Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000

af 27. november 2000

om indførelse af en endelig udligningstold på visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand og om endelig opkrævning af den midlertidige told samt om afslutning af antisubsidieproceduren vedrørende import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea og Taiwan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 14 og 15,

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1741/2000(2) ("forordningen om midlertidig told") midlertidig udligningstold på import til Fællesskabet af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Malaysia, Taiwan og Thailand.

(2) Som følge af en sideløbende antidumpingundersøgelse blev der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1742/2000(3) indført midlertidig antidumpingtold på import til Fællesskabet af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand.

(3) Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. oktober 1998 til 30. september 1999 ("undersøgelsesperioden"). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1996 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(4) Efter meddelelsen om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige foranstaltninger, fremsatte flere interesserede parter bemærkninger skriftligt. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 ("grundforordningen") fik alle interesserede parter, der anmodede derom, mulighed for at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

(5) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på at træffe endelige afgørelser.

(6) Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres endelig udligningstold, og at der sker endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told.

De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse.

(7) De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater.

(8) Efter gennemgangen af de foreløbige afgørelser på grundlag af oplysninger, der er indhentet siden da, konkluderes det, at de vigtigste afgørelser i forordningen om midlertidig told bør bekræftes.

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(9) I forordningen om midlertidig told blev den pågældende vare beskrevet som polyethylenterephthalat ("PET") med en viskositetskoefficient på 78 ml/g eller derover ifølge DIN (Deutsche Industrienorm) 53728 og henhørende under KN-kode 39076020 og KN-kode ex 3907 60 80 (Taric-kode 3907 60 80 10). Da der ikke blev modtaget nye bemærkninger vedrørende denne definition, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende den pågældende vare.

2. Samme vare

(10) I betragtning 16 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at PET fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på fællesskabsmarkedet var samme vare som PET fremstillet i de pågældende lande og eksporteret til Fællesskabet, da der ikke er nogen forskelle i de grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål for de forskellige PET-typer. Da der ikke blev fremlagt nye beviser i denne forbindelse, bekræftes de midlertidige konklusioner vedrørende samme vare.

D. SUBSIDIER

(11) Konklusionerne i forordningen om midlertidig told vedrørende de udligningsberettigede subsidier, der blev opnået af de eksporterende producenter, bekræftes endeligt, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af dette dokument.

I. INDIEN

Generelle bemærkninger

1. Indledning

(12) Indiens regering hævder, at Kommissionens indledning af denne undersøgelse var en overtrædelse af artikel 10 i grundforordningen og af artikel 11, stk. 2, i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASU). Regeringen påstår, at oplysningerne i klagen om subsidiering og skade var forkerte og ufuldstændige og ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for at indlede denne procedure.

(13) Som svar herpå fandt Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at der forekom subsidiering og skade, jf. artikel 10, stk. 2, i grundforordningen og artikel 11, stk. 2, i ASU. Klagen indeholdt oplysninger om subsidiering, skade og årsagssammenhæng, som klageren havde forholdsvis let adgang til. For så vidt angår subsidiering bør det også erindres, at de fleste programmer i Indien allerede er blevet undersøgt og udlignet i tidligere undersøgelser vedrørende import fra Indien, f.eks. PET-folie og fladvalsede produkter af stål. Kommissionen undersøgte nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af beviserne i klagen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i grundforordningen og fandt, at de var tilstrækkelige til at berettige indledningen af en procedure. Denne påstand kan derfor ikke godtages.

2. Meddelelse om indledning

(14) Den indiske regering hævder, at indledningsmeddelelsen(4) ikke opfylder betingelserne i artikel 22, stk. 2, i ASU, da den ikke indeholder oplysninger om, hvad der ligger til grund for påstanden om subsidiering i klagen, og et sammendrag af de faktorer, der ligger til grund for påstanden om, at der forvoldes skade.

(15) Ifølge artikel 22, stk. 2, i ASU skal en offentlig meddelelse om indledning af en undersøgelse indeholde tilstrækkelige oplysninger, herunder en beskrivelse af subsidieordningerne og et sammendrag af de faktorer, der ligger til grund for påstanden om, at der forvoldes skade. For så vidt angår påstanden om subsidiering, hed det i indledningsmeddelelsen, at: "Der er fremsat påstand om, at den indiske stat har ydet en række subsidier til producenterne af den pågældende vare fra Indien. De pågældende subsidier ydes i form af fritagelse for betaling af indkomstskat, import af råmaterialer og investeringsgoder uden betaling af importafgifter samt fordele for eksportorienterede selskaber og selskaber, der er beliggende i eksportforarbejdningszoner", og: "Det hævdes, at ovennævnte ordninger er subsidier, idet de omfatter et finansielt bidrag fra den indiske stat, hvorved modtagerne, dvs. de eksporterende producenter af polyethylenterephthalat, opnår en fordel. Subsidierne er angiveligt betinget af eksportresultater, og de er derfor specifikke og udligningsberettigede". For så vidt angår påstanden om skade hed det i indledningsmeddelelsen: "Klageren har fremlagt beviser for, at importen af den pågældende vare fra Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan og Thailand er steget betydeligt både målt i absolutte tal og som markedsandel" og endvidere: "Det hævdes, at mængden af importerede varer og priserne herpå bl.a. har haft negative følgevirkninger for EF-producenternes markedsandel og priser, hvilket har haft meget negative følger for EF-erhvervsgrenens samlede resultater og finansielle situation".

Ovenstående tekst udgjorde et tilstrækkeligt sammendrag af påstandene vedrørende subsidier og skade.

Subsidier

1. "Duty Entitlement Passbook Scheme" (DEPB) (toldgodtgørelsesordningen)

a) DEPB på før-eksportbasis

(16) Ifølge den indiske regering blev DEBP på før-eksportbasis afskaffet den 1. april 2000. Der bør derfor ikke indføres udligningstold i forbindelse med dette program, da en pålæggelse af told ville stride mod artikel 15 i grundforordningen.

(17) Efter meddelelsen fremlagde den indiske regering dokumentation for, at dette program virkelig er ophørt og ikke længere vil medføre fordele for eksporterende producenter i Indien. Denne påstand godtages derfor, og fordelen er ikke medtaget ved beregningen af subsidiesatserne. Da dette program ikke længere udlignes, er det ikke nødvendigt at behandle andre påstande, som er fremsat af interesserede parter vedrørende dette program.

b) DEPB på efter-eksportbasis

(18) Ifølge den indiske regering begik Kommissionen en åbenbar fejl ved vurderingen af denne ordnings udligningsberettigelse. Navnlig konkluderede Kommissionen fejlagtigt, at den indiske regering ikke har en kontrolordning, der kontrollerer, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af varen, og at denne ordning anvendes effektivt. Den fremførte endvidere, at Kommissionens vurdering af fordelen ved ordningen var ukorrekt, da det kun var den for høje toldgodtgørelse, der kunne anses for at være subsidiering i overensstemmelse med artikel 2 i grundforordningen.

(19) Kommissionen benyttede følgende metode til at fastslå, om DEPB på efter-eksportbasis er en udligningsberettiget subsidiering, og til i bekræftende fald at beregne fordelen heraf. I henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), konkluderes det, at denne ordning indebærer et finansielt bidrag fra Indiens regering, da der ikke opkræves statsindtægter (dvs. importafgifter), som ellers skal betales. Der er også tale om en fordel for modtageren, da de eksporterende producenter ikke skulle betale normale importafgifter.

(20) Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i grundforordningen giver imidlertid mulighed for en undtagelse fra denne generelle regel for bl.a. godtgørelses- og substitutionsgodtgørelsesordninger, der overholder de faste regler i bilag I, punkt i), bilag II (definition på og regler for godtgørelse) og bilag III (definition på og regler for substitutionsgodtgørelse).

(21) Det fremgik af analysen, at DEPB på efter-eksportbasis ikke er en godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning. Den undersøgte ordning indeholder ikke en forpligtelse til kun at importere varer, der forbruges ved fremstilling af de eksporterede varer (bilag II til grundforordningen). Der foreligger desuden ingen kontrolordning, der gør det muligt at påvise, om de importerede varer rent faktisk forbruges i produktionsprocessen. Der er heller ikke tale om en substitutionsgodtgørelsesordning, da de importerede varer ikke behøver at have samme kvalitet og egenskaber som de materialer fra hjemmemarkedet, der blev benyttet ved produktion til eksport (bilag III til grundforordningen). Endelig er eksporterende producenter berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer produktionsfaktorer. En eksportør opnår fordelen blot ved at eksportere varer og behøver ikke at påvise, at indgåede materialer faktisk var importerede; eksporterende producenter, der køber alle deres produktionsfaktorer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som produktionsfaktorer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPB. DEPB på efter-eksportbasis opfylder således ingen af bestemmelserne i bilag I til III. Da denne undtagelse fra definitionen på subsidier i artikel 2 derfor ikke finder anvendelse, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales for alle importerede varer.

(22) Det følger klart af ovenstående, at eftergivelse af overskydende importafgifter kun er grundlaget for beregning af fordelens størrelse i tilfælde af reelle godtgørelses- og substitutionsgodtgørelsesordninger. Da det er fastslået, at DEPB på efter-eksportbasis ikke er i en af disse to kategorier, er fordelen den samlede eftergivelse af importafgiften og ikke nogen formodet eftergivelse af overskydende afgifter.

(23) For så vidt angår kontrolordningen vedrører dette argument spørgsmålet om, hvorvidt DEPB på efter-eksportbasis kan anses for en godtgørelsesordning eller en substitutionsgodtgørelsesordning. Da det blev fastslået, at DEPB på efter-eksportbasis ikke er en godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til bilag II og III til grundforordningen, er det ikke nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Selv om DEPB havde opfyldt kriterierne i bilag II og III, ville konklusionen være, at der ikke findes noget rimeligt kontrolsystem. Input/output-normerne er en liste over mulige varer, der kan forbruges i produktionsprocessen, og i hvilke mængder. Input/output-normerne er imidlertid ikke et kontrolsystem som omhandlet i punkt 5 i bilag II til grundforordningen. Disse normer gør det ikke muligt at kontrollere, hvilke råmaterialer der faktisk forbruges i produktionsprocessen, eller om disse råmaterialer faktisk var importerede.

(24) Af ovenstående årsager kan denne påstand ikke godtages, og de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende denne ordnings udligningsberettigelse og beregningen af fordelen bekræftes.

2. "Export Processing Zones" (EPZ)/"Export Oriented Units" (EOU) (eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)

(25) En eksporterende producent og den indiske regering hævdede, at fordele opnået i henhold til EOU-ordningen ikke skulle anses for at være subsidier, da fritagelsen for punktafgifter og told under denne ordning kun indrømmes for den mængde produktionsfaktorer, der forbruges ved fremstillingen af den færdige vare, som eksporteres. Det hævdes, at ordningen er en godtgørelsesordning, som opfylder betingelserne i bilag I, punkt i, og bilag II til grundforordningen.

(26) To indiske eksportører er beliggende i en EOU. Uden at foregribe spørgsmålet om, hvorvidt ordningen er en godtgørelsesordning i henhold til bestemmelserne i grundforordningen, accepterer Kommissionen efter yderligere undersøgelser, at der faktisk ikke indrømmes disse selskaber en for høj godtgørelse af told. I den foreliggende undersøgelse vil toldfritagelsen for råmaterialer derfor ikke blive udlignet for disse selskaber.

(27) Subsidiebeløbet for de to selskaber, som er beliggende i EPZ/EOU, er derfor blevet begrænset til toldfritagelsen for investeringsgoder, og er blevet reduceret til henholdsvis 0,37 % og 4,43 %.

3. "Export Promotion Capital Goods Scheme" (EPCGS) (Eksportfremmeordning for investeringsgoder)

(28) Den indiske regering bemærkede, at eksportfremmeordningen for investeringsgoder ikke medfører, at modtageren er forpligtet til at eksportere alle varer, der er fremstillet ved hjælp af investeringsgodet, og at licensindehaveren frit kan sælge en del af produktionen på hjemmemarkedet. Indiens regering fremførte derfor, at enhver fordel i medfør af denne ordning skulle fordeles over den samlede produktion.

(29) Som svar herpå skal det understreges, at selskabet som nævnt i betragtning 52 i forordningen om midlertidig told vil få bevilling til at indføre investeringsgoder enten til nul-told eller til nedsat told, afhængig af de eksportforpligtelser, selskabet er rede til at påtage sig. Denne ordning er derfor retligt betinget af eksportresultater, da der ikke kan opnås nogen fordel uden en forpligtelse til at eksportere varer. Den anses derfor for at være specifik i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen. Da subsidierne er eksportsubsidier, anses de for kun at medføre fordele for eksportsalget. Den korrekte målestok er således det samlede eksportsalg.

(30) Da der ikke blev modtaget andre bemærkninger vedrørende denne ordning efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 50 til 57 i forordningen om midlertidig told.

4. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(31) Alle de konstaterede subsidier blev identificeret som eksportsubsidier. De udligningsberettigede eksportsubsidiebeløb, udtrykt i værdi, er følgende for de undersøgte eksporterende producenter:

>TABELPOSITION>

(32) Den vejede gennemsnitlige landsdækkende subsidiemargen for alle undersøgte eksporterende producenter, der tegner sig for over 90 % af eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Indien, er højere end den gældende mindstemargen for subsidiering, som for dette land er 3 %.

(33) I betragtning af det høje samarbejdsniveau blev restsatsen for ikke-samarbejdsvillige selskaber fastsat som satsen for det samarbejdsvillige selskab, der havde den højeste subsidiemargen, dvs. 8,23 %.

II. INDONESIEN

(34) Da der ikke blev modtaget væsentlige bemærkninger efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusionen om, at subsidiemargenen for Indonesien må anses for ubetydelig, og konklusionerne i betragtning 78 i forordningen om midlertidig told bekræftes. Proceduren vedrørende Indonesien bør derfor afsluttes.

III. KOREA

(35) Da der ikke blev modtaget bemærkninger efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusionen om, at subsidiemargenen for Korea må anses for ubetydelig, og konklusionerne i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told bekræftes. Proceduren vedrørende Korea bør derfor afsluttes.

IV. MALAYSIA

1. Indledning

(36) I betragtning 132 i forordningen om midlertidig told blev fordelen som følge af pionerstatus fejlagtigt klassificeret som eksportsubsidiering. Konklusionen i betragtning 93 til 95 om, at ordningen er udligningsberettiget som en specifik indenlandsk subsidiering, bekræftes imidlertid. Dette indebærer, at det konstaterede subsidiebeløb ikke længere bør modregnes antidumpingtolden.

(37) Da der ikke blev modtaget yderligere bemærkninger efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 80 til 133 i forordningen om midlertidig told, idet en rettelse af visse beregningsfejl tages i betragtning.

2. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(38) Der konstateredes i overensstemmelse med grundforordningen følgende udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt i værdi, for de undersøgte eksporterende producenter:

>TABELPOSITION>

(39) Den vejede gennemsnitlige landsdækkende subsidiemargen for alle undersøgte eksporterende producenter, der tegner sig for over 90 % af eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Malaysia, er højere end den gældende mindstemargen for subsidiering, som for dette land er 2 %.

V. TAIWAN

(40) Et selskab hævdede, at Kommissionen havde begået en regnefejl i forbindelse med den fordel, det havde opnået i henhold til ordningen for fritagelse for importafgift for maskiner. Den fordel, der blev opnået i henhold til denne ordning, er blevet genberegnet, og det konstateredes, at der faktisk var begået en regnefejl. Fejlen blev rettet, og fordelen i henhold til programmet er reduceret fra 1,92 % til 0,27 %.

(41) Kommissionen foretog herefter en grundig undersøgelse af hele sagskomplekset vedrørende Taiwan og kontrollerede herunder beregningerne for alle fire eksporterende producenter med henblik på at undersøge virkningerne af denne revision for fastsættelsen af den landsdækkende subsidiemargen.

(42) Det konstateredes, at den landsdækkende margen som følge af faldet i subsidieraten for det nævnte selskab er faldet til 0,94 %, hvilket er under mindstegrænsen for dette land på 1 %. Undersøgelsen vedrørende importen med oprindelse i Taiwan bør derfor afsluttes.

VI. THAILAND

1. Generelt

(43) I den foreløbige fase konstateredes det, at selv om en zone i Thailand (zone 3) er et klart afgrænset geografisk område, der opfylder definitionen på en ugunstigt stillet region i henhold til artikel 4, stk. 3, i grundforordningen, er fordelene ved de forskellige subsidieordninger sektorspecifikke, da adgangen til programmerne er begrænset til visse erhvervsgrene. Thailands regering hævder, at ordningerne er åbne for en lang række erhvervsgrene og derfor er til generel rådighed.

(44) Det konstateredes, at den thailandske regering har udarbejdet en begrænset liste over aktiviteter, der er berettigede til investeringsfremme, hvilket pr. definition begrænser adgangen til subsidierne, da selskaber, som fremstiller varer, der ikke nyder fremme, ikke er berettigede til fordele i henhold til investeringsfremmeloven. Denne liste skal desuden opfattes som en positivliste, der klart definerer de specifikke varer, hvis producenter begunstiges frem for andre. Det forhold, at fordele i henhold til investeringsfremmeloven kan opnås for 200 forskellige varer, er irrelevant, da selskaber, som ikke fremstiller disse varer, er udelukket fra at opnå fordele. De foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende specificitet bekræftes derfor.

(45) I betragtning 193 og 196 i forordningen om midlertidig told konstateredes det, at projekter, som anmoder Investeringsstyrelsen om begunstigelser, skal opfylde en betingelse om værditilvækst på 20 %. Det konstateredes foreløbigt, at denne betingelse tilskynder selskaber til at benytte indenlandske frem for importerede varer, og den er derfor specifik i henhold til artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

(46) Efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne har Thailands regering fremlagt dokumentation for, at kriteriet om værditilvækst ikke gør det obligatorisk for PET-producenterne at benytte indenlandske produktionsfaktorer frem for importerede. Den thailandske regering forelagde dokumentation, som viser, at kriteriet om værditilvækst kan opfyldes, også selv om der kun benyttes importerede råmaterialer til fremstilling af den færdige vare. For den vare, der er omfattet af undersøgelsen, er dette program derfor ikke betinget af anvendelse af indenlandske i stedet for importerede varer, jf. artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

2. Fritagelse for selskabsskat

(47) Den eksporterende producent hævder, at den valgte at benytte sine akkumulerede nettotab fra de tidligere år i stedet for fritagelsen for selskabsskat til at udligne den aktuelle skattepligtige fortjeneste, og at der derfor ikke blev opnået nogen fordel i undersøgelsesperioden.

(48) Det konstateredes, at et selskab, som opnår fordel af fritagelse for skat, og som samtidig kan modregne sin fortjeneste i tab, som er fremført i henhold til normale skattebestemmelser, kan vælge at benytte begge muligheder. Skatteministeriet og Investeringsstyrelsen i Thailand bekræftede dette. I det foreliggende tilfælde konstateredes det, at den eksporterende producent benyttede fritagelsen for selskabsskat, da den skattepligtige fortjeneste ikke blev modregnet i det akkumulerede nettotab. Faktisk steg de akkumulerede nettotab i det seneste regnskabsår (fra 1655089790 baht til 1704894309 baht). Hvis den eksporterende producent havde valgt at udligne sin fortjeneste med de akkumulerede nettotab, ville den ikke have udfyldt rubrikken om ikke-skattepligtige indtægter, der kun gælder indtægter, der er genstand for Investeringsstyrelsens fritagelse. Endvidere har WTO's Appelorgan i sagen om canadiske civile luftfartøjer(5) fastsat, at for at afgøre, hvorvidt et finansielt bidrag som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i), i ASU medfører en "fordel", er det nødvendigt at afgøre, om det finansielle bidrag stiller modtageren gunstigere, end det ville have været tilfældet, hvis det ikke havde været for det finansielle bidrag. Som ovenfor nævnt er den eksporterende producent i en mere fordelagtig situation gennem anvendelsen af fritagelsen for selskabsskat, fordi den kunne overføre et større beløb i akkumulerede tab til senere brug, end det ellers ville have været tilfældet. Den eksporterende producent benyttede derfor skattefritagelsen og opnåede en fordel, og denne påstand kan ikke accepteres.

3. Fritagelse for importafgift på maskiner

(49) Da der ikke blev modtaget bemærkninger vedrørende denne ordning, bekræftes konklusionerne i betragtning 202 til 208 i forordningen om midlertidig told.

4. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(50) På grundlag af de bemærkninger, der blev modtaget efter de foreløbige undersøgelsesresultater, fastsættes de udligningsberettigede subsidiebeløb for den undersøgte eksporterende producent til følgende, udtrykt i værdi, jf. bestemmelserne i grundforordningen:

>TABELPOSITION>

(51) Da den undersøgte eksporterende producent tegnede sig for stort set hele importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Thailand, er den vejede gennemsnitlige landsdækkende subsidiemargen højere end den gældende mindstemargen for subsidiering på 2 %.

E. DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

(52) Da der ikke er fremkommet nye oplysninger vedrørende definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 226 til 231 i forordningen om midlertidig told.

F. SKADE

1. Indledende bemærkninger

(53) Visse interesserede parter anfægtede brugen af oplysninger fra EF-erhvervsgrenen, som kun vedrørte perioden fra 1996, mens udviklingen på markedet før dette tidspunkt var baseret på uafhængige markedsundersøgelsesoplysninger.

(54) Kommissionen fandt, at de oplysninger, som EF-erhvervsgrenen havde indgivet for 1995, ikke kunne bruges på grund af opsplitningen af Kodak og Eastman i 1995 og omstruktureringen af Shells aktiviteter. Hverken Shell eller Eastman kunne give fuldstændige tal for dette år.

(55) Kommissionen fandt det imidlertid afgørende at give en oversigt over mangelkrisen på fællesskabsmarkedet i 1995 i betragtning af denne begivenheds virkninger for EF-erhvervsgrenens priser og rentabilitet. Som nævnt i betragtning 236 blev det anset for hensigtsmæssigt at benytte oplysninger fra eksterne professionelle kilder til at etablere de baggrundsoplysninger, som var nødvendige for at vurdere EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

2. Forbrug

(56) Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende forbruget i Fællesskabet i betragtning 239 til 240 i forordningen om midlertidig told.

3. Import fra de pågældende lande

Import med oprindelse i Korea, Indonesien og Taiwan

(57) Undersøgelsesresultaterne i betragtning 242 i forordningen om midlertidig told vedrørende ubetydelige subsidiemargener for import med oprindelse i Korea og Indonesien bekræftes. Der vil derfor ikke blive taget hensyn til disse lande ved skadesvurderingen.

(58) Som følge af de ovennævnte nye undersøgelsesresultater er de subsidiemargener, der konstateredes for import med oprindelse i Taiwan, nu under ubetydelighedsgrænsen, og der er derfor ikke taget hensyn til den pågældende import ved vurderingen af skaden.

Import med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand

a) Kumulering

(59) Den thailandske regering krævede, at import med oprindelse i Thailand ikke blev vurderet kumulativt med resten af den pågældende import, fordi import med oprindelse i dette land havde den mindste markedsandel af de tre pågældende lande, og dens priser ikke lå under EF-erhvervsgrenens priser, hvilket viste, at den thailandske eksportør ikke udviste samme adfærd som eksportørerne fra de øvrige lande. Kommissionen fandt, at disse faktorer ikke var nye, og afviste derfor påstanden, og det bekræftes, at import med oprindelse i Thailand bør vurderes kumulativt med import med oprindelse i Indien og Malaysia.

(60) Indiens og Malaysias regeringer krævede, at kun den subsidierede import fra deres respektive lande blev kumuleret. Da det er fastslået, at den landsdækkende vejede gennemsnitlige subsidiemargen for alle undersøgte importerede varer med oprindelse i Indien og Malaysia lå over de gældende mindstemargener for subsidiering, skal der tages hensyn til hele deres eksport til Fællesskabet. Kravet blev derfor afvist, og det konkluderes, at al import med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand bør kumuleres for at vurdere den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet.

b) Den importerede mængde

(61) Som det fremgår af følgende tabel, øgedes importen med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand stærkt mellem 1996 og undersøgelsesperioden (næsten en syvdobling) og nåede et niveau på 123563 tons.

>TABELPOSITION>

(62) Efter en meget stærk stigning mellem 1996 og 1998, hvor importen mere end fordobledes hvert år, tog væksten i importen af fra 1998 til undersøgelsesperioden. Det skal dog bemærkes, at importen fortsatte med at stige, omend langsommere, trods EF-erhvervsgrenens bestræbelser for at imødegå priskonkurrencen fra den subsidierede import og genvinde markedsandel.

c) Markedsandel

(63) Den pågældende imports markedsandel udviklede sig således:

>TABELPOSITION>

(64) Markedsandelen for import med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand nåede 9,2 % i undersøgelsesperioden. Dette tal var mere end fire gange så højt som tallet i 1996, hvor den betragtede periode begyndte. Mellem 1998 og undersøgelsesperioden blev denne imports markedsandel mere stabil som følge af den ovenfor beskrevne mindre vækst i importen.

d) Importens priser

(65) Priserne på den pågældende import med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand faldt med 34 % i løbet af perioden fra 1996 til undersøgelsesperioden. På årsbasis faldt de med 16 % mellem 1996 og 1997, med 5 % mellem 1997 og 1998 og med 13 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden. I gennemsnit var cif-prisen, ufortoldet, på den pågældende vare med oprindelse i disse lande 516 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at et stort antal eksportører solgte til Fællesskabet med tab, hvilket tydede på en aggressiv prispolitik på fællesskabsmarkedet.

e) Prisunderbud

(66) Følgende prisunderbud for den subsidierede import bekræftes, jf. betragtning 254 i forordningen om midlertidig told:

>TABELPOSITION>

(67) I mangel af bemærkninger eller nye oplysninger fra interesserede parter, der kan føre til andre konklusioner, bekræftes undersøgelsesresultaterne om prisunderbud i betragtning 254 i forordningen om midlertidig told. Navnlig bemærkes det, at de lave gennemsnitlige underbudssatser skyldes det pristryk, der forårsagedes af de eksporterende producenters adfærd, idet de ikke blot solgte den pågældende vare på fællesskabsmarkedet til subsidierede priser, men også med tab.

4. Virkningerne af ændringerne i den pågældende import for vurderingen af skade og årsagssammenhæng

(68) Det skal bemærkes, at det forhold, at der ikke er taget hensyn til import med oprindelse i Taiwan ved skadesanalysen, ikke ændrer de udviklingstendenser, der konstateredes for den pågældende import i forordningen om midlertidig told. Det konkluderes derfor, at undersøgelsesresultaterne i forordningen om midlertidig told vedrørende den pågældende imports virkninger på EF-erhvervsgrenens situation og årsagssammenhængen ikke er ændret af de reviderede oplysninger, der fremgår af ovenstående.

5. EF-erhvervsgrenens situation

(69) I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger på EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle relevante faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation.

Undersøgelsen omfattede alle faktorer, der er anført i artikel 8, stk. 5, i grundforordningen. Visse faktorer blev imidlertid ikke behandlet detaljeret, da de ikke fandtes at være relevante for vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation i forbindelse med undersøgelsen (se nedenfor vedrørende lønninger og lagre). For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af de udligningsberettigede subsidiebeløbs størrelse, kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de pågældende lande.

Faktorer, der undersøgtes i forordningen om midlertidig told

- Investeringer:

(70) Det konstateredes, at der i den foreløbige fase ikke var taget hensyn til visse investeringer, som var foretaget af en samarbejdsvillig producent i Fællesskabet. Efter at disse tal er taget i betragtning, ændrer investeringssituationen ikke den tidligere fastsatte udviklingstendens.

Nogle interesserede parter fremførte, at størrelsen af EF-erhvervsgrenens investeringer i 1998 viste, at den befandt sig i en sund finansiel situation. Andre bemærkede, at investeringsniveauet i undersøgelsesperioden havde været lavt som følge af situationen i de tidligere år, hvor EF-erhvervsgrenen havde haft tab, og dette kunne ikke tilskrives virkningerne af den subsidierede import i undersøgelsesperioden.

I denne forbindelse fremgår det klart af undersøgelsen, at udgifterne til investeringer i 1997, 1998 og undersøgelsesperioden hovedsagelig skyldtes beslutninger truffet i 1995, hvor udsigterne i PET-sektoren var gode (selv om der var tab i 1996, ansås denne situation for at være midlertidig). I en sådan erhvervsgren er det mere relevant at undersøge planer om investeringer end timingen af de faktiske udgifter. Som nævnt i betragtning 264 i forordningen om midlertidig told bekræftes det, at EF-erhvervsgrenen som følge af den yderligere forværring af dens finansielle situation som følge af skadevoldende subsidiering i undersøgelsesperioden ikke har planlagt nogen væsentlig kapacitetsudvidelse for at kunne dække en fremtidig vækst i efterspørgslen.

- Lønninger og lagerbeholdninger:

Lønningerne og lagerbeholdningerne blev også undersøgt, men lønningerne ansås ikke for en relevant faktor, da deres andel af de samlede omkostninger er lille og var stabil i den betragtede periode. For så vidt angår lagerbeholdningerne fandtes disse at svinge betydeligt i årets løb på grund af PET-markedets sæsonprægede karakter, og de blev derfor ikke anset for relevante i forbindelse med skadesanalysen.

- Vækst:

Selv om det ikke blev udtrykkelig nævnt i forordningen om midlertidig told, undersøgte Kommissionen også spørgsmålet om vækst i forbindelse med analysen af markedsandele, der viste et svagt tab for EF-erhvervsgrenen i løbet af den betragtede periode.

Andre faktorer

(71) EF-erhvervsgrenens situation med hensyn til følgende faktorer blev undersøgt yderligere.

- Evnen til at rejse kapital:

Som allerede nævnt i forordningen om midlertidig told havde tabene i undersøgelsesperioden et sådant omfang, at der ikke kunne aftales nogen ny investeringsplan i undersøgelsesperioden. Dette forbedrede naturligvis ikke EF-erhvervsgrenens evne til at fremskaffe kapital i denne periode trods den forventede stigning i efterspørgslen.

- Produktivitet:

Produktiviteten målt i antallet af tons produceret pr. ansat steg med 67 % fra 1996 til undersøgelsesperioden og med 21 % fra 1998 til undersøgelsesperioden. En sådan betydelig produktivitetsstigning viser, at EF-erhvervsgrenen udfoldede alle mulige bestræbelser for at forblive konkurrencedygtig.

- Afkast af investeringer:

>TABELPOSITION>

Denne indikator afspejler den samlede situation for EF-erhvervsgrenen (herunder hovedsagelig PET-sektoren). Det fremgik af kontrollen, at en stor del af den negative udvikling i undersøgelsesperioden kunne tilskrives PET-sektoren. Denne indikator er i overensstemmelse med forværringen af EF-erhvervsgrenens rentabilitet.

- Likviditet:

>TABELPOSITION>

Denne indikator afspejler den samlede situation for EF-erhvervsgrenen (herunder hovedsagelig PET-sektoren). Den er udtryk for disse selskabers bruttodriftsresultat før renter, afskrivning og hensættelser. Det fremgik af kontrollen, at en stor del af forværringen i undersøgelsesperioden kunne tilskrives PET-sektoren.

6. Yderligere bemærkninger

a) Generelle bemærkninger til Kommissionens konklusioner

(72) Nogle interesserede parter anfægtede Kommissionens konklusioner vedrørende skade, da nogle af skadesindikatorerne udviste enten en stigende eller en stabil udvikling. I denne forbindelse pegede en række interesserede parter på det lave prisunderbudsniveau, det øgede salg og den samlede stabile markedsandel. De fandt, at disse indikatorer viste, at EF-erhvervsgrenen var sund, og at priserne nok var meget lave, men at de var på et normalt niveau i betragtning af de herskende markedsforhold.

(73) Dette argument kunne ikke accepteres. Som fastsat i forordningen om midlertidig told fandt stigningen i salget og genvindingen af markedsandel i undersøgelsesperioden - efter et tab på 5 procentpoint mellem 1997 og 1998 - sted, da EF-erhvervsgrenen sænkede sine priser betydeligt, så de svarede til dumpingimportens priser. Som nævnt i forordningen om midlertidig told konstateredes det, at der indførtes varer til subsidierede priser. I denne forbindelse skyldes det lave prisunderbudsniveau, at EF-erhvervsgrenens priser var trykkede i undersøgelsesperioden. Dette pristryk skyldtes den subsidierede import, hvis mængde og markedsandel var betydelig, og som tvang EF-erhvervsgrenen til at reagere ved at sænke priserne.

b) Udviklingen efter undersøgelsesperioden

(74) Mange interesserede parter og repræsentanter fra medlemsstaterne anmodede Kommissionen om at analysere og tage hensyn til visse tendenser i udviklingen efter undersøgelsesperioden. Navnlig fremhævede disse parter den hurtige og betydelige stigning i EF-erhvervsgrenens PET-priser i forhold til stigningen i råvareomkostningerne. Ifølge disse parter var EF-erhvervsgrenens situation stærkt forbedret siden undersøgelsesperioden, og det var sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen ikke længere led væsentlig skade.

(75) Det skal erindres, at artikel 11, stk. 1, i grundforordningen fastsætter, at der normalt ikke skal tages hensyn til oplysninger, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden. Ifølge Domstolens retspraksis kan der kun tages hensyn til udviklingen efter undersøgelsesperioden, hvis den gør det åbenbart uhensigtsmæssigt at indføre udligningsforanstaltninger.

(76) Kommissionen analyserede udviklingen på PET-markedet i den periode på ni måneder, der fulgte undersøgelsesperioden, dvs. 1. oktober 1999 til 30. juni 2000. Det konstateredes, at priserne ved EF-erhvervsgrenens PET-salg på fællesskabsmarkedet udviste en fortsat stigning. Den gennemsnitlige salgspris i de ni måneder var ca. 40 % højere end gennemsnitsprisen i undersøgelsesperioden. Denne stigning var større end stigningen i omkostningerne (ca. 20 %), hvilket førte til en forbedring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Ikke desto mindre var afkastet af EF-erhvervsgrenens salg i disse ni måneder stadig negativt med - 2 %, hvilket tyder på, at dens finansielle resultater fortsat var utilfredsstillende og langt fra et niveau, der kan sikre denne erhvervsgrens levedygtighed.

(77) Denne dramatiske prisændring skyldes i væsentlig grad de stigninger i råoliepriserne, der har fundet sted siden midten af 1999, og som mærkbart påvirkede alle polymerpriser nogle få måneder senere. Det skal også bemærkes, at der har været en støt stigning i EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel på bekostning af den subsidierede import. Faldet i mængden af subsidieret import kan dog skyldes, at der er indledt en antisubsidieundersøgelse. I det aktuelle tilfælde har udviklingen i kursforholdet mellem dollar og euro også gjort den pågældende import mindre attraktiv.

(78) Det skal bemærkes, at valutakurser ligesom råoliepriserne er yderst foranderlige, og ændringer kan være midlertidige. Hvis den igangværende antisubsidieundersøgelse afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, kan den subsidierede import desuden hurtigt genvinde markedsandele.

(79) Det konkluderedes derfor, at udviklingen efter undersøgelsesperioden ikke viser, at den skade, som den subsidierede import har forvoldt, er forsvundet. Derfor er det ikke åbenbart uhensigtsmæssigt at indføre udligningsforanstaltninger.

7. Konklusion om skade

(80) Da der ikke blev modtaget andre bemærkninger vedrørende den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionen i betragtning 265 til 268 i forordningen om midlertidig told om, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 8 i grundforordningen.

G. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(81) Flere interesserede parter vedblev at hævde, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at importen med oprindelse i de pågældende lande var årsag til den skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, hvorimod EF-erhvervsgrenens situation og prisniveauet på fællesskabsmarkedet efter deres mening skyldtes en kombination af andre faktorer. I denne forbindelse gentog de de argumenter, der allerede var fremført i den foreløbige fase (herunder prisen på råmaterialer, situationen med overkapacitet og konkurrencen mellem PET-producenter).

(82) Da der ikke blev modtaget andre argumenter vedrørende årsagen til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionen om, at dumpingimporten af PET fra de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, jf. betragtning 290 i forordningen om midlertidig told.

H. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Sandsynlige virkninger for aftagerindustrierne, hvis der indføres foranstaltninger

a) Yderligere undersøgelse

(83) I betragtning af brugernes begrænsede samarbejdsvilje i undersøgelsens første fase besluttede Kommissionen at foretage en yderligere undersøgelse af de sandsynlige virkninger for aftagerindustrierne, hvis der indføres foranstaltninger. Kommissionen sendte derfor 90 nye og forenklede spørgeskemaer til brugere af PET, hvoraf nogle allerede var blevet kontaktet, men ikke havde svaret. 19 selskaber, som tidligere ikke var samarbejdsvillige, besvarede skemaet fyldestgørende inden for de fastsatte frister.

De nye samarbejdsvillige selskaber er:

- tre omdannere af præforme til flasker:

Lux PET GmbH & Co. (Luxembourg)

Puccetti SpA (Italien)

EBP SA (Spanien)

- fire producenter af PET-folie og -plader, som benytter den pågældende vare:

RPC Cobelplast Montonate Srl (Italien)

Moplast SpA (Italien)

Alusuisse Thermoplastic (Det Forenede Kongerige)

Klöckner Pentaplast BV (Nederlandene)

- fire producenter af læskedrikke:

L'abeille (Frankrig)

Pepsico Food Beverages Intl. Ltd (Italien)

Pepsico France (Frankrig)

Europe embouteillage Snc (Frankrig)

- otte producenter af mineral- og kildevand:

Aguas Minerales Pasqual SL (Spanien)

Eycam Perrier SA (Spanien)

Font Vella SA & Aguas de Lanjarón SA (Spanien)

Italaquae SpA (Italien)

Neptune SA (Frankrig)

Roxane SA (Frankrig)

San Benedetto (Italien)

Società Generale delle acque minerali arl (Italien)

I alt dækkede de oplysninger, der blev afgivet af selskaber, som besvarede enten det første eller det andet spørgeskema, 26 % af forbruget af PET i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. De omkostningstal, der blev fastsat ved at sammenfatte disse oplysninger, blev anset for repræsentative for de forskellige undersektorer af brugere, da oplysninger for individuelle selskaber viste en stor grad af overensstemmelse mellem selskaber, der tilhørte samme undersektor.

(84) Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen flere henvendelser fra brugere eller deres repræsentative sammenslutninger. Disse indeholdt oftest bemærkninger til den tidligere udvikling på PET-markedet og diskussioner af den mulige virkning af foranstaltninger på brugersektorerne. Henvendelserne kom fra:

- Schmalbach-Lubeca, den største omdanner i Europa (18 % af forbruget i Fællesskabet)

- sammenslutningen European Plastics Converters (EUPC)

- UNESDA, en sammenslutning som repræsenterer producenter af læskedrikke

- Nestlé-gruppen, som gentog, at de oplyste tal for det franske marked er repræsentative for deres samlede europæiske marked. (Gruppens samlede køb af PET tegner sig for ca. 9 % af forbruget af PET i Fællesskabet, hvoraf 3 % kun er til det franske marked).

Der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger samt til bemærkninger fremsat af sammenslutninger, der repræsenterer vandproducenterne (som havde givet sig til kende i første fase af undersøgelsen), og det samlede antal henvendelser repræsenterer mindst halvdelen af markedet.

b) Beskrivelse af brugersektorerne

(85) Efter at alle de afgivne oplysninger var analyseret, fandtes det, at brugersektoren, der tidligere blev opfattet som bestående af tre grupper (producenter af præforme, vandproducenter og integrerede producenter af læskedrikke), mere præcist kan beskrives som to grupper:

- Omdannere, herunder producenter af præforme og flasker samt producenter af plader. Disse brugere udfører en enkel omdannelsesaktivitet; derfor er omkostningerne til PET deres allerstørste omkostningselement. Producenterne af flasker og præforme sælger langt størstedelen af deres produktion til aftappere af ikke-alkoholholdige drikkevarer. Producenterne af plader, der kun udgør en lille del af omdannersektoren, sælger til mange forskellige erhvervsgrene, der hovedsagelig benytter plader til indpakning af deres varer.

- Aftappere af ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder vand, kulsyreholdige og andre læskedrikke, mælk, frugtjuice osv. Opdelingen af denne gruppe brugere i producenter af vand og læskedrikke er ikke relevant, da de samme producenter i mange tilfælde aftapper både vand og læskedrikke. Det er mere relevant at skelne mellem de forskellige drikkevarer, de fremstiller, da PET's andel i deres produktionsomkostninger relativt set afhænger af de reelle omkostninger i forbindelse med disse drikkevarer (råmaterialerne til sodavand eller frugtjuice er mere omkostningskrævende end til vand). Under alle omstændigheder er PET stadig et ret vigtigt omkostningselement, og aftappernes problemer med hensyn til leverancer af PET er de samme, uanset hvilken vare de aftapper.

(86) Det skal bemærkes, at der er en meget tæt driftsmæssig forbindelse mellem omdannerne (undtagen pladeproducenterne) og aftapperne.

- Aftapperne køber næsten hele omdannernes produktion.

- Alle omdannere har et meget begrænset antal kunder (ofte kun en).

- Omdannerne opererer på grundlag af kontrakter med deres kunder, og disse kontrakter indeholder meget ofte bestemmelser, der automatisk tager hensyn til ændringer i PET-priserne, eller som regelmæssigt genforhandles.

Derfor bør virkningerne af foranstaltninger som beskrevet herunder ikke kumuleres, da størstedelen af disse virkninger vil blive direkte overvæltet på omdannernes vigtigste kunder, dvs. aftapperne af ikke-alkoholholdige drikkevarer.

c) Forventelige virkninger af foranstaltninger på brugerne

(87) Efter at der er taget hensyn til de nye tal, som er oplyst, var situationen for de brugere, der havde afgivet alle oplysninger, følgende:

>TABELPOSITION>

d) Virkningen på omdannerne

(88) Det skønnedes, at hvis de foreslåede udligningsforanstaltninger bliver indført, vil dette under hensyntagen til omfanget af omdannernes køb af PET med oprindelse i de pågældende lande i undersøgelsesperioden føre til en stigning i produktionsomkostningerne på 0,75 % for omdannere, som fremstiller præforme og flasker. De tilsvarende virkninger af foranstaltninger for producenter af plader vil være ca. 0,4 %. På grund af de kontraktmæssige forbindelser mellem omdannerne og deres kunder er det sandsynligt, at omdannerne vil kunne videregive hovedparten af denne omkostningsstigning til deres kunder. Virkningerne af udligningsforanstaltninger på disse selskabers rentabilitet skønnes derfor at blive meget begrænset.

e) Virkningerne på aftappere af ikke-alkoholholdige drikkevarer

(89) Det skønnedes, at hvis de foreslåede udligningsforanstaltninger bliver indført, vil dette under hensyntagen til omfanget af deres køb af PET med oprindelse i de pågældende lande i undersøgelsesperioden føre til en gennemsnitlig stigning i produktionsomkostningerne på 0,2 % for aftappere af ikke-alkoholholdige drikkevarer. Omkostningsstigningerne kan således anses for ubetydelige.

2. Detailpriserne på drikkevarer

(90) Det konstateredes, at priserne på aftappet vand og aftappede læskedrikke er steget forholdsvis støt med 1 % til 2 % om året i det seneste årti (ifølge Eurostats detailprisindex). I samme periode har priserne på PET været yderst svingende, uden at dette dog har påvirket detailpriserne på vand og læskedrikke på flasker. Påstanden om, at foranstaltningerne vil kunne øge detailpriserne på vand og læskedrikke på flasker, afvises derfor.

3. De sandsynlige virkninger for EF-erhvervsgrenen og aftagerindustrierne, hvis der indføres foranstaltninger

(91) De foreslåede foranstaltninger vil efter al sandsynlighed være til fordel for EF-erhvervsgrenen, der ved sin omstruktureringsindsats og imponerende produktivitetsstigning har demonstreret sin vilje til at fastholde sin tilstedeværelse på det hastigt voksende fællesskabsmarked. En indførelse af foranstaltninger vil gøre det muligt for denne erhvervsgren at forbedre rentabiliteten og foretage de nye investeringer, som er afgørende for, at denne kapitalintensive aktivitet på lang sigt kan udøves i Fællesskabet.

(92) Da Fællesskabets aftagerindustris situation afhænger af, at Fællesskabets PET-producenter er finansielt sunde, vil en forbedring af situationen for de sidstnævnte som følge af en indførelse af foranstaltninger, også være til fordel for aftagerindustrien. Dette er blevet bekræftet af samarbejdsvillige selskaber i aftagerindustrierne.

4. Konklusion om Fællesskabets interesser

(93) På grundlag af de yderligere oplysninger, der er indhentet fra brugerne, konkluderes det, at virkningen af foranstaltningerne på brugerne vil være begrænset. Da omdannerne kan videregive størstedelen af omkostningsstigningerne til deres kunder, anslås det, at den samlede virkning af foranstaltningerne for drikkevareproducenterne vil være marginal for denne sektors samlede rentabilitet.

(94) Desuden bekræftes det, at en udflytning af produktionen af præforme uden for Fællesskabet ikke er sandsynlig, at detailpriserne på ikke-alkoholholdige drikkevarer sædvanligvis ikke påvirkes meget af svingninger i PET-priserne, og at en indførelse af foranstaltninger klart er i EF-erhvervsgrenens og aftagerindustriernes interesse.

(95) Da der ikke blev modtaget andre bemærkninger vedrørende Fællesskabets interesser, bekræftes konklusionen i betragtning 344 i forordningen om midlertidig told om, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre foranstaltninger.

I. INGEN INDFØRELSE AF FORANSTALTNINGER

(96) Da det konstateredes, at de landsdækkende vejede gennemsnitlige subsidiemargener for importen med oprindelse i Indonesien, Korea og Taiwan er ubetydelige, besluttedes det endeligt, at der ikke skal indføres udligningsforanstaltninger over for importen med oprindelse i disse lande. Proceduren bør derfor afsluttes for så vidt angår import fra disse lande.

J. ENDELIG FREMGANGSMÅDE

(97) I betragtning af konklusionerne vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige udligningsforanstaltninger for at hindre, at den subsidierede import med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand forårsager yderligere skade for Fællesskabet.

(98) Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes den metode, som er benyttet til at fastsætte skadesmargenen, og som er beskrevet i betragtning 349 og 350 i forordningen om midlertidig told.

(99) For at undgå, at svingninger i PET-priserne som følge af svingninger i råoliepriserne fører til opkrævning af højere told, findes det passende, at der indføres told i form af et specifikt beløb pr. ton. Dette beløb følger af den anvendelse af udligningstolden på cif-eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af skadestærsklen i undersøgelsesperioden.

(100) Dette gav følgende udligningstoldsatser (EUR pr. ton) for de samarbejdsvillige eksporterende producenter:

a)

INDIEN

>TABELPOSITION>

b)

MALAYSIA

>TABELPOSITION>

c)

THAILAND

>TABELPOSITION>

(101) For at undgå at belønne manglende samarbejdsvilje blev det anset for passende at fastsætte tolden for ikke-samarbejdsvillige selskaber som den højeste sats, der fastsattes for en samarbejdsvillig eksporterende producent, dvs. 41,3 EUR/ton for indiske producenter, 16,6 EUR/ton for malaysiske producenter og 49,1 EUR/ton for thailandske producenter.

(102) De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes ved undersøgelsen med hensyn til de pågældende selskaber. Disse toldsatser gælder således udelukkende de nævnte specifikke retlige enheder (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for "alle andre selskaber"). Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt ved navn i den operative del af denne forordning, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte selskaber, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre selskaber".

(103) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen(6) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i selskabets aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

K. OPKRÆVNING AF MIDLERTIDIG TOLD

(104) I betragtning af størrelsen af de udligningsberettigede subsidier, der konstateredes for de eksporterende producenter, og af alvoren af den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet, findes det nødvendigt, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig udligningstold i henhold til forordning (EF) nr. 1741/2000, opkræves endeligt med satsen for den endelige told. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig udligningstold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Taiwan, frigives.

L. TILSAGN

(105) Efter indførelsen af midlertidig udligningstold afgav to eksporterende producenter i Indien et pristilsagn i henhold til artikel 13, stk. 1, i grundforordningen.

(106) Kommissionen finder, at pristilsagnene fra Reliance Industries Limited og Pearl Engineering Polymers Limited kan godtages(7), da de afhjælper de skadelige virkninger af subsidieringen. Endvidere vil de regelmæssige og detaljerede rapporter, som selskaberne forpligtede sig til at aflægge til Kommissionen, muliggøre en effektiv kontrol. Desuden har selskaberne en salgsstruktur, der gør, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnene er meget begrænset.

(107) For at sikre en effektiv overholdelse og overvågning af tilsagnene, er toldfritagelsen betinget af, at der ved fremsættelse af en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnene over for den relevante medlemsstats toldmyndigheder fremlægges en gyldig "tilsagnsfaktura", som er udstedt af en producerende producent, hvis tilsagn er godtaget, og som indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales den relevante udligningstold for at sikre en effektiv anvendelse af tilsagnene.

(108) Hvis tilsagnene brydes eller trækkes tilbage, kan der indføres udligningstold, jf. artikel 13, stk. 9 og 10, i grundforordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres endelig udligningstold på import af polyethylenterephthalat med en viskositetskoefficient på 78 ml/g eller derover ifølge DIN (Deutsche Industrienorm) 53728 og henhørende under KN-kode 39076020 og KN-kode ex 3907 60 80 (Taric-kode 3907 60 80 10).

2. Den endelige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer med oprindelse i følgende lande, jf. dog stk. 3:

>TABELPOSITION>

3. Disse satser finder ikke anvendelse på varer fremstillet af nedenfor anførte selskaber, for hvilke der gælder følgende udligningstold:

>TABELPOSITION>

4. I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(8), reduceres det toldbeløb, der er beregnet på grundlag af de ovenfor anførte beløb, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, finder den endelige told ikke anvendelse på import, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

6. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Importerede varer undtages fra den ved artikel 1 indførte udligningstold, forudsat at de af de selskaber, som er anført i stk. 3, er fremstillet og direkte eksporteret (dvs. faktureret og sendt) til et selskab, der handler som importør i Fællesskabet, samt at de er angivet under den relevante Taric-tillægskode, og at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

2. Når der fremsættes anmodning om overgang til fri omsætning, er toldfritagelsen betinget af, at der over for den relevante medlemsstats toldmyndigheder fremlægges en gyldig "tilsagnsfaktura", som er udstedt af et eksporterende selskab anført i stk. 3, og som indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til denne forordning. Toldfritagelsen er yderligere betinget af, at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

3. Importerede varer, der ledsages af en tilsagnsfaktura, skal angives under følgende Taric-tillægskoder:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Beløb, der i henhold til forordning (EF) nr. 1741/2000 er stillet som sikkerhed i form af midlertidig udligningstold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand, opkræves med en sats svarende til den endelige told. Beløb, der er stillet som sikkerhed ud over satsen for den endelige udligningstold, frigives.

Artikel 4

Antisubsidieproceduren vedrørende import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea og Taiwan afsluttes.

Artikel 5

De beløb, for hvilke der i henhold til forordning (EF) nr. 1741/2000 er stillet sikkerhed i form af midlertidig udligningstold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Taiwan, frigives.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2000.

På Rådets vegne

L. Fabius

Formand

(1) EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(2) EFT L 199 af 5.8.2000, s. 6.

(3) EFT L 199 af 5.8.2000, s. 48.

(4) EFT C 319 af 6.11.1999, s. 2.

(5) Canada - Measures affecting the export of civilian aircraft, Report of the Appellate Body, Doc. WT/DS70/AB/R, 2. august 1999 (betragtning 149 ff.).

(6) Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat C

TERV 0/13

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel.

(7) Se side 88 i denne Tidende.

(8) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 502/1999 (EFT L 65 af 12.3.1999, s. 1).

BILAG

Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilsagnsfaktura:

1. Tilsagnsfakturaens nummer.

2. Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer kan toldbehandles ved Fællesskabets grænse (som anført i forordningen).

3. En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:

- varerapporteringskodenummeret (som fastsat i det tilsagn, der er afgivet af den pågældende eksporterende producent)

- KN-kode

- mængde (i enheder).

4. En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

- pris pr. enhed

- betalingsbetingelser

- leveringsbetingelser

- samlede rabatter og nedslag.

5. Navnet på det selskab, der handler som importør, og til hvilket fakturaen er udstedt direkte af selskabet.

6. Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt tilsagnsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

"Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af ... [selskabet], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved beslutning (2000/745/EF). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte."