RETTENS DOM (Første Afdeling)

1. juli 2026 ( *1 )

»EU-design – ugyldighedssag – registreret EU-design, der gengiver en lampeskærm – tidligere design i schweiziske og amerikanske patentskrifter – ugyldighedsgrund – individuel karakter – elementer i patentskrifter, der indeholder de tidligere design, som skal tages i betragtning ved vurderingen af helhedsindtrykket – artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002«

I sag T-40/25,

DecoTrend GmbH, Weiden in der Oberpfalz (Tyskland), ved advokat C. Klawitter,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved E. Nicolás Gómez, som befuldmægtiget,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten

B.K.Licht GmbH & Co. KG, München (Tyskland), ved advokat M.-H. Hoffmann,

har

RETTEN (Første Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, E. Buttigieg, og dommerne J. Schwarcz og E. Tichy-Fisslberger (refererende dommer),

justitssekretær: V. Di Bucci,

på grundlag af den skriftlige forhandling

og under henvisning til, at ingen af parterne har anmodet om afholdelse af retsmøde inden for fristen på tre uger efter, at det er forkyndt, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, og at Retten i henhold til artikel 106, stk. 3, i Rettens procesreglement har besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del,

afsagt følgende

Dom

1

Med søgsmålet, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren, DecoTrend GmbH, nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. november 2024 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 102/2023-3) (herefter »den anfægtede afgørelse«).

Sagens baggrund

2

Den 12. januar 2022 indgav intervenienten, B.K.Licht GmbH & Co. KG, en ugyldighedsbegæring til EUIPO vedrørende det EU-design, der var blevet registreret under nr. 4031 201-0004 efter en ansøgning indgivet den 3. juni 2017. Dette design er gengivet i de følgende afbildninger:

Image

Image

Billede 4.1

Billede 4.2

Image

Image

Billede 4.3

Billede 4.4

3

De produkter, hvorpå det design, der begæredes ugyldiggjort, skal anvendes, henhører under klasse 26-04 og 26-05 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design, med senere ændringer, og svarer for hver af disse klasser til følgende beskrivelse:

–

klasse 26-04: »elektriske guirlander«

–

klasse 26-05: »lampeskærme«.

4

Til støtte for ugyldighedsbegæringen blev der henvist til den ugyldighedsgrund, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1), i den tidligere version inden ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2822 af 23. oktober 2024 (EUT L, 2024/2822), sammenholdt med artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

5

I den formular, hvorved intervenienten indgav ugyldighedsbegæringen, angav denne, at begæringen var baseret på patentskrift nr. CH 132939, der blev indgivet til Eidgenössiches Institut für Geistiges Eigentum (IGE, det føderale institut for intellektuel ejendomsret, Schweiz) og offentliggjort den 16. juli 1929. Intervenienten angav ligeledes, at dennes ugyldighedsbegæring indeholdt flere bilag, herunder et bilag 2 vedrørende den grund, der blev påberåbt til støtte for denne begæring (jf. præmis 4 ovenfor). Dette bilag 2 svarede til det nævnte patentskrift, der indeholdt fem illustrationer, bl.a. følgende, der heri var identificeret som »Fig. 1« (herefter »det tidligere design D1«):

Image

6

Nærmere bestemt anførte intervenienten i den formular, der er nævnt i præmis 5 ovenfor, ligeledes, at begrundelsen for dennes begæring var indeholdt i de fem bilag hertil, dvs. i en fil med navnet »Begruendung Nichtigkeitsantrag.pdf« (begrundelse for ugyldighedsbegæring, herefter »bilaget om begrundelse«) samt i bilag 1, 3, 4 og 5.

7

I punkt II i bilaget om begrundelse anførte intervenienten følgende:

»Det anfægtede design savner individuel karakter, da det giver det samme helhedsindtryk som et tidligere design. Som bilag 2 vedlægges det schweiziske patentskrift nr. 132939. [...] Illustration 1 [(Fig. 1)] i dette patentskrift gengiver formen på lampeskærmen i form af en stjerne og udgør således et tidligere design som omhandlet i artikel 6 i [forordning nr. 6/2002]. Det helhedsindtryk, som dette tidligere design giver, svarer til det helhedsindtryk, som det anfægtede design giver.«

8

I punkt III i bilaget om begrundelse anførte intervenienten følgende:

»Som bilag 4 vedlægges en kopi af patentskrift nr. 1653206 fra De Forenede Stater [...]. Dette patentskrift blev offentliggjort den 20. december 1927. Illustration 1 i dette patentskrift udgør et andet tidligere design. Patentskriftet hidrører fra den samme opfinder som det schweiziske patentskrift. Gengivelsen i illustration 1 i det amerikanske patentskrift er meget lig førnævnte design, men ikke helt identisk hermed. Også her gengives der imidlertid en stjerne, hvis helhedsindtryk svarer til det anfægtede designs.«

9

Denne illustration 1 (»Fig. 1«), der er indeholdt i det amerikanske patentskrift, som er nævnt i præmis 8 ovenfor (herefter »det tidligere design D2«), er følgende:

Image

10

Den 17. november 2022 forkastede ugyldighedsafdelingen ugyldighedsbegæringen.

11

Den 16. januar 2023 indgav intervenienten en klage til EUIPO over ugyldighedsafdelingens afgørelse.

12

Ved den anfægtede afgørelse tog appelkammeret klagen til følge, annullerede ugyldighedsafdelingens afgørelse og hjemviste sagen til denne afdeling med henblik på fortsættelse af ugyldighedssagen. Appelkammeret fandt nemlig bl.a., at det var med urette, at ugyldighedsafdelingen havde baseret sammenligningen af på den ene side det helhedsindtryk, som det anfægtede design giver, og på den anden side det helhedsindtryk, som de tidligere design giver, på andre elementer i de patentskrifter, der er nævnt i præmis 8 ovenfor, end de tidligere design, nemlig den skriftlige præsentation af opfindelsen og de øvrige illustrationer i disse patentskrifter (den anfægtede afgørelses punkt 40-43 og 50). Ifølge appelkammeret burde ugyldighedsafdelingen for så vidt angår de tidligere design D1 og D2 have foretaget denne sammenligning udelukkende på grundlag af disse design, eftersom de var de eneste illustrationer, som intervenienten havde påberåbt sig i sin ugyldighedsbegæring. Mens de tidligere design D1 og D2 var identiske med undtagelse af nogle mindre forskelle i de grå nuancer, adskilte de øvrige illustrationer, der ligeledes fremgik af de omhandlede patentskrifter, sig klart fra de nævnte tidligere design (den anfægtede afgørelses punkt 46, 47 og 50). De tidligere design D1 og D2 kunne læses, uden at det var nødvendigt at anvende de øvrige elementer i de omhandlede patentskrifter, nemlig den skriftlige præsentation af opfindelsen og de øvrige illustrationer, der fremgik heraf. Disse tidligere design, der viser en stjerne med flere arme, burde have været taget i betragtning ved sammenligningen med det anfægtede design (den anfægtede afgørelses punkt 48 og 49). Ugyldighedsafdelingens afgørelse var således behæftet med en »alvorlig procedurefejl«, hvorfor den skulle annulleres og sagen skulle hjemvises til ugyldighedsafdelingen (den anfægtede afgørelses punkt 51-53).

Parternes påstande

13

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–

Den anfægtede afgørelse annulleres.

–

EUIPO og i påkommende tilfælde intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

14

EUIPO har nedlagt følgende påstande:

–

Frifindelse.

–

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne, såfremt der afholdes et retsmøde.

15

Intervenienten har nedlagt følgende påstande:

–

Frifindelse, og det anfægtede design erklæres ugyldigt.

–

Subsidiært frifindelse og hjemvisning af sagen til ugyldighedsafdelingen.

–

Sagsøgeren tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i ugyldighedssagen.

Retlige bemærkninger

16

Sagsøgeren har i det væsentlige påberåbt sig to anbringender, hvoraf det første anbringende vedrører en retlig fejl, for så vidt som appelkammeret fandt, at vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter alene skulle foretages i forhold til de tidligere design D1 og D2, uden at tage hensyn til de øvrige elementer i de omhandlede patentskrifter, nemlig den skriftlige præsentation af opfindelsen og de øvrige illustrationer heri, og det andet anbringende vedrører en retlig fejl, for så vidt som appelkammeret dels fandt, at ingen af de omtvistede design indeholdt konkave indsnit eller konvekse fremspring, dels fandt, at foldbarheden ikke fremgik af de tidligere design D1 og D2.

Henvisning til dokumenter, der er indgivet til EUIPO

17

For så vidt som sagsøgeren i stævningens punkt 63 har henvist til dokumenter, som denne fremlagde under sagen for EUIPO, skal det indledningsvis bemærkes, at en stævning, for så vidt som den henviser til sådanne dokumenter, skal afvises i det omfang, den generelle henvisning, som den indeholder, ikke kan knyttes til anbringender og argumenter, der er gjort gældende i selve denne stævning (jf. dom af 31.1.2019, Thun mod EUIPO (Fisk), T-604/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:42, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

18

I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren begrænset sig til at foretage en generel henvisning til alle de dokumenter, som denne indgav under sagen for EUIPO, uden at angive, hvilke præcise passager i disse dokumenter der støtter et sådant anbringende eller argument, der er fremført i stævningen. Da denne generelle henvisning således ikke kan knyttes til de anbringender og argumenter, der er gjort gældende i stævningen, skal stævningen afvises, for så vidt som sagsøgeren har henvist hertil.

Det første anbringende vedrørende en retlig fejl, for så vidt som appelkammeret fandt, at vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter alene skulle foretages i forhold til de tidligere design

19

Med det første anbringende har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at appelkammeret begik en retlig fejl, for så vidt som det fandt, at vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter alene skulle foretages i forhold til de tidligere design D1 og D2. Ifølge sagsøgeren burde appelkammeret i lighed med ugyldighedsafdelingen også have taget hensyn til de øvrige elementer i de to omhandlede patentskrifter, hvoraf disse tidligere design fremgår, nemlig den skriftlige præsentation af opfindelsen og de øvrige illustrationer heri.

20

Sagsøgeren har gjort gældende, at intervenienten til støtte for ugyldighedsbegæringen ikke alene har påberåbt sig de tidligere design D1 og D2, men de schweiziske og de amerikanske patenter, der er nævnt i henholdsvis præmis 7 og 8 ovenfor, idet intervenienten har fremlagt patentskrifterne vedrørende disse som bilag 2 og 4 til den nævnte begæring. Disse patentskrifter indeholder imidlertid ikke kun de to tidligere design D1 og D2, men ligeledes andre grafiske gengivelser af den omhandlede opfindelse. De nævnte tidligere design er ikke tilstrækkelige til at forklare den opfindelse, der er genstand for de omhandlede patentskrifter. Som ugyldighedsafdelingen med rette gjorde, er det nødvendigt at tilføje betegnelsen og beskrivelsen af opfindelsen samt de tilsvarende grafiske gengivelser, der forklarer opfindelsens genstand og beskrivelsen heraf, bl.a. ved hjælp af de »bogstavidentifikationer, der ligeledes er påført« de tidligere design D1 og D2, som igen henviser til beskrivelsen af opfindelsen, hvilket således gør det muligt at forstå de grafiske gengivelser.

21

Ifølge sagsøgeren skal ethvert design og enhver tidligere rettighed, der påberåbes til indsigelse mod registreringen af et design, gøres til genstand for en fortolkning, bl.a. for klart og utvetydigt at fastlægge helhedsindtrykket heraf. Hvis den tidligere rettighed, der gøres gældende mod registreringen af et design, er en teknisk ejendomsret, således som det er tilfældet med de omhandlede patenter, skal der gøres brug af opfattelsen hos særligt uddannede eksperter og ikke af en informeret brugers opfattelse. Netop i tilfælde af en teknisk ejendomsret skal »det, hvorpå indgiveren [af ugyldighedsbegæringen] støtter en beskyttelse, der kan gøres gældende over for beskyttelsen af et design, være klart og utvetydigt«. I denne forbindelse er det nødvendigt at foretage en præcis undersøgelse af den tidligere rettighed. Hvis denne tidligere rettighed er et patent, skal gengivelsen af de genstande, der er beskyttet af patentet, ikke læses isoleret, men altid i sammenhæng med de øvrige elementer i det pågældende patentskrift.

22

Det fremgår således klart af de omhandlede patentskrifter, at de har til formål at beskytte en »foldbar stjerne med lys« eller en »foldbar lanterne«, og at den således omhandlede genstand på grund af dens foldbarhed skal have en særlig form. De tidligere design D1 og D2 gør det ikke i sig selv muligt fuldt ud at forstå den opfindelse, der er beskyttet af de omhandlede patenter, og det er nødvendigt at konsultere de tilhørende patentskrifter for at fortolke og fastlægge indholdet af den form, som de nævnte design gengiver. Disse tidligere design er ikke uafhængige af beskrivelsen og alle de andre grafiske gengivelser i de omhandlede patentskrifter.

23

EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

24

I henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 med forbehold for samme forordnings artikel 25, stk. 2-5, kan enhver fysisk eller juridisk person samt enhver offentlig myndighed med beføjelse hertil forelægge EUIPO en begæring om, at et registreret EU-design erklæres ugyldigt.

25

I medfør af artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 kan et EU-design kun erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne i samme forordnings artikel 4-9.

26

I denne forbindelse præciserer artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at et design kun beskyttes af et EU-design, hvis det er nyt og har individuel karakter.

27

Det fremgår af ordlyden af artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, at den individuelle karakter for så vidt angår et registreret EU-design skal vurderes med hensyn til den informerede brugers helhedsindtryk, der skal adskille sig fra det helhedsindtryk, som gives af alle andre design, der er offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen. Artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 præciserer, at der ved vurderingen af den individuelle karakter skal tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af dette design.

28

Som det fremgår af retspraksis, udspringer et designs individuelle karakter af et helhedsindtryk af forskellen i forhold til – eller fraværet af – noget, der »allerede er set«, ud fra en informeret brugers synspunkt i forhold til alle design, der hidtil er blevet anvendt, uden at der tages hensyn til forskelle, der forbliver utilstrækkeligt markante til at påvirke det nævnte helhedsindtryk, selv om det går ud over ubetydelige detaljer, men under hensyntagen til forskelle, der er tilstrækkeligt markante til at skabe indtryk af alle uligheder (jf. dom af 7.11.2013, Budziewska mod KHIM – Puma (Springende kattedyr), T-666/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:584, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).

29

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 gælder, at med henblik på anvendelsen af bl.a. artikel 6 i samme forordning anses et design for at være blevet offentliggjort, hvis det er blevet bekendtgjort i forbindelse med registreringen eller på anden måde, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt inden den i bl.a. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dato, undtagen i tilfælde, hvor fagkredsene inden for den pågældende sektor i Unionen ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse.

30

I den foreliggende sag har intervenienten med sin ugyldighedsbegæring vedrørende det anfægtede design, som er et registreret EU-design (jf. præmis 2 ovenfor), gjort gældende, at det anfægtede design i strid med artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i forordning nr. 6/2002 på datoen for indgivelsen af registreringsansøgningen ikke havde individuel karakter i forhold til visse design, der allerede var offentliggjort (jf. præmis 4 ovenfor).

31

I denne sammenhæng er det allerede blevet fastslået, at det i henhold til artikel 28, stk. 1, litra b), nr. v), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2002 af 21. oktober 2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 6/2002 (EFT 2002, L 341, s. 28) gælder, at hvis en begæring om, at et registreret EU-design erklæres ugyldigt, er baseret på den omstændighed, at dette design ikke opfylder de i artikel 5 og 6 i forordning nr. 6/2002 omhandlede krav, skal denne ugyldighedsbegæring indeholde oplysninger om og afbildning af tidligere design, som kunne være til hinder for det registrerede EU-designs nyhedskrav eller individuelle karakter, samt dokumenter, der godtgør eksistensen af disse tidligere design (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 58). Det påhviler indgiveren af ugyldighedsbegæringen at føre bevis for, at ugyldighedsgrunden i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 er reel, dvs. den grund, hvorefter det omtvistede design ikke opfylder betingelserne i forordningens artikel 4-9 (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 59 og 60).

32

Det fremgår ligeledes af retspraksis, at idet der henvises til det helhedsindtryk, som »alle andre design«, der er blevet offentliggjort, giver den informerede bruger, skal artikel 6 i forordning nr. 6/2002 fortolkes således, at vurderingen af den individuelle karakter skal foretages ud fra et eller flere bestemte design, som er individualiseret, bestemt og identificeret blandt alle de design, som tidligere er blevet offentliggjort (dom af 19.6.2014, Karen Millen Fashions, C-345/13, EU:C:2014:2013, præmis 25; jf. analogt dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 61).

33

Det skal endvidere bemærkes, at begrebet »design« i artikel 3, nr. 1), i forordning nr. 6/2002 defineres som »et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets [eller] dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, tekstur [eller] materiale«. Det følger heraf, at udseendet inden for rammerne af den ordning, der er fastsat ved forordning nr. 6/2002, udgør den afgørende faktor for et design (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 62, af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 25, og af 28.10.2021, Ferrari, C-123/20, EU:C:2021:889, præmis 30).

34

Det er således afgørende, at EUIPO’s instanser råder over en afbildning af det tidligere design, der gør det muligt at fastlægge udseendet af det produkt, som designet indgår i, og præcist og med sikkerhed at identificere det tidligere design for i henhold til artikel 5-7 i forordning nr. 6/2002 at kunne foretage en vurdering af, om det anfægtede design er nyt og har individuel karakter, og den sammenligning, som indgår i denne vurdering, af de omhandlede design. For at undersøge, om det omtvistede design faktisk savner nyhed eller individuel karakter, er det nemlig nødvendigt at have adgang til et præcist og bestemt tidligere design (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 64).

35

Heraf følger, at det påhviler den part, der har indgivet ugyldighedsbegæringen, for EUIPO at fremlægge de nødvendige oplysninger og navnlig identifikationen og den præcise og fulde gengivelse af det design, der påstås at ligge først i tid, med henblik på at godtgøre, at det omtvistede design ikke gyldigt kan registreres (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 65).

36

I det foreliggende tilfælde påhvilede det følgelig intervenienten som den part, der havde begæret det anfægtede design erklæret ugyldigt, at give EUIPO en præcis og fuld identifikation og gengivelse af de tidligere design, hvorpå denne havde til hensigt at støtte sin ugyldighedsbegæring, således at EUIPO kunne efterprøve dennes argumenter om, at det anfægtede design ikke havde individuel karakter som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.

37

I denne forbindelse henviste intervenienten i sin ugyldighedsbegæring, således som det er anført i præmis 5 og 8 ovenfor, først og fremmest til et schweizisk patentskrift og nævnte ligeledes et patentskrift fra De Forenede Stater. Det er ubestridt mellem parterne, at disse to patentskrifter vedrører den samme opfindelse, og at de i det mindste i det væsentlige er identiske.

38

Det skal imidlertid bemærkes, at det fremgår af artikel 52, stk. 1, i konventionen om meddelelse af europæiske patenter, der blev undertegnet i München (Tyskland) den 5. oktober 1973, og af artikel 27, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (EFT 1994, L 336, s. 214), som udgør bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), undertegnet i Marrakesh (Marokko) den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT 1994, L 336, s. 1), at alle opfindelser på alle teknologiske områder, både produkter og processer, skal kunne patenteres, forudsat at de er nye, har opfindelseshøjde og kan anvendes industrielt. I henhold til denne konventions artikel 52, stk. 2, litra b), anses æstetiske frembringelser ikke for opfindelser som omhandlet i konventionens artikel 52, stk. 1. Desuden bestemmer samme konventions artikel 56, at en opfindelse anses for at have opfindelseshøjde, hvis den i forhold til det aktuelle tekniske niveau ikke er indlysende for en fagmand.

39

Det er således med rette, at EUIPO har anført, at et patent ikke beskytter et produkts udseende, men en opfindelse, og har gjort gældende, at illustrationerne i patentskrifter kun præsenteres som eksempler og viser en eller flere anvendelser af denne opfindelse. Disse illustrationer kan således også vise forskellige udseender af det samme produkt eller endog forskellige produkter, der kan konkretisere den beskyttede opfindelse, og hvis fordele og ulemper er forklaret i de nævnte patentskrifter. Følgelig vedrører de illustrationer, der findes i et patentskrift, ikke nødvendigvis det samme design. Det påhviler således en indgiver af en ugyldighedsbegæring, som henviser til et patentskrift med henblik på at anfægte den individuelle karakter af et registreret EU-design, præcist at identificere de tidligere design, som den pågældende påberåber sig til støtte for sin begæring, blandt de illustrationer, der fremgår af et sådant patentskrift.

40

Henset til ordlyden af artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, hvoraf det utvetydigt fremgår, at kun andre design, der tidligere er offentliggjort, kan være til hinder for, at et registreret EU-design har individuel karakter, kan et tidligere offentliggjort patent eller patentskrift derimod ikke som sådan påberåbes til støtte for at afvise, at et registreret EU-design har individuel karakter. Som intervenienten i det væsentlige har anført, er det nemlig kun de illustrationer, der fremgår af et patentskrift, der kan rejse tvivl om et anfægtet designs individuelle karakter, for så vidt som undersøgelsen af spørgsmålet om, hvorvidt et sådant design har en sådan karakter, forudsætter, at dets udseende sammenlignes med et bestemt produkts udseende (jf. i denne retning dom af 21.5.2015, Senz Technologies mod KHIM – Impliva (Paraplyer), T-22/13 og T-23/13, EU:T:2015:310, præmis 24 (ikke trykt i Sml.)). Såfremt disse illustrationer gengiver forskellige måder at fremstille et produkt på i overensstemmelse med den opfindelse, der er omfattet af det omhandlede patent, påhviler det indgiveren af ugyldighedsbegæringen blandt disse illustrationer præcist at identificere de design, som den pågældende agter at påberåbe sig som tidligere design som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002.

41

I det foreliggende tilfælde fremgår det utvetydigt af de passager, der er anført i præmis 7 og 8 ovenfor, og navnlig af punkt II og III i bilaget om begrundelsen, at intervenienten var af den opfattelse, at alene illustration 1 i de to omhandlede patentskrifter udgjorde tidligere design som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002. Som EUIPO og intervenienten med rette har gjort gældende, var det udelukkende med hensyn til disse illustrationer, at sidstnævnte gjorde gældende, at det helhedsindtryk, som de gav, svarede til det helhedsindtryk, som det anfægtede design gav, således at det alene var disse illustrationer, der udgjorde de tidligere design D1 og D2 i det foreliggende tilfælde (jf. præmis 5 og 9 ovenfor). Intervenienten identificerede således præcist de tidligere design, som denne påberåbte sig til støtte for ugyldighedsbegæringen.

42

Det følger heraf, at sagsøgerens argumenter, hvormed denne har gjort gældende, at intervenienten til støtte for ugyldighedsbegæringen ikke alene har påberåbt sig de tidligere design D1 og D2, men mere generelt de omhandlede patentskrifter, hvoraf de fremgår, og dermed også de øvrige illustrationer og den beskrivelse af opfindelsen, der findes heri, skal forkastes.

43

Under disse omstændigheder er det, i modsætning til hvad sagsøgeren har gjort gældende, ikke nødvendigt at forstå den opfindelse, der er beskyttet ved de omhandlede patenter, idet disse patenter ikke er blevet påberåbt af intervenienten – og under alle omstændigheder ikke i sig selv er relevante (jf. præmis 40 ovenfor) – som tidligere design som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

44

Af samme grund skal sagsøgerens argument om, at særligt uddannede eksperters opfattelse skal anvendes til at fastlægge det helhedsindtryk, som de omhandlede patenter giver, ligeledes forkastes. Det er ikke de nævnte patenter som sådan, som intervenienten har påberåbt sig til støtte for ugyldighedsbegæringen, men alene de tidligere design D1 og D2, som skal vurderes ud fra en informeret brugers bevidsthed (jf. præmis 32 ovenfor).

45

For så vidt som sagsøgeren har gjort gældende, at de tidligere design D1 og D2 ikke »kan læses« uden at gøre brug af de øvrige illustrationer og forklaringer, der ligeledes fremgår af de omhandlede patentskrifter, konstaterer Retten endelig, at disse tidligere design, der er gengivet i præmis 5 og 9 ovenfor, klart viser en stjerne med flere spidser, hvor man kan tænke sig til, at nogle af dem har en trekantet base, mens andre har en firkantet base. Disse design indeholder ligeledes skraveringer af visse overflader og nogle stiplede linjer, hvilket ikke er usædvanligt for fremstillinger af en tredimensional figur.

46

Det er ganske vist korrekt, at det ikke er muligt at forstå henvisningerne til forklaringerne i de tidligere design D1 og D2 i form af bogstaver uden at anvende disse forklaringer, der fremgår af den beskrivende del af de omhandlede patentskrifter og ikke af selve de nævnte tidligere design. Disse henvisninger er imidlertid på ingen måde til hinder for at forstå et produkts udseende, som navnlig er bestemt af de særlige træk ved selve produktets eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, tekstur eller materiale, og dermed ved et design som omhandlet i artikel 3, nr. 1), i forordning nr. 6/2002.

47

Da sagsøgerens argumenter til støtte for det første anbringende således har vist sig at være ugrundede, følger det heraf, at det var med rette, at appelkammeret fandt, at vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter alene skulle foretages i forhold til de tidligere design D1 og D2, og at de øvrige elementer i de to omhandlede patentskrifter, der indeholder disse tidligere design, nemlig den skriftlige præsentation af opfindelsen og de øvrige illustrationer heri, ikke kunne tages i betragtning.

48

Det første anbringende skal derfor forkastes.

Det andet anbringende om retlige fejl, for så vidt som appelkammeret dels fandt, at ingen af de omtvistede design indeholdt konkave indsnit eller konvekse fremspring, dels fandt, at foldbarheden ikke fremgik af de tidligere design D1 og D2

49

Med det andet anbringende har sagsøgeren påberåbt sig retlige fejl, for så vidt som appelkammeret dels fandt, at ingen af de omtvistede design indeholdt konkave indsnit eller konvekse fremspring, dels fandt, at foldbarheden ikke fremgik af de tidligere design D1 og D2.

50

Ifølge sagsøgeren er det ubestridt, at det anfægtede design ikke har konkave indsnit, og at dets arme er »plane«. Hvad angår de tidligere design D1 og D2 er det, selv om der ikke henvises til de patentskrifter, hvori de er indeholdt, men alene til de førstnævnte design, vanskeligt at forstå, hvorfor appelkammeret ikke ønskede at fastslå, at der var tale om konkave indsnit eller konvekse fremspring. Det tidligere design D1 viser ikke en hvilken som helst stjerne, men en »foldbar stjerne med lys«, og det tidligere design D2 omfatter udtrykkeligt en »foldbar lanterne«. En foldbar stjerne har imidlertid nødvendigvis særlige designegenskaber, der gør det muligt at folde den. Det tekniske koncept, der er nødvendigt for, at formen »Annaberger Faltstern« kan foldes, og som klart er omfattet af de omhandlede patentskrifter, der indeholder de nævnte ældre design, kan genkendes alene på grundlag af de tidligere design D1 og D2, som har specifikke streger og linjer, der er rettet mod midten, og som er identificeret ved bogstaverne »n« og »o«. Bogstavet »n« betegner det fremspring, der er repræsenteret ved skraveringer, mens bogstavet »o« angiver det indsnit, der svarer til fremspringet markeret med »n«. Når stjernen foldes, er indsnittet præcist over fremspringet, og omvendt går fremspringet ind i indsnittet, hvilket er det eneste, der gør det muligt at folde stjernen. Intervenientens argument om, at de særlige egenskaber ved udformningen, der således er blevet påberåbt, ikke er gengivet heri, er ikke korrekt. De indadvendte og de udadvendte falsninger, der er nødvendige for, at den patenterede form »Annaberger Faltstern« kan fungere, kan ses alene ud fra de tidligere design D1 og D2 takket være de streger, skraveringer og linjer, der er rettet mod midten, uden at det er nødvendigt at henholde sig til de omhandlede patentskrifter. Disse særegenheder mangler i det anfægtede design. Den omstændighed, at de samme særegenheder udtrykkeligt er angivet med bogstaverne »n« og »a«, tilskynder den informerede iagttager til nærmere at undersøge de tidligere design D1 og D2, der gengiver formen »Annaberger Faltstern«. Selv personer, der hverken af de klart synlige særegenheder på tegningerne eller af bogstavernes identifikation udleder, at der er indsnit og fremspring, vil blive tilskyndet til at interessere sig nærmere for de omhandlede patentskrifter og således forstå, at dette har til formål at indikere, at formen »Annaberger Faltstern« kan foldes.

51

Ifølge sagsøgeren har intervenienten gjort de to omhandlede patentskrifter gældende over for det anfægtede design, der vedrører en »foldbar stjerne med lys« eller en »foldbar lanterne«. Stjernens særlige kendetegn fremgår af kombinationen af de tidligere design D1 og D2 og af de illustrationer, der betegnes som »Fig. 2.« (illustration 2), der ligeledes findes i de omhandlede patentskrifter. De tidligere design D1 og D2 udgør ikke i sig selv tidligere design, men alene en del af sådanne design.

52

Sagsøgeren har endvidere tilføjet, at appelkammeret i sin afgørelse i en parallel sag, der gav anledning til dom af 13. december 2023, Light Tec mod EUIPO – DecoTrend (Lampeskærm) (T-10/23, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:804), ganske vist ikke undersøgte de patentskrifter, der er omhandlet i den foreliggende sag, og som ligeledes blev påberåbt i denne parallelle sag til støtte for en anden virksomheds begæring om, at det anfægtede design blev erklæret ugyldigt, men at appelkammeret ikke desto mindre anførte, at det ikke kunne se, hvorledes ugyldighedsafdelingens betragtninger i denne sag, hvorefter det anfægtede design havde individuel karakter i forhold til de design, der fremgik af disse patentskrifter, var fejlagtige. Denne anden virksomheds klage over appelkammerets afgørelse i denne parallelle sag blev forkastet ved den nævnte dom. Ifølge sagsøgeren bør den samme logik finde anvendelse i den foreliggende sag.

53

EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

54

Indledningsvis skal EUIPO’s argument om, at det andet anbringende er irrelevant, eftersom appelkammerets hjemvisning til ugyldighedsafdelingen i den anfægtede afgørelse var begrundet, henset til analysen af det første anbringende, forkastes. Som sagsøgeren med rette har gjort gældende, følger det nemlig af artikel 60, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, at hvis appelkammeret hjemviser sagen til ugyldighedsafdelingen til videre behandling, er sidstnævnte bundet af præmisserne og konklusionen i appelkammerets afgørelse, for så vidt som de faktiske omstændigheder er de samme.

55

I det foreliggende tilfælde anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 45, at det hverken i det anfægtede design eller i de tidligere design D1 og D2 kunne identificere »konkave indsnit«, og at det heller ikke fremgik af undersøgelsen af de nævnte tidligere design, at stjernerne var »foldbare«. Appelkammeret hjemviste sagen til ugyldighedsafdelingen med henblik på fortsættelse af ugyldighedssagen, idet det fandt, at dette ville give parterne mulighed for at indgive en klage til appelkammeret over en afgørelse vedrørende realiteten (den anfægtede afgørelses punkt 52 og 53 og punkt 2 i afgørelsens konklusion). Selv om det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 53, at appelkammeret i det væsentlige fandt, at realiteten i ugyldighedsbegæringen endnu ikke var blevet undersøgt, forholder det sig ikke desto mindre således, at appelkammeret med hensyn til spørgsmålet om synligheden af »konkave indsnit« og »foldbarhed« faktisk tog endelig stilling til det nævnte punkt. Eftersom de faktiske omstændigheder desuden forbliver de samme, er ugyldighedsafdelingen i henhold til artikel 60, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 bundet af disse to konstateringer fra appelkammeret.

56

Hvad dernæst angår det anfægtede design er det, som sagsøgeren med rette har anført, faktisk ubestridt, at dette ikke har »konkave indsnit«, således som appelkammeret konstaterede i den anfægtede afgørelses punkt 45.

57

Hvad angår de tidligere design D1 og D2 konstaterede Retten, at det er åbenbart, at hverken »konkave indsnit« eller en form for »foldbarhed« fremgår af disse tidligere design.

58

Det er korrekt, at de tidligere design D1 og D2 indeholder skraveringer på visse overflader, stiplede linjer og henvisninger i form af streger og bogstaver. Det er imidlertid ikke usædvanligt, at visse overflader i et tredimensionalt design, som der klart er tale om med de tidligere design D1 og D2, er skraverede, og at visse linjer, der ikke er synlige i det gengivne billede, er stiplede, netop med det formål at gøre gengivelsen af en tredimensional genstand lettere at læse. Det fremgår ikke af nogen af disse aspekter af præsentationen, at den gengivne genstand indeholder »konkave indsnit«, eller at der er tale om en genstand, hvis gengivne form er fremstillet ved foldning af en genstand, der er flad, men som er »foldbar«.

59

Som EUIPO og intervenienten med rette har anført, ønsker sagsøgeren med sine argumenter til støtte for det andet anbringende i det væsentlige reelt ikke at gøre brug af selve de tidligere design D1 og D2, men snarere af de øvrige elementer i de omhandlede patentskrifter, hvoraf de fremgår, bl.a. de øvrige illustrationer og beskrivelsen af den opfindelse, der er omfattet af disse patentskrifter. Det fremgår imidlertid af den analyse af det første anbringende, der er foretaget i præmis 24-48 ovenfor, at det i det foreliggende tilfælde var med rette, at appelkammeret fandt, at der ikke var anledning til at anvende disse andre elementer i de omhandlede patentskrifter, som ikke havde noget at gøre med de tidligere design D1 og D2 som sådan.

60

For så vidt angår de tidligere design D1 og D2 er de omstændigheder, som sagsøgeren har fremført, følgelig uden relevans, nemlig for det første, at disse design betegnes som en »foldbar stjerne med lys« eller en »foldbar lanterne« i de omhandlede patentskrifter, for det andet, at formen »Annaberger Faltstern« er omfattet af de nævnte patentskrifter, og for det tredje, at de nævnte tidligere design indeholder henvisninger i form af streger og bogstaver til forklaringer i de pågældende patentskrifter.

61

Det følger heraf, at appelkammeret med rette fastslog, at de tidligere design D1 og D2 ikke indeholdt »konkave indsnit«, og at »foldbarheden« heller ikke fremgik heraf.

62

Hvad endelig angår sagsøgerens henvisning til den afgørelse fra appelkammeret, der var omhandlet i dom af 13. december 2023, Lampeskærm (T-10/23, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:804), er det tilstrækkeligt i lighed med EUIPO og intervenienten at konstatere, at appelkammeret i den pågældende sag ikke analyserede de tidligere design D1 og D2, der er omhandlet i den foreliggende sag (som svarer til design D4 og D3 i denne anden afgørelse fra appelkammeret).

63

Det fremgår nemlig af punkt 25-27 i den afgørelse fra appelkammeret, der er nævnt i præmis 62 ovenfor, at appelkammeret heri først forkastede de tidligere design D1 og D2, der er omhandlet i den foreliggende sag (svarende til design D4 og D3 i denne anden afgørelse fra appelkammeret), idet det fandt, at de var blevet påberåbt for sent. Appelkammeret konstaterede dernæst, at indgiveren af ugyldighedsbegæringen i den pågældende sag ikke havde fremført argumenter med henblik på at afkræfte ugyldighedsafdelingens vurdering, hvorefter det anfægtede design havde individuel karakter i forhold til design D1 og D2, således som de var beskrevet i denne anden afgørelse, selv om sagsøgeren alene havde argumenteret på grundlag af de tidligere design D1 og D2, der er omhandlet i den foreliggende sag (design D4 og D3 i denne anden afgørelse). Endelig konstaterede appelkammeret, at det ikke så nogen grund til, at ugyldighedsafdelingens fremstilling skulle være fejlagtig, og bekræftede derfor denne.

64

Det fremgår således entydigt heraf, at den eneste af ugyldighedsafdelingens betragtninger, hvortil appelkammeret henviste – og dermed den eneste, som appelkammeret kunne bekræfte – er den, der vedrører design D1 og D2 som beskrevet i denne anden afgørelse fra appelkammeret, som ikke er omhandlet i den foreliggende sag. Hvad angår de tidligere design D1 og D2, der er omhandlet i den foreliggende sag (svarende til design D4 og D3 i denne anden afgørelse fra appelkammeret), begrænser denne afgørelse sig til at udelukke dem fra analysen og til at fastslå, at indgiveren af ugyldighedsbegæringen i denne sag havde begrænset sin argumentation til disse tidligere design. I modsætning til hvad sagsøgeren har gjort gældende, tog appelkammeret således ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det i den foreliggende sag anfægtede design havde individuel karakter i forhold til de tidligere design D1 og D2, der er omhandlet i den foreliggende sag (design D4 og D3 i denne anden afgørelse).

65

Det andet anbringende må derfor ligeledes forkastes.

Konklusion

66

Henset til samtlige ovenstående betragtninger, og idet ingen af de anbringender, som sagsøgeren har anført til støtte for sine påstande, kan tages til følge, skal EUIPO frifindes i det hele.

67

Hvad angår intervenientens første påstand skal det bemærkes, at denne tilsigter at opnå, at Retten frifinder EUIPO og erklærer det anfægtede design ugyldigt. Denne påstand kan forstås således, at den navnlig tilsigter at opnå, at Retten skal omgøre den anfægtede afgørelse som omhandlet i artikel 61, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 ved at træffe den afgørelse, som appelkammeret burde have truffet i overensstemmelse med bestemmelserne i den nævnte forordning.

68

I denne forbindelse skal det bemærkes, at den prøvelse, som Retten skal foretage i henhold til artikel 61 i forordning nr. 6/2002, er en lovlighedsprøvelse af de afgørelser, der træffes af EUIPO’s appelkamre, og at Retten kun kan ophæve eller omgøre den anfægtede afgørelse, hvis den på det tidspunkt, hvor den blev truffet, var behæftet med en af de ophævelses- eller omgørelsesgrunde, der er nævnt i forordningens artikel 61, stk. 2. Det følger heraf, at den beføjelse til at omgøre en afgørelse, som er tillagt Retten, ikke bevirker, at denne tillægges en beføjelse til at sætte sin egen bedømmelse i stedet for appelkammerets og så meget desto mindre at foretage bedømmelse af et forhold, som det pågældende kammer endnu ikke har taget stilling til. Udøvelsen af beføjelsen til at omgøre en afgørelse bør således principielt begrænses til tilfælde, hvor Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering er i stand til på baggrund af de faktiske og retlige omstændigheder, der er fastslået, at fastlægge den afgørelse, som appelkammeret var forpligtet til at træffe (dom af 13.5.2015, Group Nivelles mod KHIM – Easy Sanitairy Solutions (Bruserafløbsrende), T-15/13, EU:T:2015:281, præmis 89).

69

I det foreliggende tilfælde bemærkes dels, at det fremgår af det ovenstående, at den anfægtede afgørelse ikke er behæftet med en af de ophævelses- eller omgørelsesgrunde, der er anført i artikel 61, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, dels at appelkammeret hjemviste sagen til ugyldighedsafdelingen med henblik på fortsættelse af ugyldighedssagen, idet det fandt, at dette ville give parterne mulighed for at indgive en klage til appelkammeret over en afgørelse vedrørende realiteten (den anfægtede afgørelses punkt 52 og 53 og punkt 2 i dennes konklusion). Appelkammeret fandt således i det væsentlige, at realiteten i ugyldighedsbegæringen endnu ikke var blevet undersøgt af nogen af EUIPO’s instanser.

70

Under disse omstændigheder tilkommer det ikke Retten at foretage en realitetsbehandling af ugyldighedsbegæringen i forbindelse med en påstand om omgørelse af den anfægtede afgørelse, eftersom appelkammeret endnu ikke har taget stilling hertil. For så vidt som intervenienten har anmodet Retten om at erklære det anfægtede design ugyldigt, kan intervenientens første påstand følgelig ikke tages til følge.

71

For så vidt som intervenienten med sin anden påstand har opfordret Retten til at hjemvise sagen til ugyldighedsafdelingen, er det desuden tilstrækkeligt at bemærke, at eftersom EUIPO i nærværende dom frifindes i sagen til prøvelse af den anfægtede afgørelse, er det fortsat punkt 2 i denne afgørelses konklusion, der regulerer den videre behandling af ugyldighedssagen.

Sagsomkostninger

72

I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

73

Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale intervenientens omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom. For så vidt som intervenienten har nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes »at betale samtlige omkostninger i ugyldighedssagen«, skal det imidlertid bemærkes, at eftersom EUIPO i nærværende dom frifindes i sagen til prøvelse af den anfægtede afgørelse, er det fortsat punkt 3 og 4 i afgørelsens konklusion, der regulerer de omkostninger, der er afholdt i sagen for ugyldighedsafdelingen og i sagen for appelkammeret (jf. i denne retning dom af 25.1.2023, Zielonogórski Klub Żużlowy Sportowa mod EUIPO – Falubaz Polska (FALUBAZ), T-703/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:19, præmis 103 og den deri nævnte retspraksis).

74

Da EUIPO derimod kun har nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne for det tilfælde, at der afholdes et retsmøde, bør det i mangel af afholdelse af et retsmøde pålægges EUIPO at bære sine egne omkostninger.

 

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Første Afdeling):

 

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

 

2)

DecoTrend GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af B.K.Licht GmbH & Co. KG.

 

3)

EUIPO bærer sine egne omkostninger.

 

Buttigieg

Schwarcz

Tichy-Fisslberger

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 1. juli 2026.

Underskrifter


( *1 ) – Processprog: tysk.