19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/92


AFGØRELSE EUJUST LEX/2/2009 VEDTAGET AF DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ

af 15. december 2009

om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX

(2009/982/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2009/475/FUSP af 11. juni 2009 om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX, særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 11. juni 2009 vedtog Rådet fælles aktion 2009/475/FUSP om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX. Denne fælles aktion udløber den 30. juni 2010.

(2)

Artikel 9, stk. 2, i fælles aktion 2009/475/FUSP bemyndiger Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe afgørelser vedrørende udnævnelse af missionschefen.

(3)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået, at Francisco DÍAZ ALCANTUD udnævnes til missionschef for EUJUST LEX indtil den 30. juni 2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Francisco DÍAZ ALCANTUD udnævnes til missionschef for Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX, for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2010.

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles Francisco DÍAZ ALCANTUD.

Den får virkning på dagen for meddelelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2009.

For Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

O. SKOOG

Formand