European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/2497

11.11.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/2497

af 10. november 2026

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af kobberrør med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 12. marts 2026 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af kobberrør med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), De Forenede Mexicanske Stater (»Mexico«), Den Socialistiske Republik Vietnam (»Vietnam«) og Republikken Usbekistan (»Usbekistan«) (»de pågældende lande«) i henhold til artikel 5 i grundforordningen. Dette skete som følge af en klage, der blev indgivet den 26. januar 2026 af EU Copper Tubes Defence Committee (»klagerne« eller »EUCTDC«) på vegne af den pågældende EU-erhvervsgren som omhandlet i grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(2)

Indledningen var begrundet i den dokumentation for såvel dumping som deraf følgende væsentlig skade, der blev fremlagt i klagen, som nærmere beskrevet i indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

1.2.   Registrering

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1161 (»forordningen om registrering«) (3).

1.3.   Interesserede parter

(4)

Kommissionen opfordrede i indledningsmeddelelsen interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Nærmere bestemt underrettede Kommissionen klagerne, de kendte EU-producenter, eksporterende producenter, myndighederne i Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan samt andre kendte interessenter, herunder importører, brugere og brancheorganisationer, og opfordrede dem til at deltage. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen og anmode om en høring med Kommissionen eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.4.   Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(5)

Der blev fremsat bemærkninger til indledningen af Usbekistans regering og tre usbekiske eksporterende producenter, nemlig »JV Sharq Tubes LLC«, »ICG Infinity Copper Group LLC« og »Angren Pipe Plant LLC«. I disse bemærkninger hævdede parterne, at a) undersøgelsen burde afsluttes for så vidt angår Usbekistan med den begrundelse, at landets markedsandel er ubetydelig, og at b) betingelserne for kumulation af importen fra Usbekistan med importen fra de øvrige eksportlande med henblik på skadesanalysen ikke er opfyldt. Da bemærkningerne anfægtede visse oplysninger, der var indgivet af klagerne, uden at stille spørgsmålstegn ved selve indledningen af undersøgelsen som sådan, behandles disse bemærkninger som led i skadesanalysen i afsnit 4.

1.5.   Stikprøveudtagning

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(7)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen parterne, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Stikprøven blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængde og bestod af tre EU-producenter.

(8)

De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 40 % af den anslåede samlede produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til den udtagne stikprøve. Den definitive stikprøve blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

Stikprøveudtagning af ikkeforretningsmæssigt forbundne importører

(9)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen ikkeforretningsmæssigt forbundne importører om at fremlægge de oplysninger, der var anført i indledningsmeddelelsen.

(10)

Ingen af de ikkeforretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning heraf blev der ikke udtaget nogen stikprøve af ikkeforretningsmæssigt forbundne importører.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter fra Kina

(11)

Det globale marked for kobberrør domineres af tre store kinesiske multinationale koncerner: Golden Dragon Precise Copper Tube Group Inc. (»Dragon Copper Tubes Group«), Jintian Group og Hailiang Group. Eksporterende producenter i disse grupper er beliggende i tre af de pågældende lande, nemlig Kina, Mexico og Vietnam, og alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter i denne undersøgelse (bortset fra producenterne i Usbekistan) tilhører en af disse grupper.

(12)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

I besvarelsen på indledningsmeddelelsen fremlagde fire eksporterende producenter fra to koncerner i Kina de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(14)

På grundlag af de oplysninger, der foreligger på dette stadium, tegnede den samlede eksportmængde fra disse kinesiske selskaber, hvad enten den var direkte eller gik gennem forretningsmæssigt forbundne og ikkeforretningsmæssigt forbundne forhandlere, sig for [3-5] % af den anslåede samlede eksportmængde af kobberrør til Unionen fra Kina i undersøgelsesperioden (4). I betragtning af den lave eksport til Unionen fra de eksporterende producenter, der afgav stikprøvebesvarelser, konkluderede Kommissionen, at der ikke kunne udtages en repræsentativ stikprøve i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(15)

I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om den manglende stikprøveudtagning.

(16)

Ningbo Jintian Copper Tube Co. Ltd., Kina (»Jintian China«) fremsatte bemærkninger vedrørende den manglende stikprøveudtagning. De hævdede, at den HS-kode, der blev anvendt til at beregne importen i undersøgelsesperioden, omfattede flere varer uden for denne undersøgelses anvendelsesområde. De hævdede derfor, at den samlede eksportmængde, der blev anvendt som referencegrundlag, var oppustet, hvilket betød, at de samarbejdsvillige virksomheder faktisk tegnede sig for en større andel end de anslåede [3-5] % af den samlede mængde af den pågældende vare, der blev eksporteret fra Kina til EU.

(17)

På tidspunktet for afgørelsen om stikprøveudtagning anslog Kommissionen importmængden på grundlag af metoden i klagen. Da den pågældende vare henhører under KN-kode 7411 10 90 , som også omfatter andre varer, blev det i klagen anslået, at ca. 50-60 % af den samlede import under denne KN-kode bestod af den pågældende vare. Klageren baserede sit skøn på data fra EU-producenterne, kommunikation med klagerens kunder og den markedsanalyse, som klageren foretog, og som kombinerer oplysninger fra markedsrapporter fra eksterne kilder, statistiske data om import og eksport fra hvert af de pågældende lande (5). På grundlag af dette skøn fastsatte Kommissionen importmængden fra Folkerepublikken Kina. Jintian China anfægtede ikke den metode, der blev anvendt i klagen, og fremlagde ingen alternativ metode. Kommissionen afviste derfor påstandene og bekræftede, at der ikke kunne udtages en repræsentativ stikprøve i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1.

(18)

Den 7. april 2026 underrettede Kommissionen Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) om sin beslutning om at anvende grundforordningens artikel 18 sammenholdt med grundforordningens artikel 17, stk. 4, i betragtning af den væsentlige grad af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side. Kommissionen baserede derfor sine konklusioner vedrørende eksporterende producenter i Kina på artikel 18 og de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

(19)

GOC understregede i sine bemærkninger, at kinesiske virksomheder, der havde registreret sig med henblik på at deltage i proceduren, uanset deres eksportmængde, burde opnå en individuel dumpingmargen baseret på deres besvarelser i stedet for de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen bemærkede, at alle samarbejdsvillige eksporterende producenter var med notatet om stikprøveresultaterne blevet behørigt underrettet om, at de, hvis de ønskede at anmode om en individuel dumpingmargen, skulle udfylde spørgeskemaet for eksporterende producenter.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter fra Mexico

(20)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Mexico om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen De Forenede Mexicanske Staters repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

Én eksporterende producent i Mexico, GD Affiliates de RL de CV (”GDA”), fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. GDA er et datterselskab af Dragon Copper Tubes Group og tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra Mexico til EU i undersøgelsesperioden.

(22)

Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning. Den eksporterende producent, der gav sig til kende, blev derfor opfordret til at indsende en spørgeskemabesvarelse.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter fra Usbekistan

(23)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Usbekistan om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Usbekistans repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(24)

Tre eksporterende producenter i Usbekistan afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. »JV Sharq Tubes« LLC, »ICG Infinity Copper Group« LLC og »Angren Pipe Plant« LLC. De tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra Usbekistan til EU i undersøgelsesperioden.

(25)

Kommissionen besluttede at undersøge de tre eksporterende producenter, og stikprøveudtagning var derfor ikke nødvendig. Alle tre eksporterende producenter blev derfor opfordret til at indsende en spørgeskemabesvarelse.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter fra Vietnam

(26)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Vietnam om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Desuden anmodede Kommissionen Den Socialistiske Republik Vietnams repræsentation om at udpege og/eller kontakte andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(27)

Fire eksporterende producenter i Vietnam afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(28)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på to eksporterende producenter. Hailiang (Vietnam) Copper Manufacturing Co., Ltd (»Hailiang Vietnam«), et datterselskab af den kinesiske Hailiang Group, og Jintian Copper Industrial (Vietnam) Company Limited (»Jintian Vietnam«), et datterselskab af den kinesiske Jintian Group. Denne udtagelse var baseret på den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af de oplysninger, der forelå på dette tidspunkt, tegnede stikprøven sig for mere end 90 % af den samlede eksport fra alle samarbejdsvillige vietnamesiske eksporterende producenter.

(29)

En af de vietnamesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, Toan Phat Copper Tube Joint Stock Company, fremsatte bemærkninger til stikprøveudtagelsen og gjorde gældende, at medtagelsen af to kinesisk ejede virksomheder, hvis produktion i Vietnam foregik i eksportforarbejdningszoner, såsom Hailiang Vietnam og Jintian Vietnam, ville føre til konklusioner, der ikke var repræsentative for Toan Phats situation. Virksomheden gjorde desuden gældende, at selv om Kommissionen havde begrænset antallet af stikprøveudtagne virksomheder i Vietnam til to på grund af begrænsningerne for, hvad der »med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed«, indgik tre virksomheder i Usbekistan i en stikprøve, og det lave samarbejdsniveau i Kina burde have frigjort ressourcer, som gjorde det muligt at medtage Toan Phat i en stikprøve.

(30)

Kommissionen fandt, at de to udvalgte vietnamesiske virksomheder, eftersom de klart var de største eksportører af den pågældende vare til Unionen, var repræsentative for markedet som helhed med hensyn til ejerforhold og produktionsstruktur, og bemærkede, at spørgsmålet om, i hvilket omfang det var rimeligt at udvide en stikprøve, ikke udelukkende afhang af antallet af virksomheder, der var udtaget til stikprøven i andre lande.

1.6.   Individuel margen

(31)

En eksporterende producent i Kina, Jintian China, anmodede om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, og indgav en spørgeskemabesvarelse. Da kun én virksomhed indgav en behørig og rettidig spørgeskemabesvarelse, der kunne efterprøves i overensstemmelse med grundforordningens artikel 16, stk. 1, besluttede Kommissionen at beregne en individuel margen for Jintian China.

1.7.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(32)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(33)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina og Vietnam for så vidt angår den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a eller 2a, skal finde anvendelse med hensyn til Kina og Vietnam. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til GOC og til Vietnams regering.

(34)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i de pågældende lande, klagerne (»makrospørgeskemaet«), kendte importører og brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (6) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(35)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende enheders lokaler:

 

EU-producenter og klagere:

—

ELVALHALCOR S.A., Oinofyta, Viotia, Grækenland

—

FEINROHREN SPA, Passirano, Italien

—

Wieland-Werke AG, Ulm, Tyskland

—

EU Copper Tubes Defence Committee (»EUCTDC«), Bruxelles, Belgien

 

Eksporterende producenter i Kina:

—

Ningbo Jintian Copper Tube Co. Ltd., (»Jintian China«), Ningbo, Kina, og selskabets forretningsmæssigt forbundne virksomhed Hongkong Maytime International Industry Limited, Hongkong

 

Eksporterende producenter i Mexico:

—

GD Affiliates de RL de CV (»GDA«) og GD Copper S de RL de CV (»GDC«), Toluca, Mexico, og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder (tilsammen »GD Group«)

—

Hong Kong GD Trading Company Limited (»HKGD«), Shanghai, Kina, og GD Copper (U.S.A.), Inc. (»GDUS«), Pine Hill, Alabama, USA

 

Eksporterende producenter i Usbekistan:

—

ICG Infinity Copper Group LLC, Tasjkent, Usbekistan, og selskabets forretningsmæssigt forbundne producent Metal Processing Technology LLC, Tasjkent, Usbekistan

—

Angren Pipe Plant LLC, Markaziy Kurgon, Usbekistan

—

JV Sharq Tubes LLC, Chirchik City, Usbekistan

 

Eksporterende producent i det repræsentative land

—

Kommissionen foretog et krydstjek uden kontrolbesøg af Wieland Copper Products, LLC, Pine Hall, USA

 

Eksporterende producenter i Vietnam

—

Hailiang Copper Manufacturing Co., Ltd, Tan Phuoc, Vietnam

—

Jintian Copper Industrial Company Limited, Tan Phuoc, Vietnam

—

Desuden foretog Kommissionen et krydstjek uden kontrolbesøg af følgende eksporterende producenters forretningsmæssigt forbundne virksomheder: Hailiang Copper Manufacturing Co., Ltd (Hong Kong Hailiang Metal Trading Limited (Hongkong)) og Jintian Copper Industrial Company Limited (Hongkong Maytime International Industry Limited (Hongkong) og Jintian International Industry Pte. Ltd., Singapore.

1.8.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(36)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2025 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(37)

Den undersøgte vare er rør af raffineret kobber, præcisionsoprullet, også glatte eller med indvendige riller, ikke yderligere forarbejdede (»kobberrør«).

(38)

Til fremstilling af kobberrør kan producenterne anvende katoder fra kobbermalm, skrot eller en blanding heraf. Fremstillingen består typisk af tre faser: smeltning af råmaterialet, støbning af det smeltede kobber og færdigbehandling, som omfatter trækning for at opnå den ønskede diameter og vægtykkelse samt udglødning for at hærde varen efter kundens behov (7). Varen præcisionsoprulles derefter.

(39)

Kobberrør anvendes til en lang række formål på grund af kobbers fysisk-kemiske kvaliteter, bakteriostatiske egenskaber og brand- og korrosionsbestandige egenskaber. De anvendes i varme-, ventilations-, aircondition- og kølesektoren samt til sanitære, medicinske og industrielle formål. Kobberrør er også en nøglekomponent i visse net for vedvarende energi (8).

2.2.   Pågældende vare

(40)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7411 10 90 (Taric-kode 7411 10 90 10) (»den pågældende vare«).

2.3.   Samme vare

(41)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—

den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen

—

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på de pågældende landes hjemmemarkeder, og

—

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(42)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.4.   Påstande vedrørende varedækningen

(43)

Jintian Vietnam og Jintian China anmodede Kommissionen om at bekræfte, at lige kobberrør, pancakerør, isolerede eller overtrukne kobberrør og kapillarkobberrør ikke var omfattet af undersøgelsen. Hailiang Vietnam hævdede ligeledes, at kapillarrør af kobber ikke var omfattet af undersøgelsens varedækning.

(44)

Kommissionen bekræftede, at lige kobberrør, pancakerør, isolerede eller overtrukne kobberrør ikke opfyldte beskrivelsen af den undersøgte vare og derfor ikke var omfattet af undersøgelsen.

(45)

Hvad angår kapillarrør af kobber, som er kobberrør med meget lille diameter, der fremstilles til præcis strømningskontrol, forklarede Jintian Vietnam og Jintian China, at deres centrale egenskab er en ekstremt lille udvendig diameter, typisk mellem 1 og 3,6 mm, og at de fremstilles ved flere gennemløb med højpræcisionstrækning af præcisionsoprullede rør, hvilket udgør en yderligere forarbejdningsfase for kobberrør, som ifølge definitionen af den undersøgte vare ville bringe disse varer uden for undersøgelsens anvendelsesområde.

(46)

Hailiang Vietnam hævdede, at kapillarrør er produkter i efterfølgende produktionsled, der er videreforarbejdet af de præcisionsoprullede rør, der er omfattet af undersøgelsen. Virksomheden forklarede også, at kobberrør og kapillarrør er teknisk og kommercielt adskilte produkter med forskellige funktioner, fremstillingsprocesser, gældende industristandarder, fysisk udseende, slutanvendelser og prisniveauer.

(47)

Klagerne gjorde gældende, at kapillarrør i klagen ikke var omfattet af den undersøgte vares varedækning, fordi de typisk ikke leveres i form af præcisionsoprullede rør, men som præcist udformede spoler eller afskårne længder til funktionel anvendelse. Hvis kobberrør med lille diameter imidlertid sælges i form af præcisionsoprullede rør, forbliver de ifølge klagerne den undersøgte vare, uanset hvilken handelsbetegnelse producenten giver dem.

(48)

Kommissionen præciserede, at kapillarrør af kobber er omfattet af undersøgelsen, så længe de sælges i form af præcisionsoprullede rør. Selv om disse rørs påståede særlige kendetegn er den lille udvendige diameter, bemærkede Kommissionen, at der hverken i varebeskrivelsen eller i varekontrolnummeret (»PCN«) er nogen begrænsning med hensyn til rørenes diameter. Desuden skal afgørelsen af, om en vare opfylder varebeskrivelsen, baseres på observerbare fysiske og tekniske egenskaber. F.eks. kræver tilføjelse af overfladebelægning yderligere forarbejdning og er klart observerbar i de færdige produkter, som ikke længere opfylder varebeskrivelsen og derfor anses for at falde uden for undersøgelsens anvendelsesområde. Derimod kan det forhold, at en producent beslutter at anvende præcisionsoprullede rør på et mellemstadium i sin produktion, ikke give anledning til udelukkelse fra anvendelsesområdet, hvis en sådan anvendelse og videreforarbejdningen ikke resulterer i observerbare fysiske og tekniske egenskaber ved de færdige produkter, der ligger uden for varedækningen. Den eneste observerbare forskel mellem kapillarrør, der sælges i lige store oprullede ringe, og de andre rør, der sælges i lige store oprullede ringe, er rørenes mindre diameter, som stadig opfylder varebeskrivelsen. Af disse grunde afviste Kommissionen disse påstande i denne fase af undersøgelsen. Kommissionen bemærkede også, at importen fra de pågældende lande af kobberrør, der kunne betragtes som kapillarrør, var ikkeeksisterende eller ubetydelig i undersøgelsesperioden, og at udelukkelsen heraf fra varedækningen derfor ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på undersøgelsens konklusioner.

(49)

Entalpia Europe Sp. Z o. o., en bruger af kobberrør, der fremstiller isolerede kobberrør, anmodede om en udvidelse af undersøgelsens varedækning til at omfatte importen af færdige isolerede kobberrør. Alternativt anmodede virksomheden om fritagelse for antidumpingtolden på kobberrør, da dens aktiviteter ikke konkurrerer med EU-erhvervsgrenen. Virksomheden hævdede, at de eksporterende producenter i de pågældende lande kunne omgå antidumpingtolden ved at eksportere færdige isolerede kobberrør i stedet for den undersøgte vare og derved øge konkurrencen med virksomhedens vare og underminere dens nylige investeringer.

(50)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at isolerede kobberrør hverken var omfattet af varedefinitionen, jf. betragtning 37, eller af klagen i denne sag, og at EU-erhvervsgrenen derfor ikke havde fremlagt dokumentation for dumping og deraf følgende skade, der kunne begrunde en undersøgelse af isolerede kobberrør. Påstanden blev derfor afvist.

(51)

Kommissionen bemærkede, at virkningerne af foranstaltningerne overvåges efter deres indførelse, og at Kommissionen kan indlede en antiomgåelsesundersøgelse, når betingelserne er opfyldt. Påstanden blev derfor afvist.

3.   DUMPING

3.1.   Kina

3.1.1.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(52)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(53)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af kobberrør. Fire eksporterende producenter fra to koncerner indsendte de relevante oplysninger.

(54)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC. I punkt 5.3.2. i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(55)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Thailand på grundlag af den foreliggende dokumentation muligvis kunne være et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den i lyset af den tilgængelige dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

3.1.2.   Den normale værdi

(56)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(57)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det ... fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(58)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

3.1.2.1.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(59)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »[b]etydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

—

at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

—

statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

—

politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

—

manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

—

at lønomkostninger skævvrides

—

adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.«

(60)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(61)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(62)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(63)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten«) (9), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (som f.eks. den kemiske sektor). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten om Kina blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevante beviser, der supplerede rapporten.

(64)

Klageren påpegede, at Kina er en socialistisk markedsøkonomi, der er udviklet under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«), og som giver mulighed for betydelig statslig indgriben i økonomien. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er sammenflettet på alle niveauer (retligt, institutionelt og personligt plan). Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. GOC har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt forskellige aspekter af lovgivningsmæssige rammer.

(65)

Klageren mindede om følgende forhold, der fører til væsentlige fordrejninger.

(66)

For det første er den kinesiske sektor for kobberrør genstand for statslig indgriben på markederne i forudgående og efterfølgende led, hvilket medfører væsentlige fordrejninger af omkostningerne ved de råmaterialer, der anvendes i produktionsprocessen. Klageren støttede sig på rapporten for at påvise, at Kina har verdens største kobberproduktion, idet landets produktion udgør 38 % af den globale produktion. Denne dominerende stilling skyldes landets hurtige industrialisering og statens indgriben. GOC har for nylig vedtaget sin kobberplan (2025-2027), der har til formål at »fremme udviklingen af en kobberindustri af høj kvalitet [og] yde bedre støtte til centrale industrikæder inden for fremstillingssektoren«, hvilket afspejler, at for Kina er »kobber et vigtigt grundlæggende råmateriale og en strategisk ressource, der er tæt knyttet til den nationale økonomiske udvikling«. Desuden indeholder den 14. femårsplan, der blev vedtaget i 2021, visse centrale sektorplaner, der er rettet mod råmaterialesektorer, herunder ikkejernholdige metaller såsom kobber. Den 14. femårsplan indeholder også bestemmelser om flere femårsplaner på provinsniveau med specifikke planlægningspolitiske foranstaltninger på provins- og sektorniveau. Klageren gør gældende, at disse politikker, der har til formål at øge udbuddet af kobbermetal i Kina, vil sænke prisen på kobbermetal i Kina og indirekte være til fordel for producenter af kobberrør ved kunstigt at sænke deres produktionsomkostninger. Desuden påpegede klageren, at hjemmemarkedet for inputmaterialer af kobber og færdigvarer i efterfølgende led fordrejes af eksportpolitikker såsom eksportafgifter og eksportkvoter. Desuden har lageropbygningsaktiviteter betydelig indvirkning på priserne på og tilgængeligheden af visse råmaterialer, herunder kobber. Klageren gjorde gældende, at væsentlige fordrejninger i efterfølgende produktionsled såsom sektorerne for vedvarende energi og miljøvarer påvirker industrien for kobberrør.

(67)

For det andet dækkes det kinesiske marked for kobberrør i betydeligt omfang af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side. Statsejede virksomheder udgør en væsentlig del af den kinesiske økonomi. GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder. Den kinesiske minesektor har traditionelt i vid udstrækning været under statslig kontrol. På trods af øget privatisering af mine- og metalsektorerne er GOC's indgriben i og kontrol af virksomheder, der opererer i disse sektorer, fortsat fremtrædende.

(68)

For det tredje giver den statslige tilstedeværelse i virksomheder, der producerer kobberrør, også myndighederne mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger. Klageren støttede sig på rapporten for at minde om, at de statslige myndigheders ret til at udnævne og afskedige nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder samt CCP-celler i virksomheder udgør kanaler, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Desuden har statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer en yderligere fordrejende virkning på markedet.

(69)

For det fjerde forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling fastsætter udviklingsmål, giver instrukser om produktionsmål for industrisegmenter, herunder industrier for ikkejernholdige metaller, og pålægger statslig kontrol med produktionskapacitet og med virksomhedsbeslutninger.

(70)

For det femte er sektoren for kobberrør, ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi, genstand for fordrejninger som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af kinesiske konkurs-, selskabs- og ejendomsregler. Klageren støttede sig på rapporten for at gøre gældende, at det kinesiske konkurssystem synes utilstrækkeligt til at opfylde sine egne hovedmål. F.eks. er antallet af konkurser fortsat notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi. Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina. Al jord ejes af staten, og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer.

(71)

For det sjette er lønomkostningerne også fordrejede i sektoren for kobberrør. Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. I henhold til national lovgivning er der kun én enkelt aktiv fagforening. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau. Desuden begrænses den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet af husstandsregistreringssystemet. Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(72)

For det syvende har producenter af kobberrør adgang til finansiering ydet af institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. ikkefinansielle statsejede virksomheder er fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige forbindelser og gennemførelse af offentlige politikker udformet af regeringen. Desuden angav klageren, at obligations- og kreditvurderinger ofte er fordrejede. Låneomkostningerne er blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Prissignaler er stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Endelig er kreditvæksten i Kina tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger.

(73)

Klageren støttede sig på rapporten og anførte, at ovennævnte fordrejninger er systemiske. Det fremgår af de foreliggende beviser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Inputomkostningerne ved produktionen af kobberrør er fordrejede, fordi prisdannelsen herfor påvirkes af væsentlig statslig indgriben. Desuden er statslig involvering i energisektoren særlig relevant, eftersom produktionen af kobberrør er meget energiintensiv. Desuden anvender leverandører af inputmaterialer arbejdskraft, der er genstand for fordrejninger.

(74)

Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i sektoren for kobberrør.

(75)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende beviser i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(76)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

3.1.2.1.1.    Væsentlige fordrejninger, som påvirker priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina

(77)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (10).

(78)

Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til at sikre økonomiens »konsolidering og vækst« (11). Sammenlignet med den 13. femårsplan bekræftede SASAC da også, at centrale virksomheders samlede aktiver voksede med 44,6 % i løbet af den 14. femårsplan »hvilket reelt har medført en integreret udvikling af virksomheder i forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden og i høj grad støttet gennemførelsen af de vigtigste mål og opgaver i mit lands økonomiske og sociale udvikling« (12).

(79)

Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(80)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (13).

(81)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(82)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(83)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (14). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(84)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(85)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (15). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt alle de politiske mål, der er indeholdt i de forskellige love.

(86)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(87)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(88)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(89)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (16).

(90)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af de statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (17).

(91)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (18).

(92)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (19).

(93)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (20).

(94)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (21).

3.1.2.1.2.    Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

(95)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(96)

Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af private virksomheder såsom Changzhou Enreach Copper Co (22)., Zhejiang Hailiang Co. Ltd (23) eller Ningbo Jintian Copper (Group) Co., Ltd (24). Da kobber endvidere er et essentielt inputmateriale til fremstilling af kobberrør, er konklusionerne vedrørende statsligt ejerskab i kobbersektoren derfor relevante: Adskillige statsejede virksomheder er blandt de største interessenter i kobbesektoren, f.eks. China Copper Corporation (25), der kontrolleres af Chinalco (26), et statsejet virksomhed Statsrådets kommission for tilsyn med og administration af aktiver (»SASAC«) (27), eller China Minmetals Corp (28)., en andet statsejet virksomhed under SASAC (29).

(97)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke un i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (30), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(98)

Desuden er sektoren for den pågældende vare underlagt flere regeringspolitikker, f.eks. den 14. femårsplan for udvikling af råstofindustrien (31), der giver mandat til at »forhindre en blind og usammenhængende udvikling inden for smeltning af kobber (32)” og til at ”fokusere på industrielle delsektorer eller nøgleprodukter med et solidt industrigrundlag, fremtrædende komparative fordele og førende teknologier [med henblik på at] udnytte centrale virksomheders førende rolle i industrikæden [...]: og skabe en række industriklynger inden for [...] ikkejernholdige metaller« (33).

(99)

På samme måde har arbejdsplanen for en stabil vækst i industrien for ikkejernholdige metaller 2025-2026 (34) til formål at sikre, at »[f]ra 2025 til 2026 vil værditilvæksten i industrien for ikkejernholdige metaller vokse med en gennemsnitlig årlig rate på ca. 5 %, hvilket fastholder en positiv økonomisk tendens, [at] produktionen af ti ikkejernholdige metaller vil vokse med en gennemsnitlig årlig rate på ca. 1,5 %. [og at] der vil blive gjort mærkbare fremskridt med hensyn til udviklingen af indenlandske ressourcer såsom kobber« (35).

(100)

Mere specifikt hedder det i gennemførelsesplanen for udvikling af høj kvalitet i kobberindustrien (2025-2027) (36), at »[i] 2027 vil industri- og forsyningskædernes modstandsdygtighed og sikkerhed blive væsentligt forbedret. Sikringen af kobberråstoffer vil blive løbende forbedret, med et sigte på en stigning på 5 %-10 % i indenlandske kobbermalmressourcer [… og at]den teknologiske innovation vil blive løbende forbedret med opnåelse af gennembrud i de centrale processer (37).” Gennemførelsesplanen indeholder også et mål om “at kultivere en række virksomheder inden for kobber af høj kvalitet og den industrielle struktur vil blive yderligere optimeret (38).” Ultimativt søger GOC at sikre, at den kinesiske kobberindustrikæde i 2035 bliver “førende på verdensplan […] og danner et udviklingsmønster, der er kendetegnet ved en hensigtsmæssig industristruktur, et højt niveau af teknologisk innovation, god kvalitet og effektivitet samt en stærk global konkurenceevne« (39).

(101)

Nye teknologier til kobbersmeltning er også opført blandt tilskyndede industrier i det vejledende katalog over industriel strukturtilpasning (2024-udgaven) (40). Det samme katalog viser regeringens fuldstændige indgriben i kobbersektoren. »Kobbersmeltningsprojekter med en kapacitet på mindre end 100 000 ton/år« er opført som industrier underlagt begrænsninger i samme katalog (41).

(102)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (42).

(103)

China Non Ferrous Metals Fabrication Industry Association (»CNFA«) (43) anfører f.eks. i artikel 2 i sine vedtægter, at organisationens formål er at »opretholde partiets grundlæggende linje og forskellige politikker, at tjene regeringen, industrien, virksomhederne [og] fuldt ud udfylde sin rolle som rådgiver og assistent for regeringen.« (44)

(104)

Desuden anføres det i artikel 3, at CNFA »følger Kinas kommunistiske parti overordnede ledelse« og »opretter en organisation for Kinas kommunistiske parti, gennemfører partiaktiviteter og stiller de nødvendige betingelser til rådighed for partiorganisationens aktiviteter«. Desuden accepterer CNFA »forretningsvejledningen og tilsynet fra ministeriet for civile anliggender og industriforvaltningsafdelingen« (45).

(105)

Zhejiang Hailiang Co. Ltd, Ningbo Jintian Copper (Group) Co., Ltd., og Chinalco er blandt medlemmerne af CNFA (46). De to første koncerner er de eneste, der besvarede stikprøveskemaet.

(106)

Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

3.1.2.1.3.    Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: Statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

(107)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(108)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (47)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(109)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (48), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (49).

(110)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (50). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(111)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (51), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(112)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (52).

(113)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i kobbersektoren. Som eksempel kan nævnes, at en af direktørerne i Zhejiang Hailiang Co. Ltd., som også er næstformand for Hailiang Group Co., Ltd., den kontrollerende aktionær i virksomheden, er medlem af CCP (53).

(114)

Desuden er formanden for Dongfang Run'an Group, holdingselskabet for en af de vigtigste producenter af kobberrør Changzhou Enreach Copper Co. (54), medlem af CCP (55) og blev tildelt udmærkelsen »Outstanding Builder of Socialism with Chinese Characteristics Among Non-Public Sector Figures in Jiangsu Province« (56).

(115)

Desuden fungerer formanden for China Copper Corporation også som vicegeneraldirektør og medlem af partiledelsesgruppen i holdingselskabet Chinalco (57). Hertil kommer, at generaldirektøren for China Copper Corporation også fungerer som partisekretær (58). Mere specifikt hævder partikomitéen i China Copper Corporation, at den »har fokuseret på at opnå en dybtgående integration af partiopbygning med produktions- og forretningsaktiviteter« i de seneste år og har godkendt projekter, efter at »flere niveauer i partiorganisationerne har gennemgået dem« (59).

(116)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (60). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i kobbersektoren og andre sektorer (som f.eks. finans- og inputmaterialesektorer), det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

3.1.2.1.4.    Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter.

(117)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(118)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (61).

(119)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(120)

Den 14. femårsplan for udvikling af råstofindustrien (62) sigter mod »en streng kontrol med nye kapaciteter« og kræver, at “[l]okale myndigheder implementerer planens væsentlige indhold og større projekter i deres lokale nøglearbejdsordninger”. Desuden søger GOC at styrke den politiske koordinering og »udnytte planens vejledende rolle fuldt ud og styrke koordineringen og samarbejdet mellem skatte-, afgifts-, finans-, investerings-, import- og eksport-, energi-, miljø-, naturressource-, pris- og industripolitikker« (63).

(121)

Ifølge gennemførelsesplanen for udvikling af høj kvalitet i kobberindustrien (2025-2027) (64) har GOC til hensigt at »skabe gennembrud inden for nøgleteknologier [og] vejlede virksomheder, der fremstiller kobbermaterialer, med henblik på at samarbejde med forskningsinstitutter og virksomheder, der anvender kobbermaterialer i efterfølgende produktionsled, om at gennemføre forskning og udvikling og industriel anvendelse af teknologier til fremstilling af højtydende materialer til fremstilling af kobberlegeringer [samt] fremskynde udviklingen af nøgleudstyr såsom en ny generation af produktionslinjer til kontinuerlig støbning og valsning af præcisionsrør af kobber« (65). Med henblik herpå forventes de offentlige myndigheder at »styrke koordineringen og samarbejdet mellem politikker om finans, skat, finansiering, investering, import og eksport og industri med henblik på yderligere at garantere politikkernes virkninger«. De bør også »(...) vejlede finansielle institutioner med henblik på at yde præcis og effektiv støtte til opførelse og opgradering af store kobberindustriprojekter, der opfylder industristandarder (...), og styrke vurderingen af og vejledningen til relevante statsejede virksomheder«. (66)

(122)

På provinsniveau vil de statslige myndigheder ligeledes i henhold til Jiangxis 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i industrien for ikkejernholdige metaller (67) udforme sektorens industrielle struktur som følger: »opbygning af et industrisystem, der er kendetegnet ved relativt koncentrerede industrier, komplette industrikæder, supplerende fordele og koordineret udvikling« (68).

(123)

På kommunalt plan har Kunming kommune undertegnet en strategisk samarbejdsaftale med China Copper Corporation (69) for at sikre, at »begge parter i høj grad tilslutter sig de nationale og Yunnan-provinsernes strategiske planer for udvikling af høj kvalitet i industrien for ikkejernholdige metaller« (70).

(124)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled.

(125)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

3.1.2.1.5.    Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

(126)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(127)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (71).

(128)

Desuden er manglerne ved det ejendomsretlige system særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (72). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (73). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (74).

(129)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i kobbersektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(130)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

3.1.2.1.6.    Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: lønomkostninger skævvrides

(131)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (75).

(132)

I henhold til national lovgivning er der kun én enkelt aktiv fagforening. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (76). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(133)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (77). Disse resultater påviser en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(134)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for kobberrør ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

3.1.2.1.7.    Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten

(135)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(136)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker (78) har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (79), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(137)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (80). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(138)

Den seneste udvikling illustrerer yderligere omfanget af regeringens indflydelse på finansielle institutioner i Kina. I marts 2025 annoncerede GOC en udstedelse af statsobligationer for 500 mia. RMB for at yde betydelig økonomisk støtte til store banker, herunder Bank of China, China Construction Bank, Bank of Communications og Postal Savings Bank of China. Dette indgreb havde til formål at stabilisere disse institutioner i en situation med faldende rentabilitet og rekordlave nettorentemargener, hvilket understreger de proaktive foranstaltninger, som staten har truffet for at opretholde den økonomiske stabilitet (81).

(139)

Desuden har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (82). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien, og navnlig hvordan de bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (83).

(140)

Hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer stræber GOC gennem flere foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af private investeringer (84), desuden efter at »øge de centrale budgetmidler for at støtte kvalificerede private investeringsprojekter og aktivt at spille en vejledende og ledende rolle«. GOC har også til hensigt at »gøre god brug af nye politiske finansieringsinstrumenter [og] støtte en række kvalificerede private investeringsprojekter i vigtige industrier og på centrale områder« (85).

(141)

Derudover er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (86). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (87). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(142)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(143)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der i teorien blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (88). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (89). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne og ikke særligt effektive anvendelse af kapital.

(144)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(145)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(146)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

3.1.2.1.8.    Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger

(147)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for produktionsfaktorerne, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport.

(148)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er beskrevet i detaljer ovenfor. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet producenterne af kobberrør er underlagt disse regler ligesom alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(149)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i ajourførte rapport.

(150)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(151)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

3.1.2.2.   Repræsentativt land

3.1.2.2.1.    Generelle bemærkninger

(152)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

—

Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database (90),

—

Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land

—

Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land.

—

Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, blev der, når det var relevant, givet fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(153)

Den 7. juli 2026 fremlagde Kommissionen et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet«). I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Notatet indeholdt en beskrivelse af de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de interesserede parter blev underrettet om de lande, der kunne blive betragtet som egnede repræsentative lande i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.

(154)

I notatet udpegede Kommissionen Brasilien, Malaysia, Mexico, Serbien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(155)

Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i notatet.

Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land

(156)

Kommissionen anførte i notatet, at tilgængeligheden af data skulle kontrolleres yderligere, navnlig med hensyn til de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare.

(157)

Kommissionen analyserede importstatistikkerne for det vigtigste inputmateriale, dvs. kobberkatoder, som tegner sig for mere end 95 % af produktionsomkostningerne, og for kobberaffald og -skrot for de syv potentielle repræsentative lande, der er nævnt i betragtning 154. Statistikkerne viste, at i alle de syv ovennævnte lande importeres både kobberkatoder og kobberskrot hovedsagelig fra andre lande end Kina, Rusland eller de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (91).

(158)

Med hensyn til Brasilien udpegede Kommissionen to producenter: Termomecanica (92) og Paranapanema (93). For Termomecanica kunne Kommissionen ikke finde tilgængelige finansielle data for undersøgelsesperioden (de seneste var fra 2023), mens de seneste finansielle data (2024) for Paranapanema viste tab. I betragtning af at Kommissionen ikke kunne finde dokumentation for en rentabel produktion af den undersøgte vare i Brasilien, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Brasilien ikke var egnet til at blive betragtet som et egnet repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(159)

For Malaysia udpegede klageren og Kommissionen to producenter: KMCT Corporation og MetTube. Kommissionen kunne ikke finde tilgængelige finansielle data for KMCT. For MetTube viste de seneste tilgængelige finansielle data (2024), at virksomheden lige akkurat var i balance (fortjeneste < 1 %). I betragtning af at Kommissionen ikke kunne finde dokumentation for en rentabel produktion af den undersøgte vare i Malaysia, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Malaysia ikke var egnet til at blive betragtet som et egnet repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(160)

Med hensyn til Mexico udpegede Kommissionen tre producenter af den undersøgte vare: GDA, Industrias Unidas, S.A. de C.V. (‘IUSU’) Elementia Materiales, S.A.P.I. DE C.V. (”Elementia”). IUSU er imidlertid forretningsmæssigt forbundet med en anden eksporterende producent i Kina og kunne derfor ikke tages i betragtning, da dette forhold kan bringe pålideligheden af virksomhedens finansielle data i fare. Kommissionen kunne ikke finde umiddelbart tilgængelige finansielle data for IUSU. Kommissionen fandt umiddelbart tilgængelige data for Elementia, men ifølge årsregnskabet var denne virksomheds metalafdeling ikke rentabel. I betragtning af at Kommissionen ikke kunne finde dokumentation for en rentabel produktion af den undersøgte vare i Mexico, som ikke er påvirket af de fordrejninger, der blev konstateret i Kina, anså Kommissionen ikke Mexico for at være et egnet repræsentativt land.

(161)

Ingen af de to producenter i Sydafrika, Maksal Tubes (Pty) Ltd. (94) eller Copper Tubing Africa (Pty) Ltd. (95), have umiddelbart tilgængelige finansielle data. I betragtning af at Kommissionen ikke kunne finde dokumentation for en rentabel produktion af den undersøgte vare i Sydafrika, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Sydafrika ikke var egnet til at blive betragtet som et egnet repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(162)

Med hensyn til Thailand identificerede Kommissionen én producent, Loyal Hailiang Copper (Thailand) Co., Ltd., med umiddelbart tilgængelige data for 2024. Disse oplysninger dækker imidlertid ikke undersøgelsesperioden (UP). Desuden er virksomheden forretningsmæssigt forbundet med Zhejiang Hailiang Co., Ltd., som er den eksporterende producent i Kina, der er genstand for denne procedure, hvilket kan kompromittere pålideligheden af virksomhedens finansielle data. Kommissionen bemærkede også, at importen af kobberkatoder fra Kina udgjorde 25 % af den samlede import af kobberkatoder til Thailand. Af disse grunde blev Thailand ikke betragtet som et egnet repræsentativt land.

(163)

For Tyrkiet identificerede Kommissionen to producenter, Sarkuysan (96) og Ulusoy Bakır ve Metal Sanayi ve Ticaret A.Ş. (Ulusoy) (97). Disse producenters finansielle data var imidlertid ikke umiddelbart tilgængelige, og de kunne derfor ikke anses for egnede til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste. I betragtning af at Kommissionen ikke kunne finde dokumentation for en rentabel produktion af den undersøgte vare i Tyrkiet, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Tyrkiet ikke var egnet til at blive betragtet som et egnet repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(164)

Kommissionen identificerede kun umiddelbart tilgængelige regnskaber for én producent af den undersøgte vare, som viste et rimeligt rentabilitetsniveau for en hel periodeoverlapping svarende til undersøgelsesperioden, nemlig Valjaonica BAKRA Sevojno AD Sevojno i Serbien (98).

(165)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via notatet, at den agtede at anvende Serbien som et egnet repræsentativt land og de finansielle oplysninger fra virksomheden VALJAONICA BAKRA SEVOJNO AD SEVOJNO i Serbien, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(166)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Serbien som repræsentativt land og IVALJAONICA BAKRA SEVOJNO AD SEVOJNO som producent i det repræsentative land.

(167)

Efter notatet støttede EUCTDC generelt valget af Serbien som repræsentativt land. Den hævdede imidlertid, at de finansielle data for den udvalgte producent i det repræsentative land ikke viste en rimelig fortjeneste i UP, som ifølge EUCTDC var på 2 %, og anmodede Kommissionen om at anvende en historisk fortjeneste på 7 % eller justere den til 6 % eller anvende de finansielle data fra en serbisk distributør af den undersøgte vare.

(168)

EUCTDC hævdede, at fortjenstmargenen på 2 % ikke er rimelig og derfor ikke er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Virksomheden hævdede endvidere, at angivelsen af den rimelige fortjeneste bør sammenholdes med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, som fastsætter minimumsfortjenesten under normale konkurrencevilkår.

(169)

Kommissionen mindede om, at der hverken findes en minimums- eller maksimumstærskel for fastsættelse af en rimelig fortjeneste ved beregningen af den normale værdi. Den rimelige fortjeneste fastsættes på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag og på grundlag af de bedste tilgængelige finansielle data. Fortjenesten behøver ikke at blive fastsat til det minimumsniveau på 6 % (99), der gælder for EU-erhvervsgrenens målfortjeneste og ikke for fortjenesten i det repræsentative land. Påstanden om at justere fortjenesten til et niveau, der afspejler den minimumsmålfortjeneste, der blev anvendt til beregningen af EU-erhvervsgrenens målfortjeneste, blev afvist.

(170)

I sine bemærkninger til notatet hævdede EUCTDC, at faldet i det serbiske selskabs rentabilitet fra 7 % i 2022 til 2 % i 2025 understregede presset fra asiatiske leverandører af den undersøgte vare i regionen. Af denne grund foreslog EUCTDC at anvende fortjenesten fra 2022 eller den gennemsnitlige fortjeneste i de seneste fire år. EUCTDC fremlagde ingen dokumentation for, at der forelå et sådant pres. Kommissionen fandt heller ikke en sådan dokumentation og konstaterede heller ikke en stigning i importen af den undersøgte vare fra Kina til Serbien i perioden efter 2022. Påstanden om at anvende en fortjeneste fra et år så langt væk fra UP som 2022 eller den gennemsnitlige fortjeneste for den foregående fireårsperiode blev derfor afvist.

(171)

I betragtning af, at fortjenesten i UP faktisk var lav, og navnlig at den var lavere end den fortjeneste, som de fleste af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i andre lande end Kina opnåede på salget af den undersøgte vare på de respektive hjemmemarkeder til uafhængige kunder, anvendte Kommissionen imidlertid det år, der var tættest på UP, med en rimelig fortjeneste. Kommissionen tog hensyn til de finansielle data for 2024, det år, der gik forud for UP, hvor VALJAONICA BAKRA SEVOJNO AD SEVOJNO registrerede en fortjeneste på 5 % og SA&G-omkostninger på 11 %, som blev anset for rimelige, da de mere nøjagtigt afspejlede de gennemsnitlige finansielle resultater for producenterne i sektoren for den pågældende vare. Den samlede fortjeneste og SA&G-omkostningerne lå på et niveau svarende til det, der blev opnået i undersøgelsesperioden, og selve fortjenesten blev anset for at ligge på et rimeligt niveau.

(172)

Trods anvendelsen af 2024 er VALJAONICA BAKRA SEVOJNO AD SEVOJN fortsat den eneste producent af den undersøgte vare med umiddelbart tilgængelige finansielle data, der kan påvise fortjeneste og SA&G-omkostninger, der ville føre til rimelige beløb. Som forklaret i betragtning 162 havde LOYAL HAILIANG COPPER (THAILAND) CO LTD i Thailand også umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2024, men de kunne ikke anvendes som en passende indikator, fordi de er forretningsmæssigt forbundet med en anden kinesisk eksporterende producent og derfor ikke betragtes som pålidelige.

(173)

I sine bemærkninger til notatet hævdede Jintian China på grundlag af statistikkerne i notatet, at Tyrkiet er et mere egnet repræsentativt land end Serbien, fordi mængden af importerede kobberkatoder er tolv gange højere end i Serbien, og ifølge Jintian China er den gennemsnitlige importpris i Tyrkiet mere neutral end i Serbien, da virkningen af lejlighedsvise faktorer kan afbødes med en større importmængde.

(174)

Som svar på Jintian Chinas bemærkninger modsatte EUCTDC sig den opfattelse, at Tyrkiet burde anses for at være et egnet repræsentativt land. EUCTDC gjorde gældende, at selv om mængden af importerede kobberkatoder var større end i Serbien, var den gennemsnitlige importpris lavere end den gennemsnitlige årlige pris på London Metal Exchange (»LME«) for kobberkatoder og lavere end de priser, der blev konstateret i de fleste andre potentielle repræsentative lande (undtagen Malaysia og Brasilien). Da LME-prisen er noteret ab fabrik, bør den faktiske importpris være endnu højere. EUCTDC konkluderede derfor, at importpriserne på kobberkatoder til Tyrkiet ikke kan betragtes som repræsentative.

(175)

Kommissionen har analyseret importen af de vigtigste inputmaterialer fra alle syv potentielle repræsentative lande. Som allerede angivet i betragtning 159 og 162 var den af den opfattelse, at Malaysia og Thailand ikke var passende. Kommissionen fandt ingen grund til at anse importen til Serbien for ikke at være repræsentativ. Jintian China fremlagde hverken dokumentation eller argumenter, der ville ændre denne holdning. I mangel af umiddelbart tilgængelige finansielle data er den simple bemærkning om, at Tyrkiet, et land, der er betydeligt større end Serbien, importerer større mængder, hverken en ny opdagelse eller et relevant kriterium for at anse importen fra Serbien for ikke at være repræsentativ.

(176)

Jintian China hævdede også, at Tyrkiet ikke burde fjernes som et muligt repræsentativt land med den begrundelse, at finansielle data for producenten af den undersøgte vare ikke var umiddelbart tilgængelige. Jintian China fremlagde regnskaberne for Sarkuysan, en af de identificerede producenter af den undersøgte vare i Tyrkiet. Efter Jintian Chinas opfattelse er Tyrkiet således et egnet repræsentativt land.

(177)

De regnskaber, som Jintian China fremlagde, dækker ganske vist undersøgelsesperioden og er umiddelbart tilgængelige. Der er imidlertid tale om en konsolideret udgave for hele koncernen. Koncernen består af forskellige datterselskaber, der varetager forskellige funktioner og fremstiller en bred vifte af produkter. Vigtigst er det, at de datterselskaber, hvis økonomiske resultater indgår i de konsoliderede regnskaber, er beliggende i forskellige lande, såsom Bulgarien, Tyskland og USA. Fortjenesten og SA&G-omkostningerne kunne derfor ikke udelukkende henføres til den eksporterende producent af den undersøgte vare i det potentielle repræsentative land.

(178)

Kommissionen fandt derfor ikke grundlag for at anse Tyrkiet for at være et mere egnet repræsentativt land end Serbien.

Niveau af social og miljømæssig beskyttelse

(179)

Da det blev fastslået, at Serbien var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

3.1.2.2.2.    Konklusion

(180)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Serbien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

3.1.2.3.   Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(181)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(182)

Kommissionen anførte, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende Republikken Serbiens statistiske kontor (100) og ILO (101) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende henholdsvis arbejdskraft og energi (elektricitet (102) og naturgas (103)).

(183)

I notatet underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at disse ubetydelige poster som følge af nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt af i de samlede produktionsomkostninger blev grupperet under forbrugsstoffer. Kommissionen meddelte desuden, at den vil beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer (der beløber sig til 5 %) og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede benchmarks i det egnede repræsentative land.

3.1.2.3.1.    Produktionsfaktorer

(184)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for den undersøgte vare

Produktionsfaktor

Varekode

Kilde

ikkefordrejet værdi

(CNY)

Måleenhed

Råmaterialer

Kobberkatode

7403 11

GTA

77,19

kg

Hjælpematerialer

Arbejdskraft

Arbejdskraft

ikke relevant

Republikken Serbiens statistiske kontor (104)og ILO (105)

74,96

timer

Energi

Elektricitet

ikke relevant

Serbiens energiagentur (106)

0,90

kWh

Naturgas

ikke relevant

Serbiens energiagentur (107)

0,31

kWh

(104)  https://www.stat.gov.rs/en-US/oblasti/trziste-rada/zarade.

(105)  https://ilostat.ilo.org/data/?cat_mode=subject.

(106)  https://www.aers.rs/media/Files/Izvestaji/Godisnji/Izvestaj%20Agencije%202025.pdf.

(107)  https://www.aers.rs/media/Files/Izvestaji/Godisnji/Izvestaj%20Agencije%202025.pdf

(185)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen oplysninger fra klageren vedrørende produktionsomkostninger, som ikke var medtaget i de individuelle produktionsfaktorer ovenfor. For så vidt angår den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte Kommissionen oplysninger fra klageren. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.1.2.3.6.

3.1.2.3.2.    Råmaterialer

(186)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande.

(187)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter afholdt, og som anført i klagen, en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, jf. betragtning 183.

(188)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(189)

For så vidt angår Jintian China angav Kommissionen de transportomkostninger, som Jintian China havde afholdt til leveringen af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(190)

Desuden anslog Kommissionen de transportomkostninger, som den ikkesamarbejdsvillige eksporterende producent havde afholdt til leveringen af råmaterialer, som en procentdel af de ikkefordrejede omkostninger til råmaterialerne for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger.

3.1.2.3.3.    Arbejdskraft

(191)

Republikken Serbiens statistiske kontor offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Serbien. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2025 for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i sektoren for fremstilling af basismetaller, som omfatter arbejdskraftomkostninger i sektoren for kobberrør (108). For den gennemsnitlige arbejdstid i fremstillingssektoren anvendte Kommissionen ILO's statistikker (109).

3.1.2.3.4.    Elektricitet

(192)

Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Serbien offentliggøres af Serbiens energiagentur (110). Kommissionen anvendte dataene om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i 2025 som offentliggjort af agenturet.

3.1.2.3.5.    Naturgas

(193)

Naturgasprisen for industrielle brugere i Serbien offentliggøres af Serbiens energiagentur (111). Kommissionen anvendte priserne i det tilsvarende forbrugsinterval i undersøgelsesperioden.

3.1.2.3.6.    Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste

(194)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(195)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra klageren fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og lønomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede vare.

(196)

For Jintian China blev de indirekte produktionsomkostninger, som denne eksporterende producent havde afholdt, udtrykt som en andel af de faktisk afholdte produktionsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(197)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2024 for VALJAONICA BAKRA SEVOJNO AD SEVOJNO, som er udtrukket fra Orbis.

3.1.2.3.7.    Beregning

(198)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(199)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra klageren i klagen og inputformularerne fra to eksporterende grupper vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til fremstillingen af den undersøgte vare.

(200)

For Jintian China anvendte Kommissionen de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev efterprøvet i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.1.2.2.

(201)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 194-197.

(202)

Derefter tilføjede Kommissionen de gennemsnitlige indirekte produktionsomkostninger, som forklaret i betragtning 195, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(203)

Kommissionen anvendte SA&G-omkostningerne og fortjenesten for VALJAONICA BAKRA SEVOJNO AD SEVOJNO på de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning. SA&G-omkostningerne, der blev udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer (COGS) og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 11 % Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 5 %.

(204)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

3.1.3.   Eksportpris

3.1.3.1.   Jintian China

(205)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent, Jintian China, eksporterede til Unionen gennem sin forretningsmæssigt forbundne forhandler i Hongkong, og den pris, der var betalt eller skulle betales til den første uafhængige kunde i Unionen, blev derfor justeret som forklaret i afsnit 3.1.5.1.

3.1.3.2.   Andre eksporterende producenter

(206)

Som forklaret i betragtning 11-17 var samarbejdsviljen hos de eksporterende producenter fra Kina lav, og eksportprisen blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Eksportprisen blev derfor baseret på den gennemsnitlige importpris til Unionen af den pågældende vare fra Kina, jf. afsnit 4.4 nedenfor, justeret til ab fabrik-niveau ved at fratrække søfragt og indlandsfragt som anført i klagen.

3.1.4.   Sammenligning

(207)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

3.1.4.1.   Justeringer af den normale værdi

(208)

Som forklaret i betragtning 198 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

3.1.4.1.1.    Jintian China

(209)

Jintian China importerede råmaterialer og solgte efterfølgende den undersøgte vare under toldordningen for aktiv forædling. I henhold til Kinas nuværende skattemetode vedrørende ikkerefunderbar moms på eksportsalg fastsættes den ikkerefunderbare moms ved at trække værdien af afgiftsfrie importerede råmaterialer fra den samlede eksportværdi. Kommissionen anvendte derfor grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), på denne merværdi på den vare, der eksporteres til Unionen. Desuden fandt Kommissionen ingen grund til yderligere justeringer af den normale værdi for Jintian China, og virksomheden anmodede heller ikke om sådanne justeringer.

3.1.4.1.2.    Andre eksporterende producenter

(210)

For andre eksporterende producenter foretog Kommissionen også en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), for forskellen i indirekte skatter mellem eksportsalget fra Kina til Unionen og den normale værdi, hvor indirekte skatter, såsom moms, er blevet fratrukket. De virksomheder, der eksporterede kobberrør, var ikke berettigede til refusion af indgående moms på de råmaterialer, der blev købt til produktion af den undersøgte vare. Forskellen i indirekte skatter mellem eksportsalget og den normale værdi tegnede sig derfor for 13 %, og der blev foretaget en tilsvarende justering.

3.1.5.   Justeringer af eksportprisen

3.1.5.1.   Jintian China

(211)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: fragt, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne udgifter.

(212)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer.

(213)

Jintian China eksporterede til Unionen via en forretningsmæssigt forbunden forhandler i Hongkong. Der blev derfor foretaget en justering for provisioner i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Forhandleren var ansvarlig for forholdet til kunderne, navnlig for at opretholde og indlede kontakter med kunderne, håndtere ordrer og transaktioner samt arrangere transport, fragt og forsikring i forbindelse med salgene. Forhandleren fik et tillæg for at udføre disse funktioner. Kommissionen fandt derfor, at forhandleren udøver samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Under hensyntagen til forholdet mellem forhandleren og producenten fastsatte Kommissionen provisionsbeløbet på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers faktiske SA&G-omkostninger og en fiktiv fortjeneste på 10 %.

(214)

Med hensyn til denne fortjeneste samarbejdede ingen af de ikkeforretningsmæssigt forbundne importører i den nuværende procedure. Kommissionen har ingen data fra ikkeforretningsmæssigt forbundne forhandlere, der handler med den samme eller lignende vare som den undersøgte vare. Kommissionen anvendte derfor den vare, der er tættest mulig på den pågældende vare — koldvalsede flade produkter af rustfrit stål — som også er kendetegnet ved en høj andel af det respektive metalinput. Kommissionen baserede sig derfor foreløbigt på den fortjeneste, der blev anset for rimelig i en nylig tilbagebetalingsundersøgelse vedrørende importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (112). I denne undersøgelse var de ikkeforretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste på mellem 10 % og 13 %, og Kommissionen besluttede konservativt at anvende den nedre ende af dette interval.

3.1.5.2.   Andre eksporterende producenter

(215)

Eksportprisen for andre eksporterende producenter er blevet fastsat på ab fabrik-niveau, jf. betragtning 206.

(216)

På grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, fastslog Kommissionen, at alle kendte eksporterende producenter i Kina opererer efter samme model som Jintian China og sælger den pågældende vare via forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Kina eller i tredjelande. Kommissionen besluttede derfor at anvende den samme justering som for Jintian China, jf. betragtning 213, for alle andre virksomheder. Kommissionen fastsatte SA&G-omkostningerne på grundlag af de gennemsnitlige SA&G-omkostninger, som alle samarbejdsvillige forretningsmæssigt forbundne forhandlere af eksporterende producenter i alle de lande, der er omfattet af denne undersøgelse, havde indberettet. Med hensyn til den fiktive fortjeneste anvendte Kommissionen 10 %, jf. betragtning 214.

3.1.6.   Dumpingmargener

(217)

Som forklaret i betragtning 18 besluttede Kommissionen at anvende artikel 18 til at konstatere dumping, undtagen for den samarbejdsvillige eksporterende producent Jintian China, for hvilken der blev beregnet en individuel margen.

3.1.6.1.   Jintian China

(218)

For Jintian China sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

3.1.6.2.   Andre eksporterende producenter

(219)

Kommissionen fastsatte dumpingmargenen for alle andre virksomheder på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger ved hjælp af data fra klageren og de samarbejdsvillige eksporterende producenter med henblik på justeringen, jf. betragtning 216. Kommissionen sammenlignede derefter den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(220)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Ningbo Jintian Copper Tube Co., Ltd

33,5 %

Al anden import med oprindelse i Kina

51,5 %

3.2.   Mexico

3.2.1.   Den normale værdi

(221)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige mexikanske samarbejdsvillige producent, GDA, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for den eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(222)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter i stikprøven.

(223)

Herefter undersøgte Kommissionen, om hjemmemarkedssalget for den samarbejdsvillige eksporterende producent GDA på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at for alle de varetyper, der var identiske med eller sammenlignelige med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, udgjorde den samlede mængde af hjemmemarkedssalget til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden mindst 5 % af den samlede mængde af eksportsalget til Unionen af den identiske eller sammenlignelige varetype, og at salget derfor var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(224)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(225)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a)

salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettosalgspris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(226)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(227)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

a)

mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b)

den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(228)

GD Groups operationelle struktur er som følger: GDA er producent af den pågældende vare i Mexico og forarbejder de råmaterialer, der leveres og ejes af HKGD, som bevarer ejerskabet til den færdige vare og betaler GDA et forarbejdningsgebyr (»maquila«) for fremstilling af kobberrør. HKGD sælger den pågældende vare til GDC med henblik på salg på hjemmemarkedet eller til GDUS med henblik på salg på hjemmemarkedet og eksportsalg til Unionen.

(229)

Kommissionens undersøgelse viste, at oplysningerne fra GD Group om fastsættelse af de relevante virksomheders produktionsomkostninger og SA&G-omkostninger var ufuldstændige, unøjagtige og ikke verificerbare, og de blev delvist indgivet i strid med de aftalte frister. GD Group fremlagde navnlig ufuldstændige, unøjagtige og vildledende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, vedrørende fastsættelsen af de samlede produktionsomkostninger og fordelingen af SA&G-omkostninger for HKGD, GDUS og GDA. Kommissionens undersøgelse viste, at den endelige udgave, som virksomheden havde fremlagt vedrørende produktionsomkostninger og SA&G-omkostninger, ikke omfattede resultaterne af kontrolbesøget. Dette havde en væsentlig indvirkning på produktionsomkostningerne og SA&G-omkostningerne. Kommissionen udsendte derfor en artikel 18-skrivelse den 7. september 2026 om manglende samarbejdsvilje i forbindelse med disse punkter (»artikel 18-skrivelsen«). Efter det svar, der blev modtaget den 15. september 2026, fortsatte Kommissionen med at fastsætte omkostningerne ved at indarbejde resultaterne af kontrollen og revidere produktionsomkostningerne og SA&G-omkostningerne i overensstemmelse hermed.

(230)

GD Group fremsatte bemærkninger til artikel 18-skrivelsen den 15. september 2026 og var enig i, at ikke alle arbejdsdokumenter, der blev udarbejdet i løbet af undersøgelsen af GD Group, var nøjagtige, da der var korrektioner under kontrollen, uenigheder om fordelingsmetoden og sagsakter om produktionsomkostninger blev indgivet efter den dato, der blev anmodet om ved afslutningen af kontrollen i Mexico. GD Group bestrider imidlertid, at artikel 18 er berettiget, eftersom koncernen gav Kommissionen alle nødvendige oplysninger og hverken fremlagde urigtige oplysninger eller i væsentlig grad hindrede undersøgelsen. GD Group gjorde gældende, at koncernen samarbejdede i forbindelse med alle kontrolbesøg, selv om disse var »usædvanligt krævende«, og fastholder, at GD Group samarbejdede fuldt ud. Virksomheden hævdede, at forskellene skyldtes formler, klassificeringer, forskellige versioner eller valutakursomregninger, og at de eneste udestående spørgsmål var »specifikke spørgsmål om regnskabsklassificering, fordelingsmetode, versionsstyring og forklaring af bestemte transaktioner«.

(231)

Desuden bemærkede GD Group, at den påtænkte anvendelse af artikel 18 ikke er berettiget, da artikel 18, stk. 1, giver mulighed for at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, men ikke er en regel, der kræver, at alle arbejdsdokumenter skal være fri for fejl, eller at alle tildelingsvalg skal være sammenfaldende med Kommissionens foretrukne metode.

(232)

Desuden bemærkede GD Group i samme brev ovenfor, at det i artikel 18, stk. 3, nævnes, at oplysninger, der ikke er ideelle, ikke desto mindre ikke må lades ude af betragtning, og at der i henhold til artikel 18, stk. 4, er en vigtig proceduremæssig garanti, nemlig at parten skal underrettes om årsagerne til afvisningen af oplysninger og gives mulighed for at fremlægge yderligere forklaringer inden for den fastsatte frist. GD Group bemærkede også, at WTO-paneler og WTO-regler angiver, at de foreliggende faktiske oplysninger er et middel til at udfylde reelle informationsmangler og ikke en straf, og at samarbejde beskrives som en »tovejsproces« under hensyntagen til praktiske vanskeligheder. GD Group fastholdt, at eksistensen af en korrektion og metodologiske uoverensstemmelser vedrørende oplysninger om produktionsomkostninger og fordeling i tabel G ikke berettiger en afvisning af de verificerede oplysninger som helhed. Ifølge GD Group skal Kommissionen i stedet udpege specifikke oplysninger, som angiveligt mangler eller er uanvendelige, og undersøge, om der stadig kan nås frem til en rimeligt nøjagtig konklusion på grundlag af de fremlagte oplysninger.

(233)

Endelig nævnte GD Group, at der ikke er nogen klar mangel på samarbejde, da den besvarede mangelskrivelser, spørgeskemaer, og den organiserede og deltog i tre kontrolbesøg på tre kontinenter, gav sagsbehandlerteamet adgang til regnskabssystemer og dokumenter, reviderede arbejdsfilerne, stillede erfarent mexicansk personale til rådighed på afstand under hele GDUS-kontrolbesøget, for hvilket der ifølge GD Group først var blevet anmodet om fysisk deltagelse kort før besøget, og at Kommissionens optegnelser viste, at alle GDUS-sektioner blev kontrolleret, og at kontrollen blev afsluttet i tide. GD Group anmodede derfor Kommissionen om ikke at anvende artikel 18 på produktionsomkostningerne eller tabel G. I stedet anmodede GD Group om, at enhver justering skulle være begrænset til specifikke punkter og så vidt muligt på grundlag af verificerede oplysninger, jf. artikel 18, stk. 3.

(234)

Kommissionen bemærkede, at indlægget fra GD Group bekræftede unøjagtigheder og manglende oplysninger og ikke indeholdt nyt væsentligt indhold, verificerbare kendsgerninger eller nye argumenter. Derudover bemærkede Kommissionen, at der i de breve forud for kontrolbesøget, der blev sendt til GD Group den 8. juni 2026, blev anmodet om, at nøglemedarbejdere var til rådighed med kort varsel, og at Kommissionen først blev gjort opmærksom på, at medarbejdere med kendskab til GDUS' besvarelser og oplysninger om EU-salg ikke ville være til stede på stedet ved begyndelsen af kontrolbesøget hos GDUS. GD Group havde nemlig fastholdt, at koncernens nøglemedarbejdere ville rejse til GDUS i forbindelse med kontrolbesøgene.

(235)

Desuden bemærkede Kommissionen, at spørgeskemaerne og besvarelserne af mangelskrivelserne indeholdt flere mangler, som der blev anmodet om at korrigere eller supplere inden kontrolbesøgene, men på trods af gentagne anmodninger fra Kommissionen blev disse kun delvist korrigeret eller suppleret under kontrolbesøgene.

(236)

Kommissionen noterede sig også yderligere oplysninger og præciseringer fra GD Group i sit brev af 15. september 2026. Den kunne imidlertid ikke verificere sådanne oplysninger efter afslutningen af kontrolbesøgene hos GDA, GDC, GDUS og HKGD. Kommissionen bemærkede endvidere, at de supplerende oplysninger fra GD Group og de fremsatte argumenter under alle omstændigheder ikke ville påvirke Kommissionens konklusioner i betragtning 229 om ufuldstændige, unøjagtige og vildledende oplysninger med henblik på fastsættelsen af de samlede produktionsomkostninger og fordelingen af SA&G-omkostninger.

(237)

Som følge heraf finder Kommissionen, at der er tilstrækkelige grunde til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til artikel 18, stk. 1, som forklaret i artikel 18-skrivelsen og sammenfattet i betragtning 229. Kommissionen justerede og supplerede derfor produktionsomkostningerne og SA&G-omkostningerne for hjemmemarkedssalg til den første uafhængige kunde på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger fra GD Groups dokumenter og oplysninger indsamlet under kontrolbesøgene. Der blev ikke anvendt eksterne data som foreliggende faktiske oplysninger. De korrigerede og fuldstændige filer blev anvendt af Kommissionen til rentabilitetstesten af hjemmemarkedssalget.

(238)

Efter at have foretaget alle nødvendige korrektioner som forklaret ovenfor viste analysen af hjemmemarkedssalget, at mindre end 80 % af alt hjemmemarkedssalg var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af det rentable salg, undtagen for en varetype, hvor mere end 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt, og den normale værdi blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

3.2.2.   Eksportpris

(239)

Som forklaret i betragtning 228 eksporterede den samarbejdsvillige producent, GDA, til Unionen ved hjælp af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder HKGD og GDUS uden for Unionen.

(240)

For så vidt angår HKGD blev der foretaget en justering for provision i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for ejeren og den første sælger af varen. HKGD solgte den pågældende vare til GDUS med henblik på eksport til Unionen, med en avance. Kommissionen fandt derfor, at forhandlerne handlede som agenter, der arbejdede på provisionsbasis. Under hensyntagen til forholdet mellem forhandleren og producenten fastsatte Kommissionen provisionsbeløbet på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers faktiske SA&G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste på 10 %.

(241)

Med hensyn til denne fortjeneste samarbejdede ingen af de ikkeforretningsmæssigt forbundne importører i den nuværende procedure. Kommissionen har ingen data fra ikkeforretningsmæssigt forbundne forhandlere, der handler med den samme eller lignende vare som den undersøgte vare. Kommissionen anvendte derfor den vare, der er tættest mulig på den pågældende vare — koldvalsede flade produkter af rustfrit stål — som også er kendetegnet ved en høj andel af det respektive metalinput. Kommissionen baserede sig derfor foreløbigt på den fortjeneste, der blev anset for rimelig i en nylig tilbagebetalingsundersøgelse vedrørende importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (113). I denne undersøgelse var de ikkeforretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste på mellem 10 % og 13 %, og Kommissionen besluttede konservativt at anvende den nedre ende af dette interval.

(242)

Da GDUS’ funktion primært bestod i at udstede fakturaer og opkræve indtægter uden at modtage provision for videresalget, blev GDUS ikke anset for at udøve funktioner svarende til dem, der udøves af en agent som omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra i).

(243)

Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.2.3.   Sammenligning

(244)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

3.2.3.1.   Justeringer af den normale værdi

(245)

For at tilbageregne den normale værdi til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for omkostninger til indenlandsk transport og forsikring.

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: Kreditomkostninger og emballeringsomkostninger.

3.2.4.   Justeringer af eksportprisen

(246)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger, herunder emballering og leje af varehus.

(247)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: Kreditomkostninger og emballeringsomkostninger.

3.2.5.   Dumpingmargener

(248)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(249)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent faktisk tegnede sig for 100 % af den samlede import til Unionen i UP. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den eneste samarbejdsvillige virksomheds dumpingmargin.

(250)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

GD Affiliates de RL de CV

32,2 %

Al anden import med oprindelse i Mexico

32,2 %

3.3.   Usbekistan

3.3.1.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7

(251)

Da Usbekistan ikke er medlem af WTO og er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet repræsentativt land.

(252)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal valget af et egnet repræsentativt land baseres på a) samarbejde fra mindst én eksportør og producent af den undersøgte vare i det pågældende land, b) når det er relevant, anvendes et egnet repræsentativt land, som er omfattet af samme undersøgelse, c) hvis der er mere end et muligt repræsentativt land. vil der gives fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(253)

Kommissionen valgte derfor at identificere alle lande, hvor mindst én eksportør og producent af den undersøgte vare var villig til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen med henblik på deres efterfølgende vurdering.

Valg af et repræsentativt land

(254)

I punkt 5.3.3 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at foreslå et eller flere egnede repræsentative lande med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 7, og oplyse identiteten af producenterne af den undersøgte vare i disse lande. Kommissionen opfordrede også alle eksporterende producenter i Vietnam og Mexico, der er omfattet af undersøgelsen, til at tilkendegive, om de var villige til at samarbejde om beregningen af den normale værdi for Usbekistan. To virksomheder, Jintian i Vietnam og GDA i Mexico, svarede bekræftende.

(255)

Den 27. april 2026 kontaktede Kommissionen alle andre kendte producenter i ethvert potentielt repræsentativt land med undtagelse af Kina (114). I betragtning af, at de beviser, der blev fremlagt i klagen, tyder på, at kinesiske producenter af kobberrør kan være genstand for væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, blev producenterne i Kina ikke kontaktet i første omgang, og Kommissionen udsatte derfor sin vurdering i afventning af resultatet af undersøgelsen af, om der forelå sådanne fordrejninger.

(256)

En producent beliggende i Tyrkiet, Ulusoy Bakır ve Metal A.S, svarede bekræftende og sluttede sig dermed til de to producenter i Vietnam og Mexico, der allerede havde tilkendegivet, at de var villige til at samarbejde om beregningen af den normale værdi i Usbekistan. Efterfølgende gav en producent i USA, Wieland Copper Products LLC (»Wieland US«) sig til kende og accepterede at samarbejde.

(257)

Kommissionen underrettede indledningsvist de interesserede parter via et notat til sagen den 20. maj 2026 om, at den påtænkte at anvende producenten i Tyrkiet som informationskilde til fastsættelse af den normale værdi, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger.

(258)

Kommissionen bemærkede desuden, at både Jintian Vietnam og GDA er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af denne undersøgelse, og at der var visse omstændigheder i forbindelse med Jintian Vietnams og GDA's virksomhedsstruktur og salgs- og indkøbsstrømme, der kunne påvirke den normale værdi af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(259)

Selv om den tyrkiske producent oprindeligt indgav en besvarelse af antidumpingspørgeskemaet, blev de fremlagte oplysninger imidlertid konstateret mangelfulde, og de indeholdte ikke de nødvendige data til beregning af den normale værdi. Kommissionen sendte efterfølgende en mangelskrivelse til den tyrkiske virksomhed med anmodning om de manglende oplysninger. Da virksomheden ikke indsendte en besvarelse inden for den fastsatte frist og ophørte med at samarbejde, måtte Kommissionen fjerne denne producent fra listen over potentielle repræsentative producenter.

(260)

Wieland US indgav derimod en spørgeskemabesvarelse med de nødvendige data til beregning af den normale værdi. Wieland US er en producent af kobberrør, der hovedsagelig fokuserer på hjemmemarkedet, og dens produktionskapacitet ligger i samme størrelsesorden som de usbekiske producenter med en struktur og produktionsproces, der svarer til de usbekiske producenters. Som følge heraf underrettede Kommissionen den 8. september 2026 via et notat til sagen de interesserede parter om, at producenten i USA efter fjernelsen af den tyrkiske virksomhed var påtænkt som en repræsentativ producent, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger (115).

(261)

I løbet af undersøgelsen bekræftede Kommissionen, at der fandtes eksportafgifter på kobbermaterialer på mellem 10 % og 22 % i Vietnam. I betragtning af Jintian Vietnams beliggenhed i eksportforarbejdningszonen, som i realiteten er en toldfri zone, er Jintian Vietnam imidlertid ikke pålagt disse afgifter og blev ikke ignoreret som en repræsentativ kilde til oplysninger herom. Oprettelsen og driften af virksomheden i denne særlige økonomiske zone for eksportforarbejdningsvirksomheder viste imidlertid klart, at virksomheden hovedsagelig var eksportorienteret, hvilket svarer til et meget begrænset hjemmemarkedssalg. Desuden opererer den inden for rammerne af et komplekst sæt koncerninterne indkøb og videresalg, som adskiller sig væsentligt fra de direkte købs- og salgstransaktioner, der foretages af de usbekiske producenter og Wieland USA. Kommissionen fandt derfor, at Jintian Vietnam ikke var en passende informationskilde til fastsættelse af den normale værdi.

(262)

Endelig kunne GDA i betragtning af anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger til fastsættelse af den normale værdi for den mexicanske eksporterende producent GDA, jf. betragtning 228-237, ikke anvendes som et rimeligt valg til fastsættelse af den normale værdi.

(263)

Kommissionen bekræftede derfor i den foreløbige fase, at Wieland US var den mest hensigtsmæssige repræsentative producent.

Bemærkninger til valget af repræsentativ producent

(264)

Efter indledningen af undersøgelsen fremførte ICG Infinity Copper Group LLC, Angren Pipe Plant LLC og JV Sharq Tubes LLC (»de usbekiske producenter«), at Kommissionen efter deres opfattelse burde vælge enten Indien eller Vietnam som repræsentativt land i betragtning af ligheden mellem deres kobberrørsindustrier og Usbekistans og deres tilsvarende klassificering af økonomisk udvikling (116) (117). Med henblik herpå fremførte de usbekiske producenter, at der burde tages hensyn til økonomisk sammenlignelighed ved valget af repræsentativt land i betragtning af dens indvirkning på produktionsomkostningerne og -strukturen og dens relevans i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som tjener samme mål som artikel 2, stk. 7, altså en beregning af den normale værdi på grundlag af repræsentative priser fra et tredjeland. Desuden fremsatte de usbekiske producenter følgende bemærkninger:

a)

Vietnam bør kun anses for et repræsentativt land, hvis Kommissionen ikke konkluderer, at der foreligger fordrejninger af råmaterialepriserne, som gør omkostninger og priser upålidelige.

b)

der blev identificeret en producent af kobberrør i Indien, som kunne være villig til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

c)

Mexico bør kun vælges, hvis Kommissionen finder, at der foreligger en særlig markedssituation i Vietnam, og at ingen producent fra Indien er til rådighed. I den forbindelse hævdede de usbekiske producenter, at den store produktionskapacitet og internationale struktur i GD Mexico, som på nuværende tidspunkt var den eneste producent i Mexico, der var blevet identificeret, og landets højere økonomiske udviklingsniveau (118) gjorde det til den mindst egnede sammenligning af alle muligheder.

(265)

Efter den foreløbige udvælgelse af Tyrkiet som repræsentativt land (119) og Wieland US’meddelelse om, at virksomheden var villig til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, fremsatte klageren bemærkninger og hævdede, at USA burde vælges som et egnet repræsentativt land i stedet for Tyrkiet på grund af:

a)

stærk intern konkurrence på hjemmemarkedet for kobberrør i USA, hvor priserne fastsættes i overensstemmelse med normale markedskræfter på trods af importtold på kobberrør

b)

betydelig statsstøtte til metalindustrien i Tyrkiet med henblik på at beskytte den indenlandske produktion og eksport

c)

Det eksterne pristryk, som lavprisimporten af kobberrør fra Kina, Vietnam og Usbekistan udøvede på tyrkiske producenter af den undersøgte vare, kunne påvirke den samarbejdsvillige tyrkiske producents omkostnings- og rentabilitetsstruktur.

d)

USA's højere niveau af økonomisk stabilitet samt miljømæssig og social beskyttelse sammenlignet med Tyrkiet.

(266)

De usbekiske producenter anfægtede klagernes argumenter (120) om, at USA havde et højere niveau af social og miljømæssig beskyttelse på grundlag af landets deltagelse og ratificering af ILO-konventioner og større miljøaftaler, og bemærkede, at eksporterende producenter i lande, der er omfattet af undersøgelsen, bør foretrækkes, og hævdede også, at Kommissionen i nylige sager har afvist indsigelser mod valget af Tyrkiet som repræsentativt land på grund af inflationen. De usbekiske producenter fremførte endvidere (121), at EU's retsinstanser i tidligere lovgivning har fastslået, at institutionerne skal søge efter et tredjeland, hvor priserne på samme vare fastsættes under omstændigheder, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, og derefter drage en parallel mellem Kommissionens vurdering af GDA's produktionsstruktur og Wieland US’ produktionsstruktur. Ifølge de usbekiske producenter bør Wieland ikke betragtes som en repræsentativ informationskilde, da virksomhedens produktionsstruktur (»vertikalt integreret multinational koncern med flere produktionssteder« med koncerninterne indkøb) og omkostningsstruktur (afhængig af genvundet kobber og kobberskrot) adskiller sig væsentligt fra de usbekiske producenters.

(267)

Derudover anførte de usbekiske producenter, at Wieland US kunne drage fordel af betydelig offentlig støtte, og opregnede flere af koncernens aktiviteter, der var blevet udvalgt til føderal støtte eller incitamentspakker. Desuden hævdede de usbekiske producenter, at indførelsen i august 2025 af en told på 50 % på importen af halvfabrikata af kobber (122) (123) kan påvirke både omkostninger og fortjeneste og reelt fordreje den normale værdi, der er beregnet på grundlag af Wielands data, på trods af klagerens påstande om, at amerikanske producenter opererer på et konkurrencepræget hjemmemarked. Endelig fremsatte de usbekiske producenter bemærkninger til valget af Wieland US som kilde til oplysninger med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Da disse bemærkninger imidlertid først blev fremsat tre uger før den lovbestemte frist for forhåndsfremlæggelse og efter den frist for bemærkninger, der var fastsat i det andet notat om kilderne til den normale værdi i Usbekistan (124), var Kommissionen ikke i stand til at behandle dem i denne fase af undersøgelsen.

(268)

Kommissionen afviste alle påstande vedrørende valget af Tyrkiet som et egnet repræsentativt land, da den eneste samarbejdsvillige virksomhed i landet, jf. betragtning 261, ikke fremlagde de nødvendige oplysninger til beregning af den normale værdi.

(269)

Med hensyn til påstanden om, at Wieland US drager fordel af koncerninterne indkøbskanaler, forklarede Kommissionen, at kun en begrænset mængde råmaterialer (under 20 %) blev købt fra forretningsmæssigt forbundne leverandører, og at der stort set ikke blev konstateret nogen prisforskel mellem råmaterialer købt fra ikkeforretningsmæssigt forbundne leverandører og råmaterialer købt fra forretningsmæssigt forbundne leverandører. Til sammenligning blev 100 % af Jintian Vietnams køb af råmaterialer foretaget via forretningsmæssigt forbundne leverandører. Heraf følger, at hvis Kommissionen indtog det synspunkt, at det at drage fordel af koncerninterne indkøbskanaler er tilstrækkeligt til at gøre valget af en virksomhed som repræsentativ producent uegnet, burde Jintian Vietnam anses for den mindst repræsentative mulighed.

(270)

Som Kommissionen bemærkede i det andet notat til sagen om valget af det repræsentative land, svarede Wielands struktur og produktionsproces til de usbekiske producenters. Med hensyn til produktions- og hjemmemarkedssalgsprocessen fungerer Wieland US som en selvstændig virksomhed på sit hjemmemarked. idet størstedelen af virksomhedens råmaterialer købes uafhængigt og fra ikkeforretningsmæssigt forbundne leverandører, og dens hjemmemarkedssalg udelukkende foretages af virksomheden til ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder. Med henblik herpå gentog Kommissionen sine konklusioner i betragtning 267 om, at salgs- og produktionsstrukturen hos den vietnamesiske producent, som var beliggende i en eksportforarbejdningszone og siden sin grundlæggelse var rettet mod eksportmarkedet, var langt mindre repræsentativ for situationen med hensyn til de usbekiske producenters hjemmemarkedssalg end Wieland US. Faktisk var mindre end 3 % af Jintians salg i UP til hjemmemarkedet, hvilket tyder på, at dette salg var tilbehør til virksomheden og påvirkede repræsentativitetsvurderingen ved beregningen af den normale værdi, mens hjemmemarkedssalget tegnede sig for en betydelig andel af de usbekiske producenters samlede salg og oversteg 15 % samlet set. Denne forskel påvirkede repræsentativiteten af det hjemmemarkedssalg, der blev anvendt ved fastsættelsen af den normale værdi, da Jintian ikke havde hjemmemarkedssalg af flere varetyper, der blev eksporteret af de usbekiske producenter, hvilket Wieland US gjorde.

(271)

Kommissionen mindede de usbekiske producenter om, at kravet om et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau i det egnede repræsentative land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke afspejles i artikel 2, stk. 7, i henhold til hvilken den normale værdi fastsættes for import med oprindelse i lande, der ikke er medlemmer af WTO. Bestemmelserne om fastsættelse af den normale værdi følger af den gældende lovgivning og ikke af en antagelse af dens hævdede formål. Påstanden er derfor ubegrundet.

(272)

Med hensyn til de politikker, der er indført i både USA og Vietnam, meddelte Kommissionen de usbekiske producenter, at den havde undersøgt både Jintian Vietnams og Wieland US's produktionsomkostninger og priser på hjemmemarkedssalget for at se de potentielle fordrejende virkninger af disse politikker i hvert land, og at den ikke havde fundet beviser for, at ingen af virksomhedernes omkostninger og priser i de foreliggende sager var resultatet af normale markedsaktiviteter.

(273)

Med hensyn til forpligtelsen til at vælge et egnet repræsentativt land, der er omfattet af samme undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, bemærker Kommissionen, at dette krav er betinget af hensigtsmæssigheden af de mulige egnede repræsentative lande. I dette tilfælde og som forklaret i betragtning 267 og 276-278 i modsætning til Vietnam, blev USA betragtet som et egnet repræsentativt land.

(274)

Kommissionen valgte derfor USA som det mest egnede repræsentative land som omhandlet i artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

3.3.2.   Normal værdi (repræsentativt land)

(275)

Den normale værdi blev i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra Wieland US.

(276)

For det første undersøgte Kommissionen, hvorvidt den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder i USA var repræsentativ, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Til det formål blev den samlede salgsmængde sammenlignet med den samlede mængde af den pågældende vare, der eksporteredes af de usbekiske eksporterende producenter til Unionen. På det grundlag konstaterede Kommissionen, at samme vare blev solgt i repræsentative mængder på det amerikanske marked. For det andet identificerede Kommissionen de varetyper, som blev solgt på hjemmemarkedet af US-producenten i det repræsentative land, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, som de usbekiske eksporterende producenter solgte til eksport til Unionen. For hver varetype sammenlignede den salgsmængden i USA med de usbekiske eksporterende producenters eksport til Unionen. Sammenligningen viste, at alle varetyper på nær én blev solgt i repræsentative mængder i USA.

(277)

Kommissionen undersøgte så, om hver type af den samme vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af producenten i det repræsentative land, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af rentable salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. Den amerikanske producents produktionsomkostninger for hver varetype, der blev fremstillet i undersøgelsesperioden, blev fastsat. Salgstransaktionerne blev anset for at være rentable, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne.

(278)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg af den pågældende type i undersøgelsesperioden. For alle varetyper, der blev solgt af producenten i det repræsentative land, udgjorde mængden af fortjenstgivende salg af en varetype 80 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(279)

For den varetype, der blev eksporteret fra Usbekistan til Unionen, og som ikke blev solgt i USA, blev den normale værdi i betragtning af, at Kommissionen ikke var i stand til at finde alternative data med en tilstrækkelig detaljeringsgrad for priserne på den pågældende varetype på det amerikanske hjemmemarked, beregnet på grundlag af den mest sammenlignelige varetype, for hvilken der var salg i USA. For alle andre varetyper blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet hos den samarbejdsvillige producent i USA.

3.3.3.   Eksportpris

(280)

De tre samarbejdsvillige producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.3.4.   Sammenligning

(281)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

3.3.4.1.   Justeringer af den normale værdi

(282)

For at føre den normale værdi tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget en justering for emballeringsomkostninger.

3.3.5.   Justeringer af eksportprisen

(283)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt and andre eksportomkostninger, f.eks. forsikring, oprindelsescertifikater og eksporterklæringer.

(284)

Der blev foretaget justeringer for faktorer, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, for kreditomkostninger og bankgebyrer.

3.3.6.   Dumpingmargener

(285)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da alle kendte eksportører af den pågældende vare i Usbekistan samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(286)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

ICG Infinity Copper Group LLC og dennes forretningsmæssigt forbundne producent

Metal Processing Technology LLC

36,8  %

Angren Pipe Plant LLC

31,1  %

JV Sharq Tubes LLC

36,2  %

Al anden import med oprindelse i Usbekistan

36,8  %

3.4.   Vietnam

3.4.1.   Den normale værdi

(287)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(288)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(289)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for alle samarbejdende eksporterende producenter på hjemmemarkedet for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Kommissionen fastslog, at flere varetyper ikke blev solgt i repræsentative mængder.

(290)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(291)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at for begge eksporterende producenter var mere end 96 % af alt hjemmemarkedssalg rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet for størstedelen af transaktionerne som et vejet gennemsnit af priserne på hele hjemmemarkedssalget i undersøgelsesperioden og for en del som et vejet gennemsnit udelukkende af det rentable salg.

(292)

For de varetyper, for hvilke der ikke kunne fastslås rentabelt salg, beregnede Kommissionen den normale værdi. I nogle tilfælde, hvor der ikke var noget salg af en varetype af samme vare i normal handel, søgte Kommissionen efter alternative priskilder i normal handel. Eftersom der ikke forekom et hjemmemarkedssalg for andre stikprøveudtagne producenter, eller de andre stikprøveudtagne producenters salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed, og ingen andre priskilder for de pågældende varetyper var tilgængelige, beregnede Kommissionen den normale værdi for de relevante varetyper i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(293)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

a)

de stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden og

b)

det vejede gennemsnit af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden.

(294)

For én varetype, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

3.4.2.   Eksportpris

(295)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder, gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen eller gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Unionen, der fungerede som importører.

(296)

For eksporten af den pågældende vare solgt direkte til uafhængige kunder i Unionen blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(297)

For eksporten af den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der optrådte som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, til hvilken den importerede vare første gang blev videresolgt til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, og der blev tilføjet en rimelig fortjenstmargen, som blev fastsat på grundlag af en nylig tilbagebetalingsundersøgelse vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (dvs. 10 %).

(298)

En forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen forarbejdede den undersøgte vare yderligere, inden den blev solgt på EU-markedet. Da de varetyper, der blev solgt af forarbejdningsvirksomheden, ikke var de samme som dem, der blev importeret til Unionen, og i betragtning af kompleksiteten i forbindelse med fastsættelsen af eksportprisen ab fabrik for den importerede vare, fandt Kommissionen, at der var behov for yderligere oplysninger for at beregne dumpingmargenen for disse transaktioner. Kommissionen kontaktede derfor forarbejdningsvirksomheden og anmodede om disse oplysninger. I betragtning af tidspunktet for undersøgelsen kunne oplysningerne ikke indhentes, før der var behov for at fastsætte den foreløbige skadesmargen. Kommissionen besluttede derfor, at dette salg ville blive vurderet på et senere tidspunkt, hvor alle de nødvendige oplysninger var tilgængelige.

3.4.3.   Sammenligning

(299)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(300)

Der blev foretaget en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for Jintian Vietnam og dens forretningsmæssigt forbundne forhandler i Hongkong. Forhandleren var ansvarlig for forholdet til kunderne, navnlig for at opretholde og indlede kontakter med kunderne, håndtere ordrer og transaktioner samt arrangere transport, fragt og forsikring i forbindelse med salgene. Forhandleren fik et tillæg for at udføre disse funktioner. Kommissionen fandt derfor, at forhandleren udøver samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. .

(301)

For Hailiang Vietnams vedkommende viste resultaterne af undersøgelsen, at forhandleren gennemførte markedsførings- og reklamekampagner og var ansvarlig for at fastsætte salgsprisen til ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder og andre opgaver i forbindelse med koordinering af salget. Forhandleren fik et tillæg for at udføre disse funktioner. Kunderne afgav således ordrer direkte hos forhandleren, som derefter indkøbte den pågældende vare fra forskellige virksomheder i koncernen og opnåede en fortjeneste for sine tjenesteydelser. Kommissionen fandt derfor, at forhandleren udøver samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(302)

Eksportpriserne blev således justeret for eksport af den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen ved at fratrække en justering for SA&G-omkostninger for hver forretningsmæssigt forbundet forhandler og en rimelig fortjenstmargen, der blev fastsat på grundlag af en nylig tilbagebetalingsundersøgelse vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (dvs. 10 %) (125).

3.4.3.1.   Justeringer af den normale værdi

(303)

Som forklaret i betragtning 299 blev den normale værdi for de fleste produkttyper beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for hele hjemmemarkedssalget i undersøgelsesperioden og for en del som et vejet gennemsnit udelukkende af det rentable salg. Der blev foretaget justeringer for at modregne den indenlandske proces i handelsleddet ab fabrik for indenlandsk transport.

(304)

For salg, hvor den normale værdi blev fastsat ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste, blev disse anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage yderligere justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(305)

Der blev for salg gennem en forhandler på hjemmemarkedet foretaget yderligere justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik. Desuden blev der foretaget justeringer for kreditomkostninger, bankgebyrer og rabatter. Kommissionen fandt ingen grund til at foretage andre justeringer af den normale værdi.

3.4.4.   Justeringer af eksportprisen

(306)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger

(307)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner.

3.4.5.   Dumpingmargener

(308)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(309)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af den passende cif-pris, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Jintian Copper Industrial Company Limited

13,8  %

Hailiang (Vietnam) Copper Manufacturing Co., Ltd

20,4  %

(310)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenerne for de eksporterende producenter med ingen og ubetydelige dumpingmargener samt margener, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(311)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 17,4 %.

(312)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for omkring 90 % af den samlede import i UP. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(313)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Jintian Copper Industrial Company Limited

13,8  %

Hailiang (Vietnam) Copper Manufacturing Co., Ltd

20,4  %

Andre samarbejdsvillige virksomheder i Vietnam

17,4  %

Al anden import med oprindelse i Vietnam

20,4 %

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(314)

Samme vare blev fremstillet af 11 EU-producenter i undersøgelsesperioden De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(315)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 110 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder verificerede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter, data fremlagt af EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og offentligt tilgængelige oplysninger. Som anført i betragtning 8 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 40 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

4.2.   Fastlæggelse af det relevante EU-marked

(316)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(317)

Kommissionen konstaterede, at kun en del (ca. 15 %) af de stikprøveudtagne EU-producenters produktion var bestemt til bunden anvendelse og specifikt til produktion af overtrukne eller isolerede kobberrør. Disse produkter i efterfølgende produktionsled blev fremstillet enten i den virksomhed, der fremstillede rørene af kobber, eller i en anden virksomhed i samme koncern, som reelt ikke havde frit leverandørvalg.

(318)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er produktion, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(319)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om al aktivitet i forbindelse med varen og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(320)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen på grundlag af data om det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet og investeringsafkast. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at danne et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(321)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse. Disse er: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger, likviditet og evne til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

4.3.   EU-forbruget

(322)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge al import til EU-erhvervsgrenens salg.

(323)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Samlet EU-forbrug

[128 000 -146 000 ]

[120 000 -136 000 ]

[118 000 -134 000 ]

[118 000 -134 000 ]

Indeks

100

93

92

92

Det frie marked

[114 000 -129 000 ]

[104 000 -118 000 ]

[102 000 -115 000 ]

[103 000 –116 000 ]

Indeks

100

92

89

90

Det bundne marked

[14 000 -18 000 ]

[15 000 -18 000 ]

[16 000 -19 000 ]

[15 000 -18 000 ]

Indeks

100

105

110

105

Kilde:

Se kilderne til import og salg i Unionen i de respektive tabeller

(324)

Efterspørgslen efter kobberrør er tæt knyttet til varme-, ventilations-, aircondition- og kølesektoren og mere generelt til bygge- og anlægssektoren.

(325)

I den betragtede periode faldt det samlede forbrug af kobberrør i Unionen med 8 %. Det lå på et forholdsvis højt niveau i 2022, hovedsagelig som følge af den kraftige genopretningseffekt, der fulgte efter nedgangen som følge af covid-19, og som også havde en positiv indvirkning på varme-, ventilations-, aircondition- og kølesektoren, men faldt med 7 % i 2023 og forblev stort set stabilt på dette niveau i 2024 og 2025 (undersøgelsesperioden). Forbruget på det frie marked fulgte en lignende tendens og faldt samlet set med 10 % i den betragtede periode.

4.4.   Import fra de pågældende lande

4.4.1.   Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande

(326)

Kommissionen undersøgte, om importen af varer med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(327)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra hvert af de pågældende lande, lå over minimalgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importen fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig.

(328)

Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare i Unionen var meget ens. Nærmere bestemt konkurrerede de importerede varer med hinanden og med kobberrør fremstillet i Unionen, fordi de i vid udstrækning sælges gennem de samme salgskanaler og til lignende kundekategorier.

(329)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra alle de pågældende lande blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

4.4.2.   Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande

(330)

Under hensyntagen til, at KN-kode 7411 10 90 ikke kun omfatter den undersøgte vare, fastsatte Kommissionen importmængden fra de pågældende lande ved hjælp af følgende kilder: for Mexico, Vietnam og Usbekistan, for hvilke de stikprøveudtagne eksporterende producenter tegnede sig for hele eller næsten hele eksporten til Unionen, anvendte Kommissionen Eurostat-data sammen med de efterprøvede data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter. For Kina, hvor samarbejdsgraden var lav, blev importen beregnet ved hjælp af Eurostat-data sammenholdt med det skøn i klagen, hvorefter 53 % af importen under KN-kode 7411 10 90 vedrører den undersøgte vare.

(331)

Importens markedsandel blev fastsat som en procentdel af Unionens forbrug på det frie marked, jf. afsnit 4.3.

(332)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Importmængde fra Kina (ton)

4 598

4 501

3 949

4 411

Indeks

100

98

86

96

Markedsandel (%)

[3,58  %-4,03  %]

[3,83  %-4,29  %]

[3,45  %-3,86  %]

[3,83  %-4,26  %]

Importmængde fra Mexico (ton)

8 840

8 533

7 626

9 445

Indeks

100

97

86

107

Markedsandel (%)

[6,88  %-7,75  %]

[7,26  %-8,14  %]

[6,66  %-7,45  %]

[8,19  %-9,12  %]

Importmængde fra Vietnam (ton)

8 426

10 773

11 001

13 932

Indeks

100

128

131

165

Markedsandel (%)

[6,56  %-7,39  %]

[9,17  %-10,28  %]

[9,6  %-10,75  %]

[12,08  %-13,45 ]

Importmængde fra Usbekistan (ton)

0

152

1 937

1 152

Indeks

-

100

1 272

756

Markedsandel (%)

0,00 %

[0,01  %-0,20  %]

[1,6  %-1,9  %]

[1,0  %-1,11  %]

Importmængde fra alle de pågældende lande (ton)

21 864

23 959

24 514

28 939

Indeks

100

110

112

132

Markedsandel (%)

[17  %-20  %]

[20  %-23  %]

[21  %-24  %]

[25  %-28  %]

Source:

Eurostat-oplysninger og spørgeskemabesvarelser fra de eksporterende producenter.

(333)

Importen fra de pågældende lande steg med 32 % i absolut mængde i den betragtede periode. Stigningen blev drevet af Vietnam (en stigning på 65 %) og Mexico (en stigning på 7 %), navnlig fra 2024 til 2025 (undersøgelsesperioden), mens importen fra Kina forblev stabil. Importen fra Usbekistan steg betydeligt, men forblev i absolutte tal på et lavt niveau og faldt i undersøgelsesperioden sammenlignet med året før.

(334)

Denne stigning i importmængderne førte til en stigning i de pågældende landes markedsandel på det frie marked på ca. 8 procentpoint i den betragtede periode.

4.5.   Priser på importen fra de pågældende lande, prisunderbud og pristryk

(335)

Kommissionen fastsatte importpriserne ved brug af data fra Eurostat. Kommissionen tog hensyn til skønnet i klagen om, at priserne på andre varer end den undersøgte vare er 25 % højere.

(336)

Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af data fra de samarbejdsvillige EU-producenter og de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(337)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton) og LME-priser

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig global kobberpris (126)

8 385

7 852

8 446

8 820

Indeks

100

94

101

105

Import fra Kina

9 828

9 247

9 500

9 506

Indeks

100

94

97

97

Import fra Mexico

10 201

9 222

9 362

9 483

Indeks

100

90

92

93

Import fra Vietnam

10 298

9 117

9 522

9 563

Indeks

100

89

92

93

Import fra Usbekistan

-

8 487

8 978

9 349

Indeks

-

100

106

110

Alle pågældende lande (gennemsnit)

10 160

9 175

9 426

9 519

Indeks

100

90

93

94

(126)  Kilde: https://fred.stlouisfed.org/data/PCOPPUSDA, omregnet til EUR ved hjælp af den gennemsnitlige årlige EUR/USD-vekselkurs.

Kilde:

Eurostat.

(338)

Udviklingen i importpriserne skal ses i sammenhæng med udviklingen i de globale kobberpriser, som steg lidt (5 %) i den betragtede periode (se første række i tabellen ovenfor).

(339)

Importpriserne på kobberrør fra Kina forblev stabile i den betragtede periode. Importpriserne fra Usbekistan er steget i overensstemmelse med de gennemsnitlige globale kobberpriser, mens importpriserne fra Vietnam og Mexico begge er faldet med 7 %. I relative tal (under hensyntagen til de gennemsnitlige globale kobberpriser) faldt importpriserne på den undersøgte vare fra Vietnam og Mexico derfor reelt med ca. 12 % i den betragtede periode. Samlet set faldt importpriserne for alle de pågældende lande med 6 % i den betragtede periode (og med ca. 11 % i relative tal, dvs. under hensyntagen til udviklingen i prisen på kobber).

(340)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

1)

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

2)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(341)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 8,51 % for importen fra Usbekistan, 8,22 % for importen fra Vietnam, 9,45 % for importen fra Mexico og 16,36 % for importen fra Kina på EU-markedet og 9,93 % for den samlede import fra alle de pågældende lande. Der blev konstateret underbud for næsten samtlige importmængder.

(342)

Desuden lå importpriserne fra de fire pågældende lande under EU-produktionsomkostningerne (se tabel 8 – Salgspriser i Unionen nedenfor) fra 2023 til udgangen af UP. De lave importpriser skabte en betydelig pristrykkende virkning på EU-markedet, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at tilpasse sine priser til ændringerne i produktionsomkostningerne.

4.6.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.6.1.   Generelle bemærkninger

(343)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(344)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 7.

(345)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(346)

Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i klagernes besvarelse af Kommissionens makrospørgeskema, som revideret, afstemt og suppleret på grundlag af følgende:

a)

verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

b)

verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som er forretningsmæssigt forbundet med samarbejdsvillige eksporterende producenter, suppleret med deres besvarelser af mangelskrivelser

c)

offentligt tilgængelige oplysninger om EU-producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(347)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(348)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(349)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, lønomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.6.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.6.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(350)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (ton)

[118 100 -137 900 ]

[104 600 -122 100 ]

[104 000 -121 400 ]

[98 300 -114 800 ]

Indeks

100

89

88

83

Produktionskapacitet (ton)

[172 400 -201 200 ]

[172 400 -201 200 ]

[172 700 -201 600 ]

[172 200 -201 000 ]

Indeks

100

100

100

100

Kapacitetsudnyttelse

68 %

61 %

60 %

57 %

Kilde:

Besvarelse af makrospørgeskemaet og spørgeskemaerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, besvarelse af spørgeskemaet fra EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som er forretningsmæssigt forbundet med samarbejdsvillige eksporterende producenter, samt offentligt tilgængelige oplysninger om andre EU-producenter

(351)

EU-producenternes produktionskapacitet forblev stort set uændret i den betragtede periode. De konstaterede mindre ændringer skyldes planlagte eller uplanlagte vedligeholdelsesafbrydelser, da EU-producenterne ikke foretog væsentlige investeringer eller afhændelser, som ændrede kapaciteten.

(352)

Produktionen in Unionen faldt med 17 % i den betragtede periode fra [118 100 - 137 900] ton i 2022 til [98 300 - 114 800] ton i undersøgelsesperioden. Selv om der, som forklaret i afsnit 4.3, har været et fald i forbruget i den betragtede periode, er faldet i produktionen betydeligt mere udtalt. Dette skyldes, at importen fra de pågældende lande steg betydeligt, både relativt og absolut, og erstattede EU-erhvervsgrenens produktion.

(353)

Som følge af faldet i produktionen faldt kapacitetsudnyttelsen med 11 procentpoint i den betragtede periode, fra 68 % til 57 %.

4.6.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(354)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Samlet salgsmængde på EU-markedet plus bunden anvendelse (ton)

[100 000 -117 000 ]

[91 000 -106 000 ]

[89 000 -104 000 ]

[85 000 -99 000 ]

Indeks

100

90

89

85

Salg på det bundne marked og bunden anvendelse

[14 000 -17 000 ]

[15 000 -17 000 ]

[16 000 -18 000 ]

[15 000 -17 000 ]

Indeks

100

105

110

105

Salg på det frie marked

[86 000 -100 000 ]

[75 000 -88 000 ]

[73 000 -85 000 ]

[70 000 -81 000 ]

Indeks

100

88

85

81

Markedsandel i % på det frie marked

[75  %-84  %]

[72  %-80  %]

[71  %-80  %]

[68  %-75  %]

Kilde:

Besvarelse af makrospørgeskemaet og spørgeskemaerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, besvarelse af spørgeskemaet fra EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som er forretningsmæssigt forbundet med samarbejdsvillige eksporterende producenter, samt offentligt tilgængelige oplysninger om andre EU-producenter

(355)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked med 19 % fra ca. [86 000-100 000] ton i 2022 til ca. [70 000-81 000] ton i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens respektive markedsandel faldt med 8 procentpoint, hvilket viser, at importen fra de pågældende lande, som steg med 8 procentpoint i samme periode, var en central faktor for faldet i EU-erhvervsgrenens salg.

(356)

EU-erhvervsgrenen kompenserede for det tabte salg på det frie marked ved at øge sit salg på det bundne marked og sin bundne anvendelse, men kun i meget begrænset omfang, med ca. 1 000 ton i den betragtede periode.

4.6.2.3.   Vækst

(357)

I betragtning af faldet i produktionsmængder, salgsmængder og markedsandel er det klart, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode oplevede negativ vækst, både i absolutte tal og i forhold til markedets generelle vækst.

4.6.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(358)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Antal ansatte

1 177

1 149

1 084

1 041

Indeks

100

98

92

88

Produktivitet (tons/ansat)

[100 -120 ]

[90 -110 ]

[90 -120 ]

[90 -120 ]

Indeks

100

91

96

94

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(359)

Beskæftigelsen faldt med ca. 140 arbejdstagere, svarende til 12 % af arbejdsstyrken i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har generelt været i stand til at undgå betydelige afskedigelser og reducerede sin arbejdsstyrke inden for kobberrør ved at omplacere personale til andre aktiviteter og ved ikke at erstatte personale, som forlod virksomheden. Faldet afspejlede ikke fuldt ud faldet i produktionen, og som følge heraf oplevede produktiviteten et lille fald på ca. 6 %.

4.6.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(360)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(361)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

4.6.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.6.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(362)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked (EUR/ton)

9 907

9 604

9 632

9 895

Indeks

100

97

97

100

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

9 865

9 513

9 784

10 134

Indeks

100

96

99

103

Gennemsnitlig pris (EUR/ton) (127)

8 385

7 852

8 446

8 820

Indeks

100

94

101

105

(127)  Kilde: https://fred.stlouisfed.org/data/PCOPPUSDA, omregnet til EUR ved hjælp af den gennemsnitlige årlige EUR/USD-vekselkurs.

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(363)

EU-erhvervsgrenens priser forblev stabile mellem slutpunkterne i den betragtede periode med et lille fald fra 2022 til 2023 og en tilsvarende lille stigning fra 2024 til 2025. Denne prisstabilitet skal ses på baggrund af stigende produktionsomkostninger.

(364)

Produktionsomkostningerne steg samlet set med 3 % i den betragtede periode. Udsvingene i produktionsomkostningerne i denne periode afspejler hovedsagelig de tilsvarende ændringer i den globale kobberpris, idet kobber udgør op til 90 % af omkostningerne til slutproduktet. De afspejler også ændringer i EU-producenternes driftsomkostninger, herunder stigninger i omkostningerne til arbejdskraft og energi og fald som følge af effektivitetsforbedringer.

(365)

Samlet set var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser for at matche omkostningsstigningerne og opretholde en positiv margen. Faktisk faldt salgspriserne fra 2024 og fremefter til under produktionsomkostningerne pr. enhed.

(366)

Som anført i afsnit 4.5 ovenfor blev det konkluderet, at salgspriserne i Unionen var påvirket af et betydeligt pristryk, navnlig af den stigende dumpingimport.

(367)

Der blev ikke identificeret andre væsentlige faktorer, der påvirkede priserne.

4.6.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(368)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

56 746

57 575

61 469

66 136

Indeks

100

101

108

117

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(369)

Lønomkostningerne i Unionen steg betydeligt i den betragtede periode fra 56 746 EUR pr. ansat i 2022 til 66 136 EUR pr. ansat i undersøgelsesperioden. Denne stigning på 17 % kan i vid udstrækning tilskrives det generelle inflationspres, som Unionen oplevede i samme periode, og som var knyttet til stigningen i energipriserne.

4.6.3.3.   Lagerbeholdninger

(370)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Slutlagre (ton)

3 475

4 460

5 620

4 591

Indeks

100

128

162

132

Slutlagre i procent af produktionen

[4  %-7  %]

[7  %-10  %]

[8  %-13  %]

[7  %-10  %]

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(371)

Lagerbeholdningerne steg fra 3 475 ton ved udgangen af 2022, hvilket udgjorde [4 %-7 %] af produktionen i det pågældende år, til 4 591 ton ved udgangen af 2025, hvilket udgjorde [7 % -10 %] af produktionen i det pågældende år. I betragtning af at EU-erhvervsgrenen generelt producerer efter ordre snarere end til lagerbeholdningen, kan stigningen anses for at være af begrænset betydning.

4.6.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(372)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

1,0 %

0,3 %

-1,1 %

-1,5 %

Likviditet (EUR)

22 288 956

14 815 422

5 698 287

139 884

Indeks

100

66

26

1

Investeringer (EUR)

8 138 925

5 950 296

6 673 246

7 261 946

Indeks

100

73

82

89

Investeringsafkast

18 %

8 %

7 %

-3 %

Indeks

100

48

37

–17

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(373)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(374)

Som forklaret i betragtning 363 til 365 faldt salgspriserne fra 2024 og fremefter til under produktionsomkostningerne pr. enhed. Dette forhold mellem salg og omkostninger afspejlede sig fuldt ud i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som begyndte positivt på 1 % i 2022 og faldt kontinuerligt i den betragtede periode til -1,5 % i undersøgelsesperioden.

(375)

Nettolikviditeten er virksomhedernes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. For EU-erhvervsgrenen var nettolikviditeten klart påvirket af den faldende rentabilitet, idet den gik fra et sundt niveau på ca. 22 mio. EUR i 2022 til blot 140 000 EUR i undersøgelsesperioden.

(376)

I den betragtede periode formåede de stikprøveudtagne EU-producenter at opretholde et vist investeringsniveau på ca. 6-8 mio. EUR om året. Disse investeringer vedrørte imidlertid udskiftning eller modernisering af eksisterende udstyr snarere end udvidelse af produktionskapaciteten eller produktsortimentet. De var derfor de minimumsinvesteringer, der krævedes, for at EU-producenterne kunne opretholde deres drift og tilstedeværelse på markedet, i det mindste på kort sigt.

(377)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I lighed med rentabiliteten startede det på et sundt niveau på 18 % i 2022 og blev negativt i undersøgelsesperioden, hvor det nåede ned på -3 %.

(378)

Enhver virksomheds evne til at rejse kapital afhænger i afgørende grad af markedsforventningerne til dens økonomiske resultater. Negativ rentabilitet med faldende likviditet og et afkast, der klart ligger under kapitalomkostningerne, ville ikke give virksomheden mulighed for at rejse ny kapital, hverken i form af lån eller i form af egenkapital. Det følger heraf, at EU-erhvervsgrenens faldende økonomiske resultater i den betragtede periode havde en stærk negativ indvirkning på dens evne til at rejse kapital.

4.7.   Bemærkninger fra interesserede parter

(379)

De tre usbekiske eksporterende producenter i stikprøven, nemlig Infinity Copper Group, Angren Pipes og Sharq Tubes (»de usbekiske producenter«) og Usbekistans regering (»GoU«), hævdede, at undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, burde afsluttes for så vidt angår Usbekistan, da importen fra Usbekistan sandsynligvis falder til under den bagatelgrænse på 1 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7, og at skaden derfor burde betragtes som ubetydelig.

(380)

Til støtte for deres påstand om Usbekistans markedsandel hævdede de usbekiske producenter og Usbekistans regering, at klagen overvurderede Usbekistans importmængde af den pågældende vare og højst sandsynligt undervurderede EU-producenternes salg. Efter indgivelsen af makrospørgeskemaet fastholdt de, at de data, som klageren havde fremlagt, var unøjagtige, hvilket resulterede i et væsentligt undervurderet EU-forbrug. De påståede unøjagtigheder vedrørte hovedsagelig EU-producenternes produktions-, kapacitets- og salgstal, herunder navnlig Serravalle, Cuprumfoma, HME Germany og HME Spain, for hvilke klageren havde anvendt sine egne skøn, da den ikke havde adgang til data fra virksomhederne selv.

(381)

De usbekiske producenter og Usbekistans regering hævdede også, at der for tre virksomheder, der tilsyneladende er producenter af den undersøgte vare i Unionen, nemlig Luvata, Barth Metallwerke og Standard Metall, ikke var medtaget data i besvarelsen af makrospørgeskemaet. Parterne henviste til offentligt tilgængelige oplysninger fra virksomhedernes websteder, som tyder på, at de er EU-producenter. Navnlig med hensyn til Luvata henviste de til et e-mailsvar fra virksomheden, hvori den havde medtaget udtrykket »vi fremstiller kobberrør«.

(382)

Som et yderligere punkt vedrørende markedsandelen hævdede de usbekiske producenter og Usbekistans regering, at bunden anvendelse og bundet salg burde tages i betragtning ved fastsættelsen af det samlede EU-forbrug som nævneren ved markedsandelsberegningen. For at underbygge deres påstand henviste parterne bl.a. til BDO- (128) og MEG (129)-undersøgelserne, hvor Kommissionen angiveligt gjorde det.

(383)

I forlængelse af påstanden om afslutning af undersøgelsen vedrørende Usbekistan i henhold til artikel 9, stk. 3, hævdede de usbekiske producenter og GoU også, at Kommissionen burde opregne importen fra Usbekistan fra importen fra de andre pågældende lande, da betingelserne for kumulation i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke er opfyldt. Hvis markedsandelen er lidt højere end 1 %, bør Kommissionen ifølge parterne ikke automatisk kumulere sin import, men snarere foretage en sagsspecifik analyse. Desuden er konkurrencevilkårene mellem de varer, der importeres fra Usbekistan, og de varer, der importeres fra de andre lande, samt de varer, der fremstilles af EU-producenterne, af en sådan art, at kumulering er uhensigtsmæssig.

(384)

Til støtte for deres påstand om konkurrencevilkårene gjorde de usbekiske producenter og Usbekistans regering gældende, at usbekiske producenter i modsætning til, hvad der hævdes i klagen, ikke er kinesisk ejet og ikke er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske ejere af eksporterende producenter i Kina, Mexico og Vietnam. Desuden gjorde de gældende, at eksporten fra Usbekistan er faldende, og at Usbekistan under alle omstændigheder mangler kapaciteten (som følge af beliggenheden og logistiske begrænsninger) og incitamenterne (som følge af afslutningen af relevante statstilskud) til at eksportere store mængder til Den Europæiske Union.

(385)

Klageren fremsatte bemærkninger til disse indlæg, hvori den afviste de usbekiske producenters og Usbekistans regerings påstande og fastholdt, at de data, der var medtaget i dens besvarelse af makrospørgeskemaet, udgjorde et pålideligt grundlag for beregningen af EU-salget, EU-forbruget og markedsandelene.

(386)

Kommissionen behandlede påstandene med udgangspunkt i de kendsgerninger og den metode, den anvendte til beregning af EU-forbruget og markedsandele.

(387)

EU-forbruget beregnes som summen af EU-salget plus al import. Med hensyn til import forklares de anvendte data og den anvendte metode i afsnit 4.4.2 (import fra de pågældende lande) og 5.2.1 (import fra andre lande end de pågældende lande).

(388)

Med hensyn til EU-salget præciserede Kommissionen, at de data, som klageren havde fremlagt i sin besvarelse af makrospørgeskemaet, blev revideret på følgende grundlag:

a)

For Feinrohren, Wieland Werke AG og ElvalHalcor (de tre stikprøveudtagne EU-producenter) anvendte Kommissionen oplysningerne fra disse virksomheder i deres spørgeskemabesvarelser som revideret under de respektive kontrolbesøg.

b)

For Wieland Austria, Silmet, La Farga og Cupori anvendte Kommissionen de data, som disse virksomheder havde indsendt direkte til klageren, som bekræftet ved kontrollen af besvarelsen af makrospørgeskemaet.

c)

For HME Germany og HME Spain anvendte Kommissionen foreløbigt de data, som disse virksomheder havde fremlagt i svaret på Kommissionens mangelskrivelse vedrørende spørgeskemabesvarelsen fra deres forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent, Hailiang Vietnam. Disse data vil også blive kontrolleret på stedet i løbet af undersøgelsen.

d)

For de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven og ikke fremlagde data direkte for klageren, blev der anvendt skøn baseret på offentligt tilgængelige data. Det blev navnlig benyttet følgende:

i)

For Serravalles vedkommende anslog Kommissionen sin kapacitet til 15 000 ton/år på grundlag af virksomhedens erklæring om, at den har en kapacitet på 400 km/dag (130), ca. svarende til 20 000 ton/år, og anslår, at kun ca. 75 % af denne kapacitet i gennemsnit vil være til rådighed over et helt år under hensyntagen til planlagte og ikkeplanlagte pauser. Produktionen blev anslået på grundlag af den offentlige erklæring i virksomhedens bæredygtighedsrapport for 2024, hvoraf det fremgik, at produktionen i 2024 var på 7 144 ton, og at produktionen i 2025 var på 6 562 ton (131). Virksomhedens bundne anvendelse og bundne salg blev beregnet på grundlag af produktionen og ved anvendelse af den gennemsnitlige andel af produktionen til bundet salg/anvendelse for de øvrige virksomheder, som havde bunden anvendelse eller bundet salg, og som havde fremlagt deres egne data. Eksportsalget blev beregnet på grundlag af produktionen og ved anvendelse af den gennemsnitlige andel af produktionen til eksportsalg for de øvrige virksomheder, som havde eksportsalg, og som havde fremlagt deres egne data. EU-salget blev beregnet som produktion minus bunden anvendelse/salg og minus eksportsalg.

ii)

For Cuprumfoma anslog Kommissionen også sin kapacitet til 15 000 ton/år på grundlag af en markedsundersøgelse, der tydede på, at virksomheden med hensyn til produktion var i samme kategori som Serravalle (132). Produktionen blev beregnet på grundlag af kapacitetsudnyttelsen hos de øvrige virksomheder, som havde fremlagt deres egne data. Bunden anvendelse/salg, eksportsalg og EU-salg blev beregnet på samme grundlag som for Serravalle.

e)

For Luvata, Barth Metallwerke og Standard Metall bemærkede Kommissionen, at selv om de usbekiske parter havde fremlagt visse indicier for, at disse virksomheder muligvis opretholdt kapaciteten til at fremstille den undersøgte vare, fremlagde de ingen afgørende beviser for, at de faktisk gjorde dette i undersøgelsesperioden, og de forsøgte ikke engang at kvantificere den formodede produktion og det formodede salg. Hvad specifikt angår Luvata bemærkede Kommissionen, at Luvata faktisk er en gruppe af virksomheder, der producerer kobberprodukter på 10 produktionsanlæg i en række lande i Europa, Asien samt Nord- og Sydamerika, og Kommissionen bemærkede, at virksomhedens erklæring kunne have henvist til Luvata-gruppens aktiviteter i andre lande uden for Unionen. Selv hvis den havde vedrørt produktion i Unionen, fremgår det ikke klart af svaret, om den vedrørte præcisionsoprullede rør eller andre former for kobberrør, og om der var nogen faktisk produktion i undersøgelsesperioden. Endelig bemærker Kommissionen, at ingen af de tre virksomheder blev fundet på listen over leverandører fra EU-brugere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen som led i deres spørgeskemabesvarelse. I lyset heraf fandt Kommissionen, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at tildele disse virksomheder nogen positiv mængde for kapacitet, produktion eller salg.

(389)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at selv om der måtte være visse unøjagtigheder i klagen eller i besvarelsen af makrospørgeskemaet, gjorde dens beregninger af EU-forbruget og dermed også af markedsandelene brug af de bedste foreliggende oplysninger, og beregningerne var pålidelige.

(390)

Med hensyn til påstanden om, at det samlede EU-forbrug inklusive bunden anvendelse burde anvendes i forbindelse med markedsandelsberegningen, bemærkede Kommissionen, at dette er en sagsspecifik vurdering. I dette tilfælde og som forklaret i betragtning 318 er varer bestemt til bunden anvendelse ikke udsat for direkte konkurrence fra importen. Derimod er produktion, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare. EU-forbruget på det frie marked er derfor det relevante parameter for beregningen af markedsandele.

(391)

For så vidt angår betingelserne for kumulation i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, bemærkede Kommissionen, at den, som bekræftet af Unionens retsinstanser (133), har en vis skønsbeføjelse med hensyn til vurderingen af, om importen er ubetydelig. I dette særlige tilfælde bemærkede Kommissionen ud over Usbekistans markedsandel, som var over 1 %, også, at importen fra Usbekistan i den betragtede periode udviste en generelt hurtig vækst, og at denne vækst fandt sted på et samlet set skrumpende EU-marked. Desuden kom disse mængder ind på EU-markedet til meget lave priser, faktisk endda lavere end de andre pågældende lande, navnlig i 2023 og 2024, og udøvede derfor et betydeligt pres på EU-erhvervsgrenens priser. I lyset heraf fandt Kommissionen på dette stadium, at Usbekistans markedsandel ikke er ubetydelig.

(392)

For så vidt angår konkurrencevilkårene bemærkede Kommissionen, at uanset ejerskab eller andre faktorer, der angiveligt påvirker de usbekiske producenters evne og incitamenter til at eksportere til Unionen, har undersøgelsen vist, at de varer, der blev importeret fra Usbekistan i undersøgelsesperioden, er meget lig de varer, der importeres fra de pågældende lande, og de varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Dette fremgår tydeligt af, at alle varekontrolnumre (»varekontrolnumre«) for varer importeret fra Usbekistan i undersøgelsesperioden også blev matchet af de varer, der blev importeret fra de andre pågældende lande, og af de varer, der blev fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Desuden kom de varer, der blev importeret fra Usbekistan, ind i Unionen til priser, der generelt var sammenlignelige med priserne på de varer, der blev importeret af de andre pågældende lande, og underbød EU-erhvervsgrenens priser med 4,16 %. Endelig blev varerne, som anført i betragtning 328, i vid udstrækning solgt gennem de samme salgskanaler og til lignende kundekategorier.

(393)

På baggrund af ovenstående fastholdt Kommissionen sin holdning om, at betingelserne for en kumulativ vurdering af skaden, herunder importen fra Usbekistan, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, er opfyldt. Den afviste derfor de usbekiske producenters og GoU's påstande.

(394)

Med hensyn til påstanden om afslutning af undersøgelsen vedrørende Usbekistan i henhold til artikel 9, stk. 3, bemærkede Kommissionen, at i betragtning af at importen for de fire pågældende lande er blevet kumuleret, vedrører henvisningen i grundforordningens artikel 9, stk. 3, til importmængder med henblik på vurderingen af skade i dette tilfælde ikke de enkelte landes importmængder. Den vedrører de samlede importmængder fra de pågældende lande, og disse mængder ligger et godt stykke over de mængder, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7. Denne påstand blev derfor også afvist.

4.8.   Konklusion vedrørende skade

(395)

I den betragtede periode viste næsten alle makro- og mikroindikatorer en betydelig forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, som i hvert fald fra 2023 kan betragtes som skadevoldende.

(396)

EU-erhvervsgrenen mistede gradvist produktionsmængder, salgsmængder og markedsandel. Selv om EU-erhvervsgrenen formåede at kontrollere og reducere sine driftsomkostninger, var den desuden ikke i stand til at holde sine priser over enhedsproduktionsomkostningerne, som var påvirket af ændringerne i den globale kobberpris.

(397)

Skaden blev endnu tydeligere i EU-erhvervsgrenens finansielle resultater fra 2023 og fremefter, da den begyndte at lide tab og oplevede, at dens pengestrømme kollapsede til næsten nul.

(398)

EU-erhvervsgrenen formåede at opretholde et investeringsniveau, som var nødvendigt for at erstatte ældre udstyr og fortsætte driften. På grund af de tab, den begyndte at lide fra 2023, blev investeringsafkastet imidlertid negativt.

(399)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(400)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: Importen fra andre lande end de pågældende lande, bunden anvendelse, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og udvikling i forbruget.

5.1.   Dumpingimportens virkninger

(401)

Som det fremgår af afsnit 4.6 mistede EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode produktionsmængder, salgsmængder og markedsandel, samtidig med at den mistede evnen til at holde sine priser over sine produktionsomkostninger.

(402)

Denne forværring faldt sammen med en stigende tilstedeværelse af og konkurrence fra dumpingimport fra de pågældende lande. I undersøgelsesperioden steg importmængderne fra disse lande støt og betydeligt, med 32 % i absolutte mængder og med næsten 8 procentpoint målt i markedsandel.

(403)

Samtidig var priserne på denne dumpingimport sammenlignet med EU-erhvervsgrenens priser betydeligt mindre følsomme over for de stigende omkostninger til kobber. Mens de globale kobberpriser steg med 5 % i den betragtede periode, faldt priserne på importen fra de pågældende lande faktisk med 6 %. Som følge heraf underbød de ikke blot EU-erhvervsgrenens priser, men fra 2023 faldt de også til under niveauet for EU-erhvervsgrenens omkostninger, hvilket medførte et alvorligt prispres.

(404)

Det følger heraf, at forværringen af EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode er resultatet af både mængde- og prismæssige virkninger knyttet til den stigende tilstedeværelse af dumpingimporten fra de pågældende lande.

(405)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Import fra tredjelande

(406)

I betragtning af at KN-kode 7411 10 90 ikke kun omfatter den undersøgte vare, fastsatte Kommissionen importmængden fra tredjelande på grundlag af Eurostat-data. For Tyrkiet og samlet for alle andre tredjelande undtagen Thailand beregnede Kommissionen navnlig importen i den betragtede periode ved at anvende forholdet mellem de mængder, der blev indberettet efter indledningen af undersøgelsen under Taric-kode 7411 10 90 10 (den undersøgte vare), og de samlede mængder under KN-kode 7411 10 90 . Disse forhold var 47 % for Tyrkiet og 71 % for alle andre tredjelande. For Thailand, for hvilket der ikke var indberettet nogen mængder under Taric-kode 7411 10 90 10, fandt Kommissionen, at hele den mængde, der var indberettet under KN-kode 7411 10 90 , var den undersøgte vare.

(407)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

Land

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Tyrkiet

Mængde (ton)

1 935

1 951

2 244

2 537

 

Indeks

100

101

116

131

 

Markedsandel

[1,51  %-1,7  %]

[1,66 -1,86 ]

[1,96  %-2,19  %]

[2,2  %-2,45  %]

 

Gennemsnitspris

10 122

9 552

9 989

10 593

 

Indeks

100

94

99

105

Thailand

Mængde (ton)

1 589

1 490

859

638

 

Indeks

100

94

54

40

 

Markedsandel

[1,24  %-1,39  %]

[1,27  %-1,42  %]

[0,75  %-0,84  %]

[0,55  %-0,62  %]

 

Gennemsnitspris

12 595

10 816

10 997

10 916

 

Indeks

100

86

87

87

Andre tredjelande

Mængde (ton)

2 390

1 781

1 429

1 303

 

Indeks

100

75

60

54

 

Markedsandel

[1,86  %-2,1  %]

[1,52  %-1,7  %]

[1,25  %-1,4  %]

[1,13  %-1,26  %]

 

Gennemsnitspris

10 701

9 943

10 422

11 247

 

Indeks

100

93

97

105

Alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande i alt

Mængde (ton)

5 914

5 222

4 533

4 477

 

Indeks

100

88

77

76

 

Markedsandel

[4,6  %-5,18  %]

[4,45  %-4,98  %]

[3,96  %-4,43  %]

[3,88  %-4,32  %]

 

Gennemsnitspris

11 020

10 046

10 317

10 829

 

Indeks

100

91

95

100

Kilde: Eurostat.

(408)

Bortset fra de pågældende lande var Tyrkiet og Thailand de lande, der havde de største importmængder i den betragtede periode.

(409)

Som det kan ses i tabel 12 – Import fra tredjelande ovenfor, viste importen fra Tyrkiet en stigning på 31 % i den betragtede periode, selv om de i absolutte tal forblev på et beskedent niveau på 2 537 ton i undersøgelsesperioden. I samme periode faldt importen fra Thailand derimod med 60 % og nåede kun op på 638 ton i undersøgelsesperioden. Importen fra andre tredjelande faldt med 46 % og nåede tilsammen op på ca. 1 300 ton i undersøgelsesperioden.

(410)

Det er afgørende, at priserne på importen fra Tyrkiet, Thailand og alle andre tredjelande samlet set i hele den betragtede periode forblev højere end priserne på importen fra de pågældende lande og navnlig sammenlignet med EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger.

(411)

Det følger heraf, at importen fra disse lande hverken individuelt eller samlet kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.2.   Forbrug

(412)

Som det fremgår af tabel 2 – EU-forbruget (i ton), faldt det samlede EU-forbrug med 8 % i den betragtede periode, mens forbruget på det frie marked faldt med 10 % i den betragtede periode.

(413)

Selv om dette fald i forbruget kan have haft en lille indvirkning på tabet af EU-erhvervsgrenens salgsmængder, skyldtes den største del af dette tab dumpingimporten, som vandt en betydelig markedsandel på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(414)

Desuden viste undersøgelsen, at produktionsomkostningerne for EU-erhvervsgrenen i overvældende grad er variable omkostninger, dvs. direkte forbundet med produktionsmængden. Disse omfatter omkostningerne til kobber (hvilke, som forklaret ovenfor, udgør op til 90 % af de samlede produktionsomkostninger), men også andre variable driftsomkostninger såsom energi og direkte lønomkostninger. Derimod udgør faste omkostninger kun en meget lille del af de samlede produktionsomkostninger.

(415)

I betragtning heraf kunne faldet i forbruget ikke have bidraget væsentligt til EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet, som hovedsagelig bestemmes af forholdet mellem de variable omkostninger og den margen, som EU-erhvervsgrenen er i stand til at opkræve ud over disse omkostninger.

(416)

I dette tilfælde blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet negativ som følge af pristrykket fra lavprisimporten fra de pågældende lande, hvilket ikke gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en positiv margen.

(417)

Det følger heraf, at faldet i EU-forbruget kun bidrog i begrænset omfang til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, eller slet ikke bidrog hertil. Et så begrænset bidrag kan ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.3.   Bunden anvendelse

(418)

Som anført i betragtning 323 konstaterede Kommissionen, at en del af de stikprøveudtagne EU-producenters produktion var bestemt til bunden anvendelse og specifikt til produktion af overtrukne eller isolerede kobberrør. Kommissionen undersøgte, om tendenserne i anvendelsen af den undersøgte vare på det bundne marked kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(419)

Som det fremgår af tabel 6 – Salgsmængde og markedsandel, forblev EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse en lille del af dens samlede produktion af kobberrør og udviste en lille vækst på 5 % i den betragtede periode.

(420)

De produkter, der fremstilles til bunden anvendelse, er produkter med højere værdi, som er udsat for mindre konkurrence fra import og typisk bidrager positivt til EU-producenternes indtægter og rentabilitet.

(421)

Der er derfor intet, der tyder på, at udviklingen i den bundne anvendelse på nogen måde bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.4.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(422)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Eksportmængde (ton)

17 580

12 971

14 233

13 486

Indeks

100

74

81

77

Gennemsnitspris (ton)

10 166

9 782

10 064

10 251

Indeks

100

96

99

101

Kilde:

besvarelse af makrospørgeskemaet.

(423)

EU-erhvervsgrenens eksportmængder faldt fra ca. 17 500 ton i 2022 til ca. 13 500 ton i 2025 (undersøgelsesperioden), dvs. med 23 %, i takt med at konkurrencen også på de internationale markeder skærpedes i den betragtede periode.

(424)

Selv om dette fald på 4 000 ton ikke kan betragtes som ubetydeligt, er det imidlertid betydeligt lavere i absolutte tal end faldet i salgsmængderne på EU-markedet, som skyldtes dumpingimporten.

(425)

Som nævnt ovenfor er de faste produktionsomkostninger og dermed stordriftsfordelene ved produktion af kobberrør desuden meget begrænsede. Faldet i eksportmængderne kunne derfor ikke have ydet et væsentligt bidrag til EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet i Unionen.

(426)

Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater kun i begrænset omfang, hvis overhovedet, kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Et så begrænset bidrag kan ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.5.   Kumulativ vurdering af virkningerne af andre faktorer

(427)

Det følger af ovenstående, at de eneste faktorer, der kunne have haft en medvirkende virkning på den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var det lille fald i EU-forbruget og faldet i eksporten. For begge faktorers vedkommende blev det imidlertid vurderet, at et sådant bidrag i bedste fald ville være begrænset og derfor ikke svækker årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

5.2.6.   Bemærkninger fra interesserede parter

(428)

Emmedi fremsatte bemærkninger til årsagssammenhængen.

(429)

Emmedi gjorde gældende, at der er andre faktorer, som sandsynligvis har forvoldt skade. Emmedi henviste navnlig til den strukturelle omstilling af det italienske kobbermarked, som er skrumpet betydeligt i de seneste årtier, samt til den generelle afmatning i efterspørgslen i byggeriet. Den henviste også til importen fra tredjelande, volatiliteten i LME-kobberpriserne, stigningen i EU's energiomkostninger og EU-producenternes kommercielle strategier. Emmedi anmodede om, at der blev foretaget en analytisk sondring mellem den del af skaden, der kan tilskrives dumpingimporten, og disse faktorer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 7, herunder med henblik på en eventuel anvendelse af reglen om den lavest mulige told.

(430)

Kommissionen foretog en vurdering af faldet i forbrug som en mulig årsag til skade i afsnit 5.2.2. Den foretog ligeledes en vurdering af virkningerne af import fra tredjelande i afsnit 5.2.1. Den konkluderede, at disse faktorer ikke eller kun i meget begrænset omfang bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(431)

Med hensyn til volatiliteten i LME's kobberpriser bemærkede Kommissionen, at den er en iboende egenskab ved kobberrørssektoren. I den forbindelse har Emmedi ikke forklaret, hvordan denne volatilitet kunne have bidraget til skaden, eller hvordan denne volatilitet har ændret sig i den betragtede periode.

(432)

Med hensyn til stigningen i EU's energiomkostninger bemærkede Kommissionen, at dette ikke er en særskilt faktor, der ikke er forbundet med importen fra de pågældende lande. Dette skyldes, at EU-erhvervsgrenen ville have været i stand til at vælte disse stigninger over på sine kunder ved at hæve sine priser og undlod at gøre dette netop på grund af det pres, som dumpingimporten udøvede på priserne.

(433)

Med hensyn til EU-producenternes kommercielle strategier forklarede Emmedi ikke, hvad disse strategier bestod af, og hvordan de kunne have forvoldt skade for de virksomheder, der indførte dem.

(434)

På baggrund af ovenstående afviste Kommissionen Emmedis påstande og bemærkede også, at formålet med reglen om den lavest mulige told i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, ikke er at justere tolden i henhold til forskellige faktorer, der bidrager til skade, men at fastsætte tolden på et niveau, der vil være tilstrækkeligt til at afhjælpe skaden.

5.3.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(435)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode faldt sammen med en betydelig stigning i mængden af dumpingimport fra de pågældende lande. Importen kom ikke kun ind i stigende mængder, men også til priser, der underbød og trykkede EU-erhvervsgrenens priser. Der er derfor en klar årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten.

(436)

Kommissionen har skelnet mellem og adskilt virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation i forhold til den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningerne af den lille nedgang i EU-forbruget og faldet i eksportmængderne for EU-erhvervsgrenens situation var begrænsede sammenlignet med virkningerne af dumpingimporten. Det er desuden klart, at den bundne anvendelse og importen fra tredjelande ikke havde nogen negativ virkning på EU-erhvervsgrenen.

(437)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består hovedsagelig i tab af produktionsmængder, salgsmængder og markedsandel, negativ rentabilitet og faldende likviditet.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(438)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(439)

I dette tilfælde hævdede klagerne, at der forekom fordrejninger af råmaterialepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i to af de undersøgte lande, nemlig Kina og Vietnam. Vurderingen vedrørende disse lande er medtaget i afsnit 6.2 nedenfor.

6.1.   Undersøgelse af den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, for så vidt angår Mexico og Usbekistan.

(440)

Først beregnede Kommissionen størrelsen af den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(441)

I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra de undersøgte lande, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(442)

Oplysninger om fastsættelsen af den normale fortjeneste indgik i de spørgeskemaer, der blev sendt til de stikprøveudtagne EU-producenter. Dette omfattede rentabiliteten ved samme vare i de ti år, der var gået forud for undersøgelsesperioden. EU-producenterne var imidlertid ikke i stand til at fremlægge fuldstændige data, og de fremlagte data kunne ikke efterprøves. Desuden var EU-erhvervsgrenen knap nok rentabel eller tabsgivende i hele den betragtede periode, jf. tabel 11.

(443)

Visse stikprøveudtagne EU-producenter hævdede, at deres investeringsniveau, FoU og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Producenterne var imidlertid ikke i stand til at gøre nærmere rede for disse påstande. Det blev derfor konkluderet, at målfortjenesten burde fastsættes til 6 % i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(444)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Da EU-producenterne ikke var i stand til at fremlægge fuldstændige data, blev der ikke lagt yderligere omkostninger til de ikkeskadevoldende priser.

(445)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på 10 200–12 300 EUR/ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 443) på EU-producentens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(446)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de kontrollerede samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande for hver enkelt varetype, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(447)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Mexico og Usbekistan« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for importen, jf. betragtning 254-256 for så vidt angår Mexico og betragtning 291 og 292 for så vidt angår Usbekistan.

(448)

Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Mexico

GD Affiliates de RL de CV

32,2

18,2

Al anden import med oprindelse i Mexico

32,2

18,2

Usbekistan

ICG Infinity Copper Group LLC

Metal Processing Technology LLC

36,7

11

Angren Pipe Plant LLC

31,1

5,6

JV Sharq Tubes LLC

37,6

6,8

Al anden import med oprindelse i Usbekistan

37,6

11

6.2.   Undersøgelse af den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, for så vidt angår Kina og Vietnam

6.2.1.   Sammenligning mellem dumpingmargen og skadesmargen

(449)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, undersøgte Kommissionen først i forhold til Kina og Vietnam, om den midlertidigt fastsatte dumpingmargen ville være højere end den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. Med henblik herpå blev der, som forklaret i afsnit 6.1, foretaget en sammenligning mellem de vietnamesiske samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris og EU-erhvervsgrenens målpris.

(450)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Vietnam« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for import, jf. betragtning 308 og 313. For importen med oprindelse i Kina fastsatte Kommissionen skadesmargenen på grundlag af den højeste margen, der blev fastsat for hver varetype, der blev eksporteret af den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent.

(451)

Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Kina

Ningbo Jintian Copper Tube Co., Ltd.

33,5

13,8

Al anden import med oprindelse i Kina

51,5

17,3

Vietnam

Hailiang (Vietnam) Copper Manufacturing Co., Ltd.

20,4

12,3

Jintian Copper Industrial Company Limited

13,8

14,4

Andre samarbejdsvillige virksomheder i Vietnam

17,4

13,3

Al anden import med oprindelse i Vietnam

20,6

14,4

(452)

Da den beregnede skadesmargin for de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter var lavere end dumpingmargenen, foretog Kommissionen en vurdering af, hvorvidt der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i forbindelse med den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

6.2.2.   Fordrejninger af råmaterialepriserne

6.2.2.1.   Fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina

(453)

Ifølge dokumentationen i klagen er kobberkatoder, kobberskrot eller billets (eller en kombination af kobberkatoder og -skrot), der tegner sig for mellem 75 % og 90 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, pålagt eksporttold i Kina.

(454)

Kommissionen identificerede først de vigtigste råmaterialer, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte til produktionen af den pågældende vare. De råmaterialer, som må forventes at tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, betragtes som de vigtigste råmaterialer Kommissionen fastslog, at omkostningerne ved det vigtigste råmateriale, nemlig kobberkatoder, udgjorde mere end 90 % af produktionsomkostningerne.

(455)

Kommissionen undersøgte derefter, om nogle af de vigtigste råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af den pågældende vare, blev fordrejet af en af de foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse, bundne minedriftsrettigheder. Til dette formål anvendte Kommissionen en offentligt tilgængelig kinesisk database over told og afgifter (134).

(456)

Kommissionen fastslog, at kobberkatoder er underlagt eksportafgift og desuden ophævelse af momsrefusion.

(457)

Derefter sammenlignede Kommissionen prisen på kobberkatoder med prisen på det repræsentative internationale marked - Serbien. De priser, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter betalte for kobberkatoder indkøbt på hjemmemarkedet, blev sammenlignet med priserne på kobberkatoder som fastsat i tabel 1. Denne sammenligning viste, at priserne på det internationale marked var [6-8] % højere end i Kina. Eftersom kobberkatoder tegner sig for mere end 90 % af de samlede omkostninger, ville en stigning i råmaterialepriserne på [6-8] % medføre en samlet stigning i vareomkostningerne på mere end 5 %. I betragtning af at fortjenstmargenen for producenten af samme vare i det repræsentative land kun er på 5 %, vil en sådan omkostningsudvikling have en væsentlig negativ indvirkning på rentabiliteten, og prisforskellen anses derfor for at være betydelig.

(458)

På grund af manglende samarbejde fra de øvrige eksporterende producenter i Kina blev hjemmemarkedsprisniveauerne for det kinesiske marked fastsat på grundlag af de købstransaktioner vedrørende kobberkatoder, som den eneste samarbejdsvillige eksportør, Jintian China, havde indberettet. Konstateringerne i betragtningen ovenfor blev udvidet til at omfatte alle eksporterende producenter i Kina.

(459)

Kommissionen konkluderede derfor, at kobberkatoder er genstand for en fordrejning som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

6.2.2.2.   Fordrejninger af råmaterialepriserne i Vietnam

(460)

Ifølge dokumentationen i klagen pålægges kobberkatoder, som tegner sig for 75 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare, en eksportafgift på 10-22 % Vietnam.

(461)

Som anført i betragtning 460 fastslog Kommissionen, at kobberkatoderne var det vigtigste råmateriale med hensyn til bidrag til produktionsomkostningerne.

(462)

Kommissionen undersøgte derefter, om nogle af de vigtigste råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af den pågældende vare, blev fordrejet af en af de foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse, bundne minedriftsrettigheder. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen de oplysninger, som den vietnamesiske regering havde indgivet i sin spørgeskemabesvarelse, og andre tilgængelige kilder, f.eks. landets toldafviklingsplan, og den gældende lovgivning (135) for virksomheder, der er baseret i eksportforarbejdningszoner.

(463)

Den vietnamesiske regering fremsatte skriftlige og mundtlige bemærkninger (136) og anførte, at det utilstrækkelige udbud af kobbermalm og kobberkatoder på det vietnamesiske hjemmemarked fik producenterne af den pågældende vare til at købe på de internationale markeder, idet den hævdede, at:

(464)

Vietnam var ikke leverandør af kobberkatoder, da landet mangler specialiserede raffinaderier og kobbermalm af høj kvalitet til at virksomheder kan indkøbe kobberkatoder på hjemmemarkedet.

(465)

Da de vietnamesiske producenter hovedsagelig er afhængige af importeret kobber, påvirkede eksportafgifter ikke produktionsomkostningerne eller skabte en urimelig fordel for eksportører af kobberrør i Vietnam.

(466)

Kommissionen fastslog, at der var indført eksporttold for kobberkatoder, kobberskrot og kobbermalm på henholdsvis 1-20 %, 22 % og 40 %.

(467)

Dernæst sammenlignede Kommissionen prisen på kobberkatoder indkøbt af de stikprøveudtagne virksomheder til priserne på det repræsentative internationale marked (dvs. priserne på London Metal Exchange).

(468)

Eftersom de to stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke indkøbte kobberkatoder fra Vietnam, og eftersom der ikke var indført told på import af kobberkatoder til landet i undersøgelsesperioden, konkluderede Kommissionen, at den gældende eksporttold ikke havde nogen virkning på råmaterialepriserne, som nogen af virksomhederne betalte.

(469)

For så vidt angår andre producenter i Vietnam bemærkede Kommissionen, at de foreliggende oplysninger i sagsakterne tyder på, at disse producenter næppe kunne indkøbe kobberkatoder fra Vietnam. Desuden er der ingen beviser i sagen, der tyder på en betydelig prisforskel mellem hjemmemarkedspriserne og priserne på det internationale marked. På dette grundlag fandt Kommissionen, at de resterende eksporterende producenter kunne antages ikke at være berørt af eksporttolden.

(470)

Kommissionen konkluderede derfor, at kobberkatoder (raffineret og fra skrot) i princippet var genstand for en fordrejning som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Det blev imidlertid konstateret, at denne fordrejning ikke påvirkede de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

6.2.3.   Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b

(471)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b, undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det i forbindelse med Kina var i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige toldsats i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, herunder den uudnyttede kapacitet i eksportlandet, konkurrencen vedrørende råmaterialer og indvirkningen på EU-virksomhedernes forsyningskæder.

6.2.3.1.   Uudnyttet kapacitet i eksportlandet

(472)

Ifølge oplysningerne i klagen blev den globale overkapacitet for den undersøgte vare anslået til [1 000 000-1 500 000] ton, hvoraf [500 000-900 000] ton er i Kina (137). Disse mængder udgør mellem 4,5 og 8 gange den mængde kobberrør, der forbruges i Unionen.

(473)

Der er også generel enighed om, at Kinas bygge- og anlægssektor er i alvorlig tilbagegang, hvilket vil øge de kinesiske kobberrørsproducenters incitament til at søge eksportmarkedsmuligheder (138).

(474)

Flere lande har indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for kobberrør med oprindelse i Kina. Canada har haft antidumpingforanstaltninger på plads siden 2013. Der er også indført antidumpingforanstaltninger i USA, og tolden på 50 % på al import til USA af halvfabrikata af kobber og intensive afledte kobberprodukter har været gældende siden august 2025 i henhold til en undersøgelse i henhold til Section 232. I 2023 indførte Sydkorea også antidumpingforanstaltninger over for sømløse kobberrør fra Kina (139).

(475)

Det er derfor klart, at producenterne i Kina har betydelig uudnyttet kapacitet og eksportpotentiale. EU's store marked gør det til en attraktiv destination for lavprisimport af kobberrør.

6.2.3.2.   Konkurrence vedrørende råmaterialer

(476)

Som nævnt i betragtning 456 fastslog Kommissionen, at kobberkatoder er underlagt en eksportafgift og desuden tilbagetrækning af momsrefusion, og at priserne på kobberkatoder på de internationale markeder var højere end priserne i Kina. Kinesiske producenter af kobberrør drager derfor fordel af adgang til kobberkatoder til priser under niveauet på de internationale markeder, hvilket giver dem en betydelig omkostningsfordel.

(477)

Derimod køber EU-producenterne kobberkatoder på det åbne marked, hvor priserne er underlagt globale udbuds- og efterspørgselsdynamikker, energiomkostninger og geopolitiske faktorer. EU-erhvervsgrenen befandt sig derfor i en ugunstig situation i forhold til de kinesiske eksporterende producenter.

6.2.3.3.   Virkning for EU-virksomhedernes forsyningskæder

(478)

Indførelsen af antidumpingtold på importen af kinesiske kobberrør til Unionen forventes at have en begrænset indvirkning på forsyningskæden. Som det fremgår af tabel 5 – Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse ovenfor, er EU-erhvervsgrenen en uudnyttet kapacitet på næsten 80 000 ton i undersøgelsesperioden. Denne uudnyttede kapacitet var betydeligt højere end importmængden fra Kina i samme periode. Det følger heraf, at EU-erhvervsgrenen er i stand til at erstatte importen fra Kina med sin egen produktion og endda dække hele efterspørgslen efter den undersøgte vare i Unionen. Desuden kan Kina og alle andre berørte lande stadig eksportere til Unionen til rimelige og ikkefordrejede priser.

(479)

Desuden vil Eu-brugerne stadig kunne indkøbe den undersøgte vare fra andre tredjelande såsom Japan, Thailand, USA, Tyrkiet eller Indien (140).

(480)

Brugerne ville derfor have tilstrækkelig adgang til den undersøgte vare, selv hvis importen fra Kina faldt. Der forventes derfor ikke forstyrrelser i EU-brugernes værdikæder.

6.2.3.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b

(481)

Efter at have vurderet alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(482)

På baggrund af ovenstående analyse konkluderede Kommissionen, at det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, er i Unionens interesse at fastsætte niveauet for den midlertidige told for så vidt angår Kina på grundlag af dumpingniveauet, med forbehold af de yderligere overvejelser i forbindelse med artikel 21, jf. afsnit 7.

7.   UNIONENS INTERESSER

(483)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Kina, blev det også undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21, for alle de berørte lande. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser samt interesser for så vidt angår leverandører i forudgående produktionsled.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(484)

Der er 11 virksomheder, der producerer kobberrør i Unionen, og som beskæftiger 1 049 medarbejdere (fuldtidsækvivalenter). Producenterne er beliggende i Østrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien og Spanien. Producenter, der tegner sig for over 63 % af den samlede EU-produktion, støttede udtrykkeligt indledningen af undersøgelsen, og ingen EU-producent gav udtryk for modstand.

(485)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande. Som konkluderet i afsnit 4.8 ovenfor forværredes situationen for hele EU-erhvervsgrenen som følge af de stigende mængder dumpingimport fra de pågældende lande til lave priser. Denne dumpingimport til lave priser har konstant vundet markedsandele i Unionen på bekostning af EU-erhvervsgrenen og forhindret EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser til et rimeligt rentabelt niveau, som ville gøre det muligt for den at nå målfortjenesten.

(486)

Indførelsen af foranstaltninger vil føre til højere importpriser og genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Dette forventes at sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at genrejse sig efter den skadevoldende situation og genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der er gået tabt som følge af dumpingimporten. Salg vil kunne finde sted til rimelige priser, hvilket vil forbedre deres rentabilitet i retning af et bæredygtigt niveau og genrejse sig.

(487)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det forværre EU-erhvervsgrenens situation, hvor der allerede forekommer væsentlig skade, da erhvervsgrenen ikke er stærk nok til at modstå en yderligere stigning i dumpingimporten til priser, der endda ligger under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det forventes, at stigningen i importen af dumpede kobberrør til lave priser fra de pågældende lande vil fortsætte. I denne situation ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at hæve sine priser til et rentabelt niveau og ville fortsat miste salg til dumpingimport, hvilket ville føre til yderligere lukning af produktionsanlæg (141).

(488)

Derfor konkluderede Kommissionen på dette stadium, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige foranstaltninger.

7.2.   Interesser for så vidt angår leverandører i forudgående produktionsled

(489)

Ud over foranstaltningernes virkninger for EU-erhvervsgrenen anførte klageren, at illoyal konkurrence fra import fører til en potentiel lukning af kobberstøberier i Unionen, som er afgørende for den europæiske kobberforsyning (142).

(490)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i mangel af yderligere tilgængelige oplysninger, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på nuværende tidspunkt også ville være i EU's kobberrørsleverandørers interesse.

7.3.   Ikkeforretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(491)

Ved indledningen af undersøgelsen blev flere ikkeforretningsmæssigt forbundne importører kontaktet og opfordret til at samarbejde. Ingen ikkeforretningsmæssigt forbundne importører forelagde Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i bilaget til indledningsmeddelelsen, inden for fristen, og Kommissionen besluttede, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(492)

Emmedi Metalli Srl, en importør og bruger af kobberrør, indsendte en besvarelse af spørgeskemaet til ikkeforretningsmæssigt forbundne importører den 14. august 2026. Da spørgeskemabesvarelsen blev modtaget næsten fem måneder efter den lovbestemte frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, så Kommissionen bort fra den.

(493)

Da de ikkeforretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede, kunne Kommissionen ikke fastslå antidumpingtoldens præcise indvirkning på deres virksomhed.

(494)

Under alle omstændigheder vil importører i Unionen fortsat kunne importere kobberrør fra de pågældende lande, eftersom formålet med undersøgelsen ikke er at standse importen, men at genoprette fair konkurrence ved at imødegå dumpingimporten. Desuden vil importørerne stadig kunne indkøbe den undersøgte vare fra andre tredjelande såsom Japan, Thailand, USA, Tyrkiet eller Indien. Selv om antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis vil have en vis negativ indvirkning på importørerne, fandt Kommissionen også, at de vil være i stand til at absorbere eller overvælte en del af den omkostningsstigning, som tolden medfører, på deres kunder.

(495)

Kommissionen konkluderede derfor på dette stadium, at de ikkeforretningsmæssigt forbundne importører ikke ville påvirkes uforholdsmæssigt meget af indførelsen af foranstaltningerne.

7.4.   Brugernes interesser

(496)

I alt 19 brugere af kobberrør gav sig til kende. I alt fem brugere indgav spørgeskemabesvarelser, og flere andre indgav bemærkninger.

(497)

På grundlag af ubekræftede oplysninger i brugernes spørgeskemaer udgjorde den undersøgte vare mellem 3,2 % og 18,5 % af de samlede produktionsomkostninger for de varer, hvori den anvendes. Selv om alle de brugere, der besvarede spørgeskemaet, indberettede fortjeneste, vil de forskellige rentabilitetsniveauer blive undersøgt nærmere i løbet af undersøgelsen.

(498)

De fleste af de virksomheder, der fremsatte bemærkninger, støttede undersøgelsen og indførelsen af antidumpingtold stærkt og understregede betydningen af pålidelige, lokale leverandører og risikoen ved afhængighed af ustabile internationale forsyningskæder. To virksomheder anbefalede, at eventuelle foranstaltninger bør afvejes og revideres nøje, således at de ikke påvirker konkurrenceevnen og levedygtigheden i industrierne i efterfølgende produktionsled negativt eller kommer i konflikt med bredere EU-politiske mål, herunder bæredygtighed, industriel konkurrenceevne og modstandsdygtighed i forsyningskæden.

(499)

Som forklaret i betragtning 479 er der desuden ingen risiko for forsyningsknaphed på kobberrør i Unionen.

(500)

På grundlag af de oplysninger, der foreligger på dette stadium, konkluderede Kommissionen derfor, at brugerne ikke vil blive uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af foranstaltningerne.

7.5.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(501)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der på dette stadium af undersøgelsen ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af kobberrør med oprindelse i Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan.

8.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(502)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(503)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af kobberrør med oprindelse i Mexico, Vietnam og Usbekistan i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne i betragtning 448 og 451 ovenfor. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der var lavest.

(504)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af kobberrør med oprindelse i Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Kommissionen konkluderede i betragtning 482, at det egnede niveau for at afhjælpe skaden bør være dumpingmargenen.

(505)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Folkerepublikken Kina

Ningbo Jintian Copper Tube Co. Ltd.

33,5 %

Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina

51,5 %

Mexico

GD Affiliates de RL de CV

18,2 %

Al anden import med oprindelse i Mexico

18,2 %

Vietnam

Jintian Copper Industrial Company Limited

13,8 %

Hailiang (Vietnam) Copper Manufacturing Co., Ltd

12,3 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder i Vietnam

13,3 %

Al anden import med oprindelse i Vietnam

14,4 %

Usbekistan

ICG Infinity Copper Group LLC

Metal Processing Technology LLC

11 %

Angren Pipe Plant LLC

5,6 %

JV Sharq Tubes LLC

6,8 %

Al anden import med oprindelse i Usbekistan

11 %

(506)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, som er produceret af enhver anden virksomhed, der ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(507)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuelle antidumpingtoldsatser finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(508)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(509)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

9.   REGISTRERING

(510)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registrering fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(511)

I betragtning af konklusionerne i den midlertidige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(512)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

10.   OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE

(513)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(514)

Jintian China, EUTCDC and GDA fremsendte bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen, der henviste til den metode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenen. Da disse bemærkninger ikke direkte vedrørte nøjagtigheden af beregningen, vil de om nødvendigt blive behandlet i undersøgelsens endelige fase.

(515)

Sharq Tubes underrettede Kommissionen om en skrivefejl, som selskabet havde begået i sin besvarelse af spørgeskemaet, og som påvirkede fragtomkostningerne. Kommissionen undersøgte påstanden og foretog de tilsvarende justeringer af eksportpriserne.

(516)

Jintian Vietnam fremsatte bemærkninger og bemærkede, at virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandlers SA&G-omkostninger var blevet beregnet på grundlag af oplysninger fra en anden forretningsmæssigt forbundet virksomhed. Virksomheden anmodede også om en revision af det fortjenstniveau, der blev anvendt på dens forretningsmæssigt forbundne forhandler, og OCOT-testen blev udført på grundlag af månedlige data.

(517)

Kommissionen reviderede tallene for SA&G-omkostninger og justerede beregningen i overensstemmelse hermed. Med hensyn til alle andre påstande bemærkede Kommissionen, at som anført i det følgebrev, der blev sendt til alle stikprøveudtagne virksomheder den 14. oktober 2026, bør bemærkningerne ved forhåndsfremlæggelsen begrænses til nøjagtigheden af beregningerne, og eventuelle andre bemærkninger vil først blive taget i betragtning efter fremlæggelsen af de midlertidige foranstaltninger. Der blev derfor set bort fra bemærkninger om kilden til fortjenstmargenen for virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandler og anvendelsen af månedlige data.

(518)

Hailiang Vietnam bemærkede en forskel i de samlede mængder, på grundlag af hvilke skades- og dumpingmargenerne var blevet beregnet. Kommissionen forklarede, at forskellen i mængde svarede til salg fra lagre, og justerede sin dumpingberegning for at udelukke dem fra vurderingen.

11.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(519)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(520)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af rør af raffineret kobber, præcisionsoprullet, også glatte eller med indvendige riller, ikke yderligere forarbejdede, i øjeblikket tariferet under KN-kode ex 7411 10 90 (Taric-kode 7411 10 90 10) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan.

2.   De midlertidige antidumpingtoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

Oprindelsesland

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Ningbo Jintian Copper Tube Co., Ltd

33,5 %

88GX

Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina

51,5 %

8999

Mexico

GD Affiliates de RL de CV

18,2 %

88GY

Al anden import med oprindelse i Mexico

18,2 %

8999

Usbekistan

ICG Infinity Copper Group LLC

Metal Processing Technology LLC

11 %

88GZ

Angren Pipe Plant LLC

5,6 %

88HA

JV Sharq Tubes LLC

6,8 %

88HB

Al anden import med oprindelse i Usbekistan

11 %

8999

Vietnam

Jintian Copper Industrial Company Limited

13,8 %

88HC

Hailiang (Vietnam) Copper Manufacturing Co., Ltd.

12,3 %

88HD

Andre samarbejdsvillige virksomheder i Vietnam

13,3 %

Jf. bilag

Al anden import med oprindelse i Vietnam

14,4 %

8999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at de (volumen i ton) af kobberrør, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (navn på det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil der fremlægges en sådan faktura, finder toldsatsen for al anden import med oprindelse i det pågældende land anvendelse.

4.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

5.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter skal indgive deres skriftlige bemærkninger vedrørende denne forordning til Kommissionen senest 15 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, opfordres til at anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten kan undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 3

1.   Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1161.

2.   Oplysninger, der er indsamlet om varer, der er indført i Unionen med henblik på forbrug højst 90 dage før ikrafttrædelsen af denne forordning, opbevares, indtil den eventuelle ikrafttrædelse af endelige foranstaltninger eller denne procedures afslutning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af kobberrør med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan. EUT C, C/2026/1506, 12.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1506/oj.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1161 af 22. maj 2026 om at gøre importen af kobberrør med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Mexico, Vietnam og Usbekistan til genstand for registrering med henblik på at gøre det muligt at opkræve antidumpingtold på den import, der er genstand for registrering (EUT L, 2026/1161, 26.5.2026, ELI:http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1161/oj).

(4)  Importen fra Kina til EU i undersøgelsesperioden havde en anslået værdi på 4 000 MT – se punkt 332 i klagen.

(5)  Præmis 287 i klagen.

(6)   https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2847.

(7)  Klagen, punkt 20-31.

(8)  Klagen, punkt 32-40.

(9)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the purposes of Trade Defence Investigations« af 10. april 2024 (SWD(2024) 91 final).

(10)  Rapporten – kapitel 2, s. 7.

(11)  Rapporten — kapitel 2, s. 7-8.

(12)  Findes her: http://finance.people.com.cn/n1/2026/0128/c1004-40654753.html (tilgået den 19. juni 2026).

(13)  Rapporten — kapitel 2, s. 10-18.

(14)  Findes her: http://www.npc.gov.cn/zgrdw/englishnpc/Constitution/node_2825.htm (tilgået den 19. Juni 2024).

(15)  Rapporten — kapitel 2, s. 29-30.

(16)  Rapporten — kapitel 4, s. 57-92.

(17)  Rapporten — kapitel 6, s. 149-150.

(18)  Rapporten — kapitel 6, s. 153--171.

(19)  Rapporten — kapitel 7, s. 204-205.

(20)  Rapporten – kapitel 8, s. 207-208 og 242-243.

(21)  Rapporten – kapitel 2, s. 19-24, kapitel 4, s. 69 og s. 99-100 samt kapitel 5, s. 130-131. .

(22)  Se https://www.enreach.com.cn/about_14/ (tilgået den 19. juni 2026).

(23)  Se Zhejiang Hailiang Co. Ltd.’s årsrapport for 2025, s.107, tilgængelig på: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESZ_STOCK/2026/2026-4/2026-04-29/12269645.PDF, (tilgået den 19. juni 2026).

(24)  Se Ningbo Jintian Copper (Group) Co. Ltd.’s årsrapport for 2025, s.72, tilgængelig på: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESH_STOCK/2026/2026-4/2026-04-24/12156933.PDF, (tilgået den 19. juni 2026).

(25)  See https://zgty.chinalco.com.cn/ (tilgået den 19. juni 2026).

(26)  Se Chinalcos årsrapport for 2025, s.253, tilgængelig på: https://www.chalco.com.cn/tzzgx/thygg/202603/P020260330341392300660.pdf, (tilgået den 19. juni 2026).

(27)  Se http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 19. juni 2026).

(28)  Se https://www.minmetals.com/ (tilgået den 19. juni 2026).

(29)  Se http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 19. juni 2026).

(30)  Se artikel 33 i CCP's forfatning og artikel 19 i den kinesiske selskabsret. Jf. Rapporten – kapitel 3, s. 47-50.

(31)  Se https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/5665166/files/90c1c79a00b44c67b59c29392476c862.pdf (tilgået den 22. juni 2026).

(32)  Ibid., afsnit IV.1 og s.12.

(33)  Ibid., afsnit IV.2 og s.14.

(34)  Se https://www.gov.cn/lianbo/bumen/202509/P020250928687723775593.pdf, (tilgået den 22. juni 2026).

(35)  Ibid., afsnit II, s.2.

(36)  See https://www.ncsti.gov.cn/zcfg/zcwj/202502/t20250212_195423.html, (tilgået den 22. juni 2026).

(37)  Ibid., afsnit I.

(38)  Ibid., afsnit I.

(39)  Ibid., afsnit I.

(40)  Se https://www.ndrc.gov.cn/xxgk/zcfb/fzggwl/202312/t20231229_1362999.html, s. 22, (tilgået den 24. juni 2026).

(41)  Ibid., s. 91.

(42)  Rapporten — kapitel 2, s. 24-27.

(43)  See https://www.cnfa.net.cn/ (tilgået den 22. juni 2026).

(44)  See https://www.cnfa.net.cn/about/1546.aspx (tilgået den 22. juni 2026).

(45)  Ibid., (tilgået den 22. juni 2026).

(46)  See https://www.cnfa.net.cn/roster.aspx, (tilgået den 26. juni 2026).

(47)  Rapporten – kapitel 3, s. 40.

(48)  Se f.eks.: Blanchette, J. - Xi's Gamble: The Race to Consolidate Power and Stave off Disaster; Udenrigsministeriet, bind 100, nr. 4, juli/august 2021, s. 10-19.

(49)  Rapporten – kapitel 3, s. 41.

(50)  Findes her: https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (tilgået den 22. juni 2026).

(51)  General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era, se: www.gov.cn/zhengce/2020-09/15/content_5543685.htm (tilgået den 22. juni 2026).

(52)  Financial Times (2020) - Chinese Communist Party asserts greater control over private enterprise: https://www.ft.com/content/582411f6-fc3b-4e4d-9916-c30a29ad010e?syn-25a6b1a6=1 (tilgået den 22. juni 2026).

(53)  Se Zhejiang Hailiang Co. Ltd.’s årsrapport for 2025, s.60, tilgængelig på: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESZ_STOCK/2026/2026-4/2026-04-29/12269645.PDF, (tilgået den 22. juni 2026).

(54)  See https://www.cnfa.net.cn/institute/show-2672.aspx (tilgådet den 22. juni 2026).

(55)  See https://js.news.cn/20250609/01a98f2d767044798192f9a068694b0d/c.html (tilgået den 22. juni 2026).

(56)  See https://finance.sina.com.cn/roll/2025-11-10/doc-infwwvuv1539830.shtml (tilgået den 22. juni 2026).

(57)  See https://zgty.chinalco.com.cn/gywm/gsld/ (tilgået den 22. juni 2026).

(58)  Ibid.

(59)  See https://zgty.chinalco.com.cn/xwzx/gsyw/202606/t20260612_171520.html (tilgået den 22. juni 2026).

(60)  Rapporten – kapitel 14, afsnit 14.1 til 14.3.

(61)  Rapporten – kapitel 4, s. 56-57 og 99-100.

(62)  Se https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/5665166/files/90c1c79a00b44c67b59c29392476c862.pdf (tilgået den 22. juni 2026).

(63)  Ibid. Afsnit IV.1m, s. 12, og afsnit VI.2, s. 25.

(64)  Se https://www.ncsti.gov.cn/zcfg/zcwj/202502/t20250212_195423.html, (tilgået den 22. juni 2026).

(65)  Ibid. Afsnit VIII.

(66)  Ibid. Afsnit XIII og XIV.

(67)  Se Jiangxis 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i industrien for ikkejernholdige metaller.

(68)  Ibid., afsnit III.1.

(69)  See https://www.sohu.com/a/970930639_121106902, (tilgået den 22. juni 2026).

(70)  Ibid.

(71)  Rapporten — kapitel 6, s. 171-179.

(72)  Rapporten — kapitel 9, s. 260-261.

(73)  Rapporten — kapitel 9, s. 257-260.

(74)  Rapporten — kapitel 9, s. 252-254.

(75)  Rapporten – kapitel 13, s. 360-361 og 364-370.

(76)  Rapporten – kapitel 13, s. 366.

(77)  Rapporten — kapitel 13, s. 370-373.

(78)  Rapporten — kapitel 6, s. 137-140.

(79)  Rapporten — kapitel 6, s. 146-149.

(80)  Rapporten – kapitel 6, s. 149.

(81)  Se GOC Ad hoc Support to Banks, Official announcement, Ministry of Finance, tilgængelig på: https://www.mof.gov.cn/zhengwuxinxi/caizhengxinwen/202503/t20250329_3961036.htm, (tilgået den 5. juni 2026).

(82)  China Banking and Insurance Regulatory Commission (28. august 2020) – Three-year action plan for improving corporate governance of the banking and insurance sectors (2020-2022), findes på: http://www.scio.gov.cn/xwfb/gwyxwbgsxwfbh/wqfbh_2284/2021n_2711/2021n07y14r/wjxgzc_3574/202208/t20220808_312682.html, (tilgået den 4. juni 2026). Planen pålægger »yderligere at gennemføre den ånd, der kommer til udtryk i generalsekretær Xi Jinpings hovedtale om fremme af reformen af corporate governance i den finansielle sektor«. Desuden har planens afsnit II til formål at fremme den organisatoriske integration af partiets lederskab i corporate governance: »vi skal gøre indarbejdelsen af partiets ledelse i corporate governance mere systematisk, standardiseret og procedurebaseret [...] Større driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål skal drøftes af partikomitéen, inden der træffes beslutning herom af bestyrelsen eller den øverste ledelse«.

(83)  China Banking and Insurance Regulatory Commission (15. december 2020) – Notice on the Commercial banks performance evaluation method, Findes på https://www.mof.gov.cn/zhengwuxinxi/caizhengxinwen/202101/t20210104_3638904.htm, (tilgået den 4. juni 2026).

(84)  Findes her: https://www.gov.cn/zhengce/content/202511/content_7047643.htm (tilgået den 5. juni 2026).

(85)  Ibid., afsnit 11.

(86)  Rapporten — kapitel 6, s. 157-158.

(87)  Rapporten – kapitel 6, s. 150-152, 156-160 og 165-171.

(88)  OECD (2019), OECD Economic Surveys: China 2019, OECD Publishing, Paris, s. 29, som kan tilgås her:

https://doi.org/10.1787/eco_surveys-chn-2019-en (tilgået den 22. juni 2026).

(89)  Se: https://www.mof.gov.cn/zhengwuxinxi/caizhengxinwen/202006/t20200618_3534446.htm, (tilgået den 5. juni 2026).

(90)  World Bank Open Data – Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.

(91)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.

(92)   https://www.termomecanica.com.br/EN/termomecanica.

(93)   https://www.paranapanema.com.br/en/our-products/paranapanema/.

(94)   https://www.maksal.com/.

(95)   https://coppertubing.co.za/.

(96)   https://sarkuysan.com/en/product/product-copper-tube-page.

(97)   https://www.uci.com.tr/products.

(98)   https://vbs.co.rs.

(99)  I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/4 af 17. december 2024 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af titandioxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina blev en fortjeneste på 4,24 % betragtet som rimelig (EUT L 2025/4. 9.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/4/oj betragtning 171).

(100)   https://www.stat.gov.rs/en-US/oblasti/trziste-rada/zarade.

(101)   https://ilostat.ilo.org/data/?cat_mode=subject.

(102)   https://www.eps.rs/cir/snabdevanje/Pages/cene.aspx.

(103)   https://www.srbijagas.com/?page_id=2562.

(108)   https://www.stat.gov.rs/en-US/oblasti/trziste-rada/zarade.

(109)   https://ilostat.ilo.org/data/?cat_mode=subject.

(110)   https://www.aers.rs/media/Files/Izvestaji/Godisnji/Izvestaj%20Agencije%202025.pdf.

(111)   https://www.aers.rs/media/Files/Izvestaji/Godisnji/Izvestaj%20Agencije%202025.pdf.

(112)  Undersøgelse vedrørende tilbagebetaling RF86-01: Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2026) 3105 final af 20.5.2026 https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-history?caseId=2484#RF86-01.

(113)  Undersøgelse vedrørende tilbagebetaling RF86-01: Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2026) 3105 final af 20.5.2026 https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-history?caseId=2484#RF86-01.

(114)  Meddelelse af 27. april 2026, sagsnummer: t26.003023 og notat til sagen af 8. maj 2026, sagsnummer t26.003356.

(115)  Notat til sagsakterne af 8. september 2026, T26.007340.

(116)   t26.002008.

(117)  World Bank Group, Lower Middle Income, https://data.worldbank.org/country/lower-middle-income.

(118)  World Bank Group, Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/country/upper-middle-income.

(119)  t26.003907.

(120)  t26.004103.

(121)  Sag C-338/10, Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt., ECLI:EU:C:2012:158, præmis 20-22; sag C-687/13, Fliesen-Zentrum Deutschland GmbH mod Hauptzollamt Regensburg, ECLI:EU:C:2015:573, præmis 49.

(122)   Faktablad: President Donald J. Trump Takes Action to Address the Threat to National Security from Imports of Copper – The White House.

(123)  De såkaldte »kobber 232-toldsatser« finder anvendelse på import af halvfabrikata af kobber, såsom kobberrør, tråd, stænger, plader, rør, rørfittings, kabler, konnektorer og elektriske komponenter. De finder ikke anvendelse på inputmaterialer såsom kobbermalm, koncentrater, kobbersten, katoder og anoder.

(124)  Notat til sagsakterne af 8. september 2026 (stillet til rådighed i sagsakterne den 9. september 2026) (t26.007340), hvori parterne opfordres til at fremsætte bemærkninger senest 10 dage efter den dato, hvor notatet stilles til rådighed i de åbne sagsakter. De usbekiske producenter indgav deres svar den 21. september 2026 efter udløbet af den fastsatte frist på 10 dage.

(125)  Se også betragtning 219 ovenfor for yderligere oplysninger, Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2026) 3105 final af 20.5.2026.

(127)  Kilde: https://fred.stlouisfed.org/data/PCOPPUSDA, omregnet til EUR ved hjælp af den gennemsnitlige årlige EUR/USD-vekselkurs.

(128)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/270 af 4. februar 2026 om indførelse af midlertidig antidumpingtold på importen af 1,4-butandiol med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kongeriget Saudi-Arabien og Amerikas Forenede Stater (EUT L, 2026/270, 5.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/270/oj).

(129)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/939 af 10. juni 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien (EUT L 205 af 11.6.2021, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/939/oj).

(130)   https://www.sctubes.com/en/about-us.

(131)  Se https://www.kme.com/fileadmin/DOWNLOADCENTER/ABOUT%20US/4%20Commitments/Sustainability_Report_2025/KME_2026_SCT_-_TMX_ENG.pdf, s. 22.

(132)   https://www.coppercouncil.org/wp-content/uploads/2022/02/TS22-Di-Cosimo.pdf.

(133)  Rettens dom af 12. marts 2020, Eurofer, European Steel Association, AISBL mod Europa-Kommissionen, sag T-835/17, præmis 82.

(134)   https://www.transcustoms.cn/.

(135)  Lov om eksport- og importafgifter nr. 107/2016/QH13: toldlov nr. 54/2014/QH13, dekret nr. 35/2022/ND-CP, dekret nr. 08/2015/ND-CP og cirkulære nr. 38/2015/TT-BTC.

(136)  Se TRON sagsnummer t26.007930.

(137)  Klagen, punkt 302.

(138)  Klagen, punkt 307.

(139)  Klagen, punkt 348.

(140)  Klagen, punkt 501.

(141)  Klagen, punkt 413.

(142)  Klagen, punkt 497.


BILAG

Andre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven

Land

Navn

Taric-tillægskode

Vietnam

LS Metal Vilna LLC

88HE

TOAN PHAT COPPER TUBE Joint Stock Company

88HF


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2497/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)