<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-10-202610C114202601220-00-TRA-DOC-DA-ORD-C-0122-26-202609347-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="1/10/2026 15:57:47" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ORD" name="TypeDoc"/>
    <meta content="EgY2StJeybKSgzpFbrHhXt+pxFPtXb8Or0679AipApgy6hwCGxPdkrBS01ezFqMMSBqmmG2JbUSuJZw4ImxQf33hC58YrGG/o5tRngCuwfZfMOeukB0Yd7qq8jKjIOfFeAzsIQalkLIhPUVwSegjqUDSzk0jAOhDPnc6HC3WjRw=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0122" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2026" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ORD_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 09-09-26 13:30:59" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="1b4ab54a178e4ef7b0aa65800b2a7761" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0122" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Kendelse af 6.10.2026 – sag C-122/26 P</div>
      <div id="rId21" style="default">DT mod Eulex Kosovo</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS KENDELSE (Afdelingen for Bevilling af Appel)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      6. oktober 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Appel – voldgiftsbestemmelse – bevilling af appel – artikel 170b i Domstolens procesreglement – anmodning, der godtgør, at et spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling – delvis bevilling af appel«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-122/26 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 24. februar 2026,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      DT ved Rechtsanwältin A. Kunst,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-7" title="page-1">
      appellant,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      den anden part i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Eulex Kosovo, Pristina (Kosovo),
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-10" title="page-1">
      sagsøgt i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-12" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Afdelingen for Bevilling af Appel),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      sammensat af Domstolens vicepræsident, T. von Danwitz, og dommerne M. Condinanzi og R. Frendo (refererende dommer),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      efter forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokat J. Kokott, 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-17" title="page-1">
      Kendelse
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">DT har med sit appelskrift nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 21. januar 2026, DT mod Eulex Kosovo (T-218/24, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2026:34), hvorved Retten frifandt Eulex Kosovo i DT’s søgsmål, hvori denne principalt og på grundlag af artikel 272 TEUF havde nedlagt påstand om, at Eulex Kosovos skrivelser af 13. november 2023 og af 20. februar 2024, hvorved Eulex Kosovo henholdsvis opsagde hans ansættelseskontrakt og afslog hans interne klage over denne opsigelse, erklæredes ulovlige, samt erstatning for det tab, som han angiveligt havde lidt som følge af disse skrivelser og andre retsakter, og subsidiært dels og på grundlag af artikel 263 TEUF havde nedlagt påstand om annullation af de nævnte skrivelser, dels og på grundlag af artikel 268 TEUF havde nedlagt påstand om erstatning for det tab, som han angiveligt havde lidt som følge af disse skrivelser. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om bevilling af appel</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 58a, stk. 2, litra b), i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er behandlingen af en appel, der iværksættes til prøvelse af Rettens afgørelser vedrørende opfyldelsen af en aftale, der indeholder en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 272 TEUF, betinget af en forudgående bevilling fra Domstolen. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af statuttens artikel 58a, stk. 3, at appellen admitteres helt eller delvist i overensstemmelse med den i procesreglementet fastsatte fremgangsmåde, når den rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af procesreglementets artikel 170a, stk. 1, fremgår det, at appellanten i de situationer, der er omhandlet i statuttens artikel 58a, stk. 2, som bilag til sit appelskrift skal vedlægge en anmodning om bevilling af appellen, hvori den pågældende redegør for det vigtige spørgsmål, som appellen rejser for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, og som indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Domstolen kan påkende denne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af procesreglementets artikel 170b, stk. 1 og 3, fremgår det, at Domstolen træffer afgørelse om anmodningen om bevilling af appel hurtigst muligt og ved begrundet kendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellantens argumentation</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har til støtte for sin anmodning om bevilling af appel gjort gældende, at de tre appelanbringender rejser vigtige spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende, som består af to led, vedrører en række retlige fejl, som Retten angiveligt begik, idet den for det første med urette erklærede sig inkompetent til at tage stilling til nedlæggelsen af appellantens stilling, og for det andet af denne grund afviste alle anbringenderne om nedlæggelsen af denne stilling i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 19 TEU. Det andet anbringende, som består af to led, vedrører for det første Rettens tilsidesættelse af retspraksis angående tvister på ansættelsesområdet vedrørende tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen og den angivelige retlige fejl, som Retten begik ved i det væsentlige at fastslå, at Eulex Kosovo ikke skulle overholde sin omsorgspligt, for det andet en tilsidesættelse af bl.a. princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af chartrets artikel 20, 21 og 47.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har med sit første anbringendes første led gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 37-43, 68, 119, 147, 170 og 185 fastslog, at den ikke havde kompetence til at tage stilling til den afgørelse om at nedlægge hans stilling, der var fastsat i den reviderede plan for udstationering af Eulex Kosovo-missionen (herefter »den reviderede udstationeringsplan«), med den begrundelse, at denne plan henhørte under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), således at nedlæggelsen af stillingen skyldtes et »strategisk valg«. Ifølge appellanten udgjorde denne afgørelse en administrativ forvaltningsakt, der ikke henhørte under FUSP, eftersom missionen handlede inden for rammerne af de midler, der var stillet til dens rådighed. Retten tilsidesatte således den retspraksis, der bl.a. følger af dom af 19. juli 2016, H mod Rådet m.fl. (C-455/14 P, EU:C:2016:569, præmis 54 og 55), og af 10. september 2024, KS m.fl. mod Rådet m.fl. (C-29/22 P og C-44/22 P, EU:C:2024:725, præmis 127 og 128).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har med sit første anbringendes andet led gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 35, 36, 68, 119 og 148 fastslog, at de anbringender, der var rettet mod afgørelsen i den reviderede udstationeringsplan om at nedlægge hans stilling, ikke kunne antages til realitetsbehandling, og at han ikke kunne anfægte denne nedlæggelse som et underordnet punkt inden for rammerne af et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelsen om opsigelse af hans kontrakt. Retten krævede således, at der blev anlagt et særskilt søgsmål til prøvelse af den reviderede udstationeringsplan, selv om et sådant krav ikke opstilles i retspraksis vedrørende sager anlagt på grundlag af artikel 270 TEUF. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanten rejser det første anbringende for det første spørgsmålet om rækkevidden af Unionens retsinstansers kompetence inden for rammerne af FUSP, og nærmere bestemt spørgsmålet om, hvorvidt afgørelser om omorganisering og nedlæggelse af stillinger, der træffes som led i denne politik, falder uden for domstolsprøvelsen. Dette spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling, da det kan berøre mange ansatte ved FUSP-missionerne eller ved de EU-agenturer, der opererer på dette område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet vedrører dette anbringende rækkevidden af den effektive domstolsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47 for personalet ved FUSP-missionerne, og navnlig det vigtige spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling, om en afgørelse om nedlæggelse af en stilling i denne forbindelse skal gøres til genstand for et særskilt søgsmål, eller om den kan behandles som et underordnet punkt inden for rammerne af et søgsmål anlagt til prøvelse af den heraf følgende afgørelse om opsigelse af kontrakten. Ifølge appellanten ville et krav om et særskilt søgsmål i forbindelse med sager om personalet ved FUSP-missionerne – hvorimod et sådant krav ikke finder anvendelse på søgsmål anlagt på grundlag af artikel 270 TEUF – risikere at føre til en ulige domstolsbeskyttelse af dette personale, navnlig henset til den fortrolige karakter af omstruktureringsforanstaltningerne på dette område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har med sit andet anbringendes første led gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Eulex Kosovo ikke havde tilsidesat sin omsorgspligt. Han har anført, at Retten i den appellerede doms præmis 179-181 med urette fastslog, at Eulex Kosovo kun var forpligtet til at tage hensyn til tjenestens interesse, hvilket var i strid med Rettens egen praksis, bl.a. dom af 10. oktober 2014, EMA mod BU (T-444/13 P, EU:T:2014:865, præmis 28 og 32), og af 24. april 2017, HF mod Parlamentet (T-584/16, EU:T:2017:282, præmis 119 og 120). Retten anlagde således bl.a. i den appellerede doms præmis 150 en fortolkning, der – i modsætning til den gældende retspraksis om tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen – uretmæssigt begrænser arbejdsgiverens forpligtelser over for personalet ved FUSP-missionerne, idet Retten støttede sig på missionens og ansættelsesvilkårenes »midlertidige karakter«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanten rejser det andet anbringendes første led spørgsmålet om omfanget af omsorgspligten ved FUSP-missionerne, og nærmere bestemt spørgsmålet om, hvorvidt Retten kan udelukke enhver forpligtelse til omplacering alene på grund af en missions »midlertidige karakter«. Dette spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling, eftersom Retten ved at træffe denne afgørelse ligeledes tilsidesatte den retspraksis, der følger af dom af 19. juli 2016, H mod Rådet m.fl. (C-455/14 P, EU:C:2016:569, præmis 54 og 55), hvoraf det følger, at personalet ved FUSP-missionerne nyder samme beskyttelse som Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har med sit andet anbringendes andet led gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 200-202 tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved at fastslå, at den omstændighed, at der forelå en opsigelsesklausul i kontrakten, var til hinder for, at de forsikringer, som appellanten var blevet givet, kunne skabe en berettiget forventning med hensyn til opretholdelsen af hans ansættelseskontrakt. Ved at træffe denne afgørelse tilsidesatte Retten ligeledes retspraksis på området, navnlig dom af 11. april 2016, FN m.fl. mod CEPOL (F-41/15 DISS II, EU:F:2016:70, præmis 85). Ifølge appellanten vil en sådan løsning føre til en uoverensstemmelse mellem beskyttelsen af de berettigede forventninger hos Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, hvis kontrakter ligeledes indeholder en opsigelsesklausul, og beskyttelsen af kontraktansatte ved FUSP-missionerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har med sit tredje anbringende gjort gældende, at Retten tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, der er fastsat i chartrets artikel 20 og 21, og hans ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, der er fastsat i chartrets artikel 47, ved i hans egenskab af ansat ved en FUSP-mission at undergive ham en mindre gunstig behandling end Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Han har anført, at selv om forskellige ansættelsesordninger kan begrunde forskelle i ansættelsesvilkårene, kan de ikke begrunde, at de afgørelser, der finder anvendelse på personalet ved FUSP-missionerne, undtages fra domstolskontrol. Han har i denne retning henvist til dom af 17. juli 2024, Montanari mod EUCAP Sahel Niger (T-371/22, EU:T:2024:494, præmis 224), hvorefter vedtægten for tjenestemænd i Unionen og den dertil knyttede retspraksis i medfør af ligebehandlingsprincippet finder analog anvendelse på personalet ved FUSP-missioner, der befinder sig i en situation, der er sammenlignelig med situationen for det af vedtægten omfattede personale. Ifølge appellanten er det nødvendigt med en præcisering fra Domstolen på dette område for at undgå uoverensstemmelser i retspraksis. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis bemærkes, at det påhviler appellanten at godtgøre, at de spørgsmål, der er rejst i appellen, er vigtige for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling (kendelse af 29.4.2025, SC mod Eulex Kosovo, C-881/24 P, EU:C:2025:313, præmis 14 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fremgår det af artikel 58a, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, sammenholdt med procesreglementets artikel 170a, stk. 1, og artikel 170b, stk. 4, at en anmodning om bevilling af appel skal indeholde alle de oplysninger, som gør det muligt for Domstolen at træffe afgørelse om bevilling af appel og, hvis appellen admitteres delvist, at fastslå de appelanbringender eller de dele af appellen, som svarskriftet skal være rettet mod. Henset til at den ordning med forudgående bevilling af appellerne, som er fastsat i artikel 58a i statutten for Domstolen, har til formål at begrænse Domstolens prøvelse til spørgsmål, der har betydning for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, skal kun de anbringender, der rejser sådanne spørgsmål, og som er godtgjort af appellanten, således behandles af Domstolen i forbindelse med appellen (kendelse af 29.4.2025, SC mod Eulex Kosovo, C-881/24 P, EU:C:2025:313, præmis 15 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En anmodning om bevilling af appel skal således under alle omstændigheder klart og præcist angive de anbringender, som appellen er baseret på, identificere det retlige spørgsmål, der er rejst ved hvert enkelt anbringende, med den samme klarhed og præcisere, hvorvidt dette spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, og specifikt redegøre for grundene til, at det pågældende spørgsmål er vigtigt i forhold til det påberåbte kriterium. Navnlig hvad angår appelanbringenderne skal anmodningen om bevilling af appel omfatte en præcisering af den EU-retlige bestemmelse eller den retspraksis, der er blevet tilsidesat i den appellerede dom eller kendelse, en kortfattet redegørelse for, hvori den retlige fejl, som Retten angiveligt har begået, består, og en angivelse af, i hvilket omfang denne fejl har påvirket resultatet af den appellerede dom eller kendelse. Når den retlige fejl, der påberåbes, følger af en tilsidesættelse af retspraksis, skal det i anmodningen om bevilling af appel angives kortfattet, men klart og præcist, for det første hvor den påståede tilsidesættelse findes ved angivelse af såvel de præmisser i den appellerede dom eller kendelse, som appellanten anfægter, som de præmisser i Domstolens eller Rettens afgørelse, som er blevet tilsidesat, og for det andet de konkrete grunde til, at en sådan tilsidesættelse rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling (kendelse af 29.4.2025, SC mod Eulex Kosovo, C-881/24 P, EU:C:2025:313, præmis 16 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I medfør af princippet om, at bevisbyrden påhviler ophavsmanden til en anmodning om bevilling af appel, skal appellanten påvise, at appellen, uafhængigt af de retlige spørgsmål, som vedkommende påberåber sig i appelskriftet, rejser et eller flere vigtige spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, idet disse kriterier er mere vidtrækkende end den appellerede dom og i sidste ende appellen (jf. i denne retning kendelse af 29.4.2025, SC mod Eulex Kosovo, C-881/24 P, EU:C:2025:313, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne påvisning indebærer, at eksistensen af sådanne spørgsmål og betydningen heraf skal godtgøres ved angivelse af konkrete oplysninger, der vedrører det pågældende tilfælde, og ikke blot en generel analyse (kendelse af 29.4.2025, SC mod Eulex Kosovo, C-881/24 P, EU:C:2025:313, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal det i første omgang fastslås, at anmodningen om bevilling af appel indeholder en præcis og klar angivelse af de tre anbringender, der er fremsat i appellen, og som vedrører for det første en række retlige fejl, som Retten begik ved at erklære sig inkompetent til at behandle afgørelsen om nedlæggelse af appellantens stilling og ved at afvise de i denne forbindelse fremsatte anbringender, hvorved den bl.a. tilsidesatte chartrets artikel 47, for det andet Rettens tilsidesættelse af retspraksis om tvister på ansættelsesområdet vedrørende Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, den retlige fejl, som Retten begik ved i det væsentlige at fastslå, at Eulex Kosovo ikke skulle overholde en omsorgspligt, og en tilsidesættelse af bl.a. princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og for det tredje en tilsidesættelse af chartrets artikel 20, 21 og 47. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden omgang skal det fastslås, at der i anmodningen om bevilling af appel i retligt tilstrækkeligt omfang redegøres for, hvori de retlige fejl, som Retten angiveligt begik, består, og i hvilket omfang disse angivelige fejl har påvirket resultatet af den appellerede dom. Med undtagelse af det andet anbringendes andet led redegøres der i anmodningen om bevilling af appel endvidere for de konkrete grunde til, at de fejl, som appellanten har kritiseret Retten for – såfremt de anses for godtgjort – hver især rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første og som anført i nærværende kendelses præmis 8 fremgår det nemlig af denne anmodning om bevilling, at den retlige fejl, der er gjort gældende under det første anbringendes første led, består i den omstændighed, at Retten i den appellerede doms præmis 37-43, 68, 119, 147, 170 og 185 i strid med Domstolens praksis fastslog, at en omorganisering af Eulex Kosovo-missionen ved den reviderede udstationeringsplan, der indebar nedlæggelse af stillinger, var direkte forbundet med de strategiske valg, der blev truffet inden for rammerne af FUSP. Følgelig fandt Retten, at den ikke havde kompetence til at undersøge og vurdere lovligheden af den reviderede udstationeringsplan, herunder afgørelsen om at nedlægge den stilling, som appellanten beklædte. Ifølge den nævnte anmodning om bevilling kunne appellanten imidlertid have anfægtet afgørelsen om nedlæggelse af hans stilling for Retten, hvis en sådan fejl ikke var blevet begået. Denne argumentation angår således tillige retten til en effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet appellanten har fremhævet, at spørgsmålet om rækkevidden af Unionens retsinstansers kompetence til at påkende tvister vedrørende afgørelser om omorganisering og afskedigelse af personale, der træffes inden for rammerne af FUSP, kan vedrøre mange ansatte ved de missioner, der henhører under denne politik, eller ved de EU-agenturer, der opererer på dette område, og at en ensartet anvendelse af de regler, der regulerer Unionens retsinstansers kompetence, bidrager til EU-rettens sammenhæng, har appellanten i øvrigt anført, at det således rejste retsspørgsmål er mere vidtrækkende end hans appel, eftersom besvarelsen af dette spørgsmål vil have følgevirkninger, der rækker langt ud over den konkrete sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har dermed angivet de konkrete grunde til, at et sådan spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet og som anført i nærværende kendelses præmis 9 fremgår det af anmodningen om bevilling af appel, at den retlige fejl, der er påberåbt under det første anbringendes andet led, i det væsentlige går på, at Retten i den appellerede doms præmis 35, 36, 68, 119 og 148 fastslog, at de anbringender, der var rettet mod den afgørelse om at nedlægge appellantens stilling, der var fastsat i den reviderede udstationeringsplan, ikke kunne antages til realitetsbehandling med den begrundelse, at denne nedlæggelse ikke kunne anfægtes som et underordnet punkt inden for rammerne af søgsmålet anlagt til prøvelse af afgørelsen om opsigelse af hans kontrakt, men skulle gøres til genstand for et særskilt søgsmål. I forbindelse med sager anlagt på grundlag af artikel 270 TEUF stilles der imidlertid ikke noget krav om at anlægge et særskilt søgsmål. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dels skal det således fastslås, at denne angivelige fejl kan have påvirket resultatet af den appellerede dom, eftersom de anbringender, som appellanten har fremført vedrørende denne plan, vil kunne antages til realitetsbehandling, såfremt Domstolen måtte fastslå, at der er begået en sådan fejl. Dels har appellanten ved at gøre gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt personalet ved FUSP-missionerne er forpligtet til at anlægge et særskilt søgsmål i modsætning til søgsmål anlagt af tjenestemænd og øvrige ansatte i forbindelse med tvister, der henhører under artikel 270 TEUF, er af betydning for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling, redegjort for de konkrete grunde til, at dette spørgsmål er mere vidtrækkende end hans appel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje fremgår det af nærværende kendelses præmis 12, at det andet appelanbringendes første led angår den retlige fejl, som Retten begik i den appellerede doms præmis 179-181 ved at fastslå, at Eulex Kosovo ikke havde tilsidesat sin omsorgspligt, eftersom Eulex Kosovo kun var forpligtet til at tage hensyn til tjenestens interesse. Retten fastslog ligeledes med urette, at Eulex Kosovo ikke havde nogen forpligtelse til omplacering på grund af den »midlertidige karakter« af personalets ansættelsesvilkår, og dette i strid med retspraksis, bl.a. dom af 10. oktober 2014, EMA mod BU (T-444/13 P, EU:T:2014:865, præmis 28 og 32), og af 24. april 2017, HF mod Parlamentet, T-584/16 (EU:T:2017:282, præmis 119 og 120). Appellanten har ligeledes påberåbt sig dom af 19. juli 2016, H mod Rådet m.fl. (C-455/14 P, EU:C:2016:569, præmis 54 og 55), hvoraf det følger, at personalet ved FUSP-missionerne nyder samme beskyttelse som Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Appellanten har anført, at denne fejl kunne påvirke mange ansatte ved FUSP-missionerne. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har herved redegjort for de konkrete grunde til, at det retlige spørgsmål, som han har rejst med det andet appelanbringendes første led, er mere vidtrækkende end hans appel og er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng. Besvarelsen af dette spørgsmål kan nemlig have konsekvenser, der rækker ud over det foreliggende tilfælde, eftersom den appellerede dom, såfremt den ikke gennemgås af Domstolen, i forbindelse med omorganiseringen af stillingerne ved FUSP-missionerne eller ved de EU-agenturer, der opererer på dette område, ville kunne gøre det muligt at omgå de garantier, der er indrømmet personalet ved disse enheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det fjerde angår det tredje appelanbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse har appellanten påberåbt sig dom af 17. juli 2024, Montanari mod EUCAP Sahel Niger (T-371/22, EU:T:2024:494, præmis 224), hvoraf det følger, at dette princip kræver en analog anvendelse på ansatte ved FUSP-missionerne af visse bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i Unionen og af retspraksis, der specifikt vedrører området for EU-personalesager, når disse ansatte befinder sig i en situation, der er sammenlignelig med situationen for tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen. Ifølge appellanten tilsidesatte Retten dette princip ved at udelukke personalet ved FUSP-missionerne fra domstolsprøvelse, selv om en tvist om nedlæggelse af en stilling for så vidt angår tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen er omfattet af artikel 270 TEUF. Appellanten er derfor af den opfattelse, at en afklaring fra Domstolen er nødvendig for at sikre en sammenhængende anvendelse af dette princip.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har herved redegjort for de konkrete grunde til, at det ligebehandlingsspørgsmål, der er rejst under det tredje anbringende, er mere vidtrækkende end den appellerede dom og er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad derimod angår det andet anbringendes andet led om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning har appellanten kritiseret Retten for at have tilsidesat den retspraksis, der følger af dom af 11. april 2016, FN m.fl. mod CEPOL (F-41/15 DISS II, EU:F:2016:70, præmis 85), ved at fastslå, at de forsikringer, der blev givet appellanten, ikke kunne skabe en berettiget forventning med hensyn til opretholdelsen af hans ansættelseskontrakt, idet der forelå en opsigelsesklausul i kontrakten. Appellanten har imidlertid begrænset sig til at påberåbe sig denne angivelige fejl og til at fremføre generelle argumenter uden at angive de konkrete grunde til, at en sådan fejl, såfremt den anses for godtgjort, rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, som begrunder, at appellen admitteres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må derfor fastslås, at appellanten i forhold til det andet anbringendes andet led ikke har opfyldt alle de krav, der er nævnt i nærværende kendelses præmis 18.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de oplysninger, som appellanten har fremlagt, skal det fastslås, at det i den foreliggende anmodning om bevilling af appel i retligt tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at det første anbringende, det andet anbringendes første led og det tredje anbringende rejser vigtige spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger skal appellen admitteres delvist, idet behandlingen af appellen skal begrænses til det første anbringende, det andet anbringendes første led og det tredje anbringende, som svarskriftet skal være rettet mod, og i øvrigt ikke admitteres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af procesreglementets artikel 170b, stk. 4, at når appellen admitteres helt eller delvist i henhold til de kriterier, der er anført i artikel 58a, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, fortsætter sagen i overensstemmelse med det nævnte reglements artikel 171-190a.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 137, som finder anvendelse på appelproceduren i henhold til samme reglements artikel 184, stk. 1, træffes der afgørelse om sagsomkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom anmodningen om bevilling af appel delvist admitteres, skal afgørelsen om sagsomkostningerne derfor udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-60" title="page-9">
      Af disse grunde bestemmer Domstolen (Afdelingen for Bevilling af Appel):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen admitteres for så vidt angår det første anbringende, det andet anbringendes første led og det tredje anbringende, som svarskriftet udelukkende skal være rettet mod.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen admitteres ikke i øvrigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-64" title="page-9">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
