European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/282

10.2.2025

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/282

af 21. november 2024

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/124 for så vidt angår nye maskestørrelser i torskefiskeriet og modellen for observatørrapporten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 af 20. maj 2019 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007 (1), særlig artikel 50, stk. 1 og 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen er part i konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (»NAFO-konventionen«), der er godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 3179/78 (2).

(2)

Ved forordning (EU) 2019/833 gennemføres NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger i EU-retten.

(3)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/124 (3) supplerer forordning (EU) 2019/833 med en række yderligere NAFO-bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger.

(4)

NAFO ændrede på sit årsmøde i september 2024 sine bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger ved at tilføje nye maskestørrelser i torskefiskeriet og ændre modellen for observatørrapporten.

(5)

Disse ændringer bør gennemføres i EU-retten. Forordning (EU) 2019/833 og delegeret forordning (EU) 2020/124 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2019/833 tilføjes følgende som litra g):

»g)

for torsk (COD) i afsnit 3L og 3M: 155 mm eller 130 mm ved anvendelse af sorteringsgitter som omhandlet i artikel 14, stk. 3a.«

Artikel 2

Bilaget til delegeret forordning (EU) 2020/124 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 141 af 28.5.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/833/oj.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 3179/78 af 28. december 1978 om Det europæiske økonomiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EFT L 378 af 30.12.1978, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1978/3179/oj).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/124 af 15. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (EUT L 34 I af 6.2.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/124/oj).


BILAG

I bilaget til delegeret forordning (EU) 2020/124 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 13, bilag I.D til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 16, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2019/833, affattes således:

»Mindstemål for fisk (*1)

Art

Renset fisk uden gæller, også flået,

fersk eller kølet, frosset eller saltet

Hel

Uden hoved

Uden hoved og hale

Uden hoved og delt

Torsk

41 cm (*3)

27 cm

22 cm

27 /25 cm (*2)

Hellefisk

30 cm

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Håising

25 cm

19 cm

15 cm

Ikke relevant

Gulhalet ising

25 cm

19 cm

15 cm

Ikke relevant

2)

I punkt 35, Observatørrapporten i bilag II.M til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 27, stk. 11, litra a), i forordning (EU) 2019/833, affattes del 3 i Model til standardiseret observatørrapport under punkt 1.1., Bilag II.M Oplysninger i den standardiserede observatørfangstrejserapport, således:

»Del 3.   Fangstrejseobservationer

Angiv observation om:

Observationer

J/N

Oplysninger

Tilfælde af obstruktion, intimidering, forstyrrelse af eller anden form for forhindring af observatøren, så denne ikke kan udføre sine opgaver.

 

 

Resumé af potentiel manglende overholdelse af bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne (angiv henvisninger)

 

 

Satellitsporingsudstyrets funktion (indberet alle afbrydelser, forstyrrelser og funktionsfejl)

 

 

Omladninger (indberet alle)

 

 

Inspektion på havet (rapportdatoer, tidspunkter og eventuelle andre observationer)

 

 

Havaffald (herunder det fartøj, der udleder affaldet, bredde-/længdegrad, dato/tidspunkt og beskrivelse af affaldet)

 

 

Eventuelle andre observationer«

 

 


(*1)  Fiskestørrelsen forstås som længden til haledelingspunktet for torsk; hele længden for andre arter.

(*2)  Mindstemål for vådsaltet fisk.

(*3)  43 cm in 3L.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/282/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)