|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1764 |
22.7.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1764
af 13. juli 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 for så vidt angår specifikke metoder, krav og prøvninger samt administrative krav vedrørende batteriers holdbarhed i køretøjer, rækkevidde for elektriske køretøjer ved lav temperatur og elektriske køretøjers systemeffekt
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1257 af 24. april 2024 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og batteriers holdbarhed (Euro 7), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009, Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011, Kommissionens forordning (EU) 2017/1151, Kommissionens forordning (EU) 2017/2400 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362 (1), særlig artikel 14, stk. 3, litra a), og artikel 14, stk. 4, litra a), i), j), q), s), u) og v) heri, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre overensstemmelse og sammenhæng med internationale standarder bør der henvises til FN-regulativ nr. 154 (2) (ændringsserie 04) og FN-regulativ nr. 83 (3) (ændringsserie 09), som indfører krav til batteriers holdbarhed i køretøjer og andre krav med fokus på elektrificering, som indeholder vigtige tekniske fremskridt til støtte for bæredygtighed og innovation i bilindustrien. |
|
(2) |
For at sikre, at de tekniske krav til Euro 7-emissionstypegodkendelse fuldt ud afspejler de seneste fremskridt inden for elektrificeret køretøjsteknologi, er det nødvendigt at ændre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 (4). For at sikre nøjagtige vurderinger af emissioner og energiforbrug, skabe klarere måder at overholde reglerne på for fabrikanter og styrke den miljømæssige integritet af Euro 7-rammen for emissionstypegodkendelse er det nødvendigt i nævnte forordning at medtage ydeevneparametre under faktiske forhold for batteriers holdbarhed i køretøjer, elektrisk rækkevidde ved lav temperatur for rent elektriske køretøjer (PEV'er) og ajourførte krav til ombordovervågning af brændstofforbrug (OBFCM), der blev indført ved FN-regulativ nr. 154 (serie 04). |
|
(3) |
På tilsvarende måde indeholder FN-regulativ nr. 83 (ændringsserie 09) ajourførte metoder til sikring af overensstemmelse efter ibrugtagning, herunder bestemmelser om batteriers holdbarhed i køretøjer, elektriske køretøjers systemeffekt og elektrisk rækkevidde ved lav temperatur, som bør afspejles i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 for at sikre harmoniseret gennemførelse og markedsovervågning. |
|
(4) |
Med henblik på bestemmelse af systemeffekten i hybride elkøretøjer og PEV'er med flere motorer fastsættes der i FN-regulativ nr. 177 (5) de nødvendige tekniske procedurer. Henvisninger til nævnte FN-regulativ bør medtages i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 for at sikre konsekvente og reproducerbare målinger af systemeffekten i overensstemmelse med den resultatbaserede tilgang i Euro 7. |
|
(5) |
For at sikre nøjagtige og gennemsigtige overensstemmelseserklæringer bør der i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 medtages et krav om, at fabrikanterne skal anvende en skabelon til en overensstemmelseserklæring vedrørende emissioner ved faktisk kørsel (RDE). Dette gør det muligt for fabrikanter på en konsekvent måde at erklære overensstemmelse med lavere emissionsgrænseværdier i forbindelse med overensstemmelse efter ibrugtagning og markedsovervågning og dermed øge virkningsfuldheden og håndhævelsen af RDE-krav. |
|
(6) |
Fabrikanter bør have standardiserede skabeloner til overensstemmelseserklæringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1257 for at lette indgivelsen af fuldstændige og nøjagtige oplysninger om alle relevante prøvninger, herunder dem, der vedrører emissioner, batteriers holdbarhed i køretøjer, elektrisk rækkevidde og systemeffekt, og for at forbedre den administrative effektivitet og retssikkerheden. |
|
(7) |
For at øge gennemsigtigheden og harmoniseringen på tværs af medlemsstaterne og for at sikre ensartet præsentation og sporbarhed af typegodkendelsesoplysninger bør nummereringssystemet for emissionstypegodkendelsesattester tilpasses for at bringe det i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2024/1257, herunder bestemmelser om nye prøvninger og procedurer under Euro 7. |
|
(8) |
For at sikre, at administrative processer, overensstemmelsesvurderinger og tekniske målinger er baseret på globalt harmoniserede, reproducerbare standarder, der kan håndhæves, og for at sikre en sammenhængende gennemførelse og mindske unødvendige reguleringsmæssige byrder bør den seneste udvikling i FN-regulativ nr. 83, 154, 168 (6) og 177 afspejles i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 for så vidt angår de detaljerede tekniske krav og procedurer samt administrative bestemmelser vedrørende emissionstypegodkendelse, metoder til sikring af overensstemmelse efter ibrugtagning, batteriholdbarhed i køretøjer, elektrisk rækkevidde ved lav temperatur og bestemmelse af systemeffekt samt kravene til OBFCM. |
|
(9) |
De valgfrie metoder til sikring af overensstemmelse efter ibrugtagning bør indføres for elektrisk rækkevidde ved lav temperatur og bestemmelse af systemeffekt for at give fabrikanter og myndigheder fleksibilitet og samtidig sikre robust og repræsentativ prøvning. Disse metoder understøtter en effektiv håndhævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 ved at supplere de obligatoriske krav til overensstemmelse efter ibrugtagning for batteriers holdbarhed i køretøjer og dermed sikre konsekvent og verificerbar overholdelse af nævnte forordnings præstationsbaserede mål. |
|
(10) |
For at sikre, at typegodkendelsesdokumentationen og de administrative krav fortsat er i overensstemmelse med de nye tekniske og miljømæssige standarder for motorkøretøjer, bør bogstavtabellerne for emissioner ændres, så de omfatter specifikke krav til PEV'er med hensyn til anordninger til ombordovervågning af brændstofforbrug og elektrisk energiforbrug (OBFCM). |
|
(11) |
For at sikre en gnidningsfri og effektiv overgang til elektrificeret mobilitet og for at tilpasse sig de internationale harmoniseringsbestræbelser, navnlig FN-regulativ nr. 154, og samtidig give fabrikanter og godkendende myndigheder tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de specifikke krav til PEV'er, er det hensigtsmæssigt at udskyde anvendelsen af OBFCM-kravene til sådanne køretøjer indtil den 1. januar 2030 og, for så vidt som det ændrer bilag II, 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
|
(12) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 bør derfor ændres. |
|
(13) |
Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer (TCMV) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Titlen affattes således: »Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 af 25. juli 2025 om fastsættelse af regler, procedurer og prøvningsmetoder med henblik på anvendelse af forordning (EU) 2024/1257 for så vidt angår udstødnings- og fordampningsemissionstypegodkendelser, batteriers holdbarhed i køretøjer, rækkevidde for elektriske køretøjer ved lav temperatur og elektriske køretøjers systemeffekt for køretøjer i klasse M 1 og N 1 og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/683«. |
|
2) |
Artikel 1, indledningen, affattes således: »Denne forordning finder anvendelse på emissionstypegodkendelser for så vidt angår udstødningsemissioner og fordampningsemissioner, batteriers holdbarhed i køretøjer, rækkevidde for elektriske køretøjer ved lav temperatur og elektriske køretøjers systemeffekt for motorkøretøjer, som tilhører følgende klasser:«. |
|
3) |
Artikel 3, stk. 1, affattes således: »1. For at opnå en emissionstypegodkendelse i henhold til forordning (EU) 2024/1257 skal fabrikanten dokumentere, at køretøjerne opfylder kravene i nærværende forordning, når de prøves efter prøvningsprocedurerne i bilag III til VIII, X, XI, XIV, XV, XVI, XVII, XIX, XX, XXI og XXII. Fabrikanten skal ligeledes sikre, at referencebrændstofferne er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilag IX.« |
|
4) |
I artikel 5, stk. 1, tilføjes følgende litra c) efter litra b):
|
|
5) |
Artikel 6, stk. 3, litra c), udgår. |
|
6) |
Artikel 6, stk. 4, udgår. |
|
7) |
I artikel 10 affattes overskriften således: »Overensstemmelse efter ibrugtagning med hensyn til udstødningsemissioner og fordampningsemissioner«. |
|
8) |
Artikel 10, stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Kravene til overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning finder anvendelse indtil 10 år efter, at den sidste typeattest eller attest om individuel godkendelse er udstedt for køretøjer i denne familie med hensyn til overensstemmelse efter ibrugtagning (ISC-familie), der er underlagt prøvning i henhold til punkt 9.2.3 i FN-regulativ nr. 83, som defineret i punkt 3 i bilag 4 til FN-regulativ nr. 83.« |
|
9) |
Som artikel 10a, 10b og 10c indsættes: »Artikel 10a Overensstemmelse efter ibrugtagning med hensyn til batteriers holdbarhed i køretøjer Overensstemmelsen efter ibrugtagning med hensyn til batteriers holdbarhed i køretøjer kontrolleres på korrekt vedligeholdte og brugte køretøjer i overensstemmelse med kravene i tillæg 1 til bilag XV til denne forordning. Artikel 10b Overensstemmelse efter ibrugtagning med hensyn til elektrisk rækkevidde ved lav temperatur Overensstemmelsen efter ibrugtagning med hensyn til elektrisk rækkevidde for PEV'er ved lav temperatur kontrolleres på korrekt vedligeholdte og brugte køretøjer i overensstemmelse med kravene i punkt 9.4.1 i FN-regulativ nr. 83 og tillæg 1 til bilag XVII til denne forordning. Artikel 10c Overensstemmelse efter ibrugtagning med hensyn til systemeffekt Overensstemmelsen efter ibrugtagning med hensyn til systemeffekt kontrolleres på korrekt vedligeholdte og brugte køretøjer i overensstemmelse med kravene i punkt 9.7.1 i FN-regulativ nr. 83 og tillæg 1 til bilag XIX til denne forordning.« |
|
10) |
Bilag I, II, III, XV, XVII, XIX og XXII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra nævnte dato.
Dog finder artikel 1, stk. 4, anvendelse fra den 1. januar 2030. Artikel 1, stk. 10, for så vidt som den ændrer bilag II, finder anvendelse 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L, 2024/1257, 8.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1257/oj.
(2) FN-regulativ nr. 154 — Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår kriterieemissioner, emissioner af kuldioxid og brændstofforbrug og/eller måling af elektrisk energiforbrug og rækkevidde (WLTP) [2026/1130] (EUT L, 2026/1130, 26.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1130/oj).
(3) FN-regulativ nr. 83 — Ensartede bestemmelser om godkendelse af køretøjer med hensyn til emission af forurenende stoffer i overensstemmelse med brændstofkravene [2026/1086] (EUT L, 2026/1086, 29.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1086/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1706 af 25. juli 2025 om fastsættelse af regler, procedurer og prøvningsmetoder med henblik på anvendelse af forordning (EU) 2024/1257 for så vidt angår udstødnings- og fordampningsemissionstypegodkendelser til køretøjer i klasse M1 og N1 og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (EUT L, 2025/1706, 5.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1706/oj).
(5) FN-regulativ nr. 177 — Ensartede forskrifter for bestemmelse af systemeffekten for hybride elkøretøjer og rent elektriske køretøjer med mere end én elektrisk maskine til fremdrift [2025/1910] (EUT L, 2025/1910, 26.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1910/oj).
(6) FN-regulativ nr. 168 — Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår emissioner ved faktisk kørsel (RDE) [2026/1900] (EUT L, 2026/1900, 15.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1900/oj).
BILAG
I bilag I, II, III, XV, XVII, XIX og XXII foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
Bilag II ændres således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3) |
Bilag III ændres således:
|
|
4) |
Bilag XV affattes således: »BILAG XV BATTERIERS HOLDBARHED I KØRETØJER 1. INDLEDNING I dette bilag fastsættes proceduren for vurdering af batteriers holdbarhed i køretøjer. Med henblik på typegodkendelse forelægger fabrikanten den typegodkendende myndighed en underskrevet overensstemmelseserklæring med kravene til batteriers holdbarhed i køretøjer ved hjælp af skabelonen for fabrikantens overensstemmelseserklæring med kravene til batteriers holdbarhed i køretøjer, der er fastsat i tillæg 2 til dette bilag. 2. GENERELLE KRAV
3. TEKNISKE KRAV
Tillæg 1 Metode vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning med hensyn til batteriers holdbarhed i køretøjer Overensstemmelsen efter ibrugtagning med hensyn til batteriers holdbarhed i køretøjer kontrolleres på korrekt vedligeholdte og brugte køretøjer i overensstemmelse med kravene i bilag 5 til FN-regulativ nr. 83. Tillæg 2 Fabrikantens overensstemmelseserklæring med kravene til batteriers holdbarhed i køretøjer (Fabrikanten): ….. (Fabrikantens adresse): ….. erklærer, at [Følgende afsnit finder anvendelse, hvis minimumskravene til ydeevne anvendes. Det finder ikke anvendelse, hvis de oplyste krav til ydeevne anvendes:] De(t) køretøj(er), der er omfattet af denne godkendelse/de(t) køretøj(er), der er opført i bilag I til denne erklæring(1), er(2) i overensstemmelse med minimumskravene til ydeevne som fastsat i tabel 1 i bilag II til forordning (EU) 2024/1257 for M1-køretøjer/tabel 2 i bilag II til forordning (EU) 2024/1257 for N1-køretøjer(1) [Følgende afsnit finder anvendelse, hvis de oplyste krav til ydeevne anvendes. Det finder ikke anvendelse, hvis minimumskravene til ydeevne anvendes:] De(t) køretøj(er), der er omfattet af denne godkendelse/de(t) køretøj(er), der er opført i bilag I til denne erklæring (1), er(2) i overensstemmelse med de oplyste krav til ydeevne som fastsat i nedenstående tabel
[Følgende afsnit finder anvendelse, hvis enten de oplyste krav til ydeevne eller minimumskravene til ydeevne anvendes:] Desuden de(t) køretøj(er), der er omfattet af denne godkendelse/de(t) køretøj(er), der er opført i bilag I til denne erklæring(1), er(2) i overensstemmelse med kravene til batteriers holdbarhed i køretøjer, der er fastsat i bilag XV til forordning (EU) 2026/1764. Udfærdiget i [... Sted3] Den [..... Dato] [Navn og underskrift fra den af fabrikanten behørigt bemyndigede person eller fabrikantens repræsentant (4)] Bilag Bilag I: Den eller de køretøjstyper, familier eller køretøjer, der er beskrevet ved andre køretøjsdeskriptorer, hvorpå denne erklæring finder anvendelse (hvis relevant).
|
|
5) |
Bilag XVII affattes således: »BILAG XVII Elektrisk rækkevidde ved lav temperatur 1. INDLEDNING I dette bilag fastlægges proceduren for bestemmelse af lavtemperaturprøvning til kontrol af PEV'ers elektriske rækkevidde ved lav temperatur. 2. GENERELLE KRAV
3. TEKNISKE KRAV
Tillæg 1 Valgfri metode vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning med hensyn til elektrisk rækkevidde ved lav temperatur Overensstemmelsen efter ibrugtagning med hensyn til elektrisk rækkevidde ved lav temperatur verificeres på korrekt vedligeholdte og brugte køretøjer i overensstemmelse med kravene i bilag 11 til FN-regulativ nr. 83. |
|
6) |
Bilag XIX affattes således: »BILAG XIX Bestemmelse af systemeffekt 1. INDLEDNING I dette bilag fastlægges proceduren for bestemmelse af systemeffekt for HEV'er og PEV'er med flere motorer i henhold til anvendelsesområdet for FN-regulativ nr. 177. 2. GENERELLE KRAV
3. TEKNISKE KRAV
Tillæg 1 Valgfri metode vedrørende overensstemmelsesvurdering efter ibrugtagning af bestemmelse af systemeffekt Overensstemmelsesvurderingen efter ibrugtagning med hensyn til bestemmelse af systemeffekt kan udføres på korrekt vedligeholdte og brugte køretøjer i overensstemmelse med kravene i bilag 14 til FN-regulativ nr. 83. |
|
7) |
Bilag XXII ændres således: »3. TEKNISKE KRAV De tekniske krav til OBFCM-anordningen er fastsat i tillæg 5 til FN-regulativ nr. 154 i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i punkt 11.1.4 og 11.1.5 i nævnte regulativ.«. |
(*1) FN-regulativ nr. 154 — Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår kriterieemissioner, emissioner af kuldioxid og brændstofforbrug og/eller måling af elektrisk energiforbrug og rækkevidde (WLTP), ændringsserie 04, ECE/TRANS/WP.29/2026/26 (EUT L, 2026/1130, 26.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1130/oj).«
(*2) FN-regulativ nr. 177 — Ensartede forskrifter for bestemmelse af systemeffekten for hybride elkøretøjer og rent elektriske køretøjer med mere end én elektrisk maskine til fremdrift [2025/1910] (EUT L, 2025/1910, 26.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1910/oj).«
(*3) FN-regulativ nr. 83 — Ensartede bestemmelser om godkendelse af køretøjer med hensyn til emission af forurenende stoffer i overensstemmelse med brændstofkravene, ændringsserie 09, ECE/TRANS/WP.29/2026/25 [2026/1086] (EUT L, 2026/1086, 29.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1086/oj).«
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1764/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)