24.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9532 — Glendower Capital/Investindustrial/HTG/Rotor)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 320/04)

1.   

Den 10. september 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Glendower Capital Secondary Opportunities Fund IV, LP (»Glendower Capital«, Det Forenede Kongerige)

—

International Emergency Services, S.à r.l. (»IES«, Luxembourg), der tilhører Investindustrial Group

—

Health Transportation Group S.L. (»HTG«, Spanien)

—

Rotor Componentes Tecnológicos, S.L (»Rotor«, Spanien).

Glendower Capital og IES erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over HTG. Som en del af den samme fusion erhverver Glendower Capital også kontrol, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), over Rotor.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Glendower Capital: virksomhed med fokus på sekundære private equity-aktiver på globalt plan med investeringer i virksomheder, der er aktive på følgende markeder: oftalmologi, private klinikker, distribution af vin og spiritus samt produktion af lastbiler

—   IES: uafhængigt forvaltet investeringsselskab, der i sidste instans er en del af Investindustrial Group, der igen har fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Sydeuropa

—   HTG: virksomhed, der beskæftiger sig med sygetransport over land, hvis hovedaktiviteter er i Spanien, men som også leverer visse tjenester i Det Forenede Kongerige, hovedsagelig til Det Forenede Kongeriges National Health Service (det nationale sundhedsvæsen)

—   Rotor: virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling, design og markedsføring af cykeldele, og som især er aktiv inden for produktion af cykeldele, mere specifikt klinger, wattmålere og kranke samt salg af cykeldele og -tilbehør. Rotor er hovedsagelig aktiv i Spanien, men også (i begrænset omfang) i Asien, USA og Nederlandene.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9532 — Glendower Capital/Investindustrial/HTG/Rotor

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.