordning finde tilsvarende anvendelse fra denne dato paa projekter finansieret i Tyrkiet.

Planlaegning

18. Repraesentanter for Kommissionen og EIB foretager i faellesskab undersoegelser paa stedet i hvert modtagerland med henblik paa at identificere og udvaelge de projekter, der eventuelt kan finansieres. Efter disse tjenesterejser udarbejdes der rapporter, hvori det navnlig praeciseres, hvor stort et beloeb der afsaettes til hver oekonomisk sektor, og der fremsaettes heri forslag til finansieringsform. Disse rapporter forelaegges for Raadets arbejdsgruppe vedroerende Middelhavslande, og behandlingen i arbejdsgruppen skal navnlig tage sigte paa at undersoege, hvordan de enkelte sektorer er omfattet af det planlagte samarbejde.

Kompetencefordelingen for saa vidt angaar forvaltning af bistanden

Aktioner, som forvaltes af EIB

19. En vaesentlig del af de aktioner, der finansieres over Faellesskabernes budget, forvaltes af EIB. Den 21. november 1978 undertegnede Kommissionen paa grundlag det under pkt. 16 naevnte forslag til gennemfoerelsesbestemmelser to overenskomster med EIB (den ene vedroerende Maghreb- og Machrak-landene, den anden vedroerende fem lande, herunder Tyrkiet, Cypern og Malta), hvorved Kommissionen overdrog EIB forvaltningen af foelgende transaktioner:

a)Rentegodtgoerelser paa laan ydet af EIB af Bankens egne midler,

b)transaktioner med risikovillig kapital,

c)laan paa saerlige vilkaar inden for industri, energi, minedrift, turisme og oekonomisk infrastruktur i Maghreb- og Machrak-landene samt alle laan ydet paa saerlige vilkaar til de oevrige lande (bredt mandat).

d)laan paa saerlige vilkaar, som forvaltes af Kommissionen (begraenset mandat).

20. Ved skrivelser af 22. december 1982 og 6. januar 1983 vedtog EIB og Kommissionen efter faelles aftale at lade denne konvention omfatte ivaerksaettelsen af den anden protokol med Maghreb- og Machkrak-landene.

21. Den 16. juni 1987 blev der undertegnet en tilsvarende konvention, som denne gang havde hjemmel i Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86, og hvorved der inden for rammerne af den tredje protokol med Maghreb- og Machrak-landene, der paa det tidspunkt endnu ikke var undertegnet (jf. bilag 1), blev givet generel fuldmagt til EIB til at varetage forvaltningen paa foelgende omraader:

a)Rentegodtgoerelser paa laan ydet af EIB af Bankens egne midler og

b)transaktioner med risikovillig kapital.

22. Ved en brevveksling, der fandt sted i november 1989, blev denne konvention efter faelles aftale mellem EIB og Kommissionen udvidet til ogsaa at omfatte den protokol, der senere skulle indgaas med Cypern og Malta.

23. Faellesskabet overdrog det til EIB under bredt mandat

a)paa Faellesskabets vegne at forberede, forhandle og undertegne laanekontrakter,

b)at tilvejebringe sikkerhed og privilegier for Faellesskabet,

c)at udbetale laan,

d)at inkassere renter og afdrag paa laanebeloebet.

24. Faellesskabet overdrog det til EIB under begraenset mandat

a)at medvirke ved udformningen af udkast til laanekontrakter mellem Kommissionen og laantager,

b)at udarbejde alle dokumenter vedroerende bestemmelser for tilsyn med renter og afdrag paa kapitalen,

c)at tilvejebringe sikkerhed og privilegier for Faellesskabet,

d)at inkassere renter og afdrag paa laanekapitalen.

Aktioner, som forvaltes af Kommissionen

25. Kommissionen bevarede det direkte ansvar for forvaltningen af

a)gavebistand i form af egentlige tilskud,

b)laan paa saerlige vilkaar ydet til Maghreb- og Machrak-landene til finansiering af projekter inden for andre sektorer end de under pkt. 19, c), naevnte.

Procedurerne for finansieringsafgoerelser

26. Foer vedtagelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86 (jf. pkt. 17) traf Raadet afgoerelse efter ad hoc-proceduren om finansieringen af de projekter, hvorom Raadets ad hoc-arbejdsgruppe med enstemmighed havde afgivet en positiv udtalelse.

27. Efter vedtagelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86 anvendes foelgende beslutningsprocedurer:

a)»Artikel 6-udvalget« nedsat ved Kommissionen: Dette udvalg, hvori EIB er repraesenteret med et medlem, traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal om de udkast til finansieringsafgoerelser, som forelaegges udvalget af Kommissionen. Derefter traeffer Kommissionen afgoerelse om finansieringerne.

b)»Artikel 9-udvalget« nedsat ved Banken: Dette udvalg, hvori Kommissionen er repraesenteret med et medlem, traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal om de udkast til afgoerelser om finansiering, som udarbejdes af EIB i henhold til generel fuldmagt. Kommissionen skal ogsaa tage stilling til saadanne udkast til afgoerelser om finansiering, dog ikke til anmodninger om laan med rentegodtgoerelse(8)

. EIB's bestyrelse traeffer derefter afgoerelse om finansieringerne i henhold til EIB's vedtaegter.

28. Det fastsaettes i forordningen, at i tilfaelde af, at disse udvalg (og/eller Kommissionen i forbindelse med artikel 9-udvalget) ikke afgiver positiv udtalelse, enten skal eller kan Raadet hoeres, og Raadet traeffer i saa fald afgoerelse med kvalificeret flertal.

Finansieringsaftaler og -kontrakter

Aktioner, som forvaltes af EIB

29. Naar EIB's bestyrelse har truffet afgoerelse om finansiering af et bestemt projekt, indgaar Kommissionen forpligtelser for de noedvendige bevillinger. EIB undertegner derefter laanekontrakten med laantager. Proceduren adskiller sig her fra den under EUF gaeldende, hvor laanekontrakten undertegnes af Kommissionen.

Aktioner, som forvaltes af Kommissionen

30. Kommissionen vedtager en finansieringsafgoerelse, indgaar forpligtelser for de noedvendige bevillinger og indgaar derefter en laaneaftale med det paagaeldende lands regering. Naar finansieringen sker i form af laan paa saerlige vilkaar, undertegnes der endvidere en finansieringskontrakt med laantager. Er laantager en anden end den paagaeldende stat, undertegnes der ogsaa en garantiaftale med det paagaeldende lands regering, hvorved sidstnaevnte forpligter sig til at overtage laantagers oekonomiske og finansielle forpligtelser i tilfaelde af misligholdelse fra laantagers side.

Forvaltningsinstrumenter

Kommissionens forvaltningsinstrumenter

31. Kommissionen sikrer som den ledende anvisningsberettigede gennemfoerelsen af finansieringsafgoerelserne og er ansvarlig for forvaltningen af de finansielle midler. Disse opgaver varetages af en raekke tjenestegrene under Kommissionen. Alt efter de enkelte stadier i forvaltningen (udvaelgelse af projekter, forberedelse af finansieringsafgoerelser og -aftaler, tekniske udtalelser, tilsyn med projekternes gennemfoerelse, intern kontrol og betaling af forfaldne beloeb) er der fastlagt forskellige administrative procedurer, idet der heri inddrages de geografiske afdelinger under Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande (GD I), de tekniske grupper og finansieringsafdelingen under Generaldirektoratet for Udvikling (GD VIII), Finanskontrollen (GD XX) og afdelingen for kasse og forvaltning af betalingsmidler under Generaldirektoratet for Budgetter (GD XIX).

32. Kommissionens delegation i modtagerlandet, for saa vidt som Kommissionen har en delegation i modtagerlandet(9)

, sikrer sig, at den oekonomiske og tekniske forvaltning af projekterne har vaeret forsvarlig. Delegationen skal i saerdeleshed deltage i forberedelse og igangsaetning af udbudsprocedurer og i aabning af bud. Delegationen paategner betalingsanvisninger udstedt af den nationale anvisningsberettigede (jf. pkt. 33) og oversender dem til Kommissionen til udligning.

Modtagerlandenes forvaltningsinstrumenter

33. Modtagerlandets regering er repraesenteret ved en national anvisningsberettiget, der er ansvarlig for et projekts gennemfoerelse. Den paagaeldende igangsaetter udbudsproceduren, modtager bud, leder aabningen af buddene og traeffer endelig afgoerelse om resultatet af udbuddet. Han tilkendegiver sin godkendelse af de aftaler og kontrakter, der er indgaaet med det projektudfoerende organ, ved at paategne de paagaeldende dokumenter, hvorefter han oversender dem til Kommissionen. Inden for rammerne af de bevillinger, for hvilke Kommissionen har indgaaet forpligtelser, foretager den paagaeldende fastsaettelse og anvisning af udgifter. Den nationale anvisningsberettigede kan helt eller delvis delegere sine funktioner til en national myndighed, som i reglen vil vaere den myndighed, der er direkte ansvarlig for ivaerksaettelsen af projektet.

34. Den udbetalende myndighed skal effektuere de anviste betalinger i det paagaeldende lands valuta. Den udbetalende myndighed er en bank, der er valgt ved faelles aftale mellem Kommissionen og den paagaeldende stats regering, i reglen er det Centralbanken.

35. Den udbetalende myndighed foerer under sit bogholderi en konto i en af medlemsstaternes valutaer, hvortil Kommissionen overfoerer midler i takt med udviklingen i likviditetsbehovet. I en aftale indgaaet mellem Kommissionen og den udbetalende myndighed er bl.a. fastlagt de naermere regler for, hvorledes denne konto skal fungere, og hvilke befoejelser der overdrages den udbetalende myndighed.

(1)Denne saerberetning omfatter kun den tredje finansprotokol med Tyrkiet og den saerlige bistand, der blev ydet i 1980. Under de to foerste finansprotokoller blev der ikke ydet bistand over Faellesskabernes budget. (2)Dette beloeb omfatter de 75 mio. ECU, der i 1980 blev ydet som saerlig bistand til Tyrkiet. Denne bistand er ikke ydet i henhold til en finansprotokol, men der gaelder tilsvarende gennemfoerelsesbestemmelser. (3)Den tredje finansprotokol med Tyrkiet er en undtagelse, fordi den kun omhandler laan paa saerlige vilkaar. Der er ved afgoerelse nr. 2/80 af Associeringsraadet EF-Tyrkiet af 19. 9. 1980 (jf. tabel 1) ydet Tyrkiet gavebistand i form af saerlig bistand. Bistanden blev ydet i form af tilskud. (4)Paa grundlag af Raadets afgoerelse af 8. 3. 1977 blev der i forbindelse med den foerste finansprotokol i 1978 undertegnet en garantiaftale mellem Faellesskabet repraesenteret ved Kommissionen og EIB. Hver gang, der er undertegnet en ny finansprotokol, er den naevnte garantiaftale blevet forlaenget. (5)Dette gaelder ikke den tredje finansprotokol med Maghreb- og Machrak-landene samt med Malta og Cypern, som indeholder bestemmelser paa dette omraade. (6)EFT nr. L 370 af 30. 12. 1986, s. 5. (7)Protokol KOM(86) PV 811 af 24. 1. 1986. (8)Raadets forordning (EOEF) nr. 3973/86 indeholder ingen bestemmelser om, at Kommissionen eventuelt skal afgive udtalelse om en anmodning om laan med rentegodtgoerelse. (9)Der skal aabnes en delegation i Cypern og Malta i 1991.