(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indledte den 10. december 2016 en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse varer af gråt støbejern med flagegrafit (»gråt støbejern« eller »gråjern«) eller støbejern med kuglegrafit (»duktilt støbejern«) samt dele deraf (»varer af støbejern«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Indien (med samlebetegnelsen »de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(2)

Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(3)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der var blevet indgivet den 31. oktober 2016 af syv EU-producenter, nemlig Fondatel Lecompte SA, Ulefos Niemisen Valimo Oy Ltd., Saint-Gobain PAM SA, Fonderies Dechaumont SA, Heinrich Meier Eisengießerei GmbH & Co. KG, Saint-Gobain Construction Products UK Ltd og Fundiciones de Odena SA (»klagerne«). Klagerne tegner sig for mere end 40 % af den samlede produktion af varer af støbejern i Unionen. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen udtrykkeligt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Kina og Indien samt kendte importører om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den foreløbigt havde valgt Indien som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

En sammenslutning ved navn Free Castings Import, som repræsenterer 19 importører (»sammenslutning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører«), fremsatte bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen. Flere indiske eksporterende producenter, den indiske erhvervsgren samt China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) fremsatte desuden bemærkninger efter indledningen af proceduren.

(8)

Nogle af de interesserede parter fremførte, at klagen manglede tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, idet klagen hverken indeholdt fuldstændig og faktuel dokumentation for påstandene deri eller nogen oplysninger om de kinesiske eksporterende producenters produktionsomkostninger og indenlandske priser. De pågældende parter fremførte, at disse oplysninger er nødvendige for, at der kan indledes en undersøgelse over for et land med markedsøkonomi såsom Kina.

(9)

Kommissionen foretog en nærmere undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtig. Det skal erindres, at en klage i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal indeholde de oplysninger, som den klagende part med rimelighed kan forventes at kunne tilvejebringe, såsom rapporter og offentligt tilgængelige statistikker. Endelig var den normale værdi i klagen fastsat på grundlag af oplysninger om referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, hvilket dermed udgjorde tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

(10)

Kommissionen konkluderede derfor, at klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, og at disse beviser var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(11)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter, af EU-producenter samt af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(12)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen havde udtaget stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af samme vare i undersøgelsesperioden, samtidig med at der sikredes en spredning med hensyn til varetyper og geografisk beliggenhed.

(13)

Stikprøven bestod af tre EU-producenter, nemlig EJ Picardie, Saint-Gobain PAM SA og Heinrich Meier Eisengießerei GmbH & Co. KG. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 48 % af den samlede produktion i EU og 43 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(14)

Klagerne indgav en anmodning om at medtage en fjerde EU-producent, Fondatel Lecomte. Eftersom klagerne ikke begrundede deres anmodning, afviste Kommissionen den.

(15)

Nogle af de interesserede parter fremførte, at den foreslåede stikprøve ikke var repræsentativ med hensyn til producenternes geografiske beliggenhed eller EU-producenternes holdning til klagerne. Den foreslåede stikprøve omfattede ganske vist kun klagere og én tilhænger af klagen, men omfattede hverken EU-producenter i de medlemsstater, der er hårdest ramt af den påståede dumpingimport fra Kina, eller EU-producenter fra central- og østeuropæiske lande.

(16)

Kommissionen bemærkede, at stikprøven omfattede de største markeder for den pågældende vare og de største producenter målt i mængde og salg på EU-markedet, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed.

(17)

De indiske eksporterende producenter fremførte, at stikprøven af EU-producenter ikke var repræsentativ, eftersom den omfattede virksomheder, der selv var importører af den vare, der angiveligt var en dumpingvare.

(18)

Kommissionen konstaterede, at én af de stikprøveudtagne EU-producenter ganske vist var importør af den pågældende vare med henblik på at komplettere sit vareudbud. Kommissionen fandt, at importmængden var langt mindre end den mængde, som den pågældende virksomhed selv producerede (importmængden udgjorde mindre end 15 % af virksomhedens samlede salg i Unionen), og Kommissionen anser derfor den stikprøveudtagne EU-producent for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(19)

Kommissionen fastholdt ud fra ovenstående ræsonnement, at stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(20)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger.

(21)

28 ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Der indkom ikke nogen bemærkninger hertil.

(22)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at navngive og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(23)

81 eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen fandt 78 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter egnede til at indgå i stikprøven. Tre producenter havde ikke opgivet nogen eksport af den pågældende vare til EU i undersøgelsesperioden og blev derfor fundet uegnede til at indgå i stikprøven. Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve bestående af tre samarbejdsvillige producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Nogle af de interesserede parter opfordrede Kommissionen til at udvide stikprøven med henblik på at gøre den mere repræsentativ. Dette tog Kommissionen hensyn til. Den endelige stikprøve omfattede de fem største eksporterende producenter til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed. Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union gav sin opbakning til den endelige stikprøve.

(24)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indien om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Kommissionen anmodede endvidere Indiens repræsentation ved Den Europæiske Union om at navngive og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(25)

22 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Indien afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen fandt 21 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter egnede til at indgå i stikprøven. Én af producenterne havde ikke opgivet nogen eksport af den pågældende vare til EU i undersøgelsesperioden og blev derfor fundet uegnet til at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre virksomhedsgrupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og de indiske myndigheder hørt om udtagningen af stikprøven.

(26)

Kommissionen modtog bemærkninger fra to eksporterende producenter om, at udvælgelsen af blot tre virksomhedsgrupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, ikke er repræsentativ for det indiske marked, som kendetegnes ved store forskelle. Eftersom de tre foreløbigt udvalgte virksomhedsgrupper tegnede sig for en væsentlig andel af eksporten fra Indien til Unionen i undersøgelsesperioden og med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed, fastholdt Kommissionen sin foreløbige stikprøve.

(27)

For Kinas vedkommende var der 18 eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, der formelt anmodede om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Imødekommelse af et så stort antal anmodninger om individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og ville ikke med rimelighed kunne forventes gennemført inden for det tidsrum, der var til rådighed for denne undersøgelse. Kommissionen har derfor besluttet ikke at foretage nogen af de individuelle undersøgelser, der var blevet anmodet om.

(28)

For Indiens vedkommende var der ingen af de eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, der anmodede om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fremsendte Kommissionen ansøgningsskemaer om markedsøkonomisk behandling til alle de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina og til alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, som ønskede at anmode om en individuel dumpingmargen. Kun én af de eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, indsendte et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling, som blev behandlet af Kommissionen.

(30)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle stikprøveudtagne virksomheder, til alle eksporterende producenter, som ønskede at anmode om individuel undersøgelse og til ti producenter i et potentielt referenceland.

(31)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra tre af de stikprøveudtagne EU-producenter, tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de fem stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, 18 eksporterende producenter i Kina, der havde anmodet om individuel undersøgelse, de tre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter i Indien og tre producenter i referencelandet.

(32)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(33)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser med relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2013 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(34)

Nogle af de interesserede parter fremførte, at den betragtede periode er usædvanlig kort og særdeles selektiv og dermed for kort til, at der kan foretages en korrekt analyse.

(35)

Kommissionen bemærkede, at den betragtede periode ikke er usædvanlig kort (3). Den betragtede periode i forbindelse med den aktuelle undersøgelse består af undersøgelsesperioden plus de foregående tre år, hvilket giver i alt tre år og ni måneder. Dette tidsrum blev anset for at være tilpas til at undersøge udviklingstendenser med relevans for vurderingen af skade. Tidsrummet dækker mere end tre år, hvilket er i overensstemmelse med Kommissionens praksis, og det er derfor ikke usædvanligt kort.

(36)

Den pågældende vare er visse varer af gråt støbejern med flagegrafit (»gråt støbejern« eller »gråjern«) eller støbejern med kuglegrafit (»duktilt støbejern«) samt dele deraf. Disse varer er af en art, der anvendes til at:

Varerne kan være bearbejdede, beklædte, malede og/eller forsynede med andet materiale såsom, men ikke begrænset til, cement, fliser til brolægning eller tegl, dog ikke brandhaner, med oprindelse i Kina og Indien, som i øjeblikket er henhørende under KN-kode ex 7325 10 00 og ex 7325 99 10 (»den pågældende vare«).

(37)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(38)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse produkter derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(39)

De indiske eksporterende producenter fremførte, at varedækningen var for bredt defineret. De fremførte i særdeleshed, at kloakriste, som er omfattet af standard EN 1433, burde udelukkes fra varedækningen. De underbyggede primært deres påstand med følgende argumenter.

(40)

For det første fremførte de, at komponenterne til kloakriste fremstilles ved brug af en anden fremstillingsproces, og at de kun fremstilles i begrænset antal i Unionen. For det andet fremførte de, at karme og skinner til kloakriste ikke har samme grundlæggende fysiske egenskaber og kun udgør komponenter i de lineære afvandingssystemer, der sælges på EU-markedet.

(41)

Én af de kinesiske eksporterende producenter fremsatte en lignende påstand og hævdede, ud over ovennævnte argumenter, at kloakriste ikke er indbyrdes udskiftelige med brønddæksler, og at de ikke er omfattet af samme industrielle standard.

(42)

Sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører støttede anmodningen om at udelukke kloakriste fra varedækningen og hævdede, ud over ovennævnte argumenter, at kloakriste ikke har samme anvendelsesformål som resten af den pågældende vare og ikke er i direkte konkurrence med de varer, der fremstilles af EU-producenterne. Ifølge denne sammenslutning forefindes der ikke knowhow i Unionen til at kunne fremstille kloakriste.

(43)

Klagerne og yderligere én EU-producent har meddelt, at de ikke har nogen indvendinger imod udelukkelsen af kloakriste fra varedækningen.

(44)

Undersøgelsen bekræftede, at kloakriste er omfattet af en anden standard, end den der er gældende for resten af den pågældende vare, nemlig standard EN 1433. Derudover var samtlige interesserede parter enige om at udelukke kloakriste fra varedækningen i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen har derfor foreløbigt udelukket denne vare fra definitionen af den pågældende vare og samme vare.

(45)

Én af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremførte, at komponenter med en fri åbning på over 1 000 mm, der importeres af den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Gatic fra Kina (»komponenter fra Gatic«), bør udelukkes fra varedækningen, eftersom disse komponenter ikke kan anses for at udgøre én og samme vare, og eftersom de på grund af deres størrelse ikke er omfattet af standard EN 124. Denne part underbyggede primært sin påstand med tre argumenter.

(46)

For det første hævdede parten, at komponenterne fra Gatic fremstilles ved brug af en anden fremstillingsproces, idet komponenterne bliver samlet i Unionen ved brug af materialer fra Det Forenede Kongerige til at fremstille varen. For det andet fremførte parten, at komponenterne fra Gatic ikke har samme grundlæggende fysiske egenskaber, da de er af højere kvalitet og kræver yderligere teknisk forarbejdning for at blive gas- og lufttætte, end hvad den pågældende vare kræver. For det tredje påstod parten, at komponenterne fra Gatic ikke har samme funktion og anvendelsesformål, idet de skal være forseglede og typisk samles i en større struktur.

(47)

Derudover hævdede sammenslutningen af importører, at de karme og riste af støbejern, der anvendes som komponenter fra Gatic, ikke udgør en selvstændig vare, ikke er i direkte konkurrence med andre varetyper inden for den pågældende vare og kræver yderligere forarbejdning under fremstillingsprocessen.

(48)

De indiske eksporterende producenter fremførte, at komponenterne fra Gatic, som betegnes som en varetype, men ikke er begrænset til en fri åbning på over 1 000 mm, fremstilles ved brug af helt særlige processer, hvorved der skabes en forseglet vare, der skal samles, og at størstedelen af EU-producenterne ikke er i besiddelse af den fornødne tekniske knowhow.

(49)

På grundlag af de argumenter, der er beskrevet i betragtning 45-48, anmodede de pågældende interesserede parter om, at komponenterne fra Gatic skulle udelukkes fra varedækningen.

(50)

Klagerne var ikke enige i denne anmodning. De hævdede, at komponenterne fra Gatic har samme grundlæggende fysiske egenskaber, samme funktion og anvendelsesformål og samme fremstillingsproces som den pågældende vare. Nogle af de andre varetyper inden for den pågældende vare har angiveligt samme egenskaber i form af gas- og lufttæthed, som komponenterne fra Gatic. De hævdede endvidere, at den pågældende vare ikke er defineret i standarden og omfatter en bredere vifte af varetyper end standard EN 124.

(51)

Kommissionen bemærkede, at varedækningen for den pågældende vare også omfatter varer af støbejern samt dele deraf. Argumentet om, at komponenterne fra Gatic ikke udgør en selvstændig vare, er derfor irrelevant.

(52)

Hvad angår varens fysiske og tekniske egenskaber, fastsættes disse ud fra funktion, installation og placering, og der er hovedsageligt tale om belastningsmodstand over for trafik, som fastsættes ved den såkaldte belastningsklasse, dæksel- og riststabiliteten inden for karmen samt sikker og let adgang. Varen kan være gråjern eller duktilt støbejern, og brønddækslet og/eller -karmen kan være fyldt med beton eller andet materiale. Varen kan opfylde en given standard. Hvad angår varens funktion og endelige anvendelsesformål, udgør dæksler og karme af støbejern en grænseflade mellem nedgravede ledningsanlæg og vejens overflade eller vejbelægningen. Varen fremstilles i samme støberier eller tilsvarende støberier, som dem der fremstiller andre varetyper inden for den pågældende vare.

(53)

Alle de ovennævnte egenskaber gælder også for komponenterne fra Gatic, uanset størrelsen på varens frie åbning. Komponenterne fra Gatic kan ikke skelnes fra den pågældende vare med hensyn til alle de ovennævnte egenskaber. Anmodningen om at udelukke komponenterne fra Gatic fra den pågældende vare afvises derfor.

(54)

Én af de interesserede parter fremførte, at gulvafløb, tagafløb, renselemme og dæksler til renselemme samt det varemærkeregistrerede Watts Dead Level Systems, som er omfattet af standard EN 1253, bør udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare. Denne part underbyggede primært sin påstand ved at fremføre, at de varer, som denne part beskrev, ikke er omfattet af samme standard som den pågældende vare.

(55)

Klagerne har præciseret, at de ikke anser de varer, der er omfattet af standard EN 1253, som værende en del af den pågældende vare, da de ikke har samme funktion og ikke anvendes til kommunal støbning. Desuden fremstiller EU-erhvervsgrenen ikke disse varer.

(56)

Kommissionen fastslog, at varer, der er omfattet af standard EN 1253, ikke anses for at være omfattet af varedækningen for den pågældende vare.

(57)

Sammenslutning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremførte, at brøndkarme bør udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare. Denne part underbyggede primært sin påstand med følgende argumenter.

(58)

Brøndkarme har ikke samme fysiske og tekniske egenskaber som traditionelle brønddæksler, da de typisk er meget mindre og er omfattet af nationale standarder og ikke af standard EN 124. Brøndkarmes endelige anvendelsesformål og -områder adskiller sig væsentligt fra brønddækslers, da de fungerer som beskyttende kammer og dæksel og ikke som adgangssted for arbejdere.

(59)

Som anført i betragtning 36 bemærkede Kommissionen, at den pågældende vare ikke kun omfatter varer, der giver adgang til systemer på eller under jordoverfladen, men også varer, der dækker eller giver udsyn til systemer på eller under jordoverfladen. Brøndkarme udgør derfor en del af den vare, der er genstand for undersøgelsen, og anmodningen om at udelukke brøndkarme fra den pågældende vare blev derfor afvist.

(60)

Kommissionen besluttede derfor foreløbigt at udelukke kloakriste, der er omfattet af standard EN 1433, fra varedefinitionen. Derimod kan det på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, at de varer, der er omfattet af standard EN 1253, ikke var omfattet af klagen og dermed heller ikke er genstand for undersøgelsen. Kommissionen har også foreløbigt afvist anmodningen om at udelukke brøndkarme og komponenter fra Gatic fra varedækningen i forbindelse med denne undersøgelse.

(61)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsætter Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, i nævnte forordning for de eksporterende producenter i Kina, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(62)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(63)

For at fastslå, hvorvidt kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, søgte Kommissionen at indhente de fornødne oplysninger ved at anmode de eksporterende producenter om at udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling. Kun én af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, Botou Lisheng Casting Industry Co., Ltd (»Lisheng«) anmodede om markedsøkonomisk behandling og svarede inden for den fastsatte frist. Kommissionen efterprøvede de afgivne oplysninger ved et kontrolbesøg hos den pågældende virksomhed.

(64)

Kommissionen konstaterede, at Lisheng ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og afviste derfor anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(65)

Det blev konstateret, at Lisheng ikke opfyldte nogen af de fem kriterier for markedsøkonomisk behandling, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(66)

For så vidt angår kriterium 1 (vedrørende statslig indgriben), blev det konstateret, at virksomheden havde skiftet ejer uden at underrette Kommissionen, og at én af de nye ejere havde forbindelser til den kinesiske stat og til Kinas kommunistparti.

(67)

For så vidt angår kriterium 2 (vedrørende regnskabsføring), var virksomhedens regnskaber ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til, at de kunne have været revideret korrekt, og regnskabsføringen var ikke i overensstemmelse med kinesiske eller internationale regnskabsstandarder.

(68)

For så vidt angår kriterium 3, kunne virksomheden ikke godtgøre, at der ikke var nogen væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, med hensyn til leje af jord og anlægsaktiver.

(69)

For så vidt angår kriterium 4, kunne virksomheden ikke godtgøre, at ejendomsretten havde fundet anvendelse på denne virksomhed, idet den ikke havde kunnet fremlægge dokumentation for ejerskiftet siden dens oprettelse i 2010.

(70)

For så vidt angår kriterium 5 kunne virksomheden ikke godtgøre, at den i sine regnskaber havde omregnet fremmed valuta til markedskurs.

(71)

Kommissionen fremlagde resultaterne af undersøgelsen over for den pågældende eksporterende producent, myndighederne i det pågældende land samt EU-erhvervsgrenen. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen tog hensyn til de synspunkter, der blev fremsat. Kommissionen underrettede de interesserede parter om den endelige afgørelse vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(72)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne om markedsøkonomisk behandling modtog Kommissionen ikke nogen bemærkninger fra de interesserede parter. Beslutningen om ikke at indrømme Lisheng markedsøkonomisk behandling forbliver dermed uændret.

(73)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Der skulle derfor vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(74)

Ud over Indien, USA, Norge, Tyrkiet og Iran, som blev nævnt i indledningsmeddelelsen, forsøgte Kommissionen at finde frem til producenter af den pågældende vare i Brasilien og Sydkorea. På grundlag af de indkomne oplysninger anmodede Kommissionen ti producenter af samme vare om at afgive oplysninger. To producenter i USA og én producent i Norge besvarede spørgeskemaet for referencelandsproducenter. Derudover tog Kommissionen også oplysningerne fra de tre stikprøveudtagne indiske producenter med i betragtning.

(75)

Situationen i Indien blev først undersøgt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), hvori det fastsættes, at »er det relevant, anvendes et tredjeland med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse«. I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen således de interesserede parter, at den foreløbigt havde valgt Indien som egnet referenceland, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(76)

CCCME og sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører hævdede, at afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO var udløbet efter den 11. december 2016. De hævdede, at valget af referenceland derfor ikke længere var berettiget, og at Kommissionen burde anvende de kinesiske producenters priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastslå, hvorvidt der foreligger dumping. Hertil bemærkede Kommissionen, at kun én af de fem stikprøveudtagne eksporterende producenter faktisk har afgivet oplysninger om priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet. Under alle omstændigheder erindrede Kommissionen om, at den normale værdi var blevet fastsat på grundlag af oplysninger fra et referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. Denne påstand blev derfor afvist.

(77)

Klageren gentog sin modstand mod valget af Indien som referenceland. Klageren fremførte, at Indien ikke var et passende valg på grund af umiddelbare beviser for dumping, påståede forskelle i fremstillingsproces mellem producenter i Indien og Kina, påståede eksportsubsidier samt markedsfordrejninger, der havde påvirket prisen på jernmalm.

(78)

Kommissionen undersøgte påstanden om, at Indien ikke var et passende valg på grund af umiddelbare beviser for dumping. Kommissionen bemærkede, at umiddelbare beviser for dumping ikke fortæller noget om den normale værdi, men derimod om den potentielle forskel mellem den normale værdi og eksportprisen i Indien. Hertil kommer, at undersøgelsen ikke har bekræftet påstanden om dumping af den pågældende vare for så vidt angår Indien. Denne påstand blev derfor afvist.

(79)

Kommissionen undersøgte påstanden om, at Indien ikke var et passende valg, fordi producenterne i Kina angiveligt havde automatiseret deres produktionsanlæg og benyttede teknologier, der mere lignede dem, der benyttes af producenterne i USA og i Norge. Kommissionens kontrolbesøg viste, at producenterne i Indien og Kina var begyndt at automatisere deres produktionsanlæg, men at den samlede produktionen stort set var forblevet manuel i begge lande. Kommissionen fandt således ingen beviser for den påståede forskel i fremstillingsprocesser. Denne påstand blev derfor afvist.

(80)

Kommissionen undersøgte påstanden om, at Indien ikke var et passende valg på grund af påståede eksportsubsidier. Kommissionen bemærkede, at eksportsubsidier er direkte knyttet til eksportpriser, og ikke til den normale værdi, og klageren kunne ikke fremlægge bevis for, at disse havde påvirket fastsættelsen af den normale værdi. Denne påstand blev derfor afvist.

(81)

Kommissionen undersøgte påstanden om, at Indien ikke var et passende valg på grund af påståede markedsfordrejninger, der havde påvirket prisen på jernmalm. Kommissionen konstaterede under sin undersøgelse, at de stikprøveudtagne indiske producenter anvendte råjern, og ikke jernmalm. Derudover blev der ikke i forbindelse med denne undersøgelse fundet beviser for, at eventuelle markedsfordrejninger på prisen på jernmalm havde nogen virkning på varer i senere omsætningsled, heriblandt råjern og den pågældende vare. Denne påstand blev derfor afvist.

(82)

Kommissionen erindrede om, at Indien blev anvendt som referenceland i forbindelse med den antidumpingprocedure, som i 2005 førte til indførelse af antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Indien og Kina befinder sig på nogenlunde samme økonomiske udviklingstrin. Det anerkendes af CCCME, sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører og klagerne, at Indien har et repræsentativt hjemmemarkedssalg. Der er en høj grad af konkurrence på hjemmemarkedet.

(83)

Kommissionen konkluderede derfor på dette tidspunkt, at Indien er egnet som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(84)

Oplysningerne fra de samarbejdsvillige producenter i referencelandet blev lagt til grund for fastlæggelsen af den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(85)

Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder i referencelandet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På grundlag af ovenstående var det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare i referencelandet repræsentativt.

(86)

Kommissionen identificerede de varetyper, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet af de stikprøveudtagne indiske producenter, og som var identiske eller sammenlignelige med de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen af de eksporterende producenter.

(87)

Visse af de varetyper, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, modsvarede ikke de varetyper, der blev fremstillet i referencelandet. I disse tilfælde fastsatte Kommissionen den normale værdi ved at beregne en vejet gennemsnitlig normal værdi for alle varetyper, som er fremstillet af samme råvare (enten gråjern eller duktilt støbejern).

(88)

I øvrige tilfælde blev den normale værdi fastsat på grundlag af et vejet gennemsnit for hver varetype af de normale værdier, der var beregnet for hver af de stikprøveudtagne indiske producenter, jf. betragtning 99-102.

(89)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(90)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi med de stikprøveudtagne eksporterende producenters eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik.

(91)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (mellem 1 % og 5 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), forsikringsomkostninger (mellem 0 % og 0,2 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), omkostninger for håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger (mellem 0,2 % og 2,5 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), emballeringsomkostninger (mellem 0 % og 3 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), kreditomkostninger (mellem 0 % og 1 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet) samt bankgebyrer (mellem 0,1 % og 0,2 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet).

(92)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter, sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet (jf. betragtning 86-88) med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(93)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Tabel 1

Dumpingmargener for stikprøveudtagne virksomheder

(94)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(95)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 33,1 %.

(96)

For alle andre eksporterende producenter i Kina fastsatte Kommissionen dumpingmargenerne på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik på dette fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importdata, fra det pågældende land til Unionen.

(97)

Graden af samarbejdsvilje er høj, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter udgjorde omkring 60 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden, og den pågældende vares erhvervsgren viste sig at være kraftigt fragmenteret, idet i alt 78 eksporterende producenter gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen. På det grundlag besluttede Kommissionen at basere dumpingmargenen for alle andre virksomheder på niveauet for den stikprøveudtagne virksomhed, der havde den højeste dumpingmargen.

(98)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes som følger:

Tabel 2

Dumpingmargener for stikprøveudtagne virksomheder

(99)

Kommissionen efterprøvede tre indiske virksomheder/grupper af eksporterende producenter. Den ene gruppe bestod af en producent og en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, mens den anden bestod af to eksporterende producenter.

(100)

Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de tre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(101)

Med undtagelse af én varetype (som kun blev solgt af én eksporterende producent, for hvilken Kommissionen anvendte prisen i normal handel) blev ingen af de andre varetyper solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder af de tre grupper af eksporterende producenter. Kommissionen beregnede således den normale værdi for alle varetyper på nær én, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(102)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i undersøgelsesperioden:

(103)

De stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(104)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi med eksportprisen hos de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(105)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (mellem 0 % og 4,4 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), forsikringsomkostninger (mellem 0 % og 0,04 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), omkostninger til håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger (mellem 0,1 % og 1,8 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), omkostninger til håndtering, fragt og import i Unionen (mellem 0 % og 0,4 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), kreditomkostninger (mellem 0,3 % og 1,5 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), emballeringsomkostninger (mellem 1,3 % og 2,4 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), bankgebyrer (mellem 0 % og 0,2 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet), andre omkostninger (mellem 0 % og 0,4 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet) samt provisionsudgifter (mellem 0 % og 6,5 %, afhængigt af de data, som er blevet indberettet af den pågældende virksomhed og siden efterprøvet).

(106)

For de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(107)

På dette grundlag har Kommissionen foreløbigt ikke konstateret nogen dumping blandt de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter i Indien. Kommissionen har derfor hverken fastsat en midlertidig dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6, eller en midlertidig dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter i Indien, idet eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien udgør en meget stor andel (ca. 85 %) af den samlede eksport fra Indien til Unionen.

(108)

I starten af den betragtede periode var der 24 producenter i Unionen, der fremstillede samme vare. Fire af dem indstillede deres produktion i løbet af den betragtede periode, således at der var 20 EU-producenter i undersøgelsesperioden. Disse udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(109)

Sammenslutningen af importører fremførte, at seks EU-producenter ikke var opført på listen over EU-producenter. Klagerne hævdede, at to af disse producenter ikke producerede den pågældende vare, at én af producenterne havde afviklet sin virksomhed inden den betragtede periode, at produktionen fra én af producenterne allerede var optaget på listen og at klagerne ikke havde fuldstændige oplysninger om én af producenterne. Klagerne optog derfor yderligere en EU-producent på listen over EU-producenter, hvilket kan ses i det samlede antal producenter i foregående betragtning.

(110)

På grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom klagen, efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og efterprøvede redegørelser fra klagerne, fastsatte Kommissionen den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden til ca. 360 000 ton.

(111)

Tre EU-producenter, der tegnede sig for 48 % af den samlede EU-produktion af samme vare og 43 % af det samlede EU-salg af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 13.

(112)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af Eurostats importdata, efterprøvede redegørelser fra klagerne og efterprøvede salgsdata fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(113)

EU-forbruget af varer af støbejern udviklede sig som følger:

Tabel 3

EU-forbrug (ton)

(114)

EU-forbruget faldt støt med 8 % i den betragtede periode. Markedet for varer af støbejern afhænger af efterspørgslen, først og fremmest påvirket af spildevands- og vandsektoren, der afhænger af den overordnede økonomiske udvikling i Unionen.

(115)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt importen af varer af støbejern med oprindelse i de pågældende lande skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(116)

Da der ikke foreløbigt blev konstateret dumping fra Indien, fandt Kommissionen, at virkningerne af importen fra Indien ikke kan vurderes sammen med dumpingimporten fra Kina.

(117)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 3 i betragtning 113.

(118)

Importen af varer af støbejern til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde (ton) og markedsandel

(119)

Importmængden fra Kina til Unionen steg i den betragtede periode med 16 %. Efter en stigning på 24 % mellem 2013 og 2014 faldt importen fra Kina støt med 4 procentpoint i 2015 og med yderligere 4 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(120)

Sideløbende hermed steg EU-markedsandelen for importen fra Kina fra 21,7 % i 2013 til 27,3 % i undersøgelsesperioden.

(121)

CCCME gav udtryk for bekymring med hensyn til pålideligheden af importdataene. Det fremførte, at klagerne har benyttet data fra Eurostat, som ikke fuldt ud modsvarer definitionen af den pågældende vare.

(122)

Kommissionen bemærkede, at klagerne i deres klageskrivelse havde gjort rede for deres metode til at nå frem til importdata, der kun omfatter den pågældende vare, ved hjælp af data fra Eurostat. I mangel af en mere pålidelig metode og mere pålidelige data, har Kommissionen ved fastsættelsen af importmængden af den pågældende vare fra Kina benyttet denne metode ved hjælp af data fra Eurostat, der ikke omfatter kloakriste. Ydermere er CCCME ikke fremkommet med nogen alternative data. Denne påstand blev derfor afvist.

(123)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat.

(124)

De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpriser (EUR/ton)

(125)

De gennemsnitlige priser på importen fra Kina faldt i den betragtede periode med 4 %. Efter en stigning på 15 % fra 2013 til 2015 var der et kraftigt fald på 11 procentpoint fra 2015 til undersøgelsesperioden.

(126)

Da disse data er baseret på importstatistikker, og da sammensætningen af varetyper ikke kendes præcist, er prisudviklingen ikke helt pålidelig.

(127)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(128)

Kommissionen foretog prissammenligningen for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de tre stikprøveudtagne EU-producenters omsætning. Heraf fremgik det, at underbudsmargenerne lå på mellem 35,4 % og 42,7 %.

(129)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(130)

Der blev udtaget stikprøver med henblik på at fastslå, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 12.

(131)

Ved sin påvisning af eventuel skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(132)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, vækst, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping) ud fra de oplysninger, som klagerne og EU-producenterne havde afgivet. Dataene vedrørte alle EU-producenterne.

(133)

Sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremførte, at de makroøkonomiske indikatorer viser en positiv og stabil situation for EU-erhvervsgrenen som helhed. Dataene afspejler et generelt fald i den europæiske efterspørgsel efter den undersøgte vare, hvilket ikke bør tilskrives importen fra Kina og Indien.

(134)

Kommissionen har efterprøvet de makroøkonomiske indikatorer, som klagerne havde fremlagt. Dataene for EU-erhvervsgrenen som helhed var baseret på faktiske data for klagerne og støtteproducenterne samt efterprøvede skøn fra klagerne vedrørende resten af EU-erhvervsgrenen.

(135)

På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at det makroøkonomiske datasæt er repræsentativt for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(136)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige salgspriser pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, produktionsomkostninger pr. enhed, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast) ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som var blevet behørigt efterprøvet. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter.

(137)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(138)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt i den betragtede periode med 4 %. Efter en svag stigning fra 2013 til 2014 faldt produktionsmængden med 7 procentpoint i 2015 og forblev stabil i undersøgelsesperioden.

(139)

Faldet i produktionsmængden mellem 2014 og undersøgelsesperioden skyldtes faldet i forbruget, som angivet i tabel 3 i betragtning 113 samt den stigende dumpingimport fra Kina.

(140)

Tallene for EU-erhvervsgrenens indberettede produktionskapacitet vedrører den tekniske kapacitet, hvilket indebærer, at der er taget højde for de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige, og som vedrører installationsperioder, vedligeholdelse, flaskehalse og andre almindelige produktionsstandsninger.

(141)

På grundlag af ovenstående faldt produktionskapaciteten med 5 procentpoint fra 2013 til 2015 efterfulgt af en svag stigning på 1 procentpoint.

(142)

Idet produktionsmængden og -kapaciteten fulgte nogenlunde samme faldende tendens, forblev kapacitetsudnyttelsen stabil i den betragtede periode. Samlet set forblev kapacitetsudnyttelsen på et meget lavt niveau i den betragtede periode.

(143)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(144)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt i den betragtede periode med 11 %.

(145)

Ligesom for udviklingen i produktionsmængden skyldtes faldet i salgsmængden fra 2014 til undersøgelsesperioden både det faldende forbrug på EU-markedet, som forklaret i betragtning 113, og den stigende dumpingimport fra Kina.

(146)

På grund af den stigende import fra Kina på et marked med faldende forbrug faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 3 %.

(147)

EU-forbruget faldt støt fra 2013 til undersøgelsesperioden med 8 % (næsten 46 000 ton). Dette fald har en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens salg, produktionsmængder og beskæftigelse.

(148)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(149)

EU-erhvervsgrenen reducerede i den betragtede periode beskæftigelsen med 7 %. Denne reduktion var en reaktion på den reduktion på 4 % i produktionsmængden, som skyldtes faldende efterspørgsel og stigende dumpingimport fra Kina.

(150)

Dumpingmargenen på importen fra Kina lå betydeligt over bagatelgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina.

(151)

I 2005 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Kina (4). Disse foranstaltninger blev ophævet i september 2011 (5). De tal, der blev indsamlet i løbet af den nuværende undersøgelse, antyder, at skadevoldende dumping igen fandt sted i Unionen i den betragtede periode.

(152)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(153)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige salgspriser faldt med 5 %, mens de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed faldt med 3 % i den betragtede periode.

(154)

For at begrænse tabet af markedsandele og kunne konkurrere med den billige dumpingimport fra Kina var EU-producenterne nødt til at sænke deres salgspriser betydeligt. Prissænkningen var større end reduktionen af deres produktionsomkostninger, hvilket hovedsagelig skyldtes faldet i råvarepriserne i den betragtede periode.

(155)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(156)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i den betragtede periode med 3 %.

(157)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(158)

De tre stikprøveudtagne EU-producenters slutlagrene steg støt med 12 % i den betragtede periode. Stigningen fra 2013 til 2014 skyldtes stigningen i produktionsmængden, mens salget på EU-markedet faldt.

(159)

Hovedårsagen bag stigningen i lagerbeholdningerne var, at selv om EU-erhvervsgrenen begrænsede sin produktionsmængde, faldt salgsmængden endnu hurtigere, eftersom EU-erhvervsgrenen tabte markedsandele til importen fra Kina.

(160)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(161)

Kommissionen beregnede de tre stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg.

(162)

EU-erhvervsgrenen har i løbet af de seneste ti år oplevet et gradvist fald i fortjenesten. EU-producenternes rentabilitet lå i 2006 på ca. 10 %, men var kun 5,3 % i det første år af den betragtede periode og faldt yderligere i løbet af perioden. De tre stikprøveudtagne virksomheders rentabilitet faldt i den betragtede periode med 41 %.

(163)

Denne negative udvikling skyldtes EU-erhvervsgrenens faldende salgsmængde på EU-markedet til priser, der faldt hurtigere end produktionsomkostningerne i den betragtede periode.

(164)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten faldt i den betragtede periode med 38 %. Efter et fald på 56 % fra 2013 til 2014 — som delvis skyldtes en stigende produktion sammenlignet med 2013, mens salget faldt — var der i 2015 en vis forbedring. Ikke desto mindre fortsatte den negative tendens i løbet af undersøgelsesperioden, hvor der var en relativt lille nedgang.

(165)

Investeringerne er udtryk for den bogførte nettoværdi af aktiver. Disse faldt støt fra 2013 til 2015 med 3 procentpoint og faldt derefter kraftigt i undersøgelsesperioden med 5 procentpoint. Samlet set faldt investeringerne i løbet af den betragtede periode med 8 %. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, hvilket afspejler afskrivningssatsen for aktiver. Dette faldt i den betragtede periode med 12 %. Efter en støt nedgang fra 2013 til 2015 — som delvis skyldtes et betydeligt fald i det samlede salg — var der en vis forbedring i undersøgelsesperioden. Denne indikator er imidlertid ikke kendetegnende for EU-erhvervsgrenens situation som sådan. EU-erhvervsgrenens aktiver er således næsten helt afskrevet, og nettoværdien af aktiver er lav, hvilket har ført til et kunstigt højt investeringsafkast.

(166)

EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater mellem 2013 og undersøgelsesperioden hæmmede dens evne til at rejse kapital. Den erhvervsgren, der fremstiller varer af støbejern, er kapitalintensiv og kendetegnet ved sine betydelige tilbagevendende investeringer hvert 15. til 20. år til opgradering af det maskinel, der er nødvendigt for fremstillingsprocessen. EU-erhvervsgrenens fremstillingsanlæg bliver hurtigt for gamle, og den er nødt til at foretage betydelige og langsigtede investeringer for at kunne fortsætte driften. Investeringsafkastet i den betragtede periode er ikke tilstrækkeligt til at dække så betydelige investeringer.

(167)

Undersøgelsen af de ovennævnte faktorer viser, at EU-erhvervsgrenens produktion mellem 2013 og undersøgelsesperioden faldt (– 4 %), og at den mistede markedsandele. Fire støberier i Unionen afviklede deres virksomhed i den betragtede periode.

(168)

Mellem 2013 og undersøgelsesperioden blev EU-producenternes rentabilitet desuden næsten halveret til et meget lavt niveau.

(169)

Hertil kommer, at andre skadesindikatorer, som f.eks. kapacitet (– 4 %), salgsmængde i EU (– 11 %) og beskæftigelse (– 7 %), udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode.

(170)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(171)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, hvorvidt andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(172)

Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater, den faldende efterspørgsel, den indbyrdes konkurrence mellem EU-producenterne, ledelse inden for EU-erhvervsgrenen samt en påstået segmentering på EU-markedet.

(173)

Priserne for dumpingimporten fra Kina underbød i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, og underbudsmargener fra 35,4 % til 42,7 % førte til faldende markedsandele og fortjeneste for EU-erhvervsgrenen (fra 5,3 % i 2013 til 3,1 % i undersøgelsesperioden). EU-erhvervsgrenen mistede i den betragtede periode 11 % af salgsmængden på et marked med en tilbagegang på 8 %, mens importmængden fra Kina steg med 16 %.

(174)

Generelt set blev EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på 2,1 procentpoint i den betragtede periode helt absorberet af stigningen i markedsandele på 5,6 procentpoint for dumpingimporten med oprindelse i Kina.

(175)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 13

Import fra tredjelande

(176)

Importmængden fra andre lande end Kina faldt i den betragtede periode med 27 % fra 102 759 ton i 2013 til 75 471 ton i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt ligeledes med 20 %. Denne import har primært oprindelse i Indien (61 % i undersøgelsesperioden). Importen fra tredjelande tegnede sig for ca. 34 % af al import til Unionen i undersøgelsesperioden, og importen fra Indien tegnede sig for ca. 21 % i samme periode.

(177)

Medregnet importmængden fra Indien var stigningen i den betragtede periode på 19 % fra 37 917 ton i 2013 til 46 004 ton i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for importen fra Indien steg med 30 % fra 6,5 % i 2013 til 8,5 % i undersøgelsesperioden.

(178)

I løbet af den betragtede periode erobrede Kina markedsandele dels fra EU-erhvervsgrenen og dels fra andre tredjelande end Indien, men det kan alligevel ikke udelukkes, at Indien også øgede sin markedsandel i det mindste delvis på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(179)

Priserne på importen fra Indien underbød desuden EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden i nogenlunde samme omfang som priserne på importen fra Kina (nemlig mellem 40 % og 50 %). På grundlag af mængden (opgjort i ton) var priserne på importen fra Kina i gennemsnit højere end de indiske priser i den betragtede periode. Denne prisforskel er dog kun vejledende, idet den indiske og kinesiske eksport ikke har samme varesammensætning. Den indiske eksport til EU bestod nemlig hovedsagelig af gråjern, hvorimod den kinesiske eksport hovedsagelig bestod af duktilt støbejern. Gråjern har en højere skørhed, og derfor kræver varer af gråjern en større mængde materiale end varer af duktilt støbejern for at opnå sammenlignelige resultater. Varer fremstillet af gråjern er derfor tungere, hvilket resulterede i nogenlunde ens priser pr. enhed af den pågældende vare.

(180)

Da importen fra Indien underbød EU-erhvervsgrenens priser, har den bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led. Denne import er imidlertid meget mindre i mængde og markedsandel (en markedsandel på 8,5 % i undersøgelsesperioden mod 27,3 % for Kina). Navnlig var importen fra Kina i undersøgelsesperioden (147 186 ton) langt vigtigere og over tre gange større end importen fra Indien i samme periode (46 004 ton). Som følge heraf kunne den indiske import ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kan heller ikke have haft nogen væsentlig betydning for denne skade.

(181)

En analyse af Eurostats data viste, at importpriserne fra andre lande end Indien og Kina i løbet af den betragtede periode steg til niveauer, der lå over EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, mens importmængden faldt med 55 % i den betragtede periode (fra 64 843 ton til 29 468 ton) (6). Derfor kan denne import ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(182)

Kommissionen analyserede også kumulativt importen fra andre lande end Kina. Importmængden faldt med 27 %, og gennemsnitsprisen steg med 39 %, hvilket er betydeligt højere end priserne på importen fra Kina. Som følge heraf kunne importen fra alle andre lande end Kina ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kan heller ikke have haft nogen væsentlig betydning for denne skade.

(183)

De tre stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 14

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(184)

EU-producenternes eksport til forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg i mængde og værdi i den betragtede periode. Den gennemsnitlige pris pr. enhed for eksporten til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder ligger fortsat langt over den gennemsnitlige pris pr. enhed for importen fra Kina. EU-erhvervsgrenens eksportsalg har derfor ikke bidraget til den ringe rentabilitet og lave kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen. På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke har bidraget til den forvoldte skade.

(185)

Sammenslutningen af importører fremførte, at en eventuel væsentlig skade, som EU-erhvervsgrenen måtte have lidt, hovedsagelig skyldtes et betydeligt fald i EU-eksporten i den betragtede periode.

(186)

Kommissionen konstaterede, at sammenslutningen af importører har anvendt Eurostat som grundlag for sit ræsonnement. Som forklaret i betragtning 36 er den pågældende vare registreret som en ex-kode i Eurostat, og Eurostats data modsvarer derfor ikke definitionen af den pågældende vare.

(187)

De efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne viste en stigning i eksportmængden af den undersøgte vare, jf. tabel 14 i betragtning 183.

(188)

Sammenslutningen af importører har ikke opgivet nogen begrundelse for at tilbagevise de efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

(189)

Sammenslutningen af importører fremførte, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, er forbundet med sektoren for bygge- og anlægsarbejde, som endnu ikke fuldt ud har genrejst sig i kølvandet på den økonomiske krise. Hertil kommer, at de uvisse fremtidsudsigter i lyset af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU har skabt problemer for EU-erhvervsgrenen. Sammenslutningen af importører fremlagde imidlertid ikke nogen afgørende beviser til støtte for disse påstande.

(190)

Desuden hævdede den indiske erhvervsgren, at klagerne oprindelig ikke havde dokumenteret nogen direkte forbindelse mellem lukningen af støberier tilhørende EU-producenterne Aco, Dois Portos og EJ Access Systems og pristrykket fra den påståede dumpingimport fra Kina og Indien. Disse lukninger indtraf samtidig med stigningen i dumpingimporten fra Kina, tabet af markedsandele og faldet i priser og rentabilitet inden for EU-erhvervsgrenen.

(191)

Kommissionen bemærkede, at EU-forbruget i den betragtede periode faldt med 8 %, mens EU-erhvervsgrenens salg faldt med 11 %, og den kinesiske dumpingimport steg med 16 %. Kommissionen konkluderer derfor, at selv om den faldende efterspørgsel kunne have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i undersøgelsesperioden, kunne den ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(192)

Sammenslutningen af importører fremførte, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, er forbundet med konkurrence internt i Unionen fra producenter i de østeuropæiske medlemsstater, som har været til skade for producenterne i de vesteuropæiske medlemsstater.

(193)

Klagerne anfægtede ovenstående og fremførte som modargument, at de central- og østeuropæiske producenter ikke har udvist nogen større tilbøjelighed til at konkurrere med de vesteuropæiske medlemsstater, fordi de vesteuropæiske markeder ikke var så attraktive som følge af dumpingimporten fra Kina.

(194)

Kommissionen bemærkede, at der pågår samhandel inden for Unionen med varer af støbejern, herunder også mellem de central- og østeuropæiske medlemsstater og de vesteuropæiske medlemsstater. Samhandelen inden for Unionen udviste i den betragtede periode en stabil tendens og kan derfor ikke have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode. Denne påstand blev derfor afvist.

(195)

Sammenslutningen af importører fremførte, at EU-erhvervsgrenens svage situation kan tilskrives ineffektive afgørelser truffet af virksomhedsledelser og manglende investeringer i forskning og udvikling.

(196)

Sammenslutningen af importører fremlagde imidlertid ikke nogen afgørende beviser til støtte for disse påstande. Kommissionen afviste derfor påstandene.

(197)

CCCME fremførte, at der er væsentlige forskelle i de solgte varetyper afhængigt af medlemsstaternes geografiske beliggenhed, hovedsagelig forbundet med opdelingen mellem varer af gråjern og varer af duktilt støbejern. Tilsyneladende foretrækker forbrugerne i de enkelte medlemsstater gennemgående at anvende én af de to varetyper frem for en anden. EU-erhvervsgrenen er opdelt mellem fremstilling af gråjern og duktilt støbejern, hvorimod importen fra Kina hovedsagelig består af duktilt støbejern, og importen fra Indien hovedsagelig består af gråjern. Den indiske erhvervsgren rejste ligeledes dette spørgsmål.

(198)

CCCME hævdede, at skaden i en medlemsstat, hvor der primært sælges gråjern, ikke kan tilskrives den kinesiske import af den pågældende vare, da de ikke konkurrerer med hinanden.

(199)

Kommissionen bemærkede, at EU-markedet er et fælles marked med både en fælleseuropæisk standard og nationale standarder, med samhandel inden for Unionen og med import. Selv hvis der eventuelt måtte findes en præference for gråjern frem for duktilt støbejern, afhænger hverken salgs- eller produktionsmængden udelukkende af, hvilken type støbejern der er tale om. Begge typer har samme endelige anvendelsesformål og er gensidigt udskiftelige. Kommissionen fandt derfor, at varer af gråjern og varer af duktilt støbejern er indbyrdes udskiftelige.

(200)

CCCME hævdede endvidere, at en del af EU-erhvervsgrenen er specialiseret i fremstilling og salg af ikke-standardiserede varer. Ikke-standardiserede varer er ikke omfattet af importen, og skade i forbindelse med sådanne varer kan ikke tilskrives importen fra Kina eller Indien.

(201)

Kommissionen benyttede et varekategoriseringssystem, der muliggjorde en sammenligning mellem importerede varer og samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Der er derfor taget højde for forskelle mellem varerne ved fastsættelsen af skadestærsklen. Denne påstand blev derfor afvist.

(202)

Kommissionen fastslog foreløbigt en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(203)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(204)

Det blev foreløbigt ikke fundet, at de øvrige identificerede faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater, den faldende efterspørgsel, konkurrencen mellem EU-producenterne, ledelse inden for EU-erhvervsgrenen samt en påstået segmentering på EU-markedet, brød årsagssammenhængen, heller ikke i lyset af disse faktorers eventuelle kombinerede virkning.

(205)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke brød årsagssammenhængen.

(206)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, hvorvidt den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, heriblandt EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(207)

EU-erhvervsgrenen består af såvel større virksomheder som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og beskæftigede direkte ca. 3 000 personer i forbindelse med samme vare i den betragtede periode. Erhvervsgrenen er hovedsagelig placeret i Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien og Tyskland, med mindre produktion i Finland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Polen, Slovenien, Sverige og Tjekkiet.

(208)

Otte EU-producenter (hvoraf to er forretningsmæssigt forbundet med hinanden) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af disse producenter gjorde indsigelse mod indledningen af undersøgelsen. Som det fremgår af afsnit 4.4.4 ovenfor, viste analysen af udviklingen i skadesindikatorerne fra begyndelsen af den betragtede periode, at hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen og blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(209)

Kommissionen forventer, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet, sætte en stopper for pristrykket og give EU-erhvervsgrenen mulighed for at generobre tabte markedsandele. Dette vil bringe EU-erhvervsgrenens rentabilitet op på det niveau, der anses for nødvendigt for denne kapitalintensive fremstillingsvirksomhed.

(210)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten. Kommissionen erindrer om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens siden begyndelsen af den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters finansielle resultater, såsom rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, blev påvirket i alvorlig grad.

(211)

Det er derfor vigtigt, at priserne igen kommer op på et niveau, der giver alle producenter mulighed for at operere under rimelige handelsvilkår på EU-markedet. Uden foranstaltninger synes der at være stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forværres yderligere.

(212)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold. En indførelse af antidumpingforanstaltninger vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at genrejse sig fra virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(213)

Som anført i betragtning 21 samarbejdede 28 importører (hvoraf 19 var medlemmer af den sammenslutning af importører, der er nævnt i betragtning 7) i forbindelse med undersøgelsen, og tre af disse importører blev udtaget til stikprøven. De samarbejdsvillige importører tegnede sig for 62 % af importen fra Kina og Indien. De tre stikprøveudtagne importører tegnede sig for 42 % af den samlede importmængde fra de samarbejdsvillige importører. Alle tre stikprøveudtagne importører og alle de øvrige medlemmer af sammenslutningen af importører var imod indførelsen af foranstaltninger.

(214)

Sammenslutningen af importører hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke ville være i Unionens interesse, da dette ville medføre en konkurrencefordrejning på EU-markedet og forhindre import af den pågældende vare til Unionen, idet importen fra Kina og Indien tegner sig for næsten hele Unionens import.

(215)

Klagerne bestred dette argument og bemærkede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville bringe EU-erhvervsgrenens priser tilbage til et niveau, der muliggør fair konkurrence, uden at lukke markedet for import fra Kina eller Indien eller foranledige, at nogen af EU-producenterne indtager en dominerende stilling på EU-markedet.

(216)

Sammenslutningen af importører fremførte, at ikke forretningsmæssigt forbundne importører allerede har alvorlige vanskeligheder med at opdrive tilstrækkelige leverancer af den undersøgte vare på EU-markedet som følge af den vertikale integration mellem EU-producenterne, hvilket ville blive forværret, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

(217)

Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen sælger til uafhængige distributører, og at den ikke er vertikalt integreret, sådan som sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører hævdede. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse ligger i øjeblikket på et lavt niveau, og ca. 10 % af importen har sin oprindelse i andre lande end Kina og Indien, og importørerne ville således kunne skifte til EU-produktion eller import fra andre lande. Kommissionen mener derfor, at klagerne har mulighed for at garantere forsyningssikkerheden for at imødekomme en eventuel stigning i efterspørgsel.

(218)

Ifølge sammenslutningen af importører er de fleste af de uafhængige importører SMV'er med begrænset kapacitet til at tilpasse deres virksomhed til en indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(219)

Kommissionen vurderede både importørernes og klagernes påstande og konkluderede på grundlag af de foreliggende data, at importørerne bibringer Unionen en vis værdi, og at de ikke ville kunne absorbere en antidumpingtold uden prisstigninger. Kommissionen sammenlignede de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen og importørerne og konkluderede, at der er råderum for prisstigninger.

(220)

Selv om importørerne hævdede, at de ville have vanskeligt ved at skifte til alternative leverandører på grund af omkostningerne til støbeforme og certificering, fandt Kommissionen af følgende årsager, at dette er muligt. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse ligger på 54 %, og Indien, som ikke foreløbigt blev fundet involveret i dumping, har efter alt at dømme en stigende produktion af duktilt støbejern og udgør således en potentiel forsyningskilde, ud over andre lande som Tyrkiet og Norge.

(221)

Kommissionen fandt, at importørerne ikke spiller nogen større rolle, hvad angår beskæftigelsen. Mens de tre stikprøveudtagne EU-producenter beskæftiger ca. 1 200 personer, har de to stikprøveudtagne importører, der importerer fra Kina, under 100 ansatte, hvis beskæftigelse er knyttet til den pågældende vare.

(222)

Kommissionen konkluderede på baggrund af de foreliggende oplysninger, som den fortsat vil efterprøve efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, at foranstaltningerne sandsynligvis ikke vil have nogen væsentlige virkninger på de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, og at disse virkninger ikke vil opveje foranstaltningernes positive virkning på EU-erhvervsgrenen.

(223)

De primære slutbrugere af den pågældende vare er offentlige forvaltningsmyndigheder. Den pågældende vare tegner sig kun for en mindre del af brugernes omkostninger til ofte omfattende anlægsprojekter.

(224)

Sammenslutningen af importører udtrykte bekymring for, at antidumpingforanstaltninger vil føre til højere priser til skade for slutbrugerne, som hovedsagelig er offentlige forvaltningsmyndigheder. Men slutbrugerne kan ikke forlade sig på priser, der er lavere end omkostningerne, på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(225)

Der var ingen bruger- eller forbrugersammenslutninger, der gav sig til kende. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra disse parters side konkluderede Kommissionen, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke i urimelig grad vil berøre deres situation.

(226)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke forelå tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(227)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten fra Kina. For Indiens vedkommende vil der ikke blive indført midlertidige foranstaltninger, idet der ikke blev konstateret dumping, men undersøgelsen vil fortsætte, indtil de endelige konklusioner kan drages.

(228)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(229)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i denne sektor under normale konkurrencevilkår, dvs. uden forekomst af dumpingimport.

(230)

For at fastsætte den fortjeneste, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, tog Kommissionen udgangspunkt i den fortjeneste ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg, der anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen.

(231)

Målfortjenesten blev midlertidig fastsat til 5,3 % i overensstemmelse med fortjenesten ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg i 2013. Eftersom dumpingimporten steg kraftigt i 2014 for derefter at stabiliseres, anses fortjenestens niveau i 2013 for at afspejle, hvad der med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. uden forekomst af dumpingimport. Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris blandt de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Eventuelle forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(232)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 94-98.

(233)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af varer af støbejern med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadestærsklerne med dumpingmargenerne. Toldsatsen bør fastsættes til samme niveau som dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest.

(234)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(235)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(236)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (7). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at være omfattet af den toldsats, der gælder for virksomheden. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for virksomheden, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(237)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(238)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(239)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —