Kommissionens Forordning (EF) nr. 2133/96 af 6. november 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3438/92 om særlige foranstaltninger for transport af friske frugter og grøntsager med oprindelse i Grækenland, i 1996
EF-Tidende nr. L 285 af 07/11/1996 s. 0013 - 0014
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2133/96 af 6. november 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3438/92 om særlige foranstaltninger for transport af friske frugter og grøntsager med oprindelse i Grækenland, i 1996 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3438/92 af 23. november 1992 om særlige foranstaltninger for transport af friske frugter og grøntsager med oprindelse i Grækenland (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1600/96 (2), særlig artikel 3, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 af 28. december 1992 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 150/95 (4), særlig artikel 3 og artikel 13, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Ved forordning (EØF) nr. 3438/92 blev der indført en midlertidig særlig godtgørelse for forsendelse i 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996 med lastvogn, skib eller kølevogn af friske frugter og grøntsager med oprindelse i Grækenland fra Grækenland til de øvrige medlemsstater undtagen Italien, Portugal og Spanien; gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EØF) nr. 3438/92 er allerede blevet fastsat, for så vidt angår forsendelser i 1992, 1993, 1994 og 1995; det er nødvendigt at fastlægge, hvilke ekspeditører og forsendelser der i 1996 kan nyde godt af den midlertidige særlige godtgørelse, samt hvilke minimumsoplysninger der skal anføres i ansøgningen om den særlige godtgørelse; forøgelsen af transportomkostningerne som følge af de vanskelige transportvilkår i det tidligere Jugoslavien på trods af ophøret med fjendtlighederne i området kan anses for at være den samme for alle transportmidler og for alle destinationer; i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3438/92, skal den midlertidige særlige godtgørelse justeres på et degressivt grundlag; for at begrænse udgifterne bør størrelsen af den midlertidige særlige godtgørelse beregnes ud fra de forventede mængder som angivet af Grækenland; ansøgningerne om den midlertidige særlige godtgørelse bør kontrolleres og alvorlige uregelmæssigheder straffes; det er nødvendigt at fastsætte, hvilke oplysninger den græske myndighed skal meddele Kommissionen, og den frist, inden for hvilken oplysningerne skal fremsendes; denne forordning bør anvendes med virkning pr. 1. januar 1996; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Den i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3438/92 omhandlede midlertidige særlige godtgørelse ydes: a) til de ekspeditører, fysiske eller juridiske personer, der faktisk har båret omkostningerne ved de pågældende forsendelser b) for forsendelser, der har forladt Grækenlands område i 1996 c) for mængder, der faktisk er indført i andre medlemsstater end Italien, Portugal og Spanien. Artikel 2 1. Ansøgning om den midlertidige særlige godtgørelse indgives til den græske myndighed senest seks måneder efter den pågældende forsendelse. Ansøgningen indgives dog senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato for forsendelser, der forsendes inden nævnte dato. 2. Ansøgningen skal mindst indeholde oplysning om: a) ansøgerens navn eller firmanavn og adresse b) de samlede mængder produkter, der opfylder betingelserne i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3438/92 og artikel 1 i denne forordning, udtrykt i nettovægt og fordelt på produkt og forsendelse c) for hver forsendelse: - den samlede mængde, udtrykt i nettovægt og fordelt på produkt - bestemmelsesmedlemsstaten - det eller de anvendte transportmidler - faktura for transportomkostninger, der er udstedt på ansøgerens navn og kvitteret, eller kopi af transportdokument, hvis det ved hjælp af dette dokument er muligt at fastslå, hvem der har båret omkostningerne ved forsendelsen - en kopi af det af de græske myndigheder udfærdigede T 5-dokument, der er påtegnet af bestemmelsesmedlemsstaten - en erklæring, hvori ansøgeren bekræfter, at produkterne i de pågældende forsendelser har oprindelse i Grækenland. 3. Den græske myndighed afgør, om ansøgningerne kan antages. Artikel 3 1. Den i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3438/92 omhandlede midlertidige særlige godtgørelse fastsættes til 3,21 ECU/100 kg nettovægt for forsendelser fra den 1. januar 1996 til den 17. oktober 1996 og til 2,76 ECU/100 kg nettovægt for forsendelser fra den 18. oktober 1996 til den 31. december 1996. Hvis de mængder, for hvilke der indgives ansøgninger i forbindelse med forsendelser fra den 1. januar 1996 til den 17. oktober 1996, overstiger 175 500 tons, eller hvis de mængder, for hvilke der indgives ansøgninger i forbindelse med forsendelser fra den 18. oktober 1996 til den 31. december 1996, overstiger 41 000 tons, nedsættes den tilsvarende midlertidige særlige godtgørelse dog i forhold til overskridelsen for den pågældende periode. Den således beregnede godtgørelse for anden periode må ikke overstige beløbet for den første periode. 2. Den kurs, der skal anvendes ved omregning til græske drakmer af den midlertidige særlige godtgørelse, er den landbrugsomregningskurs, der gælder på datoen for udstedelsen af det i artikel 2, stk. 2, litra c), femte led, omhandlede T 5-dokument. 3. Den midlertidige særlige godtgørelse udbetales i to rater. Første rate udbetales senest tre måneder efter indgivelsen af støtteansøgningen, hvis denne er antaget, og denne rate er mindst lig med 60 % af den midlertidige særlige godtgørelse. Anden rate udbetales senest den 15. oktober 1997. Artikel 4 De græske myndigheder fører kontrol med ydelsen af den midlertidige særlige godtgørelse. Artikel 5 1. Er en midlertidig særlig godtgørelse udbetalt uberettiget, inddriver de græske myndigheder de udbetalte beløb plus renter fra udbetalingsdatoen for den faktiske inddrivelse og pålægger i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder en sanktion svarende til de uberettiget udbetalte beløb. Ved renteberegningen anvendes den sats, der gælder for tilsvarende inddrivelser i græsk ret. 2. Den inddrevne midlertidige særlige godtgørelse og eventuelt renterne og sanktionsbeløbet indbetales til de udbetalende organer, der trækker dem fra de udgifter, som Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, finansierer. Artikel 6 Den græske myndighed meddeler senest den 31. august 1997 Kommissionen de samlede mængder af produkter, der er omfattet af ansøgninger, som kan antages i henhold til denne forordning, fordelt på produkt, transportmiddel, bestemmelsesmedlemsstat og forsendelsesperiode. Artikel 7 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 1996. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 350 af 1. 12. 1992, s. 1. (2) EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 45. (3) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1. (4) EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.