|
7.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 174/25 |
Regionsudvalgets udtalelse — Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande
2014/C 174/06
|
Ordfører |
Pedro Sanz Alonso, ministerpræsident for den selvstyrende region La Rioja (ES/PPE) |
|
Basisdokument |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande COM(2013) 812 final |
I. POLITISKE ANBEFALINGER
REGIONSUDVALGET
Generelt
|
1. |
noterer sig med tilfredshed og bifalder i høj grad Kommissionens forslag, idet det tilkendegiver en interesse for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, og fremfor alt fordi det foreslår en ny ramme beregnet på at støtte og styrke oplysningskampagner og salgsfremstød for europæiske landbrugsprodukter, såvel inden for som uden for EU's grænser; |
|
2. |
mener, at det er særlig vigtigt med oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, hvis landbrugssektoren skal kunne imødegå de mange udfordringer som følge af den voksende konkurrence, og hvis der skal åbnes nye markeder, og disse produkters tilstedeværelse skal styrkes. Med åbningen af grænserne og globaliseringen af markederne står de europæiske landbrugsproducenter nemlig over for store udfordringer; |
|
3. |
vurderer, at dette forslag om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter vil give forbrugerne såvel i Europa som på verdensplan mulighed for at øge deres kendskab til kvaliteten og de høje produktionsstandarder i EU, som udgør en garanti for fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, hvilket styrker deres tillid til de produkter, de køber og forbruger. Således vil producenterne kunne opnå et større afkast, når de europæiske landbrugsprodukter bliver mere eftertragtede; |
|
4. |
mener, at det europæiske landbrug har afgørende betydning for de lokale og regionale økonomiers udvikling i kraft af sit meget vigtige bidrag til jobskabelse i landdistrikterne, og eftersom det giver befolkningen mulighed for at blive boende i og trives i disse områder, idet produktion og forarbejdning er tæt knyttet til områderne. Denne regionale dimension bør fortsat være en afgørende faktor for opfyldelsen af målet om en afbalanceret fysisk planlægning af det europæiske område; |
|
5. |
understreger, at regionerne har brug for en ambitiøs og effektiv salgspolitik, som fremhæver landbrugsprodukternes kvalitet og særlige karakter. Disse produkter udgør EU's kulturelle og gastronomiske arv og er ligeledes et vigtigt element i mange europæiske regioners økonomiske og sociale liv, idet de skaber grobund for aktiviteter, der er knyttet direkte til lokalområderne. Det gælder navnlig i landdistrikterne; |
|
6. |
anbefaler, at der rettes særlig opmærksomhed mod den gruppe landbrugsprodukter, som fremstilles ved specifik anvendelse af traditionelle ingredienser og bearbejdes efter metoder, der er typiske for den pågældende region. |
Den gradvise men væsentlige forhøjelse af budgettet
|
7. |
Efter Regionsudvalgets opfattelse er en forøgelse af budgettet til denne foranstaltning uundgåelig, da det både foreslås at udvide antallet af støttemodtagere og listen over støtteberettigede produkter, og eftersom Kommissionens bidrag til flerlandeprogrammer oven i købet stiger; |
|
8. |
De bilaterale aftaler, der i øjeblikket forhandles med tredjelande som Canada, USA og Mercosur, samt andre associeringsaftaler, viser, at salgsfremstød og oplysningskampagner bliver stadig mere nødvendige, både på det indre marked og i tredjelande, hvis de europæiske produkter skal forblive konkurrencedygtige; |
|
9. |
understreger, at salgsfremstød og oplysningskampagner på det indre marked også fremover kan finansieres med henblik på at bevare konkurrenceevnen, i det mindste når det gælder produkter, som er omfattet af anerkendte produktionssystemer eller økologisk landbrug; |
|
10. |
påpeger, at den vedtagne reform af den fælles landbrugspolitik hænger sammen med EU's handelspolitik, og at EU overordnet set bør bidrage til den globale fødevaresikkerhed inden for rammerne af den internationale handelspolitik og i WTO-regi sikre, at europæisk landbrug producerer på lige vilkår med andre lande. |
Målretning af de salgsfremmende foranstaltninger mod tredjelande
|
11. |
Regionsudvalget mener, at når der afsættes 75 % af det samlede budget til oplysningskampagner og salgsfremstød i tredjelande, risikerer man at forsømme det indre marked, som er det vigtigste marked for de europæiske produkter, og hvor producenterne er nødt til at arbejde hårdt for at forblive konkurrencedygtige og imødegå konkurrencen fra produkter importeret fra tredjelande; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at undlade på forhånd at fastsætte et bestemt mål vedrørende procentsatsen for, hvor stor en del af de midler, som er afsat til oplysningskampagner og salgsfremstød, der skal anvendes i tredjelande, da det indre marked og tredjelandes markeder bør anses for at være lige vigtige. |
Øget anvendelse af varemærker og oprindelsesbetegnelser
|
13. |
Regionsudvalget støtter anvendelsen af varemærker og henvisninger til landbrugsprodukternes oprindelse, eftersom varemærkernes synlighed, i en situation hvor der foretages generisk markedsføring, vil øge støttemodtagernes interesse og forbedre deres finansieringsmuligheder. Dog bør man sørge for at bevare en vis balance, navnlig inden for EU's indre marked; |
|
14. |
støtter Kommissionens tanke om kvalitetsordninger med officielle EU-logoer. Udvalget mener dog, at det er vigtigt, at der sker en kobling mellem regionens navn og det overordnede budskab, som bør handle om produkternes særlige kvaliteter, og derfor bør det være noget lettere at henvise til produktets geografiske oprindelse; |
|
15. |
påpeger, at de kvalitetsordninger, der er anerkendt på EU-niveau, hele tiden udvides og opnår konstant større anerkendelse inden for EU som følge af de europæiske forbrugeres stigende efterspørgsel efter fødevarer — ikke mindst lokale produkter — af god kvalitet, som opfylder de krævende EU-normer for fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse. Det understreges, at de produkter, som indgår i de anerkendte kvalitetsordninger, er yderst vigtige på det indre marked og derfor bør opretholdes og styrkes; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at sørge for, at midlerne til gennemførelse kan fastlægges ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Udvalget mener desuden, at salgsfremmeagenturerne bør kunne koordinere og implementere fælles fremstød for producentsammenslutninger i de enkelte regioner; |
|
17. |
mener, at de positive synergieffekter mellem forskellige regionale produkter vil gøre det muligt at få mest muligt ud af de rigdomme, der er til rådighed i de enkelte europæiske regioner. De er dermed vigtige kilder til regionale indtægter og tjenester af høj kvalitet, der er forbundet med den regionale identitet og kulturarven. Dette kan være med til at øge kvaliteten i de områder, hvor der produceres regionale landbrugsprodukter, og bidrage positivt til jobskabelse, ikke mindst i sårbare områder, idet der skabes nye muligheder både på nærmarkederne og de internationale markeder. |
Udvidelse af antallet af støttemodtagere og af listen over støtteberettigede
|
18. |
Regionsudvalget stiller sig positivt over for, at organisationer, der repræsenterer producenter fra alle sektorer, får tildelt en fremtrædende rolle. Imidlertid bør der fastlægges mere detaljerede krav til disse organisationer i deres egenskab af repræsentanter, da de netop skal repræsentere alle sektorer; |
|
19. |
opfordrer til, at der inden for producentorganisationerne rettes en særlig opmærksomhed mod SMV'erne, forudsat at disse retter deres salgsfremstød mod anerkendte kvalitetsordninger. Det er denne type virksomhed, som er den mest almindelige i regionalområderne, og den repræsenterer i vidt omfang den landbrugsbaserede fødevareindustri i Europa; |
|
20. |
er enig i, at alle EU-produkter med undtagelse af tobaksvarer skal kunne modtage støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked og i tredjelande, idet der bør gives prioritet til foreslåede foranstaltninger for produkter, der bidrager til en alsidig kost, og foreslåede foranstaltninger for andre produkter med et særligt kvalitetsmærke, som fremhæver deres europæiske oprindelse. |
Kommissionen fastlægger prioriteterne i et arbejdsprogram
|
21. |
Regionsudvalget roser Kommissionen for forslaget om at oprette et arbejdsprogram, som gør det muligt at fastlægge klare og veldefinerede strategier for salgspolitikken; |
|
22. |
opfordrer til, at det tydeliggøres, hvordan Kommissionen vil tage hensyn til medlemsstaternes prioriteter, og hvorledes disse vil blive indarbejdet i arbejdsprogrammet; |
|
23. |
foreslår at vedtage et arbejdsprogram med en varighed på tre år ligesom de nuværende salgsfremstød, så der bliver mulighed for at tage hensyn til markedsudviklingen, dog med mulighed for at foretage årlige justeringer. |
Evaluering, udvælgelse og forvaltning af enkeltlandsprogrammer og flerlandeprogrammer
|
24. |
Efter Regionsudvalgets opfattelse bør det ikke være Kommissionen alene, som evaluerer og udvælger programmerne. Også medlemsstaterne bør kunne deltage heri. Dermed vil de europæiske regioner få mulighed for at være med i arbejdet, eftersom regionerne samfinansierer de salgsfremmende foranstaltninger, som i sidste ende blev bibeholdt i ELFUL for perioden 2014-2020 (artikel 17) under betingelser, der er meget lig dem, der gjaldt for foranstaltning 133 i perioden 2007-2013; |
|
25. |
Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger, der, uden at processen bliver for tung, vil give medlemsstaterne og de regionale myndigheder mulighed for at deltage i salgsfremmende programmer finansieret af EU, således at de foranstaltninger, der finansieres af disse programmer, er forenelige med de regionale salgsfremmende strategier; |
|
26. |
støtter ligeledes bibeholdelsen af to indkaldelser af forslag, som den nuværende forordning giver mulighed for, eftersom ansøgerne dermed ikke skal vente så lang tid, før de kan søge igen, hvis deres programmer ikke har klaret sig gennem første del af udvælgelsesprocessen. |
De foreslåede samfinansieringssatser
|
27. |
Regionsudvalget accepterer de af Kommissionen foreslåede procentsatser for samfinansiering, som efter udvalgets opfattelse er i tråd med målsætningen om at intensivere iværksættelsen af programmer i tredjelande og flerlandeprogrammer. Udvalget foreslår dog, at samfinansieringen for flerlandeprogrammer i tredjelande øges til omkring 75 %. Samme procentsats kunne anvendes for SMV'er, når der er tale om programmer af særlig interesse; |
|
28. |
er klar over, at den salgsfremmende politik, der indtil videre er blevet ført, har bidraget til at genoprette forbrugernes tillid i en krisetid, men fremover bør oplysningskampagner og salgsfremstød være langt mere fleksible og effektive; |
|
29. |
foreslår, at man overvejer at øge EU's samfinansiering, fremfor alt i forhold til salgsfremmende foranstaltninger og oplysningsforanstaltninger, når landbruget er i krise. Således undgår man situationer, hvor producenterne forskelsbehandles; |
|
30. |
peger på, at det er nødvendigt, at det i forslaget til en forordning præciseres, hvordan man agter at forbedre reaktionsevnen i krisesituationer, så der handles både hurtigere og mere effektivt. |
Mulig udelukkelse af medlemsstaterne fra at deltage i samfinansieringen af programmerne
|
31. |
Regionsudvalget opfordrer til, at medlemsstaterne får mulighed for frivilligt at samfinansiere programmer med Kommissionen, eftersom det kan være nødvendigt, når der er tale om produktionssektorer, som ikke er særligt udviklede, eller som har ringe økonomisk kapacitet. |
Afsluttende anbefalinger
|
32. |
Regionsudvalget anbefaler Kommissionen i højere grad at anerkende de europæiske regioner og deres afgørende rolle i produktionen af landbrugsprodukter og fødevarer af høj kvalitet og at fremme deres deltagelse i udvælgelsen af programmer; |
|
33. |
anbefaler endvidere, at Kommissionen finansierer salgsfremmende foranstaltninger på det indre marked med henblik på at øge salget af landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i EU, og som er omfattet af anerkendte kvalitetsordninger eller ordninger for økologisk, traditionelt og regionalt landbrug ud fra den betragtning, at de forbrugsmønstre, der skyldes globaliseringen af det europæiske marked, ændres ved at udbrede og fremme traditionelle produkter. |
II. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
Anbefalet ændring 1
Betragtning 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
EU's forbrugere har generelt ikke kendskab til de regler og høje kvalitetsstandarder, som de europæiske producenter skal overholde. For at råde bod herpå er det nødvendigt at påvise, at europæiske produkter overholder de strengeste normer for fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed og miljøhensyn. Strategien for oplysning om og fremme af landbrugsprodukter er derfor vigtig for at kunne forklare og bevidstgøre de europæiske forbrugere om, at de europæiske produkter overholder disse krav.
Opmærksomheden bør endvidere rettes mod de produkter, som er omfattet af kvalitetsordninger, der er anerkendt af EU.
Anbefalet ændring 2
Betragtning 7
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Vinsektoren bør ikke behandles anderledes end de øvrige sektorer for landbrugsprodukter, men indgå fuldt ud i listen over støtteberettigede produkter, og ikke kun i forbindelse med andre produkter som led i generelle kampagner. Vin ville være det eneste europæiske produkt, som ikke ville kunne nyde godt af kampagner, som udelukkende er rettet mod en bestemt sektor. En så central sektor for den europæiske produktion bør ikke udelukkes.
Anbefalet ændring 3
Betragtning 8
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Europæiske produkter skal i dag konkurrere med produkter fra tredjelande både på det indre marked og på eksterne markeder, samtidig med de skal opfylde en lang række strenge EU-krav. Ej heller må man glemme de forskellige produktionsformer og -vilkår, som gør sig gældende både i og uden for EU.
Der bør ikke fastsættes procenttal for de anslåede udgifter til gennemførelse af oplysningskampagner og salgsfremstød for EU's landbrugsprodukter i tredjelande.
Anbefalet ændring 4
Betragtning 9
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
SMV'er udgør ca. 90 % af EU's landbrugsbaserede fødevareindustri og må derfor ikke glemmes som støtteberettigede. Da SMV'erne endvidere er tættest tilknyttet landmiljøet og det regionale niveau, bør det først og fremmest være dem, der nyder godt af foranstaltningerne.
Anbefalet ændring 5
Betragtning 11
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Det er vigtigt, at de behørigt udvalgte gennemførelsesorganer råder over personale, som er specialiseret og i stand til at yde teknisk støtte til udvikling af salgsfremmende programmer, som det hidtil har været tilfældet i medlemsstaterne.
Anbefalet ændring 6
Betragtning 14
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne og europæiske regioner fastsætte standarder og procedurer for indgivelse og udvælgelse af forslag til programmer, da medlemsstaterne og europæiske regioner vil tage hensyn til mere specifikke kriterier, som afspejler de forskellige situationer og forhold, der gør sig gældende i deres geografiske områder. En forenkling af udvælgelsesproceduren bør ikke betyde, at medlemsstaterne udelukkes.
Anbefalet ændring 7
Betragtning 16
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Det bør gøres muligt for medlemsstaterne og europæiske regioner at medfinansiere enkeltlandsprogrammer, da visse nøgleaktører inden for sektoren ikke altid har de nødvendige finansielle ressourcer til at kunne iværksætte denne type kampagne. Hertil kommer, at betragtningens nuværende ordlyd først og fremmest kan være til fordel for de europæiske producenter, der råder over de største finansielle ressourcer til gennemførelse af kampagnerne.
Anbefalet ændring 8
Artikel 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||
|
Foranstaltninger på det indre marked |
Foranstaltninger på det indre marked og i tredjelande |
||||||||
|
Støtteberettigede foranstaltninger på det indre marked er:
|
Støtteberettigede foranstaltninger på det indre marked er:
|
Begrundelse
Der bør ikke skelnes mellem foranstaltninger på det indre marked og på eksterne markeder. Det foreslås at samle artikel 2 og 3 i én enkelt artikel.
Anbefalet ændring 9
Artikel 3
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||
|
Foranstaltninger i tredjelande |
Foranstaltninger i tredjelande |
||||||||
|
Støtteberettigede foranstaltninger i tredjelande er:
|
Støtteberettigede foranstaltninger i tredjelande er:
|
Begrundelse
Der bør ikke skelnes mellem foranstaltninger på det indre marked og på eksterne markeder. Det foreslås at samle artikel 2 og 3 i én enkelt artikel.
Anbefalet ændring 10
Artikel 5
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
1. Følgende produkter kan være genstand for de i artikel 3 nævnte oplysningskampagner og salgsfremstød og fungere som eksempler på de produktionsmetoder og temaer, der er omtalt i artikel 3, litra a): |
1. Følgende produkter kan være genstand for de i artikel 3 nævnte oplysningskampagner og salgsfremstød og fungere som eksempler på de produktionsmetoder og temaer, der er omtalt i artikel 3, litra a): |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
2. Vin kan være genstand for oplysningskampagner og salgsfremstød på den betingelse, at andre produkter nævnt i stk. 1, litra a) eller b) også er omfattet af det pågældende program. |
2 Vin kan være genstand for oplysningskampagner og salgsfremstød på den betingelse, at andre produkter nævnt i stk. 1, litra a) eller b) også er omfattet af det pågældende program. |
Begrundelse
Vinsektoren bør ikke behandles anderledes end de øvrige sektorer for landbrugsprodukter. Den europæiske vinsektor er en anerkendt sektor, som bør beskyttes på grund af dens betydning for EU's indre marked og dens anerkendelse uden for EU.
Anbefalet ændring 11
Artikel 8
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||
|
1. Oplysningskampagner og salgsfremstød bidrager til at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne både på det indre marked og i tredjelande. De mål, der skal nås, er fastsat i det i stk. 2 omtalte arbejdsprogram. |
1. Oplysningskampagner og salgsfremstød bidrager til at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne både på det indre marked og i tredjelande. De mål, der skal nås, er fastsat i det i stk. 2 omtalte arbejdsprogram. |
||||||||
|
2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter et arbejdsprogram med de mål, der forfølges, de prioriterede områder, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og de samlede omkostninger. Det indeholder endvidere de vigtigste udvælgelseskriterier, en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb samt en vejledende tidsplan for gennemførelsen og — hvad angår tilskuddene — den maksimale samfinansiering. |
2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter et arbejdsprogram med de mål, der forfølges, de prioriterede områder, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og de samlede omkostninger. Det indeholder endvidere de vigtigste udvælgelseskriterier, en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb samt en vejledende tidsplan for gennemførelsen og — hvad angår tilskuddene — den maksimale samfinansiering. |
||||||||
|
|
I udarbejdelsen af programmet tager Kommissionen hensyn til de særlige naturbetingede ulemper, der gør sig gældende i bjergregioner, øregioner og regioner i den yderste periferi. |
||||||||
|
De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 24, stk. 3. |
De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 3 2. |
||||||||
|
3. Det i stk. 1 omtalte arbejdsprogram iværksættes ved Kommissionens offentliggørelse af:
|
3. Det i stk. 1 omtalte arbejdsprogram iværksættes ved Kommissionens offentliggørelse af:
|
||||||||
|
|
De ovenfor i punkt a) og b) omtalte indkaldelser af forslag tager hensyn til de særlige naturbetingede ulemper, der gør sig gældende i bjergregioner, øregioner og regioner i den yderste periferi. |
Begrundelse
Kommissionen tiltager sig for meget magt i beslutningsproceduren for arbejdsprogrammet. Den nuværende forordning tillader to indkaldelser, således at ansøgerne ikke skal vente så længe på den næste indkaldelse.
Anbefalet ændring 12
Artikel 12
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
1. Efter den i artikel 8, stk. 3, nævnte indkaldelse af forslag vurderer og udvælger Kommissionen forslagene til enkeltlandsprogrammer. |
1. Efter den i artikel 8, stk. 3, nævnte indkaldelse af forslag vurderer og udvælger Kommissionen forslagene til enkeltlandsprogrammer. |
|
2. Kommissionen træffer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelse om de udvalgte enkeltlandsprogrammer, eventuelle ændringer heraf og de tilhørende budgetter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2. |
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som gør det muligt for medlemsstaterne og europæiske regioner at deltage i evalueringen og udvælgelsen af forslag til enkeltlandsprogrammer. |
|
|
3. Kommissionen træffer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelse om de udvalgte enkeltlandsprogrammer, eventuelle ændringer heraf og de tilhørende budgetter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2. |
Begrundelse
Det er ikke acceptabelt, at medlemsstaterne udelukkes fra evalueringen og udvælgelsen af enkeltlandsprogrammer. De nationale forvaltninger bør tage aktivt del i denne udvælgelse, da det er dem, der i henhold til artikel 14 har ansvaret for gennemførelse, opfølgning og kontrol af programmerne.
Anbefalet ændring 13
Artikel 13
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Efter behørig indkaldelse af bud udvælger den forslagsstillende enhed de organer, der skal gennemføre enkeltlandsprogrammerne, især med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne. |
Efter behørig indkaldelse af bud udvælger den forslagsstillende enhed de ekspertorganer, der skal gennemføre enkeltlandsprogrammerne, især med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne. |
|
|
Regionale salgsfremmeagenturer eller -tjenester kan varetage anerkendelsen af kollektive nationale foranstaltninger med forbindelse til regionerne og til oplysningskampagner om et produkts oprindelse. |
Begrundelse
Det er vigtigt at understrege det nødvendige i, at medlemsstaterne i samarbejde med regionerne deltager i oplysningskampagner og salgsfremstød. Derfor foreslås det også at nævne den bistand, som regionale salgsfremmeagenturer og -tjenester kan yde. Disse agenturer foreslås som effektive og fleksible instrumenter til finansiering af og bistand til gennemførelse af programmerne, og ikke med henblik på, at de finansieres gennem disse fonde.
Anbefalet ændring 14
Artikel 15, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
1. Unionens finansielle tilskud til enkeltlandsprogrammer må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter. Resten af omkostningerne afholdes udelukkende af de forslagsstillende enheder. |
1. Unionens finansielle tilskud til enkeltlandsprogrammer må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter. Den andel, som Unionen bidrager med, øges til 75 % for programmer i regionerne i den yderste periferi. |
|
|
Medlemsstaterne kan sammen med de europæiske regioner på frivillig basis dække op til yderligere 20 % af programudgifterne. Resten af omkostningerne afholdes udelukkende af de forslagsstillende enheder. |
Begrundelse
Man bør ikke udelukke muligheden for, at medlemsstaterne kan medfinansiere enkeltlandsprogrammer, da nøgleaktører i sektoren ikke altid råder over de nødvendige budgetmidler til at gennemføre denne type salgsfremstød, som kan være yderst bekostelig for virksomhederne. SMV'er rammes hårdest, hvilket indebærer, at det i sidste ende måske kun er større virksomheder, der deltager. Dette kan føre til, at færre deltager i programmerne, hvilket er i modstrid med det tilstræbte mål. 20 % må være tilstrækkeligt, da det kan forhindre for store forskelle mellem medlemsstaternes udgifter til salgsfremme.
Anbefalet ændring 15
Artikel 23, stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. |
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. |
Begrundelse
Kommissionen bør ikke gives ubegrænset tid til at vedtage delegerede retsakter, hvorfor dette aspekt i stk. 2 må udgå.
Anbefalet ændring 16
Artikel 27
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Senest den 31. december [2020] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag. |
Senest den 31. december [2020] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag. Endvidere aflægges der en midtvejsrapport inden 31. december 2017. |
Begrundelse
Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen forelægger en midtvejsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvor der gøres status over gennemførelsen af denne forordning, for at sikre, at der er passende tid til rådighed til at indføre eventuelle forbedringer og justeringer med henblik på at nå de mål, der er opstillet for slutningen af 2020.
Bruxelles, den 2. april 2014
Ramón Luis VALCÁRCEL SISO
Formand for Regionsudvalget