<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-03-202603C112202501500-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0150-25-202601446-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="16/03/2026 14:08:50" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="x6Vl+LRkWLV/NI+N6NBOyansQZzuX1lmWd8qFIXDw/HtLAH1Gia/pNnN3E491cq/+zQfWB8BXjh400DyubS4haxrMgUPZt1Qi9Y6JDRBsyG2/pNWKi2gjhi6CtiNiDjIcZbjuv4tt9i3j5kiVVajKwY63UbVLRrVvURvjZkgh8k=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0150" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2025" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 05-03-26 16:01:22" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="63b19f7211c3441f9c338e608e0e6c86" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0150" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 12.3.2026 – sag C-150/25</div>
      <div id="rId21" style="default">Marhaux</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      12. marts 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – artikel 45 TEUF – arbejdskraftens frie bevægelighed – indkomstbeskatning – erhvervsindtægt oppebåret i en anden medlemsstat – fritagelse med progressionsforbehold i bopælsmedlemsstaten – den manglende anvendelse af en bilateral overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning i den anden kontraherende stat – fortabelse af en del af de skattemæssige fordele, der er knyttet til skatteyderens personlige og familiemæssige situation«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-150/25 [Marhaux]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">i</a>
</span>),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af tribunal de première instance du Luxembourg (retten i første instans i provinsen Luxembourg, Belgien) ved afgørelse af 19. februar 2025, indgået til Domstolen den 20. februar 2025, i sagen
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      BX
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      État belge,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-10" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, M.L. Arastey Sahún, og dommerne J. Passer, E. Regan (refererende dommer), D. Gratsias og B. Smulders,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      generaladvokat: T. Ćapeta,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">BX ved avocats M. Igalson og M. Shooshtari,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den belgiske regering ved S. Baeyens, P. Cottin og C. Pochet, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den franske regering ved B. Dourthe og O. Duprat-Mazaré, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved M. Herold og W. Roels, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-1">
      og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-22" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 45 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side BX, der er skattemæssigt hjemmehørende i Belgien, og som oppebærer erhvervsindkomst med belgisk, luxembourgsk og fransk kilde, og på den anden side État belge vedrørende manglende fradrag for visse familierelaterede udgifter i beskatningsgrundlaget for fysiske personer i Belgien.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUF-traktaten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 45 TEUF bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-1">
      »1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for [Den Europæiske Union].
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-1">
      2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-1">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-1">
      4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af regler for gensidig administrativ og juridisk bistand vedrørende indkomstbeskatning af 10. marts 1964, i den affattelse, som var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen (herefter »den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst«), foreskriver i artikel 10, stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-34" title="page-2">
      »Vederlag, der udbetales i form af løn og pensioner af en af de kontraherende stater eller af en offentligretlig juridisk person i denne stat, som ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, beskattes udelukkende i denne stat.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne overenskomsts artikel 25 er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-2">
      »1.
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-37" title="page-2">
      a) Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til hvor de er hjemmehørende, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestemmelse også anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en kontraherende stat eller i begge kontraherende stater.
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-38" title="page-2">
      b) En fysisk eller juridisk person, et interessentskab eller en sammenslutning, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, befinder sig ikke i samme situation som en fysisk eller juridisk person, et interessentskab eller en sammenslutning, der ikke er hjemmehørende i denne stat, uanset definitionen af nationalitet, selv om juridiske personer, personselskaber og sammenslutninger anses for statsborgere i den kontraherende stat, hvor de er hjemmehørende.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-2">
      2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 undergives fysiske personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som har lønnet beskæftigelse i den anden kontraherende stat, ikke nogen form for beskatning eller dermed forbundne forpligtelser i denne anden stat af indtægterne fra denne beskæftigelse, der er mere byrdefulde end den beskatning og de dermed forbundne forpligtelser, som fysiske personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, og som dér udøver lønnet beskæftigelse, er eller måtte blive pålagt. De personlige fradrag, andre nedslag og skattenedsættelser på grundlag af familiemæssige situation eller underholdsydelser, som denne anden stat indrømmer sine egne hjemmehørende personer, nedsættes imidlertid forholdsmæssigt svarende til indkomsten hidrørende fra denne anden stat i forhold til den hjemmehørendes samlede erhvervsindkomst, uanset hvorfra indkomsten hidrører.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-3">
      4. Udtrykket »statsborger« betyder for hver kontraherende stat:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-42" title="page-3">
      a) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i denne stat
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-43" title="page-3">
      b) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der er oprettet i overensstemmelse med nævnte stats lovgivning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Belgisk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 104 i lov om indkomstskat af 1992 bestemmer i den affattelse, som ifølge den forelæggende ret finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-3">
      »Følgende udgifter fradrages i de samlede nettoindtægter, for så vidt som de faktisk er blevet betalt i beskatningsperioden:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-47" title="page-3">
      1° 80% af de underholdsbidrag, som den skattepligtige regelmæssigt betaler til personer, der ikke indgår i hans husstand, når de udbetales til dem i henhold til en forpligtelse, der følger af Code civil [(borgerlig lovbog)] eller Code judiciaire [(retsplejeloven)] eller en tilsvarende retlig forpligtelse i en udenlandsk lovgivning, samt 80% af den kapital, der træder i stedet for sådanne bidrag. [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne lovs artikel 155, første afsnit, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-3">
      »Indkomst, der er fritaget for beskatning i medfør af internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster, medregnes ved skatteberegningen, men skatten nedsættes svarende til forholdet mellem den del af indkomsten, der er fritaget for beskatning, og den samlede indkomst.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Cirkulære nr. Ci.RH.331/575 420 (AFER 8/2008) af 12. marts 2008 foreskriver:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-3">
      »I. Indledning
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-52" title="page-3">
      1. I det belgiske skattesystem finder de skattefordele, der er forbundet med den skattepligtiges personlige og familiemæssige situation (fradrag for underholdsbidrag, nedsættelse af den yderligere skattefrie andel for så vidt angår børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, etc.), anvendelse på såvel indtægter af belgisk oprindelse som indtægter af udenlandsk oprindelse. Hvis der i udlandet ikke er blevet taget hensyn til den pågældendes familiemæssige eller personlige situation, fortabes en del af disse fordele.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-4">
      Nederlandene anvender en fritagelsesmetode med progressionsforbehold, der svarer til den i Belgien anvendte. De Europæiske Fællesskabers Domstol fastslog imidlertid i [dom af 12. december 2002, de Groot (C-385/00, EU:C:2002:750), vedrørende en person,] der var hjemmehørende i Nederlandene, at denne fremgangsmåde var i strid med bestemmelserne om fri bevægelighed for personer i [Unionen].
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-4">
      Europa-Kommissionen opfordrede Belgien til at bringe de belgiske skattebestemmelser om anvendelsen af fritagelsesmetoden med progressionsforbehold på »indkomstbeskatning af fysiske personer« i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af artikel [21 TEUF, 45 TEUF, 49 TEUF og 63 TEUF samt] artikel 28, 31 og 40 [i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) af 2. maj 1992 (EFT 1994, L 1, s. 3)].
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-4">
      Følgende løsning er blevet vedtaget: I de tilfælde, hvor der i udlandet ikke er blevet taget hensyn til den skattepligtiges personlige og familiemæssige situation, indrømmes en skattenedsættelse for indkomst af udenlandsk oprindelse ud over nedsættelsen i artikel 155 i [code des impôts sur les revenus 1992 (indkomstskatteloven af 1992)].
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-56" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-4">
      II. Betingelser for anvendelse
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-58" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-4">
      9. Den supplerende nedsættelse kan under ingen omstændigheder indrømmes:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når de fordele, der er forbundet med de personlige eller familiemæssige forhold, er blevet indrømmet den skattepligtige i den eller de udenlandske stater, [der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),] med anvendelse af en regel om forholdsmæssig beregning. Dette er navnlig tilfældet, når disse fordele indrømmes forholdsmæssigt i forhold til den indkomst, der er oppebåret i de pågældende stater, set i forhold til globalindkomsten eller den samlede erhvervsindkomst. En sådan regel om forholdsmæssig beregning er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig (kun for visse kategorier af erhvervsindkomst) og Nederlandene [...]«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fransk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 156 i code général des impôts bestemmer i den affattelse, som ifølge den forelæggende ret finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »den almindelige skattelov«), som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-63" title="page-4">
      »Indkomstskatten er baseret på den samlede årlige nettoindkomst, der er til rådighed for hver skattehusstand. Nettoindkomsten beregnes på grundlag af de ejendomme og den kapital, som de i artikel 6, stk. 1 og 3, nævnte medlemmer af skattehusstanden besidder, de erhverv, de udøver, de vederlag, lønninger, pensioner og livrenter, som de oppebærer, samt fortjenesten ved enhver form for virksomhed med gevinst for øje, som de udøver, med fradrag af:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-64" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-65" title="page-5">
      II. Følgende udgifter, når de ikke indgår i opgørelsen af indkomsten for de forskellige kategorier:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-66" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-67" title="page-5">
      2° [...] underholdsbidrag, der opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 205-211, 367 og 767 i code civil [(borgerlig lovbog)], bortset fra dem, der udbetales til slægtninge i opstigende linje, når bestemmelserne i artikel 199o, stk. 1 og 2, finder anvendelse [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 164 A i den almindelige skattelov bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-69" title="page-5">
      »For personer, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, fastlægges indtægt med fransk kilde efter de regler, der finder anvendelse på indtægt af samme art, som oppebæres af personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig. Ingen af de udgifter, der kan fradrages i globalindkomsten i medfør af bestemmelserne i denne lov, kan dog fradrages.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 197 A i den almindelige skattelov foreskriver:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-71" title="page-5">
      »Bestemmelserne i artikel 197, stk. 1 og 2, finder anvendelse ved beregningen af den indkomstskat, der skal betales af personer, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, og som:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-72" title="page-5">
      a. oppebærer indtægter fra fransk kilde; skatten må i så fald ikke være lavere end et beløb, der beregnes ved at anvende en sats på 20% på den del af den skattepligtige nettoindkomst, der er mindre end eller lig med den øvre grænse for andet trin i indkomstskatteskalaen, og en sats på 30% på den del, der overstiger denne grænse; [...]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-73" title="page-5">
      b. Uanset artikel 164 A er underholdsbidrag fradragsberettigede på de samme betingelser og inden for de samme grænser ved beregningen af den franske skattesats på den samlede globalindkomst som omhandlet i denne artikels litra a, når disse bidrag beskattes hos modtageren i Frankrig, og når medregningen af dem ikke reducerer den skat, som den skattepligtige skal betale i sin bopælsstat.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">BX er skattemæssigt hjemmehørende i Belgien og modtager vederlag dér i sin egenskab af virksomhedsleder. Desuden udøver han erhvervsmæssig virksomhed i Luxembourg og Frankrig og oppebærer indtægter fra denne virksomhed i disse lande. Indtægterne med fransk kilde udgøres af løn som tjenestemand, idet BX er universitetslektor i dette land.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes disse indtægter med fransk kilde i Frankrig og fritages for personbeskatning i Belgien, hvor de dog tages i betragtning ved fastsættelsen af skatten ved anvendelsen af en skatteskala, hvorefter skatten nedsættes med den proportion deraf, der er beregnet af den indkomst, der er fritaget for beskatning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">BX betaler underholdsbidrag, der i fransk ret benævnes »pensions alimentaires«, til sin datter og til sin tidligere hustru, der er bosiddende i Belgien. For skatteårene 2020 og 2021 indgav han selvangivelser som fysisk person i Belgien og angav i disse selvangivelser alle sine indtægter og de betalte underholdsbidrag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved fastsættelsen af beløbet for den skat, som BX skulle betale for hvert af disse skatteår, indrømmede de belgiske skattemyndigheder ham kun fradrag for de betalte underholdsbidrag proportionalt i forhold til hans indtægter med belgisk kilde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da BX’s oprindelige klager ikke førte til annullation eller nedsættelse af de skattebidrag for fysiske personer, der var fastsat for skatteårene 2020 og 2021, anlagde BX sag ved tribunal de première instance du Luxembourg (retten i første instans i provinsen Luxembourg, Belgien), som er den forelæggende ret, idet BX gjorde gældende, at reglen om forholdsmæssig fordeling af fradragsberettigede underholdsbidrag mellem indkomst med belgisk kilde og udenlandsk indkomst, der er fritaget for personbeskatning, er i strid med artikel 45 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at den franske skatteforvaltning i henhold til den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst burde have givet BX mulighed for i sin skattepligtige indkomst i Frankrig at fradrage en del af de underholdsbidrag, som han betaler til sin datter og til sin tidligere hustru, men at denne medlemsstat faktisk nægter et sådant fradrag, når modtagerne af forsørgelsesydelserne, således som det er tilfældet for sidstnævnte, ikke er underlagt den franske skatteordning. I denne sammenhæng er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt de belgiske skatteregler, der fører til, at en skattepligtig, der oppebærer indtægter med fransk kilde, men som er fritaget for personskat af denne indkomst i henhold til den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke kan fradrage en del af det underholdsbidrag, som den pågældende betaler, i sin skattepligtige indkomst i Belgien, selv om denne del ikke tages i betragtning i Frankrig pro rata i forhold til den skattepligtige indkomst i denne sidstnævnte medlemsstat på grundlag af BX’ familiemæssige situation, er forenelig med artikel 45 TEUF, og dette som følge af en anvendelse af denne overenskomst fra de franske skattemyndigheders side, som den forelæggende ret finder er forkert.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår de indtægter med kilde i Luxembourg, som BX har oppebåret, har den forelæggende ret anført, at han heller ikke i Luxembourg har nydt godt af skattefordele, der er knyttet til hans personlige og familiemæssige forhold, men den mener at være i stand til at anvende gældende lovgivning, uden at det er nødvendigt at anmode Domstolen om en fortolkning af artikel 45 TEUF i denne situation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Tribunal de première instance du Luxembourg (retten i første instans i provinsen Luxembourg) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-83" title="page-7">
      »Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at en medlemsstat ([Kongeriget] Belgien) ved beregning af skatten for en hjemmehørende fysisk person – uanset en traktatbestemt klausul om forbud mod forskelsbehandling, såsom artikel 25, stk. 2, i [den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst], der for ikke-hjemmehørende fastsætter forholdsmæssig indrømmelse af [personlige fradrag, andre fradrag og skattenedsættelser] baseret på familieforhold eller forsørgerforhold – skal tage i betragtning for det første, at særlige betingelser fastsat i beskæftigelsesmedlemsstatens nationale lovgivning ([Republikken] Frankrig), i det foreliggende tilfælde artikel 197 A i [code général des impôts français (den franske skattelov)], indebærer, at der ved beregning af fransk skat kun indrømmes denne ikke-hjemmehørende person i denne beskæftigelsesstat fradrag for underholdsbidrag, hvis disse underholdsbidrag er skattepligtige hos modtageren heraf i Frankrig, og hvis medtagelsen heraf ikke medfører en nedsættelse af den skat, som den skattepligtige skal betale i sin bopælsstat, hvilket for det andet har som konsekvens, at denne i Belgien hjemmehørende person ikke har opnået fradrag for en forholdsmæssig del af underholdsbidragene i forhold til den skattepligtige indkomst i hverken beskæftigelsesstaten ([Republikken] Frankrig) eller i bopælsstaten ([Kongeriget] Belgien), og dette selv om denne bopælsstat er i stand til at beregne skatten ved at medregne de fradragsberettigede underholdsbidrag i den indenlandsk indtægt efter at have isoleret den del [af] indkomsten, der er fritaget ved overenskomsten, med henblik på ikke at udvande fordelen ved fradraget ved at medregne bidragene i den overenskomstmæssigt fritagne indkomst med forbehold for progressivitet, [som] [de] pågældende reelt ikke i beskæftigelsesstaten har nydt godt af, at de nævnte underholdsbidrag forholdsmæssigt er taget i betragtning?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om det præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens kompetence og spørgsmålets formalitet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den franske regering har i sine skriftlige bemærkninger gjort gældende, at den præjudicielle forelæggelse ikke kan antages til realitetsbehandling, med den begrundelse indledningsvis, at den forelæggende ret har anmodet Domstolen om at tage stilling til konsekvenserne af en eventuel tilsidesættelse af en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst begået af en af de kontraherende stater, hvilket ikke henhører under Domstolens kompetence. Dernæst har den forelæggende ret ikke i tilstrækkelig grad redegjort for de retlige og faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen. Endelig er det forelagte spørgsmål i det væsentlige hypotetisk. Artikel 25 i den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst finder nemlig ikke anvendelse i denne tvist, jf. stk. 2 i denne artikel 25, som for ikke-hjemmehørende fysiske personer begrænser anvendelsen af den regel om ikke-diskrimination, som denne artikel fastsætter, til alene at omfatte personer, der har lønnet beskæftigelse i den anden kontraherende stat. BX er imidlertid ikke arbejdstager i Frankrig, idet hans ansættelse er af vedtægtsmæssig og ikke kontraktmæssig art.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende for det første fremhæves, at når en anmodning om præjudiciel afgørelse overskrider de grænser, der er fastsat i artikel 267, stk. 1, TEUF, for den mulige genstand for en præjudiciel forelæggelse, skal den afvises med den begrundelse, at Domstolen ikke har kompetence til at behandle den, og ikke på grundlag af anmodningens formalitet (jf. i denne retning kendelse af 28.4.2025, A.En. Slovensko, C-201/24, EU:C:2025:288, præmis 35-39).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af disse grænser, at Domstolen ikke har kompetence til at fastslå, om en medlemsstat eventuelt tilsidesætter bestemmelserne i en overenskomst indgået med en eller flere andre medlemsstater, som har til formål at fjerne eller afbøde de negative virkninger af, at de nationale skattesystemer består side om side med hinanden (dom af 16.7.2009, Damseaux, C-128/08, EU:C:2009:471, præmis 22). Domstolen har heller ikke kompetence til at undersøge forholdet mellem en national foranstaltning og bestemmelserne i en overenskomst indgået med henblik på at undgå dobbeltbeskatning, da dette spørgsmål ikke vedrører fortolkning af EU-retten (dom af 24.10.2018, Sauvage og Lejeune, C-602/17, EU:C:2018:856, præmis 17).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, forholder det sig ikke desto mindre således, at Domstolen inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 267 TEUF, har kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse med hensyn til de faktiske og retlige omstændigheder, som den forelæggende ret har beskrevet i sin anmodning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når den forelæggende ret nævner eksistensen af en dobbeltbeskatningsoverensomkost som et element i den relevante retlige ramme, skal Domstolen således tage denne overenskomst og den fortolkning deraf, som den forelæggende ret har foretaget, i betragtning med henblik på at give denne ret en fortolkning af EU-retten, som er nyttig for den (jf. i denne retning dom af 24.10.2018, Sauvage og Lejeune, C-602/17, EU:C:2018:856, præmis 18).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at selv om det eneste præjudicielle spørgsmål i den foreliggende sag er baseret på en forudsætning, der er knyttet til den forelæggende rets fortolkning af den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er der ikke grundlag for at fastslå, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare det, eftersom dette spørgsmål vedrører fortolkningen af artikel 45 TEUF og ikke fortolkningen af denne overenskomst. Domstolens svar på dette spørgsmål vil til gengæld være betinget af, at denne forudsætning er korrekt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår formaliteten vedrørende den præjudicielle anmodning bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at der gælder en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, er relevante. Domstolen kan alene afvise at træffe afgørelse vedrørende en anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 18.6.2024, Bundesrepublik Deutschland (Virkningen af en afgørelse om tildeling af flygtningestatus), C-753/22, EU:C:2024:524, præmis 44).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad navnlig angår dette sidste krav følger det af fast retspraksis, som nu afspejles i Domstolens procesreglements artikel 94, litra a) og b), at det af hensyn til behovet for at opnå en fortolkning af EU-retten, som den nationale ret kan bruge, er påkrævet, at denne dels giver en fremstilling af de relevante faktiske omstændigheder eller i det mindste en fremstilling af de faktiske oplysninger, som ligger til grund for spørgsmålene, dels giver en beskrivelse af de regler, som de forelagte spørgsmål hænger sammen med (jf. i denne retning dom af 30.10.2025, Attal et Associés, C-321/24, EU:C:2025:836, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret tilstrækkeligt detaljeret redegjort for den relevante faktiske og retlige baggrund for tvisten i hovedsagen til, at Domstolen kan besvare det forelagte spørgsmål på en måde, der kan være nyttig for denne ret. Derudover bemærkes det – selv om det ikke tilkommer Domstolen inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 267 TEUF, at udtale sig om, hvorvidt den forelæggende rets fortolkning af den belgisk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller fransk ret er korrekt, idet det inden for rammerne af denne procedure, som er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, alene er den nationale ret, der har kompetence til at vurdere de faktiske omstændigheder og den nationale lovgivning, hvormed overenskomster indgået mellem to medlemsstater skal sidestilles – at det ikke fremgår klart af de sagsakter, som Domstolen råder over, at det forelagte spørgsmål savner enhver forbindelse med realiteten i tvisten eller dennes genstand, eller at det rejser et hypotetisk problem.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig er der ikke grundlag for at afvise anmodningen om præjudiciel afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvis anvendelse fører til delvis fortabelse af retten til et skattefradrag, der indrømmes for at tage hjemmehørende skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold i betragtning i en første medlemsstat, hvis disse skattepligtige oppebærer erhvervsindkomst i en anden medlemsstat, og denne indkomst er skattefritaget i bopælsmedlemsstaten i medfør af en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, mens hjemmehørende skattepligtige, der ikke har indtægter fra en anden medlemsstat, fuldt ud har ret til dette fradrag, når fortabelsen af denne del af det nævnte fradrag i henhold til denne bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle have været udlignet i den anden medlemsstat ved en dertil svarende mulighed for at opnå et tilsvarende fradrag, der er proportionalt med den indkomst, der er oppebåret i denne anden medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at i medfør af artikel 45 TEUF sikres arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. I henhold til denne artikels stk. 2 forudsætter denne frie bevægelighed afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår ganske vist af artikel 45, stk. 4, TEUF, at bestemmelserne i stk. 1-3, i denne artikel 45 ikke gælder for ansættelser i den offentlige administration. I hovedsagen består de indtægter, som BX oppebærer i en anden medlemsstat end den, hvor han er hjemmehørende, imidlertid i hans løn som tjenestemand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne bestemmelse kan imidlertid ikke tillægges en rækkevidde, der går ud over det mål, som den blev vedtaget med henblik på, som består i at give medlemsstaterne mulighed for at begrænse udenlandske statsborgeres adgang til visse hverv i den offentlige administration, men ikke i at tillade disse stater at vedtage diskriminerende forholdsregler vedrørende aflønning eller andre arbejdsvilkår over for statsborgere fra andre medlemsstater, som har fået adgang til sådanne stillinger (jf. dom af 12.2.1974, Sotgiu, 152/73, EU:C:1974:13, præmis 4).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 45, stk. 4, TEUF skal derfor fortolkes således, at den alene fratager en arbejdstager muligheden for at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 45, stk. 1-2, TEUF for så vidt angår adgangen til visse stillinger i den offentlige administration.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne bestemmelse er derimod ikke til hinder for, at en hjemmehørende skattepligtig, der har beskæftigelse i den offentlige administration i en anden medlemsstat, inden for rammerne af en tvist af skattemæssig karakter kan påberåbe sig sin status som »arbejdstager« som omhandlet i artikel 45 TEUF for så vidt angår beskatningen af sine indtægter fra denne beskæftigelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, skal det ligeledes bemærkes, at hver medlemsstat på EU-rettens nuværende udviklingstrin under overholdelse af EU-retten frit kan tilrettelægge sit indkomstbeskatningssystem, således at den frie bevægelighed ikke kan forstås således, at en medlemsstat er forpligtet til at fastsætte sine skatteregler i forhold til en anden medlemsstats skatteregler med henblik på i alle situationer at sikre en beskatning, der udvisker enhver ulighed som følge af de nationale skatteregler (jf. bl.a. dom af 27.2.2020, AURES Holdings, C-405/18, EU:C:2020:127, præmis 32, og af 10.11.2022, VP CAPITAL, C-414/21, EU:C:2022:871, præmis 19).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger navnlig af fast retspraksis, at ugunstige virkninger, som kan følge af, at to forskellige medlemsstater udøver deres beskatningskompetence sideløbende med hinanden, såsom dobbeltbeskatning, i det omfang, en sådan udøvelse ikke udgør forskelsbehandling, ikke udgør restriktioner, som er forbudt i henhold til EUF-traktaten (jf. i denne retning dom af 25.2.2021, Société Générale, C-403/19, EU:C:2021:136, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forskelsbehandling kan imidlertid kun følge af, at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige regler, eller at den samme regel anvendes på forskellige situationer (jf. bl.a. dom af 14.2.1995, Schumacker, C-279/93, EU:C:1995:31, præmis 30, af 18.6.2015, Kieback, C-9/14, EU:C:2015:406, præmis 21, og af 9.2.2017, X, C-283/15, EU:C:2017:102, præmis 29).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse skal spørgsmålet om, hvorvidt en grænseoverskridende situation er sammenlignelig med en national situation, vurderes under hensyntagen til genstanden for og indholdet af de omhandlede regler, og til det formål, der forfølges dermed (jf. i denne retning dom af 13.11.2019, College Pension Plan of British Columbia, C-641/17, EU:C:2019:960, præmis 65, og af 30.1.2020, Köln-Aktienfonds Deka, C-156/17, EU:C:2020:51, præmis 76).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når nationale regler med henblik på at tage hensyn til de skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold således foreskriver fradrag, der ved beregningen af beskatningsgrundlaget finder anvendelse på globalindkomsten, skal hjemmehørende skattepligtige og ikke-hjemmehørende skattepligtige som hovedregel anses for ikke at befinde sig i sammenlignelige situationer, for så vidt som den indkomst, som ikke-hjemmehørende skattepligtige oppebærer på en stats område, og som i princippet er den eneste indkomst, der beskattes dér, oftest kun udgør en del af disse skattepligtiges samlede indkomst (jf. i denne retning dom af 14.2.1995, Schumacker, C-279/93, EU:C:1995:31, præmis 31 og 32).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en medlemsstat anvender et princip om globalbeskatning af hele den skattepligtiges indkomst på bopælsstedet, herunder indkomst af udenlandsk oprindelse, skal hjemmehørende skattepligtige, der har sådanne indtægter af udenlandsk oprindelse som følge af udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed for arbejdstagere, og skattepligtige, der ikke har sådanne indtægter, derimod anses for at befinde sig i sammenlignelige situationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse sammenlignelige situationer for forskellige kategorier af hjemmehørende skattepligtige, i tilfælde af at bopælsmedlemsstaten udøver sin beskatningskompetence med hensyn til hele den samlede indkomst for sådanne skattepligtige, påhviler det principielt denne medlemsstat at indrømme disse forskellige kategorier af hjemmehørende skattepligtige alle de skattefordele, der er forbundet med deres personlige og familiemæssige forhold, og dette selv om disse skattepligtige har indtægter af udenlandsk oprindelse, idet den samme medlemsstat med visse undtagelser er bedst i stand til at vurdere deres personlige skatteevne, således som den følger af, at der tages hensyn til deres samlede indkomst og deres personlige og familiemæssige forhold, for så vidt som de sidstnævnte i princippet ligeledes har midtpunktet for deres personlige, familiemæssige og økonomiske interesser dér (jf. i denne retning dom af 14.2.1995, Schumacker, C-279/93, EU:C:1995:31, præmis 32 og 33, og af 12.12.2013, Imfeld og Garcet, C-303/12, EU:C:2013:822, præmis 43).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har imidlertid anerkendt, at når der ikke er vedtaget harmoniseringsforanstaltninger på EU-plan, står det medlemsstaterne frit for ved bilaterale eller multilaterale overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning at ændre forholdet mellem bopælsmedlemsstatens hensyntagen til dels hele den samlede indkomst for personer, der er hjemmehørende i denne, dels alle deres personlige og familiemæssige forhold. En bopælsmedlemsstat, der anvender et princip om globalbeskatning af den skattepligtige persons samlede indkomst i denne medlemsstat kan ved overenskomst blive frigjort for sin forpligtelse til fuldt ud at påtage sig at tage hensyn til de personlige og familiemæssige forhold for skattepligtige, som er hjemmehørende på dens område, og som i det mindste til dels udøver erhverv i en anden medlemsstat, hvis den fritager indkomst fra denne anden medlemsstat, med hvilken den har ratificeret en sådan dobbeltbeskatningsoverenskomst, fra beskatning (jf. i denne retning dom af 12.12.2002, de Groot, C-385/00, EU:C:2002:750, præmis 99, og af 15.7.2021, État belge (Tab af skattefordele i bopælsmedlemsstaten), C-241/20, EU:C:2021:605, præmis 44).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne situation kan bopælsmedlemsstaten imidlertid kun frigøre sig for sin forpligtelse til fuldt ud at tage hensyn til de personlige og familiemæssige forhold for disse hjemmehørende skattepligtige, som i det mindste til dels udøver erhverv i en anden medlemsstat, hvis denne situation fuldt ud tages i betragtning, henset til de samlede skattemæssige fordele, der således indrømmes i forbindelse med deres personlige og familiemæssige forhold (jf. i denne retning dom af 12.12.2002, de Groot, C-385/00, EU:C:2002:750, præmis 100 og 101, og af 15.7.2021, État belge (Tab af skattefordele i bopælsmedlemsstaten), C-241/20, EU:C:2021:605, præmis 45 og 46).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en bopælsmedlemsstat kan anses for at være fritaget for denne forpligtelse alene på grund af eksistensen af en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorved denne medlemsstat og beskæftigelsesmedlemsstaten har fordelt beskatningskompetencen med hensyn til en skatteyders samlede indkomst, og proportionalt i forhold til denne fordeling, hensyntagen til skatteyderens personlige og familiemæssige forhold, selv om denne overenskomst ikke anvendes af denne anden medlemsstat på en måde, der i praksis medfører, at denne situation behørigt tages i betragtning i sin helhed i den ene eller den anden af disse to medlemsstater.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at grundlaget for den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 44, består i medlemsstaternes forpligtelse til at udøve deres beskatningskompetence på en måde, der ikke forskelsbehandler unionsborgere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed for arbejdstagere, som er sikret ved artikel 45, stk. 1 og 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en bopælsmedlemsstat indgår en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorved denne medlemsstat og beskæftigelsesmedlemsstaten fordeler beskatningskompetencen med hensyn til samtlige indtægter for de skattepligtige, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed for arbejdstagere, og proportionalt i forhold til denne fordeling tager hensyn til deres personlige og familiemæssige forhold, skal bopælsmedlemsstaten imidlertid kun anses for at have udøvet sine kompetencer på en ikke-diskriminerende måde, hvis de berørte skattepligtige som følge af anvendelsen af denne overenskomsts bestemmelser i hver af disse medlemsstater sikres, at der – i lighed med det, der gælder for hjemmehørende skattepligtige, der ikke har indtægter fra en anden medlemsstat – samlet tages behørigt hensyn til deres personlige og familiemæssige forhold i deres helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes således, at princippet om forbud mod forskelsbehandling, således som det er konkretiseret ved artikel 45, stk. 1 og 2, TEUF, har til formål at afskaffe alle foranstaltninger i forbindelse med spørgsmålene om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvorved statsborgere fra andre medlemsstater underkastes strengere regler eller retligt eller faktisk stilles dårligere end indenlandske statsborgere under samme forhold (jf. dom af 13.12.1984, Haug-Adrion, sag 251/83, EU:C:1984:397, præmis 14).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en bopælsmedlemsstat aftaler med andre medlemsstater at overføre en del af forpligtelsen til at tage hensyn til de samlede personlige og familiemæssige forhold for skattepligtige, der er bosiddende på dens område, vil bopælsmedlemsstaten følgelig kun blive anset for at have udøvet sin beskatningskompetence uden forskelsbehandling for de unionsborgere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed for arbejdstagere, hvis det følger af denne udøvelse, at disse statsborgere ikke befinder sig i en retlig eller faktisk ufordelagtig situation i forhold til hjemmehørende skattepligtige, der ikke har udøvet deres ret til arbejdskraftens frie bevægelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en bopælsmedlemsstat derimod indgår en sådan bilateral beskatningsoverenskomst med en beskæftigelsesstat, og det behørigt fastslås af retsinstanserne i denne bopælsstat, at fortabelsen af en del af et fradrag, der finder anvendelse på skattepligtige, der er hjemmehørende i bopælsmedlemsstaten, grundet deres personlige og familiemæssige forhold, som følge af den anvendelse af denne overenskomst, der foretages i beskæftigelsesstaten, ikke opvejes af en tilsvarende mulighed for at opnå et tilsvarende fradrag i beskæftigelsesstaten, der står i forhold til den indkomst, der oppebæres i denne stat, skal bopælsmedlemsstaten anses for ikke at være fritaget for sin forpligtelse til fuldt ud at tage hensyn til hjemmehørende skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om det faktisk er den anvendelse, der foretages i beskæftigelsesstaten af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som sidstnævnte har indgået med bopælsstaten, som i sidstnævnte medlemsstat stiller de pågældende hjemmehørende skattepligtige i en ufordelagtig situation i forhold til hjemmehørende skattepligtige, der ikke har udøvet deres ret i henhold til arbejdskraftens frie bevægelighed, skal denne bopælsmedlemsstats lovgivning, for så vidt som den ikke gør det muligt for disse skattepligtige i denne situation at opnå en ret til fuldt ud at få taget hensyn til deres personlige og familiemæssige udgifter, følgelig anses for at indføre en restriktion for arbejdskraftens frie bevægelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan restriktion kan kun tillades, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn (dom af 14.3.2019, Jacob og Lennertz, C-174/18, EU:C:2019:205, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis), eller hvis den vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige (jf. i denne retning dom af 17.7.2014, Nordea Bank Danmark, C-48/13, EU:C:2014:2087, præmis 23).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har hverken den forelæggende ret eller den belgiske regering imidlertid henvist til tvingende almene hensyn, der kunne udgøre en sådan begrundelse, såsom nødvendigheden af at sikre sammenhængen i den belgiske beskatningsordning. Desuden hviler konstateringen af den restriktion, der er identificeret i denne doms præmis 53, netop på en analyse af sammenligneligheden af situationen for henholdsvis en hjemmehørende skattepligtig, der har udøvet sin ret til arbejdskraftens frie bevægelighed, og i forhold til hvilken bopælsmedlemsstaten anvender en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er beskrevet af den forelæggende ret, og – principielt – situationen for en hjemmehørende skattepligtig, der ikke har udøvet en sådan ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvis anvendelse fører til delvis fortabelse af retten til et skattefradrag, der indrømmes for at tage hjemmehørende skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold i en første medlemsstat i betragtning, når de oppebærer erhvervsindkomst i en anden medlemsstat, og disse indtægter er skattefritaget i bopælsmedlemsstaten i medfør af en bilateral beskatningsoverenskomst, mens hjemmehørende skattepligtige, der ikke har indtægter fra en anden medlemsstat, fuldt ud har ret til dette fradrag, når fortabelsen af denne del af det nævnte fradrag i henhold til denne bilaterale beskatningsoverenskomst skulle have været udlignet i den anden medlemsstat ved den dertil svarende mulighed for at opnå et tilsvarende fradrag, der er proportionalt med den indkomst, der er oppebåret i denne anden medlemsstat, men dette ikke er sket som følge af den måde, denne overenskomst anvendes på i den anden medlemsstat, for så vidt som der ikke foreligger noget tvingende alment hensyn, der kan begrunde denne fortabelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-124" title="page-15">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:
    </p>
    <p class="C30Dispositifalinea" id="para-125" title="page-15">
      Artikel 45 TEUF
    </p>
    <p class="C30Dispositifalinea" id="para-126" title="page-15">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C30Dispositifalinea" id="para-127" title="page-15">
      denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvis anvendelse fører til delvis fortabelse af retten til et skattefradrag, der indrømmes for at tage hjemmehørende skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold i en første medlemsstat i betragtning, når de oppebærer erhvervsindkomst i en anden medlemsstat, og disse indtægter er skattefritaget i bopælsmedlemsstaten i medfør af en bilateral beskatningsoverenskomst, mens hjemmehørende skattepligtige, der ikke har indtægter fra en anden medlemsstat, fuldt ud har ret til dette fradrag, når fortabelsen af denne del af det nævnte fradrag i henhold til denne bilaterale beskatningsoverenskomst skulle have været udlignet i den anden medlemsstat ved den dertil svarende mulighed for at opnå et tilsvarende fradrag, der er proportionalt med den indkomst, der er oppebåret i denne anden medlemsstat, men dette ikke er sket som følge af den måde, denne overenskomst anvendes på i den anden medlemsstat, for så vidt som der ikke foreligger noget tvingende alment hensyn, der kan begrunde denne fortabelse.
    </p>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-128" title="page-15">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">i</a>
</span>) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.</p>
</body>
</html>
