2004/136/EF: Kommissionens beslutning af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (meddelt under nummer K(2004) 194)
EU-Tidende nr. L 040 af 12/02/2004 s. 0031 - 0034
Kommissionens beslutning af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (meddelt under nummer K(2004) 194) (Kun den danske, den engelske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den nederlandske, den spanske, den svenske og den tyske udgave er autentiske) (2004/136/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(1), særlig artikel 5, stk. 2, litra c), under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(2), særlig artikel 7, stk. 4, efter høring af EUGFL-komitéen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge artikel 5 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 8, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen(3), skal Kommissionen foretage de nødvendige undersøgelser, meddele medlemsstaterne resultaterne af sine undersøgelser, tage hensyn til de af medlemsstaterne fremsatte bemærkninger, indkalde til bilaterale drøftelser med henblik på at nå til enighed med de pågældende medlemsstater og officielt meddele disse sine konklusioner under henvisning til Kommissionens beslutning 94/442/EF af 1. juli 1994 om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen(4). (2) Medlemsstaterne har haft mulighed for at anmode om, at der indledes en forligsprocedure. Denne mulighed er i visse tilfælde blevet udnyttet, og som afslutning herpå er der blevet udarbejdet en rapport, som Kommissionen har gennemgået. (3) Ifølge artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1258/1999 er det kun muligt at finansiere restitutioner ved udførsel til tredjelande og interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, som henholdsvis ydes og foretages efter Fællesskabets regler inden for rammerne af den fælles markedsordning for landbruget. (4) Som et resultat af de gennemførte undersøgelser, de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne er det blevet klart, at en del af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, ikke opfylder disse betingelser og derfor ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen. (5) Det bør angives, hvilke beløb der ikke godkendes til at blive finansieret af EUGFL, Garantisektionen; der må ikke være tale om udgifter, som er afholdt mere end to år før Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om undersøgelsesresultaterne. (6) For de i denne beslutning omhandlede tilfælde har Kommissionen i form af en sammenfattende rapport givet medlemsstaterne meddelelse om, hvilke beløb der må afvises som følge af deres manglende overensstemmelse med EF-forskrifterne. (7) Nærværende beslutning er uden betydning for de finansielle konklusioner, som Kommissionen eventuelt drager af Domstolens domme i sager, som endnu ikke var afgjort den 30. oktober 2003, og som vedrører områder, der berøres af denne beslutning - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 De i bilaget nævnte udgifter, som er afholdt af medlemsstaternes godkendte betalingsorganer, og som er anmeldt til EUGFL, Garantisektionen, udelukkes fra EF-finansiering på grund af manglende overensstemmelse med EF-forskrifterne. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Finland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2004. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT L 125 af 8.6.1995, s. 1). (2) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (3) EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2025/2001 (EFT L 274 af 17.10.2001, s. 3). (4) EFT L 182 af 16.7.1994, s. 45. Senest ændret ved beslutning 2001/535/EF (EFT L 193 af 17.7.2001, s. 25). BILAG Korrektioner i alt >TABELPOSITION>