|
27.7.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 241/18 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1095
af 24. juli 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae NCYC R404 som fodertilsætningsstof til malkekøer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003 blev et præparat af Saccharomyces cerevisiae NCYC R404 godkendt som fodertilsætningsstof til malkekøer ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 (2). |
|
(2) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 blev ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/146 (3). |
|
(3) |
Den 8. januar 2020 indgav indehaveren af godkendelsen, Micron Bio-Systems Ltd, i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 en ansøgning med forslag om ændring af navnet på sin repræsentant. Ansøgeren anfører, at FF Chemicals BV vil fungere som dennes repræsentant i Unionen for det pågældende fodertilsætningsstof. Ansøgningen var ledsaget af relevant baggrundsdokumentation. |
|
(4) |
Den foreslåede ændring af godkendelsesbetingelserne er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af det pågældende tilsætningsstof. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen. |
|
(5) |
For at FF Chemicals BV kan fungere som repræsentant for indehaveren af godkendelsen, er det nødvendigt at ændre vilkårene for den pågældende godkendelse. Navnet på repræsentanten bør derfor ændres i titlen på gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 og i bilaget til nævnte forordning. |
|
(6) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 bør derfor ændres. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) 2015/502
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 foretages følgende ændringer:
|
1) |
i titlen ændres »Micron Bio-Systems Ltd, der repræsenteres af FeedVision BV« til »Micron Bio-Systems Ltd, der repræsenteres af FF Chemicals BV«. |
|
2) |
i anden kolonne i bilaget »Navn på indehaveren af godkendelsen« ændres »Micron Bio-Systems Ltd, der repræsenteres af FeedVision BV« til »Micron Bio-Systems Ltd, der repræsenteres af FF Chemicals BV«. |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 af 24. marts 2015 om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae NCYC R404 som fodertilsætningsstof til malkekøer (indehaver af godkendelsen er Micron Bio-Systems Ltd, der repræsenteres af FeedVision BV) (EUT L 79 af 25.3.2015, s. 57).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/146 af 30. januar 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/502 om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiæ NCYC R404 som fodertilsætningsstof til malkekøer (EUT L 27 af 31.1.2019, s. 12).