|
21.12.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/68 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1546/2007
af 20. december 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 1898/2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF’s marked
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10 og 15, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 1152/2007 ændrede bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1255/1999 om privat oplagring af smør og fløde ved blandt andet at afskaffe henvisningen til nationale kvalitetsnormer som et kriterium for retten til at modtage støtte for privat oplagring af smør. |
|
(2) |
Under hensyn til de nye ordninger bør de kriterier for retten til at modtage støtte for afsætning af fløde, smør og koncentreret smør, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 (2), tilpasses. Navnlig bør henvisningerne til de nationale kvalitetsnormer udgå og om nødvendigt erstattes med støttekriterierne i forordning (EF) nr. 1255/1999. De relevante kontrolbestemmelser bør også tilpasses. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 1898/2005 bør derfor ændres. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1898/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 5, stk. 1, litra a), affattes således:
|
|
2) |
Artikel 45, stk. 2, erstattes af: »2. Hvis tilsætningen af røbestoffer til smørret eller fløden eller iblandingen af smørret eller fløden i færdigvarer eller eventuelt i mellemprodukter finder sted i en anden medlemsstat end fremstillingsmedlemsstaten, skal smørret eller fløden være ledsaget af et certifikat, der udstedes af fremstillingsmedlemsstatens ansvarlige myndighed, og som:
3. Har fremstillingsmedlemsstaten kontrolleret arten og sammensætningen af det i artikel 5, stk. 1, nævnte smør, skal det i stk. 2 nævnte certifikat indeholde resultaterne af kontrollen og attestere, at det pågældende produkt er smør jf. artikel 6, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1255/1999. Emballagen skal i så fald forsegles med et nummereret mærkat, der udstedes af fremstillingsmedlemsstatens ansvarlige organ. Nummeret skal anføres på certifikatet.« |
|
3) |
Artikel 72, litra b), nr. i), affattes således:
|
|
4) |
Artikel 74, stk. 2, affattes således: »2. For det smør, der er nævnt i artikel 6, stk. 3, første afsnit, andet led, i forordning (EF) nr. 1255/1999, multipliceres støtten i stk. 1 med 0,9756.« |
|
5) |
Artikel 81, stk. 1, affattes således: »1. Smørret leveres til modtageren i emballager, hvorpå der med tydelige og letlæselige bogstaver, der ikke kan slettes, er anført identifikationsmærkning, jf. artikel 72, litra b), og en eller flere af de angivelser, der er nævnt i punkt 1 i bilag XVI.« |
|
6) |
Artikel 82 affattes således: »Artikel 82 1. Medlemsstaterne vedtager de fornødne kontrolforanstaltninger for at sikre, at dette kapitel overholdes. Navnlig kontrollen af leverandørens forretningspapirer og lagerregnskaber foretages i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 (*1). Smørrets støtteberettigelse kontrolleres gennem analyse af stikprøver for at sikre, at artikel 72, litra b), nr. i), overholdes, og at smørret ikke indeholder andet fedt end mælkefedt. Efter kontrollen udarbejdes der en kontrolrapport med angivelse af kontroldato, kontrollens varighed og de gennemførte kontrolforanstaltninger. 2. Fremstilles smørret i en anden medlemsstat end den, hvor det købes af modtageren, udbetales støtten kun mod forelæggelse af et certifikat, der leveres af fremstillingsmedlemsstatens ansvarlige organ. Certifikatet attesterer, at det pågældende smør er fremstillet i en godkendt virksomhed, som kontrolleres for at sikre, at smørret er fremstillet af fløde eller mælk, jf. artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1255/1999. Har fremstillingsmedlemsstaten kontrolleret arten og sammensætningen af det i artikel 72, litra b), nævnte smør, skal det i første afsnit nævnte certifikat indeholde resultaterne af kontrollen og attestere, at det pågældende produkt er smør, jf. artikel 6, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1255/1999. Emballagen skal i så fald forsegles med et nummereret mærkat, der udstedes af fremstillingsmedlemsstatens ansvarlig organ. Nummeret skal anføres på certifikatet. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2008.
Artikel 1, nr. 3-6, gælder for alle smørleverancer, som gennemføres på grundlag af det bevis, jf. artikel 75, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1898/2005, der gælder fra og med januar 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2007.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1152/2007 (EUT L 258 af 4.10.2007, s. 3). Med virkning fra den 1. juli 2008 erstattes forordning (EF) nr 1255/1999 af forordning (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).
(2) EUT L 308 af 25.11.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 96/2007 (EUT L 25 af 1.2.2007, s. 6).