European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/2839

8.5.2024

P9_TA(2023)0377

Anmodning om beskyttelse af Stefano Maullus immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. november 2023 om anmodning om beskyttelse af Stefano Maullus privilegier og immuniteter (2023/2038(IMM))

(C/2024/2839)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodning af 17. marts 2023 fra Stefano Maullu om beskyttelse af hans privilegier og immuniteter i forbindelse med den verserende straffesag ved retten i Venedig, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 29. marts 2023,

—

der har hørt Stefano Maullu, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019  (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 7 og 9,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0318/2023),

A.

der henviser til, at Stefano Maullu, medlem af Europa-Parlamentet fra den 13. juli 2015 til den 1. juli 2019, valgt i Italien, har anmodet om beskyttelse af hans parlamentariske immunitet i forbindelse med den verserende straffesag mod ham ved retten i Venedig for at have krænket Brescia appelrets chefanklagers ære og anseelse, jf. artikel 595, stk. 1, 2, og 3, i den italienske straffelov og artikel 13 i den italienske lov nr. 47 af 8. februar 1948;

B.

der henviser til, at den pågældende sag er baseret på nogle erklæringer fremsat af Stefano Maullu, som blev offentliggjort i en italiensk avis den 5. april 2018; der henviser til, at disse erklæringer indeholdt en kommentar til et interview om skydevåben, som chefanklageren ved appelretten i Brescia havde givet til en anden italiensk avis; der henviser til, at denne kommentar indeholdt nogle påstande, som den berørte person opfatter som fornærmende;

C.

der henviser til, at parlamentarisk immunitet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed, og at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

D.

der henviser til, at en erklæring fra et medlem uden for Europa-Parlamentet kun kan udgøre en meningstilkendegivelse under udøvelsen af vedkommendes hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7, hvis dens karakter og indhold har en direkte og åbenbar forbindelse med udøvelsen af det pågældende medlems hverv i Europa-Parlamentet;

E.

der henviser til, at den påståede strafbare handling i dette tilfælde ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af Stefano Maullus hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

F.

der henviser til, at artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter kun finder anvendelse på medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at Stefano Maullu var medlem af Europa-Parlamentet indtil den 1. juli 2019; der henviser til, at tabet af status som medlem af Europa-Parlamentet indebærer tabet af den dertil knyttede immunitet, hvis varighed i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 er begrænset til det pågældende mandat (2);

1.

vedtager ikke at beskytte Stefano Maullus privilegier og immuniteter;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de kompetente italienske myndigheder og Stefano Maullu.


(1)  Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.

(2)  Rettens kendelse af 15. december 2017, Marion Le Pen mod Parlamentet, T-284/17, ECLI:EU:T:2017:939.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2839/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)