<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-04-202604C130202401270-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0127-24-202508078-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="3/09/2025 12:10:09" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="Tjm4zjX5CkjnGmDNeFHkuU3JRIALjyuv6Y+Z1bcgqnGqCMudDlJIWi1/I9f1wztiW63ADiM3Ymcz4FjTUYNfKiQSe0ckzvSD/x5KAuUHiW3COjn3gdIDNj34ovr97H+getHVy+dUr9OnUpov0/xZQ2Jmu0u45hqxxoRjllaz7Ss=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0127" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 14-08-25 15:48:48" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="abdaade9f8384c4fa1f3477fc307fc29" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0127" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Szpunar – sag C-127/24</div>
      <div id="rId21" style="default">VHC 2 Seniorenresidenz</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      M. SZPUNAR
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 4. september 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-127/24
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      Gesellschaft für musikalische Aufführungs- und mechanische Vervielfältigungsrechte eV (GEMA)
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      VHC 2 Seniorenresidenz und Pflegeheim gGmbH
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – artikel 3, stk. 1 – ret til overføring til almenheden – begrebet »overføring til almenheden« – nyt publikum – viderespredning af signalet ved anvendelse af et kabelnet, som tilhører et plejehjem«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i dag fast retspraksis, at der foretages en overføring til almenheden som omhandlet i EU-ophavsretten, når en bruger bevidst giver medlemmer af almenheden adgang til beskyttede værker, der har været genstand for radio- eller TV-udsendelser, og disse medlemmer ikke ville have haft adgang til disse udsendelser uden den pågældende brugers mellemkomst  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>). Omfattet heraf er således bl.a. personer, der driver et hotel, en restauration, en kurbadeanstalt eller et rehabiliteringscenter, eller som forvalter lejligheder til korttidsudlejning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fælles for alle disse etablissementer er, at de henvender sig til et lejlighedsvist publikum, som mere eller mindre frivilligt opholder sig de pågældende steder for forholdsvis korte perioder, hvilket gør det muligt at antage, at dette publikum ikke med henblik på det pågældende ophold anskaffer sig udstyr, der kan give adgang til bl.a. fjernsynsudsendelser. Det pågældende publikum er således for at få adgang til udsendelserne afhængigt af den ydelse, som den person, der driver etablissementet, stiller til rådighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag skal Domstolen tage stilling til, hvorvidt den samme logik kan overføres på et etablissement, hvor de berørte modtagere bor permanent.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>) fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-3">
      »Medlemsstaterne tillægger ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af deres værker, herunder tilrådighedsstillelse af deres værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tysk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tysk ret er retten til overføring til almenheden ved radio- eller TV-transmission og til efterfølgende viderespredning pr. kabel reguleret ved § 15, stk. 2 og 3, i Gesetz über Urheberrecht und verwandte Schutzrechte – Urheberrechtsgesetz (lov om ophavsret og beslægtede rettigheder) af 9. september 1965  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>), sammenholdt med denne lovs §§ 20 og 20b.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder i hovedsagen, retsforhandlingerne og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Gesellschaft für musikalische Aufführungs- und mechanische Vervielfältigungsrechte eV (GEMA) er en organisation til kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder på musikområdet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">VHC 2 Seniorenresidenz und Pflegeheim gGmbH (herefter »VHC 2 Seniorenresidenz«) er operatør af et plejehjem, hvor der permanent bor 89 plejekrævende ældre, som her modtager omfattende service i 88 enkeltværelser og 3 dobbeltværelser suppleret med diverse fællesområder som spisesale og opholdsstuer. VHC 2 Seniorenresidenz modtager via en satellitmodtager, som tilhører dette selskab, radiofoni-, dvs. radio- og TV-udsendelser, og viderespreder dem samtidigt, uforandret og fuldstændigt gennem sit kabelnet til de eksisterende tilslutninger på beboernes værelser og i plejelokalerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">GEMA var af den opfattelse, at viderespredningen af radio- og TV-udsendelserne krævede licens, og anlagde derfor ved Landgericht (regional ret i første instans, Tyskland) søgsmål mod VHC 2 Seniorenresidenz med påstand om nedlæggelse af forbud mod spredning af tonekunstværker fra GEMA’s repertoire, idet den nævnte ret gav GEMA medhold i sit søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Oberlandesgericht Zweibrücken (den regionale appeldomstol i Zweibrücken, Tyskland) traf afgørelse vedrørende den appel, som VHC 2 Seniorenresidenz havde iværksat til prøvelse af den nævnte afgørelse, idet den tog appellen til følge med den begrundelse, at den omtvistede viderespredning ikke udgjorde en overføring til almenheden. Den nævnte appeldomstol fandt i det væsentlige, at der ganske vist forelå en overføring, men at denne til gengæld ikke var rettet mod en almenhed, da den var begrænset til den begrænsede kreds, der udgjordes af hjemmets beboere, og som, alt imens den opfyldte kriteriet om et betydeligt antal personer, udgjorde en strukturelt meget homogen gruppe, som forventedes at forblive det pågældende sted varigt og at være overvejende stabil. Ifølge appeldomstolen var den omhandlede overføring således begrænset til bestemte personer, der tilhørte en privat gruppe.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland), som er den forelæggende ret, behandler en revisionsanke iværksat af GEMA og er i denne forbindelse i tvivl om, hvorvidt beboerne på det omhandlede plejehjem udgør en almenhed som omhandlet i Domstolens praksis vedrørende begrebet »overføring til almenheden«, og om, hvorvidt de i forbindelse med den viderespredning af radio- og TV-udsendelser, som operatøren af det pågældende hjem foretager til fordel for beboerne, udgør et »nyt publikum« som omhandlet i samme praksis. Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) er ligeledes i tvivl om, hvorvidt en sådan viderespredning foretages ved anvendelse af en ny teknisk fremgangsmåde som omhandlet i samme praksis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-5">
      »1) Udgør beboerne på et kommercielt drevet plejehjem, som på deres værelser råder over tilslutninger til fjernsyn og radio, som operatøren af plejehjemmet gennem sit kabelnet samtidigt, uforandret og fuldstændigt [viderespreder radio- og TV-udsendelser] til, som denne har modtaget via sin egen satellitmodtager, »et ubestemt antal potentielle modtagere« i henhold til definitionen af »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv [2001/29]?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-29" title="page-5">
      2) Har den definition, som [Domstolen] hidtil har anvendt, og hvorefter kvalificering som »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv [2001/29] kræver, at »et beskyttet værk overføres ved anvendelsen af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været anvendt, eller [skal] være rettet mod et [nyt publikum], dvs. mod et publikum, som indehaverne af ophavsrettigheden ikke havde taget i betragtning, da de tillod den første overføring til almenheden af deres værk«, fortsat almen gyldighed, eller har den tekniske fremgangsmåde, der anvendes, kun betydning i tilfælde, hvor der sker en videre overføring til det åbne internet af indhold, som først er blevet modtaget jord-, satellit- eller kabelbaseret?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-30" title="page-5">
      3) Er der tale om et »nyt publikum« i henhold til definitionen af »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv [2001/29], når operatøren af et plejehjem, som handler erhvervsmæssigt, gennem sit kabelnet samtidigt, uforandret og fuldstændigt [viderespreder] radio- og fjernsynsudsendelser, som denne har modtaget via sin egen satellitmodtager, til de eksisterende tilslutninger for [TV] og radio i beboernes værelser? Har det betydning for denne bedømmelse, om beboerne uafhængigt af kabeloverføringen har mulighed for at modtage [radio- og TV-udsendelserne] på deres værelser via jordantenne? Har det endvidere betydning for denne bedømmelse, om rettighedshaverne allerede modtager et vederlag for deres tilladelse til den oprindelige udsendelse?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse er indgået til Domstolen den 15. februar 2024. Parterne i hovedsagen, den franske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. De samme parter har deltaget i retsmødet, som blev afholdt den 2. april 2025.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med sin anmodning om præjudiciel afgørelse ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at en operatør af et plejehjem foretager en overføring til almenheden, når denne gennem sit kabelnet samtidigt, uforandret og fuldstændigt viderespreder radio- og TV-udsendelser, som denne har modtaget via sin egen satellitmodtager, til de eksisterende tilslutninger for TV og radio i beboernes værelser. Den nævnte ret har derfor forelagt tre spørgsmål vedrørende tre bestanddele i den definition af begrebet »overføring til almenheden«, som er blevet udviklet gennem Domstolens praksis, nemlig begreberne »almenhed«, »særlig teknisk fremgangsmåde« og »nyt publikum«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Min bedømmelse vil være centreret om det andet og det tredje spørgsmål, for så vidt som den besvarelse, som jeg foreslår at give af disse spørgsmål, vil sætte den forelæggende ret i stand til at afgøre tvisten i hovedsagen. Det første spørgsmål vil derfor kun blive behandlet subsidiært.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet og det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om den adfærd, som den i hovedsagen omhandlede operatør af et plejehjem udviser, udgør en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, som fortolket af Domstolen, enten som en overføring, der foretages ved anvendelse af en »særlig teknisk fremgangsmåde«, eller som en overføring, der er rettet mod et »nyt publikum«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om begrebet »særlig teknisk fremgangsmåde«: det andet præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis noteres, at det andet præjudicielle spørgsmål, således som den forelæggende ret har formuleret det, er så abstrakt og generelt, at det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt det kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som Domstolen ikke er kompetent til at besvare hypotetiske spørgsmål, der ikke er nødvendige for afgørelsen af den tvist, som verserer for den ret, der har forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen, at den forelæggende ret med dette spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om den omstændighed, at en operatør af et plejehjem via et kabelsystem overfører fjernsyns- og radioudsendelser, som denne har modtaget via satellit, til værelserne i det pågældende hjem, udgør en overføring til almenheden, der kræver tilladelse fra indehaverne af ophavsrettighederne i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, alene med den begrundelse, at overføringen foretages ved anvendelse af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den fremgangsmåde, der blev anvendt ved den oprindelige udsendelse, og uden at det er nødvendigt at efterprøve, om kriteriet om et »nyt publikum« er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge forelæggelsesafgørelsen beror den forelæggende rets tvivl på, at Domstolen, alt imens den har fastlagt kriteriet om en »anden teknisk fremgangsmåde«, i visse tilfælde synes at have fraveget dette kriterium eller i andre tilfælde at have undladt at tage hensyn til det. Ifølge den forelæggende ret foretager en operatør, der via et kabelsystem overfører det fjernsyns- og radiosignal, som denne har modtaget via satellit, imidlertid en overføring (transmission) ved anvendelse af en teknisk fremgangsmåde (kabel), der adskiller sig fra den tekniske fremgangsmåde, som blev anvendt ved den oprindelige udsendelse (satellit).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Imidlertid er den forelæggende rets forudsætning efter min opfattelse ikke korrekt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såvel kriteriet om et nyt publikum som kriteriet om en særlig teknisk fremgangsmåde udspringer nemlig af retspraksis og bør følgelig med henblik på fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 fortolkes og anvendes i overensstemmelse med den retspraksis, hvorved kriterierne blev fastlagt. Hvad angår sidstnævnte kriterium blev dette indført af Domstolen for at sondre mellem to typer tilfælde: Tilfælde, hvor der foretages to transmissioner »under specifikke tekniske forhold efter en forskellig form for transmission af de beskyttede værker, og hver enkelt er rettet mod et publikum«, og tilfælde, hvor »en operatør ved en bevidst handling ha[r] givet adgang til en udsendelse, der indehold[er] beskyttede værker, for et nyt »publikum««  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>). Mens førstnævnte type tilfælde særligt vedrører viderespredning til internettet, henhører det tilfælde, hvor en person, der driver et hotel, via kabel distribuerer det TV-signal, som denne har modtaget jordbaseret, til værelserne på det pågældende hotel – hvilket var omhandlet i den sag, som gav anledning til SGAE-dommen – under sidstnævnte type tilfælde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilfælde, der vedrører den i hovedsagen omhandlede operatør af et plejehjem, svarer til sidstnævnte tilfælde. Følgelig foretager en sådan operatør, der via et kabelsystem overfører udsendelser, som denne har modtaget via satellit, til værelserne i det pågældende hjem, ikke en overføring af de pågældende udsendelser ved anvendelse af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, som blev anvendt ved disse udsendelser, men giver blot beboerne adgang til udsendelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ud fra et mere generelt synspunkt betegner en »særlig teknisk fremgangsmåde«, således som dette begreb fremgår af Domstolens praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>), en teknisk fremgangsmåde, der som følge af en overføringsmetode, der adskiller sig fra den oprindelige udsendelse, gør det muligt at få adgang til den pågældende udsendelse under tekniske forhold, som i væsentlig grad adskiller sig enten med hensyn til modtagerområde, med hensyn til signalets tilgængelighed eller kvalitet eller også med hensyn til, hvilket udstyr der kræves for modtagelse. De traditionelle metoder til radio- og fjernsynsspredning – jord-, satellit- eller kabelbaseret – samt internettet udgør således særlige tekniske fremgangsmåder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt særligt angår de ophavsretlige aspekter, der vedrører kabeldistribution, er disse navnlig reguleret ved direktiv 93/83/EØF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). Domstolen har imidlertid tidligere haft lejlighed til at fastslå, at dette direktiv kun regulerer forholdet mellem indehavere af ophavsret og beslægtede rettigheder og »kabeldistributører«, idet dette begreb betegner operatører af de traditionelle kabelnet, hvis hovedaktivitet er kabeldistribution af radio- og fjernsynsudsendelser. Et hotel kan således ikke anses for en »kabeldistributør« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i det nævnte direktiv  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det samme gælder efter min opfattelse begrebet »særlig teknisk fremgangsmåde«. Det, der kendetegner en kabeldistributør som omhandlet i direktiv 93/83, er nemlig, at denne gennem sin virksomhed i væsentlig grad ændrer de tekniske og økonomiske betingelser for modtagelse af det signal, som denne viderespreder. En distributør sparer således ikke blot sine kunder for at installere deres egen antenne, men muliggør ligeledes modtagelse på steder, hvor det jord- eller satellitbaserede signal er svagt eller ikkeeksisterende, samt giver adgang til udsendelser fra forskellige radio- og fjernsynsforetagender ved at skabe en program-»pakke«. Distributøren kan ligeledes inden for de lovbestemte og tekniske grænser for sin virksomhed slutte et ubestemt antal brugere til sit net. En sådan kabeldistributør foretager følgende en selvstændig viderespredning af de oprindelige udsendelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En person, der driver et etablissement såsom et hotel eller, som i den foreliggende sag, et plejehjem, og som videresender det signal, som denne har modtaget via sin egen antenne, til de forskellige steder i det pågældende etablissement, herunder beboelsesenhederne, begrænser sig derimod til at muliggøre modtagelse af den oprindelige udsendelse på de fjernsynsapparater, der er installeret disse steder, og som desuden forefindes i et bestemt antal og typisk befinder sig i én bygning eller i en gruppe af bygninger, der udgør ét etablissement.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår videresendelse via kabel vedrører begrebet »særlig teknisk fremgangsmåde« således videresendelse, der foretages af operatører af kabelnetværk såsom den operatør, der var omhandlet i den sag, som gav anledning til AKM-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Dette begreb vedrører derimod ikke den blotte overføring af signalet fra en antenne til fjernsynsapparaterne inden for ét etablissement, selv om en sådan overføring sædvanligvis også foretages via kabel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som kriteriet om en »særlig teknisk fremgangsmåde« og kriteriet om et »nyt publikum« er uafhængige, betyder opfyldelsen af ét af disse kriterier desuden, at det er ufornødent at undersøge situationen ud fra det andet kriterium. Domstolen undlod i AKM-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>) ganske vist at anvende kriteriet om en »særlig teknisk fremgangsmåde«, idet den fastslog, at der ikke forelå en overføring til almenheden, med den begrundelse, at kriteriet om et »nyt publikum« ikke var opfyldt. Der var imidlertid, således som Kommissionen med rette har påpeget, tale om et undtagelsestilfælde, hvor den tilladelse, som indehaverne af ophavsrettighederne havde givet den nationale radio- og fjernsynsorganisation, i henhold til gældende national ret var ensbetydende med en tilladelse til genudsendelse via kabel af den pågældende organisations udsendelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>). AKM-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>) indebærer derfor alene en, når alt kommer til alt, ret indlysende regel, hvorefter det, når det er klart, at rettighedshaverne har givet deres tilladelse til såvel den oprindelige overføring som den sekundære overføring, er irrelevant, hvilken teknisk fremgangsmåde der anvendes ved sidstnævnte overføring.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at overføring af det jordbaserede radio- og TV-signal til modtageapparaterne inden for på et plejehjem, ikke udgør en overføring, der foretages ved anvendelse af en særlig teknisk fremgangsmåde, som adskiller sig fra den, der blev anvendt ved den oprindelige udsendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om begrebet »nyt publikum«: det tredje præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en operatør af et plejehjem via et kabelsystem overfører udsendelser, som denne har modtaget via satellit, til værelserne i det pågældende hjem, udgør en overføring til almenheden, der kræver tilladelse fra indehaverne af ophavsrettighederne i henhold til den nævnte bestemmelse, med den begrundelse, at overføringen er rettet mod et »nyt publikum«, dvs. mod et publikum, som indehaverne af ophavsrettighederne ikke havde taget i betragtning, da de gav tilladelse til den oprindelige udsendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrebet »nyt publikum« i forbindelse med retten til overføring til almenheden udspringer af SGAE-dommen. Den sag, der gav anledning til den nævnte dom, vedrørte spredning af et TV-signal til værelserne på et hotel, dvs. en sekundær anvendelse af fjernsynsudsendelserne. I den pågældende dom forklares relevansen af kriteriet om et »nyt publikum« med henblik på at betegne en sådan anvendelse som overføring til almenheden på følgende vis:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-10">
      »40. Det skal [...] anføres, at en overføring, der udføres under omstændigheder, som de foreligger i hovedsagen, [...] anses for at være en overføring udført af en anden retransmissionsorganisation end den oprindelige. En sådan transmission foretages således for et andet publikum end det publikum, som den oprindelige overføring af værket var rettet mod, dvs. for et nyt publikum.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-10">
      41. [...] [O]phavsmanden, når han giver tilladelse til udsendelse af værket i radio og/eller fjernsyn, [regner] nemlig kun med de direkte brugere, dvs. de indehavere af modtageapparater, som modtager programmerne individuelt eller i privat, evt. familiemæssig, sammenhæng. Så snart programmerne udsendes med et bredere publikum for øje – og under tiden med henblik på økonomisk udbytte – vil et nyt udsnit af det publikum, der modtager dem, have mulighed for at høre eller se værket, og gengivelsen af udsendelsen [...] udgør da [...] ikke blot en modtagelse af udsendelsen, men er en selvstændig handling, hvorved det udsendte værk gengives for et nyt publikum. [...] [D]enne offentlige modtagelse [omfattes] af ophavsmandens eneret til at give tilladelse hertil.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-10">
      42. Gæsterne på et hotel udgør et sådant nyt publikum. Viderespredningen af det radio- eller [TV]-udsendte værk til disse gæster ved hjælp af fjernsynsapparater udgør ikke et rent teknisk middel til at sikre eller forbedre modtagelsen af den oprindelige udsendelse i modtagerområdet. Tværtimod er hotellet den organisation, der med fuldt kendskab til konsekvenserne af dens handlinger medvirker til at give sine gæster adgang til det beskyttede værk. Hvis hotellet ikke havde foretaget denne handling, ville hotelgæsterne, selv om de befinder sig inden for det nævnte sendeområde, i princippet ikke have adgang til værket«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>).
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til den i dag gældende formulering forstås ved »nyt publikum« et publikum, som indehaverne af ophavsrettigheden ikke havde taget i betragtning, da de tillod den første overføring til almenheden af deres værk  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). Som Domstolen anførte i SGAE-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>), regner ophavsmænd, når de giver tilladelse til udsendelse af værker i radio og/eller fjernsyn, imidlertid med de direkte brugere, dvs. de indehavere af modtageapparater, som modtager programmerne individuelt eller i privat, evt. familiemæssig, sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kunder eller gæster hos etablissementer såsom hoteller, restaurationer eller rehabiliteringscentre befinder sig ikke i en sådan situation, eftersom de modtager programmerne ikke som indehavere af modtageapparater, men som simple brugere af disse, og ikke i privat, evt. familiemæssig, sammenhæng, men på offentlige steder. Det er derfor kun som følge af, at operatøren af det pågældende etablissement medvirker, at dennes kunder eller gæster kan nyde godt af programmerne under sådanne omstændigheder. Kunderne eller gæsterne udgør således et yderligere publikum i forhold til det publikum, som rettighedshaverne havde taget i betragtning, da de tillod den oprindelige overføring af værkerne til almenheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den situation, der kendetegner beboerne på et plejehjem, er i denne henseende speciel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er ganske vist korrekt, at operatøren af det pågældende hjem med fuldt kendskab til konsekvenserne af sine handlinger medvirker til at give sine kunder adgang til de beskyttede værker, idet kunderne, hvis operatøren ikke havde foretaget denne handling, ikke ville have adgang til værkerne, i det mindste ikke under de betingelser, som den pågældende operatør sikrer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis denne logik blev drevet til det yderste, ville det publikum, som rettighedshaverne havde taget i betragtning, da de gav deres oprindelige tilladelse, imidlertid være begrænset til kun at omfatte ejere af enfamiliehuse, der er udstyret med deres egne antenner. I alle andre situationer er modtagelse af TV-signalet til en vis grad betinget af tredjemands mellemkomst, uanset om der er tale om udlejere i tilfælde af lejeboliger, om ejerforeninger i forbindelse med boliger udstyret med fællesantenne eller om operatører af lokale kabelnetværk  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En anerkendelse af, at der i alle disse situationer foreligger en sekundær overføring til almenheden, ville imidlertid være i strid med såvel ordlyden af samt tankegangen bag artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, som fortolket af Domstolen. En sådan fortolkning ville nemlig føre til overkompensation af indehaverne af ophavsrettighederne, som ville blive betalt to gange – først af radio- og fjernsynsforetagenderne og dernæst af de personer, der er ansvarlige for den sekundære overføring – for en overføring, der i virkeligheden ville være rettet mod det samme publikum og være foretaget under de samme tekniske forhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger efter min opfattelse, at det er ufornødent at centrere undersøgelsen udelukkende om den rolle, som den bruger, der gør det muligt at få adgang til de oprindelige udsendelser, spiller, men at der skal tages hensyn til, i hvilken egenskab de tilsigtede modtagere opnår sådan adgang, med henblik på at afgøre, om der reelt er tale om et nyt publikum.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ud fra dette synspunkt skal beboerne på et plejehjem imidlertid efter min opfattelse betragtes som direkte brugere af de oprindelige udsendelser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i SGAE-dommens præmis 41. I overensstemmelse med det fastslåede fremgår det nemlig af forelæggelsesafgørelsen, at i hovedsagen bosætter beboerne sig principielt i det pågældende hjem for at tilbringe deres sidste leveår dér. I denne egenskab af faste beboere skal de derfor betragtes som indehavere af de eksisterende modtageapparater i dette hjem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>), som modtager programmerne i privat sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det særlige ved et plejehjem beror på, at dets beboere på grund af deres alder ikke er fuldt ud selvstændige, men på mange områder af deres dagligdag er afhængige af de tjenester, som operatøren af det pågældende hjem yder. Dette er i øvrigt hovedårsagen til, at de vælger at flytte ind dér. Disse tjenester omfatter ikke kun pleje i egentlig forstand, men også mange tjenester i dagligdagen. Én af disse tjenester består i at levere adgang til radio- og fjernsynssignalet ved hjælp af udstyr, der tilhører plejehjemmet. I betragtning af at beboerne er direkte brugere af den oprindelige udsendelse, skal denne ydelse ikke anses for en sekundær overføring til almenheden, men som et rent teknisk middel til at sikre modtagelsen af den oprindelige udsendelse i modtagerområdet som omhandlet i SGAE-dommens præmis 42.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette ræsonnement ligger i forlængelse af det forbehold, som Domstolen fremsatte i GEMA-dommens præmis 45, og hvorefter lejere i tilfælde af tilrådighedsstillelse af udstyr, der gør det muligt at modtage fjernsyns- og radioudsendelser i lejligheder, som udlejes til beboelse for lejerne, ikke skal anses for at være et »nyt publikum«, og en sådan tilrådighedsstillelse derfor ikke er omfattet af eneretten til at overføre til almenheden. Jeg kan i denne henseende ikke tilslutte mig GEMA’s argument, hvorefter denne situation ikke er sammenlignelig med den, der er omhandlet i den foreliggende sag, med den begrundelse, at ejeren af en udlejningsbolig ifølge GEMA blot stiller den pågældende bolig til rådighed for lejeren, mens operatøren af et plejehjem selv yder alle nødvendige tjenester til beboerne. Når modtagerne af den ydelse, der består i at give adgang til radio- og fjernsynsudsendelser, anses for at være indehavere af modtageapparater, som modtager de pågældende programmer i privat sammenhæng, udgør denne ydelse i begge tilfælde ikke en overføring til almenheden. Omstændigheder såsom andre tjenester, der eventuelt ydes af samme tjenesteyder, er i dette tilfælde uden relevans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således lægges til grund, at beboerne på et plejehjem ikke udgør et nyt publikum, som indehaverne af ophavsrettighederne ikke havde taget i betragtning, da de gav tilladelse til den oprindelige overføring til almenheden af deres værker i form af radio- og fjernsynsspredning. Følgelig henhører den viderespredning af de pågældende værker, som operatøren af dette hjem foretager, til disse beboere, ikke under begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 og er derfor ikke omfattet af de nævnte rettighedshaveres eneret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion drages ikke i tvivl af det af GEMA fremførte argument, hvorefter det af denne organisations takstbestemmelser fremgår, at bl.a. operatører af plejehjem skal betale licens, således at overføringer, som disse operatører foretager til fordel for beboerne på sådanne hjem, ikke kan anses for at være dækket af den tilladelse, der er givet til radio- og fjernsynsforetagenderne. Den fortolkning af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, som er genstand for den foreliggende sag, vedrører nemlig den materielle udstrækning af retten til overføring til almenheden og kan ikke gøres afhængig af praksis vedrørende kollektiv forvaltning af denne ret; sådan praksis skal derimod tilpasse sig denne fortolkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forhold, at operatøren af et plejehjem udøver erhvervsmæssig virksomhed, har heller ikke betydning for kvalificeringen af den pågældendes adfærd ud fra et ophavsretligt synspunkt. Det er klart, at de udgifter til logi, som beboerne på et hjem betaler til operatøren, bl.a. dækker tilrådighedsstillelse af radio- og fjernsynssignalet. Disse udgifter skal imidlertid i en sådan situation betragtes som en modydelse for den tjeneste, der består i at gøre det muligt for beboerne at modtage de oprindelige udsendelser, og betaling herfor omdanner ikke tjenesten til en selvstændig udnyttelse af udsendelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden bør den konklusion, hvorefter beboerne på et plejehjem ikke udgør et nyt publikum, som en overføring, der foretages af operatøren af det pågældende hjem, er rettet mod, efter min opfattelse gælde ikke alene for de eksisterende fjernsynsapparater i beboernes enkeltværelser, som er udtrykkeligt nævnt i de præjudicielle spørgsmål, men også for de apparater, der findes på fællesområder som spisesale eller opholdsstuer. Selv om visse af beboernes aktiviteter såsom indtagelse af måltider eller bestemte fritidssysler som følge af det særlige ved et plejehjem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>) afvikles i fællesskab, henhører disse aktiviteter nemlig altid under beboernes privatsfære. En antagelse af, at denne privatsfære er begrænset til enkeltværelserne, vil nemlig efter min opfattelse ikke alene være uacceptabel ud fra et aksiologisk synspunkt, men vil ganske enkelt være faktuelt forkert: Under hensyntagen til et plejehjems særlige situation udgør fællesområderne reelt en forlængelse af beboernes privatsfære.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Besvarelse af spørgsmålene</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af fast retspraksis, at for at kunne kvalificeres som »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 skal en sekundær overføring være foretaget ved anvendelse af en særlig teknisk fremgangsmåde eller være rettet mod et nyt publikum  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). I en situation som den i hovedsagen omhandlede er ingen af disse to kriterier opfyldt. Følgelig skal det andet og det tredje spørgsmål besvares med, at en operatør af et plejehjem ikke foretager en overføring til almenheden, når denne gennem sit kabelnet samtidigt, uforandret og fuldstændigt viderespreder radio- og TV-udsendelser, som denne har modtaget via sin egen satellitmodtager, til de eksisterende tilslutninger for TV og radio i beboernes værelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært: det første præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om beboerne på et plejehjem udgør en almenhed, som den overføring, som operatøren af det pågældende hjem foretager, er rettet mod, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede. Såfremt Domstolen måtte følge mit forslag til besvarelse af det andet og det tredje spørgsmål, vil det første spørgsmål blive grundløst, eftersom den omhandlede operatørs adfærd snarere vil skulle betragtes som et teknisk middel, der gør det muligt for et udsnit af det publikum, som den oprindelige udsendelse er rettet mod, at modtage denne udsendelse. Jeg vil derfor kun undersøge det første spørgsmål subsidiært for det tilfældes skyld, at Domstolen ikke måtte følge mit forslag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende rets tvivl vedrører den omstændighed, at Oberlandesgericht Zweibrücken (den regionale appeldomstol i Zweibrücken) i sin appelafgørelse i hovedsagen fandt, at den omhandlede overføring ikke var rettet mod en almenhed, men mod en privat gruppe  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Det er imidlertid ikke min opfattelse, at dette skøn fra appeldomstolens side er urigtigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til Domstolens faste praksis angiver begrebet »almenheden« et ubestemt antal potentielle modtagere og indebærer desuden et betydeligt antal personer. Dette begreb indebærer således en vis minimumsgrænse, hvilket udelukker et for lille eller endog ubetydeligt antal personer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse er det i hovedsagen ubestridt, at beboerne på det hjem, som sagsøgte og revisionsindstævnte driver, faktisk udgør en betydelig gruppe personer, der overstiger minimumsgrænsen. Til gengæld fremgår det ikke klart, om beboerne skal betragtes som ubestemte personer eller derimod som en privat gruppe, når henses til dels, at den pågældende gruppe personer er forholdsvis stabil, dels at disse personer har haft lejlighed til at knytte bånd indbyrdes under deres ophold på det omhandlede hjem.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i denne henseende angår det forhold, at medlemmer af almenheden skal være ubestemte, har Domstolen fastslået, at det drejer sig om »alle, dvs. ikke [...] særlige medlemmer af en privat gruppe«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>). Almenheden aftegner sig således i modsætning til en privat gruppe i den forstand, at personer, der ikke udgør en privat gruppe, i forbindelse med en overføring af ophavsretligt beskyttede værker skal kvalificeres som en almenhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et forhold, som Domstolen ikke udtrykkeligt har fastslået, men som er uløseligt forbundet med denne modsætning, er imidlertid, at for at en overføring skal kunne anses for ikke at være rettet mod en almenhed og således kunne unddrage sig ophavsmændenes eneret, skal den person, som overføringen udgår fra, være en del af den pågældende private gruppe. Kun hvis denne betingelse er opfyldt, kan overføringen anses for at være rettet mod en privat gruppe, dvs. mod den gruppe, som den person, som overføringen udgår fra, er en del af (også benævnt »privatkreds« eller »familiekreds«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når derimod de personer, som overføringen er rettet mod, ikke er en del af privatkredsen for den person, som overføringen udgår fra, udgør de set ud fra sidstnævnte persons perspektiv en almenhed, selv om de muligvis indbyrdes tilhører en privat gruppe. Overføringen er i så fald rettet mod en almenhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne situation svarer nøjagtigt til den, der kendetegner et plejehjem såsom det i hovedsagen omhandlede. Selv om beboerne indbyrdes kan udgøre en privat gruppe, er dette irrelevant for så vidt angår genstanden for den foreliggende sag, eftersom beboernes forhold til operatøren af det pågældende hjem – dvs. til den person, som den omtvistede overføring udgår fra – ikke er et privat forhold, men et forretningsmæssigt forhold mellem en tjenesteyder og dennes kunder. I henseende til retten til overføring til almenheden kan disse beboere således udgøre en almenhed, som den overføring, som operatøren af det omhandlede hjem foretager, er rettet mod.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er ganske vist korrekt, at Domstolen i SCF-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>) ikke kvalificerede patienter i en tandlægepraksis som en »almenhed«. Det drejede sig imidlertid i den pågældende sag ikke om fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, men af artikel 8, stk. 2, i direktiv 92/100/EØF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>), som i forbindelse med en overføring til almenheden af fonogrammer ikke indfører en eneret til at tillade eller forbyde, men en ret af kompenserende art, dvs. en rent økonomisk ret. Efter at Domstolen havde konstateret, at disse to rettigheder forfølger delvist forskellige formål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>), kunne den anse specifikke kriterier for at være afgørende, navnlig kriteriet om, at modtagerne af overføringen skal være modtagelige, og kriteriet om, at den gruppe, som patienter i en tandlægepraksis udgør, skal være så godt som privat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>). Den nævnte dom er imidlertid uden betydning med hensyn til fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at såfremt en overføring i form af den viderespredning af radio- og TV-signalet, som en operatør af et plejehjem foretager, såsom den i hovedsagen omhandlede overføring, måtte blive anset for en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, vil beboerne på det pågældende hjem kunne udgøre en almenhed, som denne overføring er rettet mod.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-85" title="page-16">
      »Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-86" title="page-16">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-87" title="page-16">
      en operatør af et plejehjem ikke foretager en overføring til almenheden, når denne gennem sit kabelnet samtidigt, uforandret og fuldstændigt viderespreder radio- og TV-udsendelser, som denne har modtaget via sin egen satellitmodtager, til de eksisterende tilslutninger for TV og radio i beboernes værelser.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Jf. i denne retning senest dom af 20.6.2024, GEMA (C-135/23, herefter »GEMA-dommen«, EU:C:2024:526, særligt præmis 30, 33, 38 og 44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Jf. henholdsvis dom af 7.12.2006, SGAE (C-306/05, herefter »SGAE-dommen«, EU:C:2006:764, præmis 46), af 4.10.2011, Football Association Premier League m.fl. (C-403/08 og C-429/08, EU:C:2011:631, præmis 196), af 27.2.2014, OSA (C-351/12, EU:C:2014:110, præmis 26), og af 31.5.2016, Reha Training (C-117/15, EU:C:2016:379, præmis 55 og 56), samt GEMA-dommen (præmis 44-46).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – EFT 2001, L 167, s. 10.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – BGBl. 1965 I, s. 1273.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – For så vidt angår relevansen af disse begreber jf. senest GEMA-dommen (præmis 38 og 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Jf. senest dom af 19.6.2025, Laimz (C-509/23, EU:C:2025:466, præmis 54 og 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. dom af 7.3.2013, ITV Broadcasting m.fl. (C-607/11, EU:C:2013:147, præmis 38 og 39). Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. dom af 7.3.2013, ITV Broadcasting m.fl. (C-607/11, EU:C:2013:147, præmis 38).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Det blev i bl.a. dom af 7.3.2013, ITV Broadcasting m.fl. (C-607/11, EU:C:2013:147, præmis 26), af 16.3.2017, AKM (C-138/16, EU:C:2017:218, præmis 26), og af 29.11.2017, VCAST (C-265/16, EU:C:2017:913), fastslået, at der var tale om en særlig teknisk fremgangsmåde.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Rådets direktiv af 27.9.1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT 1993, L 248, s. 15).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Dom af 11.4.2024, Citadines (C-723/22, EU:C:2024:289, præmis 26 og 27 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Dom af 16.3.2017 (C-138/16, EU:C:2017:218).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Dom af 16.3.2017 (C-138/16, EU:C:2017:218).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Jf. dom af 16.3.2017, AKM (C-138/16, EU:C:2017:218, præmis 9 og 28-30).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Dom af 16.3.2017 (C-138/16, EU:C:2017:218).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – SGAE-dommen, præmis 40-42. Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. senest GEMA-dommen (præmis 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. den pågældende doms præmis 41, som er gengivet i punkt 29 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Således som det var tilfældet for det netværk, der var omhandlet i den sag, som gav anledning til dom af 16.3.2017, AKM (C-138/16, EU:C:2017:218).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Efter min opfattelse vel at mærke uafhængigt af, om de pågældende apparater tilhører beboerne eller stilles til disses rådighed af operatøren af hjemmet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. punkt 38 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. senest GEMA-dommen (præmis 43). I tilfælde af primære overføringer er disse kriterier ikke relevante, dels eftersom publikummet for en sådan overføring er det første tilsigtede publikum og således pr. definition et »nyt« publikum, dels eftersom den anvendte tekniske fremgangsmåde er uden betydning.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. punkt 9 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Jf. senest GEMA-dommen (præmis 38 og 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Dom af 15.3.2012, SCF (C-135/10, EU:C:2012:140, præmis 85).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – I et dokument fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret udtrykkes det således: »[...] adjektivet »alment« er øjensynligt antonym til adjektivet »privat«, og i konsekvens heraf anses det, der ikke kan betegnes som »privat«, for at være »alment«. Det kan på samme måde lægges til grund, at substantivet »almenhed« står i modsætning til »privatsfære«, og at det følgelig betegner personer, der ikke er en del af brugerens omgangskreds. [...] [D]en opfattelse, der synes at være fremherskende på området, er, at der ved »almene« anvendelser og ved handlinger rettet mod »almenheden« skal forstås enhver anvendelse og enhver handling, som ligger uden for en persons familiekreds og umiddelbare omgangskreds« (M. Ficsor, Guide to the Copyright and Related Rights Treaties Administered by WIPO, WIPO, Genève, 2003, s. 70-71).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Dom af 15.3.2012 (C-135/10, EU:C:2012:140).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Rådets direktiv af 19.11.1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EFT 1992, L 346, s. 61).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Dom af 15.3.2012, SCF (C-135/10, EU:C:2012:140, præmis 74).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Dom af 15.3.2012, SCF (C-135/10, EU:C:2012:140, præmis 91, 95, 96 og 98).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 27.2.2014, OSA (C-351/12, EU:C:2014:110, præmis 35).</p>
</body>
</html>
