17.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/49


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8495 — Cummins/Eaton Corporation/Eaton JV Business)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 194/10)

1.

Den 9. juni 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Cummins, Inc. (»Cummins«, USA) og Eaton Corporation (»Eaton«, Irland) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over dele af Eaton (»Eaton JV Business«).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Cummins: udformning, fremstilling, distribution og vedligeholdelse af motorer og produkter relateret hertil over hele verden

—   Eaton: levering af energieffektive løsninger til styring af elektrisk, hydraulisk og mekanisk kraft, herunder fremstilling og salg af automatgear til erhvervskøretøjer

—   Eaton JV Business: levering og udvikling af automatgear til tunge og mellemtunge erhvervskøretøjer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8495 — Cummins/Eaton Corporation/Eaton JV Business sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.