31.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1050

af 30. maj 2023

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af armeringsstænger med oprindelse i Republikken Belarus efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EU) 2017/1019 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) antidumpingtold på importen af visse armeringsstænger med oprindelse i Republikken Belarus (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, benævnes i det følgende »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den gældende antidumpingtold på importen fra Republikken Belarus (»Belarus« eller »det pågældende land«) er på 10,6 %.

1.2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(4)

Anmodningen om en udløbsundersøgelse (»anmodningen«) blev indgivet den 16. marts 2022 af European Steel Association (»Eurofer« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for armeringsstænger, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 15. juni 2022 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af armeringsstænger med oprindelse i Republikken Belarus på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«).

1.4.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(6)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5.   Interesserede parter

(7)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen særligt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, den kendte eksporterende producent og myndighederne i Belarus, de kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(8)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.6.   Repræsentativt land

(9)

Da Belarus ikke er medlem af WTO og er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (5), fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet repræsentativt land.

(10)

Med henblik på et samarbejde med eksporterende producenter i et egnet repræsentativt land kontaktede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, potentielle producenter af armeringsstænger i Bosnien-Hercegovina, Sydkorea, Den Dominikanske Republik, Schweiz, Norge, Tyrkiet, USA og Sydafrika. Den modtog kun et svar fra én producent i USA.

(11)

I mangel af samarbejdsvilje fra producenter i et andet potentielt repræsentativt land besluttede Kommissionen at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra denne producent i USA.

(12)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev parterne underrettet og fik 10 dage til at fremsætte bemærkninger til valget af USA som egnet repræsentativt land. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

1.7.   Stikprøveudtagning

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.7.1.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(14)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, samtidig med at den tog hensyn til den geografiske fordeling. Stikprøven bestod af tre EU-producenter og tegnede sig for mere end 17 % af den anslåede samlede produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremkomme med bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der indkom ingen bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet.

1.7.2.   Stikprøveudtagning af importører

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

1.7.3.   Stikprøveudtagning af producenter i Belarus

(16)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Belarus om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen repræsentationen ved Den Europæiske Union for Republikken Belarus om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

Kun én producent af armeringsstænger fra Belarus, Byelorussian Steel Works (»BMZ«), gav sig til kende. Det var derfor ikke nødvendigt med stikprøveudtagning.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser

(18)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren, BMZ og den samarbejdsvillige producent i det repræsentative land. Spørgeskemaerne blev også gjort tilgængelige online (6) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(19)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren og producenten i USA.

(20)

BMZ indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse og blev derfor anset for ikke at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

(21)

Da den belarusiske producent ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen grundforordningens artikel 18 og baserede sine konklusioner i udløbsundersøgelsen på de foreliggende faktiske oplysninger.

1.9.   Kontrol på stedet

(22)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

 

EU-producenter

—

SN Maia — Siderurgia Nacional S.A., Portugal

—

CMC Poland SP. z o.o, Polen

—

Riva Acier S.A.S., Frankrig

 

Sammenslutning af EU-producenter

—

Eurofer, Belgien

 

Producent i et egnet repræsentativt land

—

CMC, Irving, Texas, USA.

1.10.   Efterfølgende sagsforløb

(23)

Den 17. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(24)

Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger, der støttede Kommissionens undersøgelsesresultater og konklusioner.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(25)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig visse armeringsstænger af jern og ulegeret stål, kun smedede, varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede, snoet efter valsningen eller ej, med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen, med oprindelse i Belarus og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 10 00, ex 7214 20 00, ex 7214 30 00, ex 7214 91 10, ex 7214 91 90, ex 7214 99 10 og ex 7214 99 95 (»den undersøgte vare«). Armeringsstænger af jern eller stål med høj udmattelsesstyrke er udelukket. Andre lange varer, som f.eks. runde stænger, er udelukket

2.2.   Samme vare

(26)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—

den undersøgte vare

—

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det repræsentative land, og

—

den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(27)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(28)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Belarus.

3.1.   Indledende bemærkninger

(29)

Ifølge Eurostats Comext-database var importen fra Belarus i NUP på i alt ca. 206 200 ton med en markedsandel på ca. 1,9 %. De vigtigste importmedlemsstater var: Estland, Letland, Litauen og Polen. Sammenlignet med den oprindelige undersøgelse blev importen og markedsandelen mere end halveret (dvs. 488 700 ton og en markedsandel på 5,0 %).

(30)

Som anført i betragtning 20 samarbejdede den eneste kendte belarusiske producent ikke i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de belarusiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Belarus. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig fra Eurostat, databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), Global Trade Atlas (»GTA«) og anmodningen.

(32)

Importmængden og -prisen fra Belarus blev fastsat på grundlag af oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

3.2.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7

(33)

Da Belarus jf. afsnit 1.6 ikke er medlem af WTO og er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, bør den normale værdi fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet repræsentativt land.

(34)

Da Kommissionen kun modtog et svar fra én producent i USA, besluttede den at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra denne producent i USA, dvs. på grundlag af den samarbejdsvillige producents faktiske priser.

3.3.   Normal værdi

(35)

For det første undersøgte Kommissionen, hvorvidt den samarbejdsvillige producents samlede salgsmængde af samme vare til uafhængige kunder i USA var repræsentativ, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Den samlede salgsmængde i USA blev sammenlignet med den samlede importmængde fra Belarus til Unionen, jf. databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. På det grundlag konstaterede Kommissionen, at alle varetyper blev solgt i repræsentative mængder på det amerikanske marked.

(36)

Kommissionen undersøgte for så vidt angår den samarbejdsvillige producent i USA, om hver type af den samme vare, der blev solgt på hjemmemarkedet, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Den amerikanske producents produktionsomkostninger for hver varetype, der blev fremstillet af producenten i USA i den nuværende undersøgelsesperiode, blev derfor fastsat.

(37)

Eftersom den mængde, der blev solgt til en nettopris, som enten svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger (fremstillingsomkostninger plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«)), udgjorde mere end 80 % af det samlede salg på hjemmemarkedet, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de faktiske hjemmemarkedspriser for den samarbejdsvillige producent i USA.

3.4.   Eksportpris

(38)

Som anført i betragtning 32 blev eksportpriserne fra Belarus fastsat på grundlag af importværdier fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, som blev justeret til ab fabrik-niveau. Med henblik herpå blev de transportomkostninger, der blev fratrukket, baseret på de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt i anmodningen.

3.5.   Sammenligning

(39)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi med eksportpriserne på grundlag af priserne ab fabrik.

3.6.   Dumpingmargen

(40)

Sammenligningen viste en landsdækkende dumpingmargen for den belarusiske eksport til Unionen på 41,1 % udtrykt som en procentdel af toldværdien.

4.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING

(41)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Belarus, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen samt EU-markedets tiltrækningskraft. Der mindes om, at på grund af den manglende samarbejdsvilje fra den belarusiske eksporterende producent og den belarusiske regering blev analysen baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse og fra den statistiske database Global Trade Atlas (»GTA«).

4.1.   Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Belarus

(42)

Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Belarus blev fastlagt på grundlag af oplysningerne i anmodningen.

(43)

Ifølge oplysningerne i anmodningen, som blev krydstjekket med offentlige kilder, blev produktionskapaciteten i Belarus for 2021 anslået til mere end 2,6 mio. ton armeringsstænger med mulighed for at blive forøget med yderligere 300 000 ton, dvs. i alt 3 mio. ton (7). Ifølge de foreliggende oplysninger udgjorde det belarusiske salg 1,7 mio. ton, hvoraf 700 000 blev forbrugt på hjemmemarkedet, og ca. 1 mio. blev eksporteret (8). Den uudnyttede kapacitet blev således anslået til at være på over 900 000 ton, hvilket udgjorde mere end 8 % af EU-forbruget i NUP. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

4.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(44)

Ud fra oplysningerne i anmodningen er erhvervsgrenen for armeringsstænger i Belarus eksportorienteret, da ca. 85 % af stålproduktionskapaciteten i Belarus er bestemt til eksport. Ifølge GTA-databasen var EU-markedet det vigtigste eksportmarked for Belarus. Det blev konstateret at, eksportpriserne fra Belarus til tredjelande (551 EUR/ton) i gennemsnit var 10 EUR lavere pr. ton end de gennemsnitlige salgspriser ved eksport til EU-markedet og 15 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet (651 EUR/ton). I betragtning af disse prisniveauer ville det potentielt være mere attraktivt at eksportere til Unionen for de belarusiske eksportører end at eksportere til de fleste andre markeder. Desuden blev et stort antal eksportlande (dvs. USA, Canada, Det Forenede Kongerige, Tyrkiet, Ukraine, Malaysia, Mexico, Marokko, Golflandene, Egypten og andre lande) i stigende grad utilgængelige for Belarus på grund af indenlandsk overforsyning og handelsforanstaltninger over for importen fra Belarus.

(45)

EU-markedet var også attraktivt for den belarusiske producent i betragtning af dets geografiske nærhed og størrelse med et samlet forbrug på ca. 11 mio. ton.

(46)

Med hensyn til størrelse, priser og nærhed var EU-markedet derfor fortsat attraktivt for den belarusiske eksporterende producent i forhold til andre markeder..

4.3.   Virkningen af sanktioner mod Belarus

(47)

Kommissionen bemærkede, at Unionen på grund af Den Russiske Føderations militære aggression over for Ukraine indførte flere på hinanden følgende pakker af sanktioner mod Rusland og Belarus, som også påvirkede stålprodukter og/eller stålvirksomheder, der producerer og eksporterer den undersøgte vare efter den nuværende undersøgelsesperiode. Siden indførelsen af sanktioner i marts 2022 ophørte importen fra Belarus fra juni 2022. Den nuværende situation kan imidlertid ikke anses for at være af varig karakter. Eftersom disse sanktioner er knyttet til den militære aggression og den underliggende geopolitiske situation, er det umuligt at forudsige deres omfang, udviklingen heraf og/eller deres varighed. Desuden har antidumpingforanstaltningerne en løbetid på fem år. I betragtning af ovennævnte usikkerheder og det forhold, at Rådet til enhver tid kan ændre sanktionernes nøjagtige omfang og varighed yderligere, fandt Kommissionen, at de ikke kan have nogen indvirkning på dens konklusioner i denne undersøgelse. Kommissionen fandt navnlig, at foranstaltningerne, trods de nuværende sanktioner, stadig var nødvendige som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 1 og 2.

4.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(48)

Det fremgik af undersøgelsen, at importen fra Belarus fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i NUP.

(49)

Dertil kommer, at Belarus' uudnyttede kapacitet var væsentlig set i forhold til EU-forbruget i NUP. Desuden pegede EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og priser på sandsynligheden for, at den belarusiske eksport ville blive rettet mod EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløb, og den uudnyttede kapacitet ville også blive anvendt til at øge produktionen og eksporten til Unionen.

(50)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten af den undersøgte vare fra Belarus til Unionen.

(51)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

5.   SKADE

5.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(52)

I den betragtede periode blev samme vare fremstillet af ca. 25 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(53)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til ca. 11 200 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af ansøgerens besvarelse af spørgeskemaet om makroøkonomiske forhold. Tre EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 14, og de tegnede sig for over 17 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

5.2.   EU-forbruget

(54)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet plus den samlede import til Unionen. EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet blev indhentet fra ansøgeren og i givet fald justeret i overensstemmelse med verificerede oplysninger i svarene fra de stikprøveudtagne EU-producenter for NUP. For så vidt angår importen anvendte Kommissionen databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(55)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Samlet EU-forbrug (ton)

10 297 042

10 821 698

10 411 261

11 116 688

Indeks (2018 = 100)

100

105

101

108

Kilde:

Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og spørgeskemabesvarelser.

(56)

EU-forbruget steg med 5 % mellem 2018 og 2019, faldt en smule i 2020 og steg yderligere i NUP. Udsvingene i forbruget i 2020 og NUP var et resultat af udbruddet af covid-19, der førte til en nedgang i de økonomiske aktørers aktivitet, hvilket førte til et fald i forbruget efterfulgt af genoptagelsen af de økonomiske aktiviteter.

(57)

EU-forbruget steg generelt med 8 % i den betragtede periode.

5.3.   Import fra det pågældende land

5.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(58)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importens andel af det samlede EU-forbrug, jf. afsnit 5.2.

(59)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Importmængde fra Belarus (ton)

[72 000 -80 000 ]

[80 000 -90 000 ]

[125 000 -140 000 ]

[200 000 -210 000 ]

Indeks (2018 = 100)

100

107

172

268

Markedsandel (%)

0,6 -0,8

0,7 -0,9

1 -1,5

1,8 -2,1

Indeks (2018 = 100)

100

102

170

248

Kilde:

Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og spørgeskemabesvarelser.

(60)

Importen af den undersøgte vare fra Belarus mere end fordobledes i den betragtede periode, fra 72 000-80 000 ton i 2018 til 200 000-210 000 ton i NUP. Markedsandelen for importen fra Belarus viste en tilsvarende udvikling som importmængden og steg betydeligt hvert år, fra 0,6 %-0,8 % i 2018 til 1,8 %-2,1 % i NUP.

5.3.2.   Gennemsnitlig importpris fra Belarus

(61)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(62)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Belarus udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Belarus (EUR/ton)

420 -440

400 -420

345 -365

540 -570

Indeks (2018 = 100)

100

93

82

128

Kilde:

Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(63)

De gennemsnitlige importpriser faldt fra 420-440 EUR/ton i 2018 til 345-365 EUR/ton i 2020, men steg efterfølgende til 550-570 EUR/ton i NUP. Samlet set var stigningen mellem 2018 og NUP på 28 %, hvilket svarer til en prisstigning på 120-130 EUR pr. ton. Denne samlede prisstigning var i overensstemmelse med den generelle pristendens for armeringsstænger på EU-markedet.

(64)

Den gennemsnitlige importpris fra Belarus på cif-niveau i hele den betragtede periode var imidlertid lavere end EU-producenternes enhedsomkostninger, jf. afsnit 5.5.3.1.

5.3.3.   Prisunderbud

(65)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i NUP ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige importpris på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt — CIF), justeret for omkostninger efter importen (9) (herunder antidumpingtolden), med de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspris, justeret på ab fabrik-niveau, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen

(66)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i NUP og viste, at de belarusiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens priser med 2,5 %-3 %. Uden antidumpingtolden fastsatte Kommissionen et underbud på 11,8 %-12 %.

5.4.   Import fra andre tredjelande end Belarus

(67)

Importen af armeringsstænger fra andre tredjelande end Belarus kom hovedsagelig fra Norge, Rusland og Tyrkiet.

(68)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af armeringsstænger fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel for importen fra andre tredjelande

Land

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Norge

Mængde (ton)

91 685

91 068

150 285

148 780

Indeks (2018 = 100)

100

99

164

162

Markedsandel (%)

0,9

0,8

1,4

1,3

Gennemsnitlig pris (i EUR/ton)

538

492

448

705

Indeks (2018 = 100)

100

92

83

131

Tyrkiet

Mængde (ton)

212 854

142 755

38 735

63 558

Indeks (2018 = 100)

100

67

18

30

Markedsandel (%)

2,1

1,3

0,4

0,6

Gennemsnitlig pris (i EUR/ton)

481

458

381

488

Indeks (2018 = 100)

100

95

79

102

Rusland

Mængde (ton)

254 438

125 522

25 269

37 237

Indeks (2018 = 100)

100

49

10

15

Markedsandel (%)

2,5

1,2

0,2

0,3

Gennemsnitlig pris (i EUR/ton)

503

464

414

625

Indeks (2018 = 100)

100

92

82

124

Andre tredjelande

Mængde (ton)

190 092

129 870

44 444

206 013

Indeks (2018 = 100)

100

68

23

108

Markedsandel (%)

1,8

1,2

0,4

1,9

Gennemsnitlig pris (i EUR/ton)

812

476

441

691

Indeks (2018 = 100)

100

59

54

85

Alle andre tredjelande end Belarus i alt

Mængde (ton)

749 069

489 216

258 732

455 588

Indeks (2018 = 100)

100

65

35

61

Markedsandel (%)

7,3

4,5

2,5

4,1

Gennemsnitlig pris (i EUR/ton)

579

471

434

662

Indeks (2018 = 100)

100

81

75

114

Kilde:

Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og spørgeskemabesvarelser.

(69)

I NUP udgjorde markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Belarus 4,1 % af EU-forbruget. Importmængden faldt betydeligt i 2020 og steg i NUP, men nåede ikke 2019-niveauet, hvilket resulterede i et samlet fald i markedsandelen på 3,2 procentpoint i den betragtede periode. Den gennemsnitlige importpris steg med 14 % i den betragtede periode. I NUP var den gennemsnitlige importpris fra andre tredjelande end Belarus højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris (+ 2 %) og højere end den gennemsnitlige importpris fra Belarus (+ 17 %-20 %).

5.5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.5.1.   Generelle bemærkninger

(70)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(71)

Som nævnt i betragtning 14 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(72)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af de makroøkonomiske data fra sammenslutningen af EU-producenter og data vedrørende alle EU-producenter i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(73)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(74)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

5.5.2.   Makroøkonomiske indikatorer

5.5.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(75)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (i ton)

11 029 000

11 814 000

11 204 000

11 201 000

Indeks (2018 = 100)

100

107

102

102

Produktionskapacitet (i ton)

16 468 495

17 472 690

17 576 838

17 350 801

Indeks (2018 = 100)

100

106

107

105

Kapacitetsudnyttelse (%)

67

68

64

65

Indeks (2018 = 100)

100

101

95

96

Kilde:

Efterprøvede oplysninger fra sammenslutningen af EU-producenter.

(76)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg generelt med 2 % i den betragtede periode. Produktionsmængden steg med 7 % mellem 2018 og 2019. Under covid-19-pandemien i 2020 faldt produktionen med 5 % i forhold til 2019 og forblev uændret i NUP.

(77)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 5 % i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 67 % i 2018 til 65 % i NUP.

5.5.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(78)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Salgsmængde på EU-markedet i alt (i ton)

9 517 192

10 293 817

10 054 658

10 507 529

Indeks (2018 = 100)

100

108

106

110

Markedsandel (%)

92

95

96

94

Indeks (2018 = 100)

100

103

105

102

Kilde:

Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. og efterprøvede oplysninger fra sammenslutningen af EU-producenter.

(79)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet steg med 10 % i den betragtede periode. Den steg med 8 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter lidt med 2 % i 2020 for at stige yderligere med 4 % i NUP.

(80)

EU-erhvervsgrenens markedsandel steg en smule med 2 % i løbet af den betragtede periode. Den steg med 5 % mellem 2018 og 2020, men faldt i NUP.

5.5.2.3.   Vækst

(81)

Væksten i forbruget i Unionen var på 8 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen drog fordel af denne stigning i forbruget og øgede endda sin markedsandel en smule med 2 % i den betragtede periode.

5.5.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(82)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

5 507

6 159

5 999

5 557

Indeks (2018 = 100)

100

112

109

101

Produktivitet (ton/ansat)

2 002

1 918

1 867

2 015

Indeks (2018 = 100)

100

96

93

101

Kilde:

Efterprøvede oplysninger fra sammenslutningen af EU-producenter.

(83)

Antallet af ansatte varierede i den betragtede periode. Det steg fra 2018 til 2019 med 12 % og faldt derefter gradvist i 2020 og NUP til et niveau lidt over niveauet i 2018. Produktiviteten faldt fra 2018 til 2020 med 7 % og steg med 8 % fra 2020 til NUP. I den betragtede periode faldt produktionen med 1 %.

5.5.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(84)

Den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå betydeligt over minimalniveauet, mens importen fra Belarus i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde 1,9 % af EU-forbruget.

5.5.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

5.5.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(85)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

508

469

424

651

Indeks (2018 = 100)

100

92

83

128

Enhedsproduktionsomkostninger

477

438

410

578

Indeks (2018 = 100)

100

92

86

121

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(86)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 17 % mellem 2018 og 2020 og afspejler faldet i enhedsproduktionsomkostningerne. I NUP steg prisen med 45 % i forhold til 2020. Prisstigningen skyldtes en stigning i enhedsproduktionsomkostningerne og en stigning i efterspørgslen som følge af genopretningen efter covid-19-pandemien.

(87)

Den nuværende antidumpingtold gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at forblive konkurrencedygtig med det nuværende prisniveau, da EU-producenternes enhedsomkostninger som forklaret i betragtning 64 var højere end den gennemsnitlige importpris fra Belarus i hele den betragtede periode.

5.5.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(88)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

41 477

41 434

40 137

42 622

Indeks (2018 = 100)

100

100

97

103

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(89)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg svagt med 3 % i den betragtede periode med et midlertidigt fald på 3 % i 2020, som hovedsagelig skyldtes produktionsstandsninger som følge af covid-19-pandemien.

5.5.3.3.   Lagerbeholdninger

(90)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre (i ton)

186 048

181 490

170 626

193 376

Indeks (2018 = 100)

100

98

92

104

Slutlagre i procent af produktionen

10,2

9,6

9,6

9,7

Indeks (2018 = 100)

100

94

93

95

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(91)

Lagerbeholdningerne steg med 4 % i den betragtede periode.

5.5.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(92)

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

8,4

5,0

4,9

15,3

Indeks (2018 = 100)

100

60

58

183

Likviditet (EUR)

77 870 905

63 476 067

41 354 068

109 174 968

Indeks (2018 = 100)

100

82

53

140

Investeringer (EUR)

21 227 319

15 647 296

17 870 081

18 838 367

Indeks (2018 = 100)

100

74

84

89

Investeringsafkast (%)

102

69

51

215

Indeks (2018 = 100)

100

68

50

211

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(93)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt mellem 2018 og 2020 fra 8,4 % til 4,9 % efterfulgt af en kraftig stigning mellem 2020 og NUP og nåede op på 15,3 %. I NUP gav stigningen i efterspørgslen, som blev forklaret ved den økonomiske genopretning efter covid-19, erhvervsgrenen mulighed for at hæve sine priser i højere grad end stigningen i produktionsomkostningerne, hvilket resulterede i øget rentabilitet. Den gældende antidumpingtold gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at vende tilbage til en sund forretningssituation. I hele den betragtede periode var de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet højere end den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (4,8 %).

(94)

Undersøgelsen viste, at NUP var kendetegnet ved ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med udbruddet af covid-19-pandemien efterfulgt af en hurtig økonomisk genopretning. Navnlig i 2020 oplevede EU-markedet for armeringsstænger store forstyrrelser som følge af covid-19 med usædvanlig stor volatilitet. I første halvår af 2020 blev produktionen midlertidigt indstillet på grund af manglende ordrer. På et senere tidspunkt, i anden halvdel af 2020 og i NUP, forbedredes rentabiliteten for EU-producenterne af armeringsstænger, da efterspørgslen fortsat kom sig hurtigere end forventet. I den forbindelse var forbedringen af EU-producenternes rentabilitet i NUP sandsynligvis af midlertidig karakter, da den hovedsagelig skyldtes en usædvanlig hurtig og kraftig stigning i efterspørgslen, som førte til højere prisniveauer.

(95)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten steg med 40 % kraftigt hjulpet af rentabiliteten, men med en lavere sats, hvilket igen afspejler den positive virkning af antidumpingtolden og de ekstraordinære omstændigheder i NUP, der er beskrevet i betragtning 94.

(96)

Investeringsniveauet faldt med 11 % i den betragtede periode.

(97)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det faldt mellem 2018 og 2020 fra 102 % til 51 % og steg kraftigt mellem 2020 og NUP. Samlet set mere end fordobledes investeringsafkastet i den betragtede periode.

5.6.   Konklusion vedrørende skade

(98)

De fleste skadesindikatorer, som f.eks. EU-salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, rentabilitet og likviditet, udviklede sig positivt i den betragtede periode. Selv om tendensen for indikatorerne, som f.eks. slutlagre og investeringer, var negativ i denne periode, er deres absolutte niveauer tilfredsstillende og tydede derfor ikke på væsentlig skade.

(99)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen derfor, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fra tidligere skade og ikke led væsentlig skade i NUP i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning.

6.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

(100)

Kommissionen konkluderede i betragtning 99, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af dumpingimporten fra Belarus, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(101)

For at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra det pågældende land, undersøgte Kommissionen: i) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Belarus og ii) de sandsynlige prisniveauer for importen fra Belarus og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

6.1.   Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Belarus

(102)

Som anført i betragtning 49 blev den uudnyttede kapacitet anslået til at være på over 900 000 ton, hvilket udgjorde mere end 8 % af EU-forbruget i NUP. Denne uudnyttede kapacitet vil kunne anvendes til at forsyne EU-markedet, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe.

6.2.   EU-markedets tiltrækningskraft, de sandsynlige prisniveauer for importen fra Belarus og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe

(103)

Som fastslået i betragtning 44-46 var EU-markedet med hensyn til størrelse, priser og nærhed fortsat attraktivt for belarusiske eksporterende producenter.

(104)

Kommissionen analyserede prisniveauet for importen fra Belarus til Unionen. De vejede gennemsnitlige belarusiske importpriser uden antidumpingtold var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. I NUP var importpriserne fra Belarus (10) 13 % til 15 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Som forklaret i betragtning 64 og 87 var prisniveauet for importen fra Belarus desuden endnu lavere end EU-produktionsomkostningerne. Det er derfor sandsynligt, at EU-markedet vil blive endnu mere attraktivt for Belarus, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(105)

Med henblik på at vurdere virkningen af den fremtidige import på EU-erhvervsgrenens situation fandt Kommissionen, at prisniveauerne for den belarusiske eksport til tredjelandsmarkeder ville være en rimelig indikator for fremtidige prisniveauer ved salg til Unionen.

(106)

Som anført i betragtning 44 analyserede Kommissionen prisniveauet for den belarusiske eksport til tredjelandsmarkeder og konstaterede, at disse eksportpriser var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser (15 %). Derfor er EU-markedet, for så vidt angår priser, fortsat meget attraktivt for belarusiske producenter.

(107)

I betragtning af ovenstående og hvis de stod over for en stigning i lavprisimporten fra Belarus, ville EU-producenterne i et forsøg på at bevare salgsmængder og markedsandele være tvunget til at sænke deres priser. Det ville få indvirkning på erhvervsgrenens samlede rentabilitet, som ville blive forværret.

(108)

Hvis EU-erhvervsgrenen på den anden side fastholdt sine nuværende prisniveauer, ville dette have en næsten umiddelbar negativ indvirkning på erhvervsgrenens salgs- og produktionsmængde samt markedsandele. Desuden ville et fald i produktionsmængden medføre en stigning i enhedsproduktionsomkostningerne på grund af reducerede stordriftsfordele. Det vil yderligere forværre EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Med et tab af rentabilitet ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at foretage de nødvendige investeringer. Dette ville i sidste ende også føre til tab af arbejdspladser og risiko for lukning af produktionslinjer.

(109)

Den undersøgte vare påvirkes af sanktionspakkerne over for Rusland og Belarus, men som nævnt i betragtning 47 kan den nuværende situation ikke anses for at være af varig karakter. Kommissionen fandt, at de ikke kan have betydning for dens konklusioner i denne undersøgelse.

6.3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade

(110)

På dette grundlag blev det konkluderet, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Belarus til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig.

7.   UNIONENS INTERESSER

(111)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(112)

Som anført i betragtning 99, har EU-erhvervsgrenen genrejst sig fra den skade, der blev forårsaget af tidligere dumping. Hvis de gældende foranstaltninger fik lov at udløbe, ville EU-erhvervsgrenen helt sikkert blive konfronteret med øget illoyal konkurrence fra de belarusiske producenter, hvilket sandsynligvis ville sætte en stopper for den igangværende genrejsning af EU-erhvervsgrenen.

(113)

Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

7.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(114)

Som anført i betragtning 15 gav ingen importør sig til kende hverken efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen eller i løbet af undersøgelsen. Selv om det ikke kan udelukkes, at indførelsen af foranstaltningerne havde en negativ indflydelse på importørernes aktivitet, er de ikke afhængige af Belarus og kan indkøbe den undersøgte vare i andre lande, som f.eks. Norge og Tyrkiet. Kommissionen konkluderer derfor, at der ud fra importørernes synspunkt ikke var tvingende grunde til ikke at forlænge de gældende foranstaltninger.

7.3.   Brugernes interesser

(115)

Ingen brugere gav sig til kende hverken efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen eller i løbet af undersøgelsen. Der var derfor ingen tegn på, at konklusionen i den oprindelige undersøgelse (11) ikke længere var gyldig, og at opretholdelsen af foranstaltningerne vil have en negativ indvirkning på brugerne, som vil opveje foranstaltningernes positive indvirkning.

7.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(116)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af armeringsstænger med oprindelse i Belarus.

8.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(117)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat eller fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende armeringsstænger fra Belarus opretholdes.

(118)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(119)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der pålægges en endelig antidumpingtold på importen af visse armeringsstænger af jern og ulegeret stål, kun smedede, varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede, snoet efter valsningen eller ej, med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 10 00, ex 7214 20 00, ex 7214 30 00, ex 7214 91 10, ex 7214 91 90, ex 7214 99 10 og ex 7214 99 95 (Taric-kode 7214100010, 7214200020, 7214300010, 7214911010, 7214919010, 7214991010 og 7214999510) og med oprindelse i Belarus. Armeringsstænger af jern eller stål med høj udmattelsesstyrke er udelukket. Andre lange varer, som f.eks. runde stænger, er udelukket

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til 10,6 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare.

3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1019 af 16. juni 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse armeringsstænger af stål med oprindelse i Republikken Hviderusland (EUT L 155 af 17.6.2017, s. 6).

(3)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 372 af 16.9.2021, s. 9).

(4)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af armeringsstænger med oprindelse i Republikken Belarus (EUT C 231 af 15.6.2022, s. 21).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33).

(6)  https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2607.

(7)  Eksporterende producent: https://eng.belsteel.com/about/rolling-production.php.

(8)  CRU-gruppens database, https://www.crugroup.com/.

(9)  Omkostningerne efter importen blev fastsat til 2 % i den oprindelige undersøgelse.

(10)  Hvis omkostningerne efter importen på 2 % ville blive inkluderet, ville prisforskellen være på 11,8 %-12 % som anført i betragtning 66.

(11)  Samlet set var der ingen tvingende årsager til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Belarus.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).