1.

Undersøgelsen af det spørgsmål, Bundesfinanzhof har forelagt Domstolen, har intet afsløret, som kan påvirke gyldigheden af artikel 17. stk. 2 i EØF-Rådets forordning nr. 19 af 4. april 1962.

2.

Reglerne i artikel 9 i EØF-Kommissionens forordning nr. 87/62 af 25. juli 1962 sammenholdt med artikel 7 i EØF-Rådets forordning nr. 54/62 af 30. juni 1962 kan ikke anvendes analogt på importen af havre fra Nederlandene.

1.

Det strider ikke mod EØF-traktaten. at reglerne i artikel 17. stk. 2 i forordning nr. 19/62 (forudfastsættelse af importafgiften) til at begynde med kun blev anvendt på import fra tredjelande.

2.

Før forordning nr. 31/63 trådte i kraft. var det. selv i tilfælde af. at importen af havre fra Nederlandene til Tyskland var blevet forsinket som følge af force majeure, i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1 i forordning nr. 19/62 den på importdatoen gældende importafgift, som skulle opkræves. Det var ikke nødvendigt at anvende den importafgift, der gjaldt på den planlagte importdato.

1.

Landbrug — fælles markedsordning — korn — import fra tredjelande — importafgift — fordele, der ikke følger af de inden for Fællesskabet gældende importafgiftsregler — krænkelse af princippet om fællesskabspræference — fravær

2.

Landbrug — fælles markedsordning — korn — import fra tredjelande — forsinkelse grundet force majeure — konsekvenser for fastsættelsen af importafgiften — analog anvendelse päde inden for Fællesskabet gældende importafgifter utilladelig.

(EØF-Rådets forordning nr. 54/62, artikel 7: EØF-Kommissionens forordning nr. 87/62, artikel 9)

1.

Forordninger, som for kornimport fra tredjelande hjemler mulighed for en forudfastsættelse af importafgiften af hensyn til at beskytte de pågældende mod alt for byrdefulde prissvingninger og i den forbindelse indeholder bestemmelser for tilfælde af force majeure uden at gøre noget tilsvarende for handelen inden for Fællesskabet, udgør ikke en krænkelse af fællesskabspræferencen.

Denne konklusion omstødes ikke blot ved det forhold, at anvendelsen af en enkelt bestemmelse blandt de gældende regler om importen fra tredjelande under særlige omstændigheder kunne have bevirket, at en handlende inden for Fællesskabet fik pålagt en lavere importafgift end den, der anvendes i det foreliggende tilfælde.

2.

Reglerne i artikel 9 i EØF-Kommissionens forordning nr. 87/62 af 25. juli 1962 sammenholdt med artikel 7 i EØF-Rådets forordning nr. 54/62 af 30. juni 1962 kan ikke anvendes analogt på importen af korn fra en medlemsstat.