De faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb og de skriftlige indlæg, der er afgivet i henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF-Domstolen, kan sammenfattes således:
<TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>De faktiske omstændigheder og retsforhandlingernes forløb</TXT></NP></TI>1.Universitetsklinikken for hjerte- og karkirurgi i Utrecht udgør en del af denne bys universitetshospital, som i henhold til artikel 4 i loven om universitetsundervisning skal betragtes som et almindelig hospital, der i denne egenskab er fuldt tilknyttet et nederlandsk universitet med henblik på undervisning af lægestuderende og medicinsk forskning på universitetsniveau.Den 6. januar 1976 anmodede klinikken Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen i Utrecht (inspektøren for importtold og forbrugsafgifter, herefter kaldet inspektøren) om fritagelse for importtold i henhold til artikel 30, stk. 1, litra d), i Tariefbesluit 1960 ved indførsel af et Acta M VI ultraviolet spektrofotometer.
Dette instrument er i det foreliggende tilfælde bestemt til analyse af blodprøver. Det gør det muligt at bestemme bølgelængden i de stoffer, der forekommer i blodet. Ved hjælp af et filter, der er fremstillet for hver af disse bølgelængder og anvendes i et andet spektrofotometer, bestemmer man derpå mængden af et bestemt stof, der er indeholdt i patientens blod.
Den indsendte anmodning pointerede, at det pågældende instrument var et videnskabeligt apparat, men meddelte også, at dette apparat blev brugt til undersøgelse og behandling af patienter.
2.Inspektøren afviste denne anmodning ved afgørelse af 16. januar 1976 med den begrundelse, at genstande, hvis anvendelsesmuligheder er mere generelle, [ikke] kan … betragtes som videnskabelige instrumenter og apparater i henhold til bestemmelserne om toldfritagelse.Den 2. februar 1976 klagede klinikken over denne afgørelse, idet den henholdt sig til erklæringen i sin første anmodning og præciserede, at det pågældende instrument eller apparat var bestemt til ren videnskabelig forskning og ikke var egnet til generel udnyttelse.
Denne klage blev afvist ved afgørelse af 27. februar 1976 fra inspektøren, ifølge hvem brochuren vedrørende instrumentet skulle udvise, at dette også kunne anvendes i industrien og på laboratorier til kvalitetskontrol.
Klinikken indankede den 20. april 1976 sidstnævnte afvisning for Tariefcommissie (højeste retsinstans i sager vedrørende told, punktskatter og omsætningsafgifter) i Amsterdam. Denne ret fandt, at spørgsmålet skulle bedømmes ikke på grundlag af Tariefbesluit 1960, men på grundlag af Rådets forordning nr. 1798/75 af 10. juli 1975om fritagelse for told efter den fælles toldtarif ved indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt, eller kulturelt materiale (EFT L 184/1, 1975), især denne forordnings artikel 3, samt på grundlag af Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 3195/75 af 2. december 1975 (EFT L 316/17, 1975). Ved afgørelse af 2. maj 1976 besluttede retten at udsætte sagen og i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelægge Domstolen følgende spørgsmål:
- 1.Ligger der udelukkende et subjektivt kriterium til grund for artikel 3 i forordning nr. 1798/75 af 10. juli 1975 fra Rådet for De europæiske Fællesskaber om videnskabelig anvendelse af et videnskabeligt apparat, når det skal afgøres, om der i henhold til nævnte forordning skal ske fritagelse for told efter den fælles toldtarif?
I tilfælde af, at Domstolen besvarer dette spørgsmål benægtende:
- 2.Er den ene omstændighed, at apparatet anvendes i industrien eller andetsteds med kommercielt formål, til hinder for den ovennævnte fritagelse?
I tilfælde af, at Domstolen besvarer også dette spørgsmål benægtende :
- 3.Mener Domstolen, at de ovennævnte forordninger indeholder andre eller supplerende kriterier, som der må tages hensyn til ved undersøgelsen af, at den førnævnte fritagelse skal ske?
I forelæggelseskendelsens grunde fastslår Tariefcommissie:
at det indførte apparat er bestemt til en offentlig institution, der væsentligst beskæftiger sig med undervisning og/eller videnskabelig forskning;
at der — hvad Tariefcommissie har erfaret fra sagkyndig side, og hvad ike bestrides af inspektøren — ikke for tiden fremstilles et apparat af tilsvarende videnskabelig værdi i Fællesskabet;
at det følgelig står tilbage at afgøre, om det omstridte apparat er et rent videnskabeligt apparat, eller om det kan anvendes mere generelt;
at det ikke følger klart af de ovennævnte forordninger, at et apparat, hvis anvendelsesmuligheder er mere generelle, ikke kan være et videnskabeligt apparat.
3.Rådets forordning nr. 1798/75 (berigtiget i EFT L 193/39, 1975) bestemmer i artiklerne 3, stk. 1 og 4, 4, andet afsnit og 5 følgende:Artikel 31.De videnskabelige instrumenter og apparater, som ikke omfattes af artikel 2, og som udelukkende indføres til uddannelsesformål eller til ren videnskabelig forskning, kan fritages for told efter den fælles toldtarif, såfremt
- a)de er bestemt til:
enten offentlige eller almennyttige institutioner, der væsentligst beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, samt tjenestegrene, der henhører under en offentlig eller almennyttig institution, og som væsentligst beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning,
eller
private videnskabelige institutioner eller undervisningsinstitutioner, som er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at modtage disse materialer toldfrit
og såfremt
- b)instrumenter eller apparater af tilsvarende videnskabelig værdi ikke fremstilles i Fællesskabet.
……4.Under alle omstændigheder kan sædvanligt materiale til anlæg ikke opnå toldfritagelse, medmindre det besidder særlige egenskaber, som det i Fællesskabet producerede materiale ikke frembyderArtikel 4…Indrømmelse af toldfritagelse er betinget af, at det på de betingelser, der fastsættes ved gennemførelsesbéstemmelser udstedt efter den i artikel 9 omhandlede fremgangsmåde, er fastslået, at instrumenter eller apparater af tilsvarende videnskabelig værdi som dem, der begæres indført toldfrit, ikke fremstilles i Fællesskabet.Artikel 5Indrømmelse af toldfritagelse for videnskabelige instrumenter og apparater, der overlades gratis til de i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede institutioner, er ikke underkastet de i artikel 3, stk. 1, litra b), og i artikel 4, andet afsnit fastsatte betingelser.Imidlertid skal det på de betingelser, der fastsættes ved gennemførelsesbestemmelser udstedt efter den i artikel 9 omhandlede fremgangsmåde, konstateres, at de af gaven omfattede videnskabelige instrumenter eller apparater ikke dækker over nogen erhvervsmæssig interesse fra giverens side.
4.En udskrift af forelæggelseskendelsen er indgået til Domstolens justitskontor den 13. juni 1977.I medfør af artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF-Domstolen er der afgivet skriftlige indlæg af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, repræsenteret af dens juridiske rådgiver Trevor Townsend.
På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden bevisførelse.
Ved kendelse af 6. oktober 1977 har Domstolen i henhold til procesreglementets artikel 95 besluttet at henvise sagen til første afdeling.
<TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Skriftlige indlæg i henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF-Domstolen</TXT></NP></TI>Kommissionen henviser først til Firenzeaftalen, som Unesco's Generalforsamling godkendte på sin femte session i juli 1950, og som alle EØF's medlemsstater har tilsluttet sig med undtagelse af republikken Irland, som tilsyneladende vil tiltræde den i nær fremtid.
Formålet med denne aftale er at fremme den frie udveksling af ideer og viden, blandt andet ved at gøre det lettere at indføre uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale, således som det er defineret i præamblen.
I medfør af aftalens artikel 1 er de i bilagene A til E anførte genstande, som hidrører fra de kontraherende stater, således ikke underkastet told og andre indførselsbelastninger i en kontraherende stat. Bilag D omhandler netop videnskabelige instrumenter og apparater.
Efter aftalens indgåelse har praktisk taget alle de af aftalen dækkede sektorer oplevet et betydeligt teknisk fremskridt. Selv om denne udvikling på grund af aftalens ret store smidighed endnu ikke har givet anledning til problemer, skal det dog fastslås, at det er vigtigt, at aftalen anvendes så liberalt som muligt. Denne anbefaling gælder især for de videnskabelige instrumenter og apparater i bilag D. Det har ligeledes været anbefalet, at begrebet ren videnskabelig forskning fortolkes således, at det kun er instrumenter eller apparater, der indføres med henblik på kommerciel udnyttelse, som udelukkes fra afgiftsfritagelsen. Det er på den anden side forekommet, at mange lande betragter aftalens bestemmelser som minimal bestemmelser, og at de følgelig ofte administrerer dem mere liberalt. Adskillige lande stiller ikke nogen betingelse vedrørende formålet med videnskabelige instrumenter og apparater, medens andre lande kun opstiller den betingelse, at et tilsvarende instrument ikke fremstilles inden for deres område.
En protokol vedrørende aftalen er udarbejdet og godkendt af Unesco's Generalforsamling i efteråret 1976 i Nairobi med det udtrykkelige formål at udvide aftalens anvendelsesområde under hensyn til den tekniske fremgang, der er sket efter dens ikrafttræden. Kommissionen har på De europæiske Fællesskabers vegne deltaget i det forberedende arbejde til denne protokol.
Efter denne redegørelse går Kommissionen over til at undersøge de fællesskabsretlige regler, der finder anvendelse i den foreliggende sag. Den gør herved opmærksom på, at bestemte produkter under Firenze-aftalens anvendelsesområde ifølge FTT er undtaget fra betaling af told. For restens vedkommende har hver medlemsstat, som er tilsluttet aftalen, anvendt denne mere eller mindre skønsmæssigt. I betragtning af aftalens smidighed og af den omstændighed, at aftalen for væsentlige underinddelingers vedkommende, især begrebet videnskabeligt apparatur, ikke indeholder nogen præcis definition, har det været nødvendigt at foretage en samordning på fællesskabsniveau.
Således har Rådet den 10. juli 1975 vedtaget forordning nr. 1798/75, om fritagelse for told efter den fælles toldtarif ved indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale. Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning er vedtaget af Kommissionen ved forordning nr. 3195/75 af 2. december 1975.
Kommissionen analyserer de forskellige artikler, der er indeholdt i disse forordninger, idet den særligt gør opmærksom på, at selv om Firenze-aftalen ikke indeholder en definition af videnskabeligt instrument eller apparat, har det på den anden side været umuligt at indføje en sådan definition i fællesskabsforordningerne. Opstillingen af en liste over instrumenter og apparater, der kan indføres under afgiftsfritagelse, har endog vist sig uigennemførlig på grund af den stadige udvikling i den videnskabelige teknik.
Under disse omstændigheder har Rådet i forordning nr. 1798/75 valgt en fremgangsmåde med rådgivning i forbindelse med et særligt udvalg (udvalg for toldfritagelse) med henblik på at sikre et snævert og effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen beskriver hovedfaserne i denne fremgangsmåde og henviser til de beslutninger — opsummeret i en oversigt, der er udarbejdet som bilag til dens indlæg — som den hidtil har vedtaget på dette område. Efter Kommissionens mening fremgår det af disse beslutninger, at et apparat kun betragtes som videnskabeligt, når det, sammenlignet med apparater, der normalt bruges kommercielt, er i besiddelse af særlige karakteristika, der gør det til et redskab, som specielt fremtræder som indrettet til videnskabelig forskning. Med hensyn til bedømmelsen af de betingelser, der gør det muligt at konstatere, om et apparat af tilsvarende videnskabelig værdi for tiden fremstilles på det af fritagelsen dækkede område, viser de samme beslutninger, at en sådan bedømmelse ikke gennemføres abstrakt, men tager hensyn til den konkrete brug, hvortil de genstande, som der søges om afgiftsfritagelse for, er bestemt.
Efter disse oplysninger prøver Kommissionen at besvare de forelagte spørgsmål, som den finder det hensigtsmæssigt at behandle under ét.
Den henviser til, at den ved forordning nr. 1798/75 indførte ordning på fællesskabsplan sikrer gennemførelsen af visse bestemmelser i Firenze-aftalen om fritagelse for told ved indførsel af visse uddannelsesmæssige, videnskabelige eller kulturelle materialer. De med denne aftale forfulgte mål gentages i første betragtning til nævnte forordning, som i anden betragtning desuden udtrykker krav om ensartet … anvendelse af toldfritagelse for ovennævnte materiale inden for hele Fællesskabet«.
Det er på baggrund af disse præmisser, man skal fortolke artiklerne 3, 4 og 5 i forordning nr. 1798/75, hvori der fastsættes mulighed for at fritage to kategorier af materialer for told:
videnskabelige instrumenter og apparater, der er omhandlet i artiklerne 3, stk. 1, 4 og 5 (bilag D til Firenzeaftalen), og
sædvanligt materiel til anlæg, som er omhandlet i artikel 3, stk. 4.
Men begrebet videnskabeligt instrument eller apparat i denne forordnings artikel 3 skal fortolkes på basis af et objektivt kriterium. Til bedømmelse af, om et instrument eller apparat kan betragtes som videnskabeligt, må man altså efter en objektiv bedømmelse gå ud fra det pågældende instruments eller apparats karakteristika og ikke ud fra det formål, som den virksomhed eller institution, som har ansøgt om fritagelse, erklærer at ville bruge det til. Vedtagelsen af et andet fortolkningskriterium fører til uacceptable resultater også på det praktiske plan: dermed risikeres det især at skade den ensartede anvendelse af den i fællesskabsretten fastsatte ordning med toldfritagelse.
Bedømmelsen af de objektive karakteristika bør imidlertid tage hensyn til den benyttelse, som det pågældende instrument eller apparat på grundlag af sine objektive karakteristika er bestemt til. Denne bestemmelse skal dog også bedømmes på basis af objektive kriterier.
Under disse omstændigheder er det udelukket, at klassifikationen af et instrument eller apparat kan påvirkes af den enkle kendsgerning, at lignende eller samme instrumenter eller apparater anvendes på andre områder end det videnskabelige. Således bør følgende instrumenter eller apparater betragtes som videnskabelige i henhold til forordningerne nr. 1798/75 og 3195/75:
instrumenter eller apparater, der er fremstillet med videnskabelige eller uddannelsesmæssige mål for øje;
instrumenter eller apparater, der oprindeligt var fremstillet til andre formål, men som er forandret eller er blevet forsynet med en tilføjelse, der er beregnet på at gøre dem særligt egnede til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål.
Til gengæld skal følgende instrumenter eller apparater normalt ikke betragtes som videnskabelige i henhold til ovennævnte forordninger:
instrumenter eller apparater, der er fremstillet til produktionsmæssige eller kommercielle formål;
husholdningsapparatur, der anvendes i forskningslaboratorier.
Udelukkende videnskabelige instrumenter eller apparater i ovenfor anførte betydning samt sædvanligt materiel til anlæg med særlige egenskaber, som det i Fællesskabet fremstillede materiel ikke er i besiddelse af, er berettigede til den ordning med toldfritagelse, der er indført ved forordning nr. 1798/75.
- 1.Et instruments eller apparats videnskabelige karakter i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1798/75 skal bedømmes på grundlag af objektive karakteristika ved samme instrument eller apparat.
- 2.Den enkle kendsgerning, at et instrument eller apparat anvendes til kommercielle eller produktionsmæssige formål, indebærer ikke, at der ikke består ret til fritagelse for told efter den fælles toldtarif ved indførsel, som bestemt i forordning nr. 1798/75 og forordning nr. 3195/75.
- 3.Ved 'videnskabeligt instrument eller apparat' i henhold til forordning nr. 1798/75 skal der forstås et instrument eller apparat, som er i besiddelse af særlige karakteristika, der gør det egnet til videnskabelig forskning.