|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/3215 |
13.6.2025 |
Offentliggørelse af meddelelsen om en godkendt standardændring af produktspecifikationen for en geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/27 (1)
(C/2025/3215)
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)
»Côtes du Rhône Villages«
PDO-FR-A0664-AM08 — 19.3.2025
1. Produktets betegnelse
»Côtes du Rhône Villages«
2. Type geografisk betegnelse
|
☒ |
Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) |
|
☐ |
Beskyttet geografisk betegnelse (BGB) |
|
☐ |
Geografisk betegnelse |
3. Sektor
|
☐ |
Landbrugsvarer |
|
☒ |
Vin |
|
☐ |
Spiritus |
4. Land, som det geografiske område tilhører
Frankrig
5. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen
Syndicat Général des vignerons réunis des Côtes du Rhône (vinavlersammenslutningen for Côtes du Rhône)
6. Klassificering som standardændring
De franske myndigheder anfører, at den indsendte ansøgning opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) 2024/1143. Ændringer af denne produktspecifikation er standardændringer i overensstemmelse med definitionen i artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1143. Disse ændringer betragtes ikke som EU-ændringer, jf. artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1143. De er udformet således, at de: a) hverken ændrer betegnelsen eller anvendelsen af betegnelsen eller de produkter eller produktkategorier, der er omfattet af den geografiske betegnelse b) ikke risikerer at ugyldiggøre tilknytningen til det geografiske område, der er beskrevet i enhedsdokumentet c) ikke medfører yderligere restriktioner for markedsføringen af produktet.
7. Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer
1. Tilbagetrækning af den mindre geografiske enhed »Laudun«
Produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« er blevet ændret for at fjerne den mindre geografiske enhed »Laudun«, som har ansøgt om anerkendelse som beskyttet oprindelsesbetegnelse.
Denne ændring af produktspecifikationen vedrører følgende punkter:
|
— |
Kapitel I, punkt II – Supplerende geografiske betegnelser og benævnelser |
|
— |
Kapitel I, punkt III – Farve og produkttyper |
|
— |
Kapitel I, punkt IV – Geografiske områder. |
Omtalen af den mindre geografiske enhed »Laudun« er flyttet til afsnittet »Yderligere betingelser – Supplerende geografiske betegnelser« i enhedsdokumentet.
2. Det geografiske område og området i umiddelbar nærhed
Kapitel I i produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« er i punkt »IV. – Områder, hvor forskellige processer gennemføres«, punkt 1. – Geografisk område og punkt 3. – Område i umiddelbar nærhed" blevet suppleret uden yderligere ændringer for at tilføje henvisningen til den officielle geografiske kode for 2023.
Denne redaktionelle ændring gør det muligt at fastlægge det geografiske område med henvisning til 2023-udgaven af INSEE’s officielle geografiske kode og at skabe juridisk sikkerhed for afgrænsningen af det geografiske område.
Denne henvisning til den officielle geografiske kode gør det muligt at kontrollere kommunernes navne. I departementet Gard er navnet Laudun for det geografiske område f.eks. blevet erstattet af Laudun-l’Ardoise, uden ruteændring.
For det område, der ligger i umiddelbar nærhed af Drôme, erstattes navnet La Voulte uden ruteændring af navnet La Voulte-sur-Rhône, og navnet Mercurol-Veaunes erstatter navnene Mercurol og Veaunes. Navnet Saint-Jean-de-Galaure erstatter navnet »La-Motte-de-Galaure«.
Enhedsdokumentet suppleres med denne henvisning til den officielle geografiske kode i afsnittene »Geografisk område« og »Supplerende betingelser – område i umiddelbar nærhed« med ajourføringer og uden ændringer af kommunernes navne.
3. Vinstokbestand
Kapitel I i produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« ændres i punkt V.– Vinstokbestand for at tilføje sorterne »Clairette rose RS« og »Grenache gris G« som sekundære sorter til fremstilling af hvidvine. Disse sorter er allerede medtaget i produktspecifikationen som supplerende sorter til fremstilling af rød- og rosévine.
Disse to gamle sorter på de vinmarker, der er omfattet af betegnelsen, er blandede og udgør et kvalitativt bidrag til hvidvinenes sammensætning mod oxidering.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet, fordi sorterne allerede er opført som rød- og rosévine på listen over druesorter til vinfremstilling i enhedsdokumentet.
4. Udvidelse af kriterierne for farveintensitet og samlet polyfenolindhold til at omfatte uaftappet vin
Kapitel I i produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« er blevet ændret i punkt »IX – Forarbejdning, fremstilling, dyrkning, aftapning, lagring - litra c) Analysestandarder« for at udvide kriterierne for farveintensitet og samlet polyfenolindhold til både at omfatte vin på aftapningstidspunktet og i forbindelse med handel med uaftappet vin. Udvidelsen af denne bestemmelse gør det muligt at fastsætte et minimumskvalitetsniveau for vin, der er omfattet af betegnelsen, og som overvåges i alle faser af produktionen.
Denne ændring er blevet indført i enhedsdokumentet i afsnittet »Beskrivelse af vinen(e)«.
5. Overgangsforanstaltning for beplantningstæthed
Kapitel I i produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« er blevet ændret i punkt »XI. – Overgangsforanstaltninger, punkt 3, litra a) Beplantningstæthed« for i overgangsforanstaltningen at tage hensyn til de parceller, som forvaltningsorganet har registreret, som er plantet mellem 1996 og 2009, og som ikke overholder bestemmelserne om det maksimale areal pr. stok og den maksimale afstand mellem rækkerne. Disse parceller er fortsat berettiget til betegnelsen med et lavere udbytte multipliceret med en koefficient på 0,90, hvis det maksimale areal pr. stok er mindre end 2,8 m2 og 0,80, hvis det er højere.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse(r)
Côtes du Rhône Villages
2. Type geografisk betegnelse:
BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
3.1. Kode i den kombinerede nomenklatur
|
— |
22 — DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE 2204 — Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009 |
4. Beskrivelse af vinen(e)
Rød-, rosé- og hvidvin
KORT TEKSTBESKRIVELSE
Vinene er stille og tørre rød-, rosé- og hvidvine.
Rød- og rosévinene tegner sig for størstedelen af produktionen (98 %). De er fyldige, generøse, med en god farveintensitet og forskellig holdbarhed afhængigt af jordbundstypen og den sammenstikning af druesorter, som producenten vælger på grundlag af sin knowhow. Andelen af druesorten Grenache N udgør mindst 40 % i sammenstikningerne. Druesorterne Syrah N og/eller Mourvèdre N udgør også primære druesorter, hvis andel som minimum ligger på 25 % af vinstokbestanden.
Hvidvinene er fyldige med undertiden noter af krydderier og vanilje.
Vinene opfylder følgende analytiske kriterier:
|
1. |
naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12 % |
|
2. |
totalt maksimalt alkoholindhold i volumen efter berigelse på 14,5 % |
|
3. |
indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 g/l ved et naturligt alkoholindhold i volumen på under 14 % |
|
4. |
indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 4 g/l ved et naturligt alkoholindhold i volumen på over 14 % |
|
5. |
for rødvin: et indhold af æblesyre på højst 0,4 g/l. – en farveintensitet (OD 420 + 520 + 620 nm) på mindst 7 i forbindelse med handel med uaftappet vin eller på aftapningstidspunktet – det samlede polyfenolindhold (OD 280 nm) på mindst 45 i forbindelse med handel med uaftappet vin eller på aftapningstidspunktet. |
De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Totalt maksimalt alkoholindhold (i % vol.): — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): — |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold (meq/l): — |
|
— |
Maksimalt totalt syreindhold (meq/l): 16,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l): — |
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Særlige ønologiske fremgangsmåder
1. Ønologiske fremgangsmåder
Særlig ønologisk fremgangsmåde
|
— |
Berigelsesteknikker er tilladt for rødvin inden for en koncentrationsgrænse på 10 %. |
|
— |
Til fremstilling af rosévin er det tilladt at anvende kul til ønologisk brug hos vinproducenten udelukkende til most fra presning og i en mængde på højst 20 % af det samlede fremstillede volumen hos den berørte vinproducent for den pågældende høst. |
2. Afstand mellem rækkerne og stokkene
Dyrkningspraksis
|
— |
Afstanden mellem rækkerne må højst være 2,5 meter. |
|
— |
Hver stok skal have et areal på højst 2,5 kvadratmeter. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem stokkene i samme række. |
|
— |
Afstanden mellem stokkene i samme række skal være mellem 0,80 og 1,25 meter. |
3. Beskæring – Generelle bestemmelser
Dyrkningspraksis
|
— |
Der skal foretages kort beskæring af vinstokkene (gobelet-beskæring eller Royat-beskæring) med højst seks grene pr. stok. Hver gren har højst to skud. |
|
— |
Etablering af en Royat-beskæring er begrænset til en periode på 2 år. I denne periode er det tilladt at anvende enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring som defineret nedenfor af druesorten Viognier B. |
4. Beskæring – Særlig bestemmelse
Dyrkningspraksis
Beskæring af druesorten Viognier B kan foretages som følger:
|
— |
enten ved enkelt Guyot-beskæring med højst otte skud på lang spore og en eller to grene med højst to skud |
|
— |
eller ved dobbelt Guyot-beskæring med højst seks skud på hver lang spore og en eller to grene med højst to skud. |
5. Kunstvanding
Dyrkningspraksis
Der kan gives tilladelse til kunstvanding.
6. Dyrkningsmetoder, der gør det muligt at bevare det fysiske og biologiske miljøs kendetegn
Dyrkningspraksis
For at bevare kendetegnene ved det fysiske og biologiske miljø, som er et grundlæggende træk ved området, gælder følgende:
|
— |
Kemisk ukrudtsbekæmpelse på foragre er forbudt. |
|
— |
Kemisk ukrudtsbekæmpelse på mere end 50 % af vindyrkningsparcellernes areal, eksklusive foragre, er forbudt. |
|
— |
Jorddækning med plastfolie er forbudt. |
|
— |
Enhver væsentlig ændring af landskabets form og af de naturlige pedologiske forhold på parceller til fremstilling af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er forbudt. |
5.2. Maksimale udbytter
1.
50 hektoliter pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Druehøsten og vinfremstillingen finder sted i følgende kommuner på grundlag af 2023-udgaven af den officielle geografiske kode:
|
— |
Departementet Ardèche: Bourg-Saint-Andéol, Saint-Just-d’Ardèche, Saint-Marcel-d’Ardèche og Saint-Martin-d’Ardèche |
|
— |
Departementet Drôme: Bouchet, Mérindol-les-Oliviers, Mirabel-aux-Baronnies, Mollans-sur-Ouvèze, Montbrison, Nyons, (Le) Pègue, Piégon, Rochegude, Rousset-les-Vignes, Saint-Maurice-sur-Eygues, Saint-Pantaléon-les-Vignes, Suze-la-Rousse, Taulignan, Tulette, Venterol og Vinsobres |
|
— |
Departementet Gard: Aiguèze, Bagnols-sur-Cèze, Castillon-du-Gard, Cavillargues, Chusclan, Codolet, Comps, Cornillon, Domazan, Estézargues, Fournès, Gaujac, Laudun-l’Ardoise, Montfrin, Orsan, Pont-Saint-Esprit, Pujaut, Rochefort-du-Gard, Sabran, Saint-Alexandre, Saint-Etienne-des-Sorts, Saint-Gervais, Saint-Hilaire-d’Ozilhan, Saint-Marcel-de-Careiret, Saint-Michel-d’Euzet, Saint-Nazaire, Saint-Pons-la-Calm, Saint-Victor-la-Coste, Sauveterre, Saze, Tresques, Valliguières og Vénéjan |
|
— |
Departementet Vaucluse: Beaumes-de-Venise, Bédarrides, Bollène, Buisson, Cairanne, Camaret-sur-Aigues, Caumont-sur-Durance, Châteauneuf-de-Gadagne, Courthézon, Faucon, Grillon, Jonquières, La Roque-Alric, Lafare, Lagarde-Paréol, Mondragon, Morières-lès-Avignon, Orange, Piolenc, Puyméras, Rasteau, Richerenches, Roaix, Sablet, Saint-Marcellin-lès-Vaison, Saint-Romain-en-Viennois, Saint-Roman-de-Malegarde, Saint-Saturnin-lès-Avignon, Sainte-Cécile-les-Vignes, Séguret, Sérignan-du-Comtat, Sorgues, Suzette, Travaillan, Uchaux, Vaison-la-Romaine, Valréas, Vedène, Villedieu, Violès og Visan. |
7. Druesort(er)
Bourboulenc B – Doucillon blanc
Brun argenté N – Vaccarèse
Carignan N
Carignan blanc B
Cinsaut N – Cinsault
Clairette B
Clairette rose Rs
Counoise N
Floreal B
Grenache N
Grenache blanc B
Grenache gris G
Marsanne B
Mourvèdre N – Monastrell
Muscardin N
Piquepoul blanc B
Piquepoul noir N
Roussanne B
Syrah N – Shiraz
Terret noir N
Ugni blanc B
Vermentino B – Rolle
Vidoc N
Viognier B
8. Tilknytning til det geografiske område
Det geografiske område strækker sig fra Montélimar til Avignon i hjertet af Rhônedalens sydlige ende og dækker fire departementer. Floden Rhône udgør midtpunktet i området og har åbnet denne vigtige kommunikationsvej.
I tertiærtiden var Rhônedalen en middelhavsfjord, der strakte sig helt til Wien. Efter havets tilbagetrækning blev den landskabsmæssige morfologis aktuelle kendetegn udviklet. Dette skete i kvartærtiden som følge af erosion (regn, vinde, floderosion). Landskabet domineres således af skråninger og terrasser. Jordbunden er meget varieret: flodterrasser, mergel og kalksten, jord dannet som resultat af erosion (mergel, sand, sandsten eller melasse).
I det sydlige Rhône-område er der et middelhavsklima med varme og tørre somre og lav årlig nedbørsmængde. Nedbøren falder hovedsagelig om efteråret og sidst på vinteren. Klimaet er også kendetegnet ved mistralens indvirkning. Denne nordenvind er ofte voldsom og altid tør. Vinden blæser i gennemsnit 120 dage om året og gør himlen skyfri, hvilket øger antallet af soltimer. Tilstedeværelsen af bjerge og bakker omkring dalen skaber en korridoreffekt (Rhône-korridorens venturi-effekt), som øger vindstyrken.
I løbet af det 18. århundrede blev vinområdet omkring Rhône et tegn på kvalitet. I slutningen af det 18. århundrede og i løbet af det 19. århundrede udviklede vinavlen sig på flodens venstre bred. I 1864 henviste agronom Jules Guyot, som af Napoleon III var blevet bedt om at udarbejde en rapport om den franske vinavls tilstand og fremtid, til »Côtes du Rhône« (i flertal) i sin beskrivelse af vindyrkningsarealerne fra Saint-Gilles til Tournon og omkring Beaucaire. Nærheden til Rhônefloden gav vinene en god kommerciel afsætningsmulighed.
Vinavl blev en vigtig indtægtskilde. Denne betydning førte til anerkendelse som en kontrolleret oprindelsesbetegnelse allerede i 1937.
Som følge af denne anerkendelse gav producenterne udtryk for et ønske om at give de bedste vine en slags status og identitet gennem en geografisk betegnelse. Dette førte i 1966 til muligheden for at knytte navnet på nogle af druernes oprindelseskommuner til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône«. Dette bundede i vinenes omdømme. I 1967 blev den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« anerkendt. Dette enorme arbejde med at organisere produktionen har fremmet anerkendelsen af geografiske enheder, der kunne supplere den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages«.
Produktionen i 2010 var på ca. 350 000 hektoliter, heraf 5 000 hektoliter hvidvin.
Vinene er stille og tørre. Rød- og rosévinene tegner sig for størstedelen af produktionen. De er fyldige, generøse, med en god farveintensitet og forskellig holdbarhed afhængigt af jordbundstypen (lettere på sandet jordbund eller sandblandet siltjordbund, rigere, med et højere garvesyreindhold på stenet eller leret jordbund) og den sammenstikning af druesorter, som producenten vælger på grundlag af sin knowhow.
Druesorten Grenache N indgår i sammenstikningerne sammen med druesorterne Syrah N eller Mourvèdre N. Alle tre primære druesorter tegner sig samlet for mindst 66 % af sammenstikningen. Hvidvinene (2 % af produktionen) er fyldige undertiden med noter af krydderier og vanilje.
Denne produktion på grundlag af druer fra omhyggeligt udvalgte parceller i området for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône« sikrer et særligt og originalt udtryk for så vidt angår Vallée du Rhône-vinenes naturlige og menneskelige potentiale.
De producerede vine er således et vidnesbyrd om og resultatet af denne »enestående mangfoldighed«, som er skabt af de producenter, som har forstået at tilpasse vinstokbestanden og vælge plantningsstedet, drage fordel af de gunstige klimatiske forhold og udnytte Rhôneflodens muligheder.
Klimaet i Rhône-området fremmer gode dyrkningsbetingelser på den ene side takket være mistralens »sundhedsmæssige« virkning, da vinden både er voldsom, kold og tør og beskytter vinstokkene mod svampeangreb, men også ved at sikre, at druerne modnes godt takket være de mange solskinstimer, passende mængde og koncentration af nedbør, der også skyldes mistralens konstante tilstedeværelse.
Rhônedalen har som vigtig kommunikationsvej – først ad vandvejen og sidenhen med jernbane og ad landevej – givet mulighed for vinhandel siden den græske kolonisering. Denne vindyrkningstradition er blevet ført videre i over 2 000 år.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
Supplerende geografiske betegnelser
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen:
Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med følgende supplerende geografiske betegnelser for vin, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for disse supplerende geografiske betegnelser i produktspecifikationen:
|
— |
»Chusclan« |
|
— |
»Gadagne« |
|
— |
»Massif d’Uchaux« |
|
— |
»Nyons« |
|
— |
»Plan de Dieu« |
|
— |
»Puyméras« |
|
— |
»Roaix« |
|
— |
»Rochegude« |
|
— |
»Rousset-les-Vignes« |
|
— |
»Sablet« |
|
— |
»Saint-Andéol« |
|
— |
»Saint-Gervais« |
|
— |
»Saint-Maurice« |
|
— |
»Saint-Pantaléon-les-Vignes« |
|
— |
»Sainte-Cécile« |
|
— |
»Séguret« |
|
— |
»Signargues« |
|
— |
»Suze-la-Rousse« |
|
— |
»Vaison-la-Romaine« |
|
— |
»Valréas« |
|
— |
»Visan«. |
Større geografisk enhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen:
På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages« er det tilladt at angive »Vignobles de la Vallée du Rhône« som større geografisk enhed i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt ved den aftale, som er undertegnet af de forskellige relevante beskyttelses- og forvaltningsorganer. Denne benævnelse skal være anført i samme synsfelt som alle obligatoriske benævnelser og skal være trykt med skrifttegn af samme grafiske udformning og farve som betegnelsen, således at benævnelsens størrelse ikke er større end to tredjedele af betegnelsens størrelse.
Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Det område i umiddelbar nærhed, der er genstand for undtagelsen vedrørende vinfremstillingen, består af følgende kommuner på grundlag af 2023-udgaven af den officielle geografiske kode:
|
— |
Departementet Ardèche: Alboussière, Andance, Ardoix, Arlebosc, Arras-sur-Rhône, Baix, Beauchastel, Bidon, Boffres, Bogy, Champagne, Champis, Charmes-sur-Rhône, Charnas, Châteaubourg, Cheminas, Colombier-le-Cardinal, Cornas, Eclassan, Étables, Félines, Flaviac, Gilhac-et-Bruzac, Glun, Gras, GuilherandGranges, La Voulte-sur-Rhône, Labastide-de-Virac, Le Pouzin, Lemps, Limony, Mauves, Ozon, Peaugres, Peyraud, Plats, Quintenas, Rompon, Saint-Barthélemy-le-Plain, Saint-Cierge-la-Serre, Saint-Cyr, SaintDésirat, Saint-Étienne-de-Valoux, Saint-Georges-les-Bains, Saint-Jean-de-Muzols, Saint-Julien-en-SaintAlban, Saint-Laurent-du-Pape, Saint-Montan, Saint-Péray, Saint-Remèze, Saint-Romain-d’Ay, Saint-Romainde-Lerps, Saint-Symphorien-sous-Chomérac, Saint-Vincent-de-Durfort, Sarras, Savas, Sécheras, Serrières, Soyons, Talencieux, Thorrenc, Toulaud, Tournon-sur-Rhône, Vernosc-lès-Annonay, Vinzieux og Vion |
|
— |
Departementet Drôme: Albon, Aleyrac, Allex, Ambonil, Andancette, Aubres, La Baume-de-Transit, Beaumont-Monteux, Beausemblant, Benivay-Ollon, Bourg-les-Valence, Chamaret, Chanos-Curson, Chantemerle-les-Blés, Chantemerle-les-Grignan, Châteauneuf-de-Bordette, Châteauneuf-sur-Isère, Chavannes, Clansaye, Clérieux, Colonzelle, Condorcet, Crozes-Hermitage, Donzère, Erôme, Etoile-sur-Rhône, La Garde-Adhémar, Gervans, Grane, Granges-les-Beaumont, Les Granges-Gontardes, Grignan, Larnage, La Roche-de-Glun, Laveyron, Livron-sur-Drôme, Loriol-sur-Drôme, Mercurol-Veaunes, Montjoux, Montoison, Montaulieu, Montségur-sur-Lauzon, La Penne-sur-l’Ouvèze, Les Pilles, Pierrelatte, Pierrelongue, Le Poët-Laval, Ponsas, Pont-de-l’Isère, Propiac, Roche-Saint-Secret-Béconne, Roussas, Saint-Barthélemy-de-Vals, Saint-Donat-sur-l’Herbasse, Saint-Gervais-sur-Roubion, Saint-Jean-de-Galaure, Saint-Paul-Trois-Châteaux, Saint-Rambert-d’Albon, Saint-Restitut, Saint-Uze, Saint-Vallier, Salles-sous-Bois, Serves-sur-Rhône, Solérieux, Tain-l’Hermitage, Teyssières, Triors, Valaurie og Valence |
|
— |
Departementet Gard: Les Angles, Argilliers, Aramon, La Bastide-d’Engras, Beaucaire, Bellegarde, La Capelle-et-Masmolène, Carsan, Collias, Connaux, Flaux, Le Garn, Goudargues, Issirac, Jonquières-Saint-Vincent, Laval-Saint-Roman, Le Pin, Lirac, Meynes, Montfaucon, La Roque-sur-Cèze, Pougnadoresse, Pouzilhac, Remoulins, Roquemaure, Saint-André-d’Olérargues, Saint-André-de-Roquepertuis, Saint-Bonnet-du-Gard, Saint-Christol-de-Rodières, Saint-Geniès-de-Comolas, Saint-Julien-de-Peyrolas, Saint-Laurent-de-Carnols, Saint-Laurent-des-Arbres, Saint-Laurent-la-Vernède, Saint-Paul-les-Fonts, Saint-Paulet-de-Caisson, Salazac, Sernhac, Tavel, Théziers, Vallabrix, Verfeuil, Vers-Pont-du-Gard og Villeneuve-lès-Avignon |
|
— |
Departementet Isère: Chonas-l’Amballan, Les Côtes d’Arey, Le-Péage-de-Roussillon, Reventin-Vaugris, Les Roches-de-Condrieu, Sablons, Saint-Alban-du-Rhône, Saint-Clair-du-Rhône, Saint-Maurice-l’Exil, Salaise-sur-Sanne, Seyssuel og Vienne |
|
— |
Departementet Loire: Bessey, La Chapelle-Villars, Chavanay, Chuyer, Lupé, Maclas, Malleval, Pélussin, Roisey, Saint-Michel-sur-Rhône, Saint-Pierre-de-Bœuf, Saint Romain-en-Jarez og Vérin |
|
— |
Departementet Rhône: Ampuis, Condrieu, Les Haies, Loire-sur-Rhône, Longes, Sainte-Colombe, Saint-Cyr-sur-le-Rhône, Saint-Romain-en-Gal og Tupin-et-Semons |
|
— |
Departementet Vaucluse: Althen-les-Paluds, Aubignan, Avignon, Le Barroux, Beaumont-du-Ventoux, Bédoin, Blauvac, Brantes, Caderousse, Caromb, Carpentras, Cavaillon, Châteauneuf-du-Pape, Crestet, Crillon-le-Brave, Entraigues-sur-la-Sorgue, Entrechaux, Flassan, Gigondas, Jonquerettes, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Loriol-du-Comtat, Malaucène, Malemort-du-Comtat, Mazan, Méthamis, Modène, Monteux, Mormoiron, Mornas, Pernes-les-Fontaines, Le Pontet, Saint-Hippolyte-le-Graveyron, Saint-Léger-du-Ventoux, Saint-Pierre-de-Vassols, Savoillan, Sarrians, Le Thor, Vacqueyras og Villes-sur-Auzon. |
Link til produktspecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-4d6e5152-08b2-47c6-adf7-4578a78bfe78
(1) Kommissionen delegerede forordning (EU) 2025/27 af 30. oktober 2024 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 med regler angående registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 (EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3215/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)