<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-10-202610C108202601080-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0108-26-202607345-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="11/09/2026 10:16:28" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="woJa8b6kXYLe7TA/8uJW6u24fmutAg49KjpHlI5LE/XyU/c9r8VUtN20KxzM2TX/W/zgERpXqEcEp3rTsAYqcnYTehVAS4aEREDfgiSM0ufBfRKH3okD9j3gXcvjJYkSHP+LzLsFkGMEyjnC7dHO12641/l2JGBABxQV40e8kc8=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0108" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2026" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 04-08-26 08:56:10" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="ca6cef94f27a4cf58db732315a9a6951" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0108" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RX" name="NatureAff"/>
    <meta content="RX" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Norkus – sag C-108/26 RX</div>
      <div id="rId22" style="default">D (Beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen)</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      R. NORKUS
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 10. september 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-108/26 RX
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      D S.A.
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      P. S.A.
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-8" title="page-1">
      »Fornyet prøvelse af dommen afsagt af Den Europæiske Unions ret D (Beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen) (T-134/25, EU:T:2026:35) – præjudiciel forelæggelse – luftfart – forordning (EF) nr. 261/2004 – kompensation til passagerer i tilfælde af en lang forsinkelse eller aflysning af en flyafgang – betingelser – artikel 5, stk. 3 – begrebet »usædvanlige omstændigheder« – beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen – tildeling af senere afgangstidspunkter (slots) for flyvninger som følge af dårlige vejrforhold«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter forslag fra førstegeneraladvokaten har Afdelingen for Fornyet Prøvelse i medfør af artikel 62, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 194, stk. 5, i Domstolens procesreglement besluttet at foretage fornyet prøvelse af dommen afsagt den 21. januar 2026 af Den Europæiske Unions Ret D (Beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen) (T-134/25, herefter »dommen under fornyet prøvelse«, EU:T:2026:35).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har i punkt 2 i denne beslutnings konklusion præciseret følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-3">
      »Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt [Rettens dom] påvirker EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, især under hensyntagen til Domstolens dom af 31. januar 2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43), og af 23. marts 2021, Airhelp (C-28/20, EU:C:2021:226), idet Retten fastslog, at:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, ikke efter sin karakter eller oprindelse kan anses for at være truffet som led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, når den ligger uden for dette selskabs faktiske kontrol, men henhører under lufttrafikstyringstjenesternes aktiviteter og kompetence[…]</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en sådan beslutning, uanset begrundelsen herfor, ligger uden for det pågældende luftfartsselskabs faktiske kontrol, medmindre denne har bidraget til vedtagelsen af denne beslutning, og</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">som følge heraf, at artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles regler om kompensation og bistand til passagerer i tilfælde af boardingafvisning, aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>) skal fortolkes således, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, kan udgøre en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i denne bestemmelse, uanset varigheden af den forsinkelse, som den medfører, og begrundelsen herfor, hvis det godtgøres, at denne beslutning faldt uden for det pågældende luftfartsselskabs faktiske kontrol, bl.a. når det kan udelukkes, at luftfartsselskabet har bidraget til vedtagelsen af denne beslutning.«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Relevante retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af 1., 14. og 15. betragtning til forordning nr. 261/2004:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-19" title="page-4">
      »(1) Handling fra Fællesskabets side, når det drejer sig om lufttransport, bør bl.a. sigte på at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer. Endvidere bør der fuldt ud tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav generelt.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-21" title="page-4">
      (14) Ligesom under konventionen [om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montréal-konventionen) (EFT 2001, L 194, s. 39)] bør de transporterende luftfartsselskabers forpligtelser begrænses eller bortfalde, hvis en begivenhed skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. Sådanne omstændigheder kan navnlig indtræffe som følge af politisk ustabilitet, vejrforhold, der er uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning, sikkerhedsrisici, uforudsete sikkerhedsproblemer eller strejker, der berører det transporterende luftfartsselskabs drift.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-22" title="page-4">
      (15) Det betragtes som usædvanlige omstændigheder, hvis konsekvenserne af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for så vidt angår et bestemt fly en bestemt dag, medfører en lang forsinkelse, en forsinkelse natten over eller aflysning af en eller flere flyafgange, selv om det pågældende luftfartsselskab har truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne forordnings artikel 5 med overskriften »Aflysning« bestemmer følgende i stk. 1, litra c), og i stk. 3:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-24" title="page-4">
      »1. Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-26" title="page-4">
      c) have ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 7, medmindre:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-4">
      3. Et transporterende luftfartsselskab har ikke pligt til at udbetale kompensation i henhold til artikel 7, hvis det kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte forordnings artikel 7 med overskriften »Kompensationsret« fastsætter en standardiseret kompensation til passagerer, hvis størrelse bl.a. afhænger af flyvningens længde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Baggrunden for den sag, der er genstand for fornyet prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">A var passager på flyvning LO 6110, som skulle gennemføres den 25. juli 2023 af luftfartsselskab P.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Flyet, der skulle gennemføre denne flyvning, skulle efter planen lette kl. 18:20 UTC fra lufthavnen i Izmir (Tyrkiet) og lande kl. 21:10 UTC i Warszawa (Polen).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Faktisk lettede dette fly kl. 21:40 UTC og landede den følgende dag kl. 00:17 UTC, altså med en forsinkelse ved ankomsten på mere end tre timer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forud for flyvning LO 6110 fandt flyvningen LO 6111, som blev gennemført af det samme fly, sted i såkaldt rotation. Flyet, der skulle gennemføre flyvningen LO 6111, var planlagt til at lette fra Katowice (Polen) kl. 14:55 UTC og lande i Izmir kl. 17:20 UTC. Kl. 12:55 UTC modtog det pågældende flyselskab en meddelelse om tildeling af et afgangstidspunkt (slot) (Slot Allocation Message, SAM) fra flyvekontrollen om, at flyvningen LO 6111 havde fået tildelt et afgangstidspunkt (slot) kl. 16:30. Denne tildelingsbeslutning fulgte af en foranstaltning med henblik på lufttrafikstyring (Air Traffic Flow Management, AFTM) i forbindelse med luftrumsrestriktioner i Ungarn og Rumænien, der var indført på grund af dårlige vejrforhold. Kl. 15:04 UTC sendte det samme luftfartsselskab en meddelelse om, at flyet var klar til at gennemføre flyvningen (Ready to depart, REA), og anmodede om tilladelse til, at flyet lettede tidligere. Dette resulterede dog ikke i, at beslutningen om tildeling af et afgangstidspunkt (slot) blev ændret eller at flyvningen LO 6111 fik et tidligere afgangstidspunkt. Flyvningen LO 6111 lettede endelig kl. 16:02 UTC og landede kl. 18:32 UTC, dvs. med en forsinkelse ved ankomsten på en time og tolv minutter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter landingen i Izmir blev der fundet en teknisk fejl på flyet. Det tog to timer og otte minutter at reparere den.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. juli 2023 overdrog A sin ret til en fast kompensation til D, som er et selskab med speciale i inddrivelse af fordringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">D anlagde herefter sag ved Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (retten i første instans i Warszawa, Polen) med påstand om, at P tilpligtes at betale et beløb på 400 EUR med tillæg af lovbestemte morarenter fra den 17. august 2023 og indtil betalingsdatoen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har lagt til grund, at hvis den tid, der gik tabt som følge af de foranstaltninger med henblik på lufttrafikstyringen, der blev pålagt det pågældende luftfartsselskab, fratrækkes den samlede forsinkelse, ville flyvningen LO 6110 være mindre end tre timer forsinket. Den pågældende ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt det er muligt at kvalificere beslutninger om tildeling af senere afgangstider (slots) som »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (retten i første instans i Warszawa) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-41" title="page-6">
      »1) Skal artikel 5, stk. 3, i [forordning nr. 261/2004] fortolkes således, at enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, uanset dens varighed, selv om den ikke i sig selv forårsager en forsinkelse på tre timer eller mere, udgør en usædvanlig omstændighed?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-42" title="page-6">
      2) Hvis ikke enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, udgør en usædvanlig omstændighed, skal den nationale domstol da undersøge, hvad der lå til grund for beslutningen, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen, f.eks. dårlige vejrforhold, der resulterede i begrænset sektorkapacitet på flyveruten, og kan den derefter tage stilling til, om beslutningen udgjorde en usædvanlig omstændighed?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-43" title="page-6">
      3) Hvis en passagers flyvning er forsinket i mere end tre timer, herunder som følge af en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen for så vidt angår flyvningen umiddelbart forud for passagerens flyvning på grund af begrænset sektorkapacitet på flyruten henset til dårlige vejrforhold, udgør denne beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, da en usædvanlig omstændighed?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-44" title="page-6">
      4) Skal den beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, i dette tilfælde være direkte relateret til den forsinkede flyvning, eller kan den være relateret til en tidligere flyvning i rotationen?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dommen under fornyet prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommen under fornyet prøvelse besvarede Retten først det første og det andet spørgsmål med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, kan udgøre en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i denne bestemmelse, uanset varigheden af den forsinkelse, som den medfører, og begrundelsen herfor, hvis det godtgøres, at denne beslutning faldt uden for det pågældende luftfartsselskabs faktiske kontrol, bl.a. når det kan udelukkes, at luftfartsselskabet har bidraget til vedtagelsen af denne beslutning, hvilket det påhviler den forelæggende ret at vurdere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for dette svar udelukkede Retten indledningsvis, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, i alle tilfælde udgør en »usædvanlig omstændighed«. Denne konklusion var baseret på den konstatering, at begrebet »usædvanlige omstændigheder« skal fortolkes strengt, og at det kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, som skal bedømmes fra sag til sag. Ifølge disse betingelser omfatter sådanne omstændigheder begivenheder, der på grund af deres karakter eller oprindelse ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten foretog derefter en vurdering af disse to kumulative betingelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den første af disse betingelser fandt Retten, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, ikke er uløseligt forbundet med et luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, når den henhører under lufttrafikstyringstjenesternes aktiviteter og kompetence  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den anden betingelse fandt Retten, at en sådan beslutning, uanset begrundelsen herfor, ligger uden for det pågældende luftfartsselskabs faktiske kontrol, medmindre dette har bidraget til vedtagelsen af denne beslutning. Retten præciserede, at i denne sammenhæng er den relevante omstændighed ikke begrundelsen for beslutningen, der træffes som led i lufttrafikstyringen, men selve denne beslutning, for så vidt som den eksternt påvirker gennemførelsen af den planlagte flyvning, medmindre luftfartsselskabet har bidraget til vedtagelsen af denne beslutning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten tilføjede i øvrigt, at en begivenhed såsom en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, kan udgøre en »usædvanlig omstændighed«, selv om den ikke i sig selv har medført en forsinkelse på tre timer eller mere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst besvarede Retten det tredje og det fjerde spørgsmål med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at hvis det i øvrigt godtgøres, at denne beslutning faldt uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol, kan det – som en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i denne bestemmelse – påberåbe sig en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, der påvirkede en forudgående flyafgang, som selskabet selv gennemførte med samme fly, forudsat at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne omstændigheds indtræden og den forsinkelse eller aflysning af flyvningen, som luftfartsselskabet efterfølgende foretog, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, bl.a. under hensyn til den måde, hvorpå luftfartsselskabet anvendte det omhandlede luftfartøj  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retlig bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag har en særlig institutionel rækkevidde, for så vidt som den for første gang giver Domstolen lejlighed til at iværksætte den procedure for fornyet prøvelse, der er fastsat i artikel 256, stk. 3, tredje afsnit, TEUF, med hensyn til en dom afsagt af Retten i forbindelse med udøvelsen af den præjudicielle kompetence, som er blevet overført til den på visse særlige områder af EU-retten inden for rammerne af den seneste reform af Unionens retslige struktur  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>). Et af disse særlige områder er kompensation og bistand til luftpassagerer ved boardingafvisning eller ved forsinkelse eller aflysning af transportydelser, som er et område, hvor Domstolen har udviklet en omfattende praksis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med de gældende bestemmelser påhviler det den udpegede generaladvokat at foretage en grundig undersøgelse af Rettens dom med henblik på at oplyse Domstolen om, hvilke punkter der skal behandles i forbindelse med nærværende fornyede prøvelse. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at proceduren for fornyet prøvelse ikke kan anses for en almindelig mulighed for at anfægte afgørelser truffet af Retten i forbindelse med udøvelsen af denne overførte kompetence. Proceduren opfylder et særligt formål, der består i at gøre det muligt for Domstolen at gribe ind, når dommen under fornyet prøvelse rejser spørgsmål, der kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng. Selv om Retten har til opgave at træffe selvstændig afgørelse på de områder, som den er blevet betroet, herunder at præcisere og udvikle retspraksis på disse områder, udøves denne retslige autonomi nødvendigvis i overensstemmelse med Domstolens praksis og EU-rettens almindelige opbygning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mekanismen med fornyet prøvelse synes således at være en naturlig følge af den delvise kompetenceoverførsel, der blev foretaget ved reformen, for så vidt som den gør det muligt at forene formålet om god retspleje med kravet om en ensartet fortolkning af EU-retten. I denne forbindelse tilkommer det ikke Domstolen at foretage en generel prøvelse af alle Rettens vurderinger. Det påhviler derimod Domstolen at afgøre, om de spørgsmål, der rejses i dommen under fornyet prøvelse, har en sådan rækkevidde, at de kan begrunde dens indgriben henset til det i traktaten fastsatte kriterium om påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, navnlig når det drejer sig om overholdelsen af væsentlige principper, der er udledt af dens retspraksis. Domstolen handler således kun som en sidste udvej af hensyn til Unionens retsordens korrekte funktion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende fornyede prøvelse kræver derfor, at der foretages en undersøgelse i tre trin. Indledningsvis skal de aspekter af dommen under fornyet prøvelse, der kan rejse alvorlige spørgsmål i lyset af Domstolens praksis vedrørende artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>), identificeres. Dernæst skal fastlægges, om disse aspekter kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, og navnlig om de er udtryk for en betydelig afvigelse fra de væsentlige principper, der er opstillet i denne retspraksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). Endelig skal der drages konsekvenser heraf henset til de svar, som det i givet fald tilkommer Domstolen at sætte i stedet for Rettens svar  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>). Det er i lyset af disse betragtninger, at dommen under fornyet prøvelse skal undersøges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den metode, der er anvendt i Domstolens praksis </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom der i den foreliggende sag er tale om en mulig ændring af den metode, som Domstolen har anvendt til at vurdere, om der foreligger »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, finder jeg det af klarhedshensyn hensigtsmæssigt kort at redegøre for de væsentligste elementer heri, inden Rettens dom undersøges mere indgående. På grundlag af denne redegørelse for de retlige rammer, der finder anvendelse på området, som fortolket af Domstolen, vil jeg derefter redegøre for de aspekter af dommen under fornyet prøvelse, som efter min opfattelse kan give anledning til alvorlige spørgsmål med hensyn til dens forenelighed med EU-retten. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, at det transporterende luftfartsselskab ikke har pligt til at udbetale kompensation i henhold til forordningens artikel 7, såfremt det godtgør, at aflysningen eller den lange forsinkelse skyldes »usædvanlige omstændigheder«, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, var blevet truffet. Domstolen har heraf udledt en totrinsanalyse, hvoraf det første trin i sig selv indeholder to kumulative betingelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal som første trin afgøres, om den påberåbte begivenhed har karakter af en »usædvanlig omstændighed«. Ifølge fast retspraksis, der bl.a. følger af Wallentin-Hermann-dommen, og som senere er blevet gentaget af Store Afdeling i Airhelp-dommen, er dette kun tilfældet, hvis den pågældende begivenhed dels på grund af sin karakter eller oprindelse ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, dels ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol. Da disse to betingelser er kumulative, er det ikke tilstrækkeligt, at en begivenhed ikke er et led i luftfartsselskabets aktivitet, eller at den i praksis ikke kan kontrolleres af dette. Disse to betingelser skal også være opfyldt samtidig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den første af disse betingelser foretager Domstolen en vurdering på grundlag af begivenhedens karakter eller oprindelse. Den ønsker med andre ord at fastslå, om den omtvistede situation henhører under det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, eller om den reelt afviger herfra. Et almindeligt teknisk problem er således, selv om det er uforudset, principielt ikke af usædvanlig karakter, eftersom det indgår i de risici, der er forbundet med den normale drift af et luftfartøj  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>). Omvendt kan visse begivenheder, der ligger uden for virksomhedens normale drift, såsom en kollision med en fugl eller et vulkanudbrud, der medfører lukning af luftrummet, have en sådan karakter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden betingelse vedrører luftfartsselskabets manglende faktiske kontrol. Her har Domstolen sondret meget klart mellem begivenheder, der henhører under luftfartsselskabets interne sfære, og begivenheder, der skyldes eksterne omstændigheder. I Airhelp-dommen fremhævede Domstolen denne sondring mellem »interne« og »eksterne« begivenheder i luftfartsselskabets aktivitet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>). En begivenhed kan således være uforudset, uden at den dog er usædvanlig, hvis den fortsat udspringer af virksomhedens organisation eller drift. Omvendt kan en begivenhed, der skyldes en naturlig årsag, tredjemands indgriben eller en beslutning pålagt af en ekstern myndighed alt efter omstændighederne anses for at ligge uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som andet trin skal det undersøges, om konsekvenserne af den usædvanlige omstændighed ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. Dette krav har selvstændig karakter. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at luftfartsselskabet godtgør, at der foreligger en usædvanlig begivenhed; det skal endvidere godtgøre, at det traf eller ikke med rimelighed var i stand til at træffe de foranstaltninger, der var egnede til at undgå aflysningen eller den lange forsinkelse. I Wallentin-Hermann-dommen fremhævede Domstolen, at luftfartsselskabet skal godtgøre, at det har anvendt de til situationen passende ressourcer, uden at dette ville være urimeligt belastende for virksomheden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen fortolker i øvrigt dette krav konkret og årsagsrelateret. I Pešková og Peška-dommen anerkendte den ganske vist, at en usædvanlig begivenhed, i det pågældende tilfælde en kollision med en fugl, kunne begrunde en fritagelse, men præciserede også, at den tid, der faktisk kunne tilskrives denne begivenhed, skulle undersøges præcist, og at det skulle vurderes, om den lange forsinkelse på trods af de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, fortsat var uundgåelig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>). Luftfartsselskabet kan derfor ikke abstrakt påberåbe sig en usædvanlig omstændighed, men skal konkret godtgøre, at der foreligger en konkret forbindelse mellem denne, den omtvistede forsinkelse og den manglende mulighed for at undgå virkningerne heraf.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig fremgår det af Domstolens praksis, at det forhold, at der foreligger »usædvanlige omstændigheder«, ikke fjerner alle de forpligtelser, der påhviler luftfartsselskabet. I McDonagh-dommen fastslog Domstolen, at vulkanudbrud og lukning af luftrummet udgjorde »usædvanlige omstændigheder«, samtidig med at forpligtelsen til at yde bistand i henhold til forordning nr. 261/2004 blev opretholdt. Det følger heraf, at denne forordnings artikel 5, stk. 3, alene fritager luftfartsselskabet for den i den nævnte forordnings artikel 7 fastsatte kompensationsforpligtelse uden i sig selv at ophæve de øvrige forpligtelser, som påhviler luftfartsselskabet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at luftfartsselskabet ifølge den metode, som Domstolen har udviklet, for det første skal godtgøre, at en bestemt begivenhed ikke var et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse og lå uden for dets faktiske kontrol, og for det andet, at virkningerne af denne begivenhed ikke kunne have været undgået, selv om det havde truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes. Begrebet »usædvanlige omstændigheder« skal desuden fortolkes strengt, eftersom det udgør en undtagelse fra princippet om kompensation til passagerer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De aspekter af dommen under fornyet prøvelse, der rejser alvorlige spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den tvivlsomme sidestilling af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, med en omstændighed, der ikke er et led i luftfartsselskabets aktivitet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første aspekt af dommen under fornyet prøvelse kræver særlig opmærksomhed, for så vidt som det vedrører identificeringen af den retlige omstændighed, der er relevant med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Retten synes i det væsentlige at have lagt til grund, at selv om det ikke er enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, der automatisk udgør en »usædvanlig omstændighed«, kan en sådan beslutning ikke desto mindre i sig selv udgøre den omstændighed, som analysen af den påberåbte begivenheds usædvanlige karakter skal vedrøre  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>). En sådan tilgang svarer i praksis til at gøre den beslutning, som lufttrafikstyringstjenesterne træffer, til et centralt element i den retlige kvalificering, selv om en sådan beslutning kun kan være udtrykket på det driftsmæssige plan for en mere grundlæggende faktisk situation, der er det eneste element i undersøgelsen, som gør det muligt at forstå den reelle årsag til den omtvistede forstyrrelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne tilgang giver anledning til alvorlige forbehold. Henset til selve ordlyden af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 forudsætter fritagelsen, at aflysningen eller den lange forsinkelse »skyldes« usædvanlige omstændigheder. En sådan formulering giver anledning til at identificere en konkret begivenhed eller situation, der ligger til grund for forstyrrelsen, og ikke til blot at opholde sig ved den administrative eller driftsrelaterede foranstaltning, hvorved forstyrrelsen kommer til udtryk i gennemførelsen af flyvningen. Det er derfor min opfattelse, at hverken denne bestemmelses ordlyd eller dens opbygning fører til, at den beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, alene kan gøres til hovedgenstanden for den retlige kvalificering. Med andre ord bør analysen ikke først og fremmest fokusere på den form, som den eksterne indgriben antager, men på de faktiske forhold vedrørende den påberåbte begivenhed og den plads, som den indtager i den årsagskæde, der førte til forsinkelsen eller aflysningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal sondres klart mellem årsagen til forstyrrelsen og det omfang, hvori denne forstyrrelse kommer til udtryk i den konkrete afvikling af flyvningen. En beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, er oftest en reaktion på en given situation – det være sig vejrforhold, kapacitetsbegrænsninger, begrænsninger i luftrummet eller andre driftsmæssige vanskeligheder. Idet denne beslutning i dommen under fornyet prøvelse blev behandlet som selve den relevante omstændighed, erstattedes den egentlige årsag til forstyrrelsen med dens reguleringsmæssige konsekvens  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). En sådan tilgang forekommer mig desuden vanskelig at forene med kravet om en selvstændig og ensartet fortolkning af begrebet »usædvanlige omstændigheder« i EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Hvis vurderingen af dette begreb i praksis alene afhænger af, om der foreligger en administrativ eller driftsrelateret foranstaltning truffet af lufttrafikstyringstjenesterne, risikerer anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 i mindre grad at blive bestemt af de materielle kriterier, som Domstolen har opstillet, end af den ydre form, som lufttrafikstyringssystemets reaktion i givet fald antager. En sådan fortolkning forekommer mig så meget desto mindre tilfredsstillende, som den har til formål at afkorte undersøgelsen af årsagskæden ved at foretage en analyse af dennes sidste led snarere end af den begivenhed, som forstyrrelsen reelt kan tilskrives  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig nemlig vanskeligt at bestride, at luftfartsselskaberne i forbindelse med den daglige udøvelse af deres aktivitet regelmæssigt konfronteres med de beslutninger, der træffes af lufttrafikstyringstjenesterne. Tildeling af slots, kapacitetsbegrænsninger, lufttrafikrelaterede tilpasninger samt beslutninger, der påvirker rækkefølgen og tempoet for afgange og ankomster, er en del af lufttransportens daglige drift og indgår i den almindelige driftsmæssige ramme, inden for hvilken luftfartsselskaberne udøver deres aktivitet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>). Den omstændighed, at en sådan beslutning hidrører fra en myndighed uden for luftfartsselskabet, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre, at den ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse. Denne konstatering fører til en omhyggelig sondring mellem på den ene side det forhold, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, træffes af en ekstern institution, og på den anden side spørgsmålet om, hvorvidt den situation, som denne beslutning omhandler, efter sin karakter eller sin oprindelse ligger uden for luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse. Hvis disse to sidestilles, ville det svare til at lade anvendelsen af den første betingelse afhænge af den blotte konstatering af, at en tredjemand har deltaget i den konkrete tilrettelæggelse af flyvningen. En sådan tilgang ville imidlertid indebære en risiko for, at analysen rettes mod den umiddelbare ophavsmand til beslutningen frem for den egentlige karakter af den påberåbte situation  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan tilgang synes desuden at være præget af en vis formalisme, for så vidt som den alene tillægger eksistensen af en beslutning fra lufttrafikstyringstjenesterne afgørende betydning, selv om en sådan beslutning i virkeligheden kun udgør en administrativ eller operationel foranstaltning, der er truffet som reaktion på en given situation. De situationer, der kan give anledning til en sådan beslutning, kan imidlertid være yderst forskellige og er ikke nødvendigvis af ekstraordinær karakter. En fortolkning, der alene er baseret på eksistensen af denne beslutning, synes således ikke at være egnet til at tage hensyn til de mange forskellige årsager, der kan ligge til grund for beslutningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). En sådan fortolkning forekommer så meget desto mere tvivlsom, som Retten, selv om den tog hensyn til det tilfælde, hvor luftfartsselskabet selv har bidraget til at træffe en beslutning som led i lufttrafikstyringen, kun gjorde dette som en undtagelse fra kvalificeringen som en »ekstern begivenhed« uden at rejse tvivl om den omstændighed, at analysen først var blevet rettet mod selve beslutningen snarere end mod den faktiske situation, der ligger til grund herfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ganske vist træffer luftfartsselskabet ikke selv beslutning om en sådan foranstaltning. Det forholder sig ikke desto mindre således, at den inden for rammerne af den operationelle drift af nettet i det mindste indirekte kan påvirke de betingelser, hvorunder en sådan beslutning træffes, bl.a. ved rettidig fremsendelse af præcise oplysninger om status på forberedelsen af flyvningen. På samme måde kan det ikke udelukkes, at en oprindelig forstyrrelse, der kan tilskrives luftfartsselskabet, såsom en forsinkelse, der hidrører fra dets drift, har bidraget til at udsætte den pågældende flyvning for en efterfølgende regulerings- eller begrænsningsforanstaltning. I et sådant tilfælde er den blotte omstændighed, at en beslutning i sidste ende træffes af en ekstern myndighed, ikke tilstrækkelig til at udelukke den pågældende forstyrrelse fra luftfartsselskabets aktivitetsområde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad en del af den nationale retspraksis, som parterne i hovedsagen i øvrigt har henvist til i deres skriftlige indlæg, antyder, kan 15. betragtning til forordning nr. 261/2004 efter min opfattelse ikke med rette påberåbes til støtte for Rettens fortolkning. Denne betragtning henviser ganske vist udtrykkeligt til beslutninger, der træffes som led i lufttrafikstyringen. Det forekommer imidlertid ikke muligt at udlede heraf, at en sådan beslutning i sig selv og uden hensyn til begrundelsen herfor skal kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed«. For det første kan en betragtning ikke fortolkes således, at den neutraliserer de betingelser, der er opstillet i selve den normative bestemmelse. I henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 er det imidlertid fortsat et krav, at aflysningen eller den lange forsinkelse skal skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, var blevet truffet. Denne formulering kræver således altid en vurdering af karakteren af den påberåbte situation, dens oprindelse og dens konkrete indvirkning på den pågældende flyvning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet synes 15. betragtning til forordning nr. 261/2004 ikke at indeholde en generel regel om, at enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, i sig selv udgør en usædvanlig omstændighed. Det skal i denne forbindelse anføres, at Retten heller ikke udtrykkeligt lagde en sådan automatik til grund. Den beskrev derimod en konkret situation, nemlig den, hvor en beslutning vedrørende et bestemt fly en bestemt dag medfører en lang forsinkelse, en forsinkelse natten over eller aflysning af en eller flere flyafgange, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk er blevet truffet. Denne formulering, der langt fra er udtryk for en abstrakt og automatisk kvalificering, peger tværtimod på en vurdering set i sammenhæng med de særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje ville en fortolkning af 15. betragtning til forordning nr. 261/2004 på en måde, der understøtter Rettens tilgang, svare til at adskille beslutningen, der træffes som led i lufttrafikstyringen, fra den faktiske situation, der ligger til grund for beslutningen. En sådan beslutning er imidlertid ofte kun den operationelle reaktion på en underliggende realitet, som alt efter omstændighederne kan være enten en virkelig usædvanlig begivenhed eller tværtimod mere almindelige begrænsninger, der er forbundet med den daglige drift af lufttrafikken. Netop fordi den samme kategori af beslutninger kan have meget forskellige årsager, er det vanskeligt at acceptere, at en sådan beslutning som sådan og uafhængigt af begrundelsen herfor systematisk kan anses for usædvanlig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde synes en udvidende fortolkning af 15. betragtning til forordning nr. 261/2004 vanskelig at forene med formålet med denne forordning. Da den nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, udgør en undtagelse fra princippet om kompensation til passagerer, skal denne undtagelse fortolkes strengt. En anerkendelse af, at den blotte eksistens af en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, principielt er tilstrækkelig til at bane vejen for fritagelsen, risikerer at udvide anvendelsesområdet for denne undtagelse betydeligt og dermed begrænse den effektive virkning af retten til kompensation. Forordning nr. 261/2004 forfølger imidlertid et formål om et højt beskyttelsesniveau for flypassagerer, som taler for en konservativ og kontekstuel fortolkning af 15. betragtning til nævnte forordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse nævnes, at Domstolen ikke har haft til hensigt at tillægge de eksempler, der er nævnt i 14. betragtning til forordning nr. 261/2004, en selvstændig eller automatisk kvalificerende værdi  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). Disse eksempler er derimod kun vejledende og skal læses i lyset af de generelle kriterier for anvendelsen af denne forordnings artikel 5, stk. 3, der er opstillet i retspraksis. Det samme må gælde for 15. betragtning til den nævnte forordning, der ikke kan forstås således, at den fritager for en undersøgelse af karakteren eller oprindelsen af den situation, der førte til vedtagelsen af den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>). En sådan præcisering forekommer så meget desto mere nødvendig, som en bredere fortolkning af denne 15. betragtning undertiden er blevet påberåbt i national retspraksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>) og i en del af den juridiske litteratur til støtte for en mere automatisk kvalificering af beslutninger, der er truffet som led i lufttrafikstyringen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne fortolkning understøttes i øvrigt af Domstolens egen praksis. Når Domstolen har behandlet en forstyrrelse af flyvningen, der i operationel henseende er kommet til udtryk ved en foranstaltning, der er truffet uden for luftfartsselskabet, har den vurderet, om der foreligger usædvanlige omstændigheder set i lyset af den underliggende faktiske situation snarere end i forhold til den ene foranstaltning, der udgør den umiddelbare konsekvens heraf. I forbindelse med lukningen af luftrummet som følge af den islandske vulkan Eyjafjallajökulls udbrud tog Domstolen således stilling til situationen i forhold til den pågældende naturbegivenhed og dens virkninger og ikke alene til lukningsforanstaltningen som sådan  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>). Denne tilgang fremgår ligeledes af Moens-dommen, hvori Domstolen, selv om lukningen af start- og landingsbanen skyldtes en beslutning truffet af lufthavnsmyndighederne, som var bindende for luftfartsselskabet, undersøgte forekomsten af brændstof på banen, om det hidrørte fra andre end luftfartsselskabet, og den omstændighed, at vedligeholdelse af start-og landingsbaner ikke var omfattet af dettes beføjelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>). Ud fra en beslægtet synsvinkel bekræfter Pešková og Peška-dommen også denne metode, idet kvalificeringen som usædvanlig omstændighed heri blev vurderet på grundlag af den påberåbte konkrete begivenhed, nemlig kollisionen med en fugl, og de deraf følgende sikkerhedsforanstaltninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>). Denne retning bekræfter efter min opfattelse, at selv når en ekstern beslutning direkte påvirker gennemførelsen af flyvningen, kan analysen ikke se bort fra de faktiske omstændigheder, der førte til dens vedtagelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at 15. betragtning til forordning nr. 261/2004 ikke kan forstås således, at den fritager for en undersøgelse af karakteren eller oprindelsen af den situation, der førte til vedtagelsen af beslutningen, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen. Sammenholdt med denne forordnings artikel 5, stk. 3, opfordrer den således til en konkret og detaljeret vurdering snarere end en abstrakt kvalificering af enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen. Heraf følger mere generelt, at den blotte omstændighed, at der foreligger en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, ikke gør det muligt at konkludere, at den pågældende begivenhed ikke er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse. En sådan beslutning kan alt efter omstændighederne blot være den operationelle konsekvens af en faktisk situation, der enten kan hidrøre fra en virkelig usædvanlig begivenhed eller tværtimod fra mere almindelige begrænsninger, der er forbundet med den daglige drift af lufttrafikken. Det er således under hensyntagen til denne underliggende situation med dens karakter og oprindelse, at det skal vurderes, om den første af de to kumulative betingelser er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En fortolkning, der tillægger eksistensen af en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, afgørende betydning, synes desuden vanskelig at forene med den bevisbyrdestruktur, der følger af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Det påhviler nemlig luftfartsselskabet ikke blot at godtgøre, at der foreligger »usædvanlige omstændigheder«, men også, at konsekvenserne heraf ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>). Rettens tilgang har imidlertid den virkning, at denne bevisbyrde lettes betydeligt, eftersom den omstændighed, at der foreligger en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, sammenholdt med luftfartsselskabets manglende bidrag til vedtagelsen af denne beslutning, i praksis er tilstrækkelig. Den væsentlige påvisning af den usædvanlige begivenhed risikerer således at blive erstattet af fremlæggelsen af et i det væsentlige formelt element, nemlig eksistensen af en ekstern foranstaltning, der påvirker gennemførelsen af flyvningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne første problemstilling giver anledning til et bredere spørgsmål om, hvordan de to kumulative betingelser, der er opstillet i Domstolens praksis, blev anvendt i dommen under fornyet prøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Risikoen for forveksling mellem de to kumulative betingelser, der er opstillet i Domstolens praksis</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet aspekt af dommen under fornyet prøvelse kræver en særlig omhyggelig undersøgelse, for så vidt som det vedrører forholdet mellem de to kumulative betingelser, der er kendetegnende for »usædvanlige omstændigheder«, nemlig dels, at der ikke er tale om et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, dels at det ikke har faktisk kontrol over den påberåbte begivenhed. Disse to betingelser er, således som de fremgår af Domstolens praksis, logisk set forskellige og opfylder hver især en selvstændig funktion i opbygningen af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Det er derfor efter min opfattelse vigtigt at sikre, at anvendelsen af disse holdes klart adskilt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">40</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt Rettens ræsonnement på en tilstrækkelig klar måde bevarer disse to betingelsers selvstændighed. Dommen under fornyet prøvelse synes nemlig at lægge afgørende vægt på den omstændighed, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, hidrører fra en tjeneste uden for luftfartsselskabet og er bindende for dette. En sådan betragtning er uden tvivl relevant i forhold til den anden betingelse om manglende faktisk kontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">41</a>
</span>). Den er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre, at den pågældende begivenhed ikke er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse. Den omstændighed, at et luftfartsselskab ikke har kontrol over en begivenhed, indebærer ikke, at denne begivenhed på grund af sin karakter eller oprindelse falder helt uden for den sædvanlige ramme, inden for hvilken dets aktivitet udøves.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende, at Retten ved således at lægge vægt på den eksterne oprindelse af den beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, i det mindste delvist lader den første betingelse afhænge af den anden. En sådan fortolkning viser sig at være problematisk. Hvis en tredjemands eller en ekstern myndigheds indgriben i praksis er tilstrækkelig til at anse den påberåbte begivenhed for ikke at være et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse, vil den første betingelse miste en væsentlig del af sin selvstændige rækkevidde. Denne betingelse har imidlertid netop til formål at undgå, at enhver ikke-kontrolleret begivenhed, automatisk anses for en usædvanlig omstændighed, selv om den kan henhøre under de almindelige begrænsninger, som lufttransportsdriften strukturelt udsætter luftfartsselskaberne for.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan udvikling risikerer at svække strukturen i testen i henhold til retspraksis i væsentlig grad. Mange begivenheder uden for luftfartsselskabet kan nemlig falde ind under de almindelige begrænsninger, som luftfartsselskabet er udsat for i forbindelse med den daglige drift af lufttrafikken. Den omstændighed, at de er udefrakommende, betyder ikke nødvendigvis, at de på grund af deres karakter eller oprindelse ikke er omfattet af de normale rammer, inden for hvilke luftfartsselskabet udøver sin aktivitet. Det synes derfor nødvendigt at opretholde en klar adskillelse mellem disse to kriterier. Den første betingelse kræver en vurdering af karakteren eller oprindelsen af den påberåbte situation, mens den anden vedrører spørgsmålet om, hvorvidt denne situation lå uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">42</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig desuden, at den af Retten anvendte metode vil udvande de forskellige trin i den undersøgelse, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Identificeringen af den relevante omstændighed, vurderingen af den påberåbte begivenheds karakter af ikke at være et led i aktiviteten, spørgsmålet om, hvorvidt den lå uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol, og efterprøvelsen af de rimelige foranstaltninger synes ikke at være tilstrækkeligt adskilte i denne tilgang. Den metode, som Domstolen har udviklet, hviler imidlertid netop på en successiv og streng vurdering af disse forskellige elementer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-43" href="#t-43">43</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er kun ved hjælp af denne sondring, at den strenge fortolkning af begrebet »usædvanlige omstændigheder«, som udgør en undtagelse fra princippet om kompensation til passagererne, kan opretholdes. Hvis de to betingelser sammenblandes, risikerer anvendelsesområdet for den fritagelse, som luftfartsselskabet kan indrømmes, at blive mærkbart udvidet til skade for sammenhængen i den metode, som Domstolen har udviklet, og mere generelt for ligevægten i den ordning, der er indført ved forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den således konstaterede forvirring kommer særligt klart til udtryk i den vægt, som Retten tillagde den begrundelse, der førte til vedtagelsen af den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Utilstrækkelig hensyntagen til den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje aspekt af dommen under fornyet prøvelse kræver en nøje undersøgelse, for så vidt som den vedrører den vægt, som Retten tillagde den begrundelse, der førte til vedtagelsen af beslutningen som led i lufttrafikstyringen. Dommen under fornyet prøvelse synes på dette punkt at lægge afgørende vægt på selve beslutningen, uanset hvad der lå til grund for den. En sådan argumentation forekommer problematisk, for så vidt som den kan neutralisere et element, der langt fra er accessorisk, men derimod kan vise sig at være afgørende for vurderingen af, om den omtvistede situation var usædvanlig eller ej.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan tilgang giver anledning til alvorlige betænkeligheder i denne henseende. Det synes nemlig vanskeligt at forestille sig, at begrundelsen for den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen, var helt uden relevans for vurderingen af, om den pågældende situation var usædvanlig. Alt efter om denne beslutning skyldtes en usædvanlig naturbegivenhed, en alvorlig sikkerhedsrisiko, vejrforhold, der var uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning, eller derimod en mere almindelig begrænsning i forbindelse med den almindelige lufttrafikstyring, kan vurderingen af begivenhedens karakter eller oprindelse variere betydeligt. Det er imidlertid netop denne karakter eller oprindelse, der gør det muligt at afgøre, om der foreligger en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis begrundelsen for den beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, principielt anses for at være uden afgørende betydning, vil det svare til at sidestille situationer, der imidlertid hverken har samme intensitet eller betydning i forhold til denne bestemmelse. En beslutning, der må træffes på grund af et vulkanudbrud, en usædvanlig lukning af luftrummet eller særligt alvorlige vejrforhold, kan ikke uden videre undersøgelse sidestilles med en beslutning, der er dikteret af mere almindelige begrænsninger i trafikreguleringen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-44" href="#t-44">44</a>
</span>). Hvis der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til begrundelsen for beslutningen, risikerer analysen udelukkende at fokusere på indgrebets ydre form på bekostning af den egentlige karakter af den påberåbte begivenhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse fremhæves, at ikke alle beslutninger, der træffes som led i lufttrafikstyringen, udspringer af situationer, der er af usædvanlig karakter. Nogle kan skyldes almindelige begrænsninger i lufttrafiksystemet, f.eks. trafiktæthed, rutinemæssige kapacitetstilpasninger eller andre almindelige driftsmæssige begrænsninger. Andre kan derimod udspringe af virkelig usædvanlige omstændigheder, såsom ekstreme vejrforhold eller særlige sikkerhedsrisici. Hvis begrundelsen for beslutningen skulle anses for at være uden afgørende betydning, således som det fremgår af dommen under fornyet prøvelse i forbindelse med anvendelsen af de to kumulative betingelser, kan sondringen mellem disse forskellige tilfælde ikke længere foretages på tilfredsstillende vis. Imidlertid forekommer en sådan sondring netop uomgængelig for anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan utilstrækkelig hensyntagen til begrundelsen synes ligeledes vanskelig at forene med formålet med forordning nr. 261/2004. Domstolen har nemlig flere gange, idet den bl.a. støttede sig på første betragtning til denne forordning, fastslået, at forordningen har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for flypassagerer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-45" href="#t-45">45</a>
</span>). Eftersom den nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, udgør en undtagelse fra princippet om kompensation, kan denne bestemmelse ikke forstås således, at den giver lufttrafikselskabet for let adgang til fritagelse alene på grund af en beslutning, der formelt er uafhængig af dette, uden at den konkrete grund, der har ført til vedtagelsen af denne beslutning, er godtgjort fyldestgørende. En sådan tilgang vil medføre en udvidelse af anvendelsesområdet for den fritagelse, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, og tilsvarende begrænse rækkevidden af den beskyttelse, der indrømmes passagererne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at vurderingen af, om en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, er ekstraordinær, ikke kan adskilles fra de omstændigheder, der har ført til dens vedtagelse. Begrundelsen for denne beslutning udgør et relevant eller endog nødvendigt vurderingselement, eftersom den netop gør det muligt at afgøre, hvorvidt den tilgrundliggende situation lå uden for luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse. Det er således i lyset af disse omstændigheder og ikke alene i lyset af den omstændighed, at beslutningen foreligger som en akt, der hidrører fra en ekstern tjeneste i forhold til luftfartsselskabet, at det skal vurderes, om de betingelser, der er opstillet i retspraksis, er opfyldt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-46" href="#t-46">46</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse betragtninger kræver endelig en undersøgelse af den mere generelle rækkevidde af Rettens fortolkning inden for opbygningen af forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rækkevidden af den anlagte fortolkning inden for den almindelige opbygning af forordning nr. 261/2004</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De spørgsmål, der rejses i dommen under fornyet prøvelse, kan ikke vurderes uafhængigt af den generelle opbygning af forordning nr. 261/2004. Denne forordnings artikel 5, stk. 3, udgør ikke en isoleret bestemmelse, men den fritagelsesklausul, som begrænser kompensationsforpligtelsen i den nævnte forordnings artikel 7. Den anlagte fortolkning af begrebet »usædvanlige omstændigheder« er således ikke uden indvirkning på hele opbygningen af det system, der er indført ved samme forordning. Dette er et element, der skal tages i betragtning ved undersøgelsen af dommen under fornyet prøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal desuden undgås, at luftfartsselskaberne allerede på grund af, at lufttransporten indgår i et stærkt eksternt reguleringssystem, de facto indrømmes en videregående fritagelsesmulighed end den, der følger af undtagelseskarakteren af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Den omstændighed, at lufttransportsdriften nødvendigvis indgår i et miljø, der er stærkt koordineret af eksterne myndigheder, kan ikke i sig selv begrunde en udvidelse af kategorien »usædvanlige omstændigheder«. Hvis det modsatte blev anerkendt, ville det være ensbetydende med, at denne sektor ville nyde godt af en særlig lettelse af den byrde, der er forbundet med undtagelsen, selv om denne byrde skal være strengt afgrænset henset til det beskyttelsesformål, der forfølges med denne forordning. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion understøttes i øvrigt på det systematiske plan. Inden for andre passagertransportsektorer, navnlig jernbanetransport, søtransport og transport ad indre vandveje, indeholder EU-retten ligeledes mekanismer til beskyttelse og erstatning med undtagelser, der skal fortolkes strengt. Det vil derfor være vanskeligt at forsvare, at den blotte inddragelse af lufttransporten i en ramme med stærk ekstern regulering i sig selv fører til en udvidelse af rækkevidden af den undtagelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-47" href="#t-47">47</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne betragtning er så meget desto vigtigere, som kompensationsforpligtelsen udgør et af de strukturelle elementer i den beskyttelsesordning, som EU-lovgiver har indført for flypassagerer. Det følger heraf, at fortolkningen af begrebet »usædvanlige omstændigheder« direkte påvirker det praktiske omfang af retten til kompensation og dermed den generelle ligevægt i den ordning, der er indført ved forordning nr. 261/2004. En fortolkning af denne forordnings artikel 5, stk. 3, som vil føre til, at beslutninger, der træffes som led i lufttrafikstyringen, i for vidt omfang anerkendes som »usædvanlige omstændigheder«, vil kunne udvide anvendelsesområdet for den fritagelse, der er indrømmet luftfartsselskabet, betydeligt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-48" href="#t-48">48</a>
</span>), og således give denne sektor en gunstigere behandling end den, der i det væsentlige er fastsat i andre af EU-rettens ordninger for beskyttelse af passagerer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan udvikling risikerer at påvirke den af EU-lovgiver tilsigtede balance mellem beskyttelsen af passagerer og de fritagelsesgrunde, der indrømmes luftfartsselskabet. De problemer, som dommen under fornyet prøvelse rejser, er således ikke begrænset til et enkeltstående spørgsmål om retlig kvalificering. De vedrører mere generelt den måde, hvorpå sammenhængen i den ordning, der er indført ved artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, skal bevares ved fortolkningen af denne forordning. Det er ligeledes i lyset af dette krav, at det skal vurderes, om Rettens tilgang er forenelig med EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Foreløbig konklusion</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af ovenstående betragtninger fremgår, ud over mangfoldigheden af de undersøgte spørgsmål, to hovedgrupper af retlige fejl. Selv om Retten hverken fastslog, at enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, automatisk udgør en »usædvanlig omstændighed«, eller så bort fra situationer, hvor luftfartsselskabet bidrager til at træffe en sådan beslutning, forholder det sig ikke desto mindre således, at dommen under fornyet prøvelse er berørt af en indre spænding for så vidt angår metoden. Selv om Retten udtrykkeligt afviste en automatisk kvalificering, genskabte den nemlig delvist logikken i en sådan kvalificering ved at anerkende selve beslutningen, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen, som en retligt relevant omstændighed. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første fejl vedrører således identificeringen af den relevante omstændighed med henblik på artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, idet Retten i det væsentlige erstattede den faktiske situation, der lå til grund for forstyrrelsen, med den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen, og som kun udgjorde det umiddelbare operationelle udtryk herfor. Den anden fejl vedrører anvendelsen af den metode, som Domstolen har udviklet til fortolkning af denne bestemmelse, for så vidt som dommen under fornyet prøvelse udvisker de forskellige trin i den krævede undersøgelse og svækker samspillet mellem de to kumulative betingelser vedrørende usædvanlige omstændigheder. Disse to hovedfejl er desuden uforenelige med den metode, som Domstolen har udviklet, for så vidt som den fører til, at der lægges for lidt vægt på begrundelsen for den pågældende beslutning, og at rækkevidden af den anlagte fortolkning inden for denne forordnings generelle opbygning påvirkes. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at dommen under fornyet prøvelse ikke blot rejser flere alvorlige problemer med hensyn til den måde, hvorpå Retten fortolkede begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Rettens tilgang forekommer for så vidt angår flere tæt forbundne aspekter at være uforenelig med den metode, som Domstolen har udviklet til anvendelse af denne bestemmelse. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">D.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet om, hvorvidt EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng påvirkes</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til vurderingskriterier til brug for denne fornyede prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have påvist de retlige fejl, som dommen under fornyet prøvelse er behæftet med, skal det undersøges, om disse fejl er så alvorlige, at de kan anses for at udgøre en påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng. Denne vurdering udgør et selvstændigt trin i analysen, der adskiller sig fra den blotte konstatering af en retlig fejl. I forbindelse med den foreliggende fornyede prøvelse er konstateringen af en sådan fejl nemlig ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde, at Domstolen griber ind. Det kræves endvidere, at Rettens fortolkning på grund af dens rækkevidde ud over tvisten i hovedsagen kan påvirke den ensartede anvendelse af EU-retten eller sammenhængen i EU-retten som helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det indledningsvis anføres, at den mekanisme for fornyet prøvelse, der er fastsat i artikel 256, stk. 3, tredje afsnit, TEUF, med hensyn til sit formål er formuleret i vendinger, der ligger meget tæt op ad vendingerne vedrørende den i artikel 256, stk. 2, TEUF fastsatte mekanisme for fornyet prøvelse. Denne store lighed i formuleringen afspejler mere grundlæggende den analoge funktion, som disse to mekanismer opfylder i Unionens retslige opbygning, for så vidt som de begge har til formål at gøre det muligt for Domstolen at gribe ind, når det er nødvendigt for at bevare EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng. Dernæst skal det påpeges, at den fornyede prøvelse er en ekstraordinær mekanisme, der ikke har til formål at korrigere enhver retlig fejl, men alene de fejl, hvis rækkevidde kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den retspraksis, der er udviklet inden for rammerne af mekanismen i artikel 256, stk. 2, TEUF, bevarer således en vis relevans for fortolkningen af den foreliggende mekanisme om fornyet prøvelse. Det skal i denne henseende erindres, at selv om bestemmelserne om mekanismerne for fornyet prøvelse i artikel 256, stk. 2 og 3, TEUF ikke indeholder en præcis definition af begreberne EU-rettens »ensartede anvendelse« og »sammenhæng«, fører denne retspraksis snarere til, at der foretrækkes en vurdering, som er baseret på en række elementer, uden at det er nødvendigt at fastlægge en streng grænse mellem disse to begreber. Disse forhold vedrører navnlig alvoren og rækkevidden af de konstaterede retlige fejl, deres evne til at have virkninger ud over den omhandlede tvist samt betydningen af de omhandlede regler, principper eller metoder i Unionens retsorden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har således inden for rammerne af den mekanisme for fornyet prøvelse, der er fastsat i artikel 256, stk. 2, TEUF, og i forbindelse med Rettens domme afsagt i appelsager i EU-personalesager i det væsentlige anvendt fire hovedkriterier ved afgørelsen af, om EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng påvirkes: For det første kan Rettens dom danne præcedens for fremtidige sager, for det andet har Retten fraveget Domstolens faste praksis, for det tredje vedrører de fejl, som Retten har begået, et begreb, der ikke udelukkende henhører under tjenestemandsretten, men kan finde anvendelse, uafhængigt af hvilket sagsområde der er tale om, og for det fjerde spiller de regler eller principper, som Retten har tilsidesat, en vigtig rolle i Unionens retsorden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-49" href="#t-49">49</a>
</span>). Disse kriterier er således blevet gentaget og anvendt konsekvent af generaladvokaterne i flere sager  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-50" href="#t-50">50</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse kriterier kan imidlertid ikke overføres rent mekanisk på nærværende fornyede prøvelse. Den mekanisme for fornyet prøvelse, der er fastsat i artikel 256, stk. 3, tredje afsnit, TEUF, kræver tværtimod en tilpasning af disse kriterier til dens særlige karakter. Denne særegenhed skyldes for det første den omstændighed, at den vedrører domme afsagt af Retten i forbindelse med udøvelsen af den præjudicielle kompetence, som i henhold til artikel 256, stk. 3, første afsnit, TEUF er blevet overført til Retten inden for rammerne af den i artikel 267 TEUF omhandlede procedure. For det andet skyldes denne særegenhed, at denne mekanisme indgår i en ny retslig sammenhæng, der er kendetegnet ved overførslen til Retten af flere specifikke områder af EU-retten og ikke længere af en enkelt specialiseret tvist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-51" href="#t-51">51</a>
</span>). Til forskel fra de domme, der er afsagt i appelsager, er sådanne domme ikke begrænset til parterne i den pågældende tvist, men har virkninger ud over denne for så vidt angår de nationale retters fortolkning og anvendelse af EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er netop på dette punkt, at denne mekanisme adskiller sig fra mekanismen for fornyet prøvelse i artikel 256, stk. 2, TEUF. Mens de domme, som Retten afsiger i appelsager, hovedsageligt vedrører prøvelsen af en afgørelse, der allerede er truffet inden for rammerne af en retssag mellem parterne, har den præjudicielle procedure i sagens natur til formål at sikre en ensartet fortolkning af EU-retten i alle medlemsstaterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-52" href="#t-52">52</a>
</span>). En retlig fejl, der påvirker en præjudiciel dom afsagt af Retten, kan derfor snarere have virkninger ud over tvisten i hovedsagen og påvirke de nationale retters fremtidige praksis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at inden for rammerne af artikel 256, stk. 3, tredje afsnit, TEUF skal der ved vurderingen af, om der foreligger en påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, lægges særlig vægt på den omstændighed, at Rettens dom på det overførte område kan udøve en væsentlig vejledende indflydelse, at den afviger fra Domstolens faste praksis eller de fortolkningsmetoder, som den har fastsat, at den vedrører et begreb, et kriterium eller en metode af strukturerende karakter i forhold til det overførte område, og at den påvirker en regel, et princip eller en retlig ligevægt, der spiller en vigtig rolle i Unionens retsorden. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse skal rækkevidden af kriteriet om, at der skal foreligge en afvigelse fra Domstolens faste praksis eller de fortolkningsmetoder, som den har fastlagt, præciseres. Dette kriterium kan ikke forstås således, at konstateringen af en påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng under alle omstændigheder er betinget af, at der identificeres en direkte anvendelig præcedens, som dommen under fornyet prøvelse afviger fra. Selv om eksistensen af en betydelig retspraksis på de pågældende områder er et af de forhold, der har begrundet en delvis overførsel af den præjudicielle kompetence til Retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-53" href="#t-53">53</a>
</span>), kan det nemlig ikke udelukkes, at der opstår visse nye spørgsmål på disse områder, eller at der vedrørende et bestemt aspekt ikke findes praksis fra Domstolen, som direkte kan være vejledende for Retten. I et sådant tilfælde skal det efterprøves, om det ræsonnement, som Retten har lagt til grund, fortsat er foreneligt med såvel de fortolkningsmetoder, som Domstolen har fastsat, som med EU-rettens almindelige opbygning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse kriterier skal vurderes i deres helhed. De er ikke kumulative, hvorfor det ikke er nødvendigt, at de alle er opfyldt, for at det kan fastslås, at der foreligger en påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-54" href="#t-54">54</a>
</span>). Deres funktion er at belyse Domstolens vurdering af alvoren og rækkevidden af de retlige fejl, der er påvist i dommen under fornyet prøvelse. Det er i lyset af disse kriterier, at det i det følgende skal undersøges, om de retlige fejl, som Rettens dom er behæftet med, udgør en sådan påvirkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelsen af de foreslåede kriterier i forbindelse med den foreliggende fornyede prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens dom er egnet til at udøve en væsentlig vejledende indflydelse på det overførte område</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første kriterium er, om Rettens dom er egnet til at udøve en væsentlig vejledende indflydelse på det overførte område. Dette kriterium er opfyldt i den foreliggende sag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-55" href="#t-55">55</a>
</span>). I dommen under fornyet prøvelse blev der nemlig ikke blot givet et svar, der var tæt knyttet til de særlige omstændigheder i tvisten i hovedsagen, men opstillet en generel analysemetode med hensyn til, hvorledes beslutninger, der træffes som led i lufttrafikstyringen, skal forstås i lyset af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Dommen går således ud over den blotte løsning i den foreliggende sag og kan på det overførte område påvirke den måde, hvorpå analysen af, hvorvidt en forstyrrelse af en flyvning er af usædvanlig karakter, skal foretages.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne evne til at udøve en vejledende indflydelse skyldes selve formålet med den anlagte fortolkning. Dommen under fornyet prøvelse vedrører ikke et marginalt aspekt af den ordning, der er indført ved forordning nr. 261/2004, men den metode, der skal følges for i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 3, at kvalificere en kategori af situationer, der kan opstå gentagne gange i praksis inden for lufttransport, nemlig situationer, hvor gennemførelsen af flyvningen påvirkes af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen. Eftersom det skal afgøres, om en sådan beslutning i sig selv og uafhængigt af den begrundelse, der ligger til grund herfor, kan anses for en »usædvanlig omstændighed«, kan dommen under fornyet prøvelse give et metodisk referencepunkt i et potentielt stort antal efterfølgende sager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne vejledende indflydelse synes at blive bestyrket af selve karakteren af den præjudicielle forelæggelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-56" href="#t-56">56</a>
</span>). Rettens fortolkning har til formål at vejlede de nationale retter, der skal træffe afgørelse om tilsvarende spørgsmål, i anvendelsen af EU-retten. Når der er tale om et kriterium, der er så hyppigt anvendt som kriteriet om »usædvanlige omstændigheder«, har den analysemetode, som Unionens retsinstanser anvender, nødvendigvis en betydelig vejledende rækkevidde, så meget desto mere som dommen under fornyet prøvelse synes at fastsætte en principiel retning, der kan gentages i andre tvister, som henhører under det overførte område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal det første kriterium anses for at være opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens dom afviger fra Domstolens faste praksis eller de fortolkningsmetoder, den har fastlagt</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet kriterium vedrører spørgsmålet, om der foreligger en afvigelse fra Domstolens faste praksis eller de fortolkningsmetoder, den har fastlagt. Dette kriterium er ligeledes opfyldt i den foreliggende sag. Som det fremgår af ovenstående analyse, er der i dommen under fornyet prøvelse ikke blot tale om en tvivlsom anvendelse af Domstolens praksis henset til de særlige omstændigheder i den foreliggende sag, men om en fremgangsmåde, der afviger fra denne praksis på flere væsentlige punkter, som nu skal undersøges nærmere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis præciseres, at Retten hverken fastslog, at enhver beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, automatisk udgør en »usædvanlig omstændighed«, eller så bort fra situationer, hvor luftfartsselskabet bidrager til at træffe en sådan beslutning. Disse præciseringer fjerner imidlertid ikke den metodefejl, som dommen under fornyet prøvelse er behæftet med. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første afviger denne fremgangsmåde fra den metode, som Domstolen har fulgt, for så vidt som der i stedet for undersøgelsen af den faktiske situation, der ligger til grund for forstyrrelsen, alene tages hensyn til den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen, og som kun udgjorde det operationelle udtryk herfor. Rettens fejl består således i, at Retten, samtidig med at den udtrykkeligt afviste en automatisk kvalificering, delvist genindførte logikken ved at gøre selve beslutningen og ikke den faktiske situation, der lå til grund herfor, til den retligt relevante omstændighed med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-57" href="#t-57">57</a>
</span>). Domstolens praksis vedrørende denne bestemmelse hviler imidlertid på identificeringen af den påberåbte begivenhed efter dens karakter og oprindelse med henblik på at afgøre, om den er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse, og om den ligger uden for dets faktiske kontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-58" href="#t-58">58</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet kan dommen under fornyet prøvelse udviske sondringen mellem de to kumulative betingelser vedrørende »usædvanlige omstændigheder«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-59" href="#t-59">59</a>
</span>). Idet Retten i det væsentlige lagde vægt på den eksterne karakter af den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen, og på den omstændighed, at den var bindende for luftfartsselskabet, tillagde Retten forhold, der hovedsageligt henhører under den anden betingelse – betingelsen om manglende faktisk kontrol – en rækkevidde, som ligeledes påvirker vurderingen af den første betingelse om, at begivenheden ikke er et led i aktiviteten. En sådan fremgangsmåde afviger fra den metode, som Domstolen har udviklet, og som er kendetegnet ved en successiv og streng undersøgelse af de to særskilte betingelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-60" href="#t-60">60</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje lagde dommen under fornyet prøvelse ikke tilstrækkelig vægt på den begrundelse, der førte til vedtagelsen af beslutningen som led i lufttrafikstyringen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-61" href="#t-61">61</a>
</span>). Selv om Retten ikke fuldstændigt udelukkede relevansen af omstændighederne omkring denne beslutning, synes den ikke desto mindre ved anvendelsen af de to kumulative betingelser at placere den underliggende situations karakter og oprindelse i anden række. Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, som fortolket af Domstolen, kræver imidlertid netop, at der foretages en undersøgelse af den påberåbte begivenheds karakter og oprindelse. Idet den eksterne beslutning i sig selv blev gjort til det centrale punkt i analysen, neutraliserede dommen under fornyet prøvelse sondringen mellem situationer, der alt efter deres konkrete årsag kan henhøre under enten almindelige begrænsninger for lufttransporten eller virkelig usædvanlige omstændigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at dommen under fornyet prøvelse ikke blot afviger fra Domstolens praksis på et isoleret punkt, men på flere sammenfaldende punkter rejser tvivl om den analysemetode, som Domstolen har fastlagt for anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Det må derfor fastslås, at det andet kriterium ligeledes er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">c)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens dom vedrører et begreb, et kriterium eller en metode af strukturerende karakter inden for det overførte område</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje kriterium vedrører den strukturerende karakter af det pågældende begreb, kriterium eller metode inden for det overførte område. Dette kriterium er ligeledes opfyldt i det foreliggende tilfælde. Dommen under fornyet prøvelse vedrører ikke et marginalt begreb eller et underordnet aspekt af den ordning, der er indført ved forordning nr. 261/2004, men selve fastlæggelsen af de betingelser, hvorunder et luftfartsselskab kan fritages for forpligtelsen til at betale kompensation, ved at påberåbe sig, at der foreligger »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 3.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den analysemetode, der finder anvendelse på dette begreb, har imidlertid en klar strukturerende karakter. Den er forudsætningen for hele det ræsonnement, som de retter, der skal anvende den nævnte forordning, skal følge med henblik på at identificere den relevante begivenhed, sondre mellem almindelige og usædvanlige situationer, anvende de to kumulative betingelser vedrørende »usædvanlige omstændigheder« og i givet fald vurdere rækkevidden af eksterne beslutninger, der påvirker gennemførelsen af flyvningen. Det omhandlede spørgsmål vedrører således ikke et sekundært element i den ordning, der er indført ved forordning nr. 261/2004, men selve rammerne for dens retslige anvendelse i en tvist, der vil gentage sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne strukturerende dimension fremgår så meget desto mere klart, som afgrænsningen mellem de almindelige begrænsninger for lufttransporten og virkelig usædvanlige omstændigheder er af afgørende betydning for anvendelsen af den ordning, der er fastsat i denne forordning. En dom, der, om end implicit, ændrer den måde, hvorpå denne afgrænsning foretages, påvirker nødvendigvis et strukturerende element på det pågældende område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det tredje kriterium ligeledes skal anses for at være opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">d)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens dom påvirker en regel, et princip eller en retlig ligevægt, der spiller en vigtig rolle i Unionens retsorden</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde kriterium vedrører den vigtige rolle, som den regel, det princip eller den retlige ligevægt, der påvirkes af dommen under fornyet prøvelse, indtager i Unionens retsorden. Dette kriterium er ligeledes opfyldt i det foreliggende tilfælde. Den omhandlede fortolkning vedrører nemlig artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, som fastsætter betingelserne for, at luftfartsselskabet kan fritages for den i forordningens artikel 7 fastsatte forpligtelse til at betale kompensation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne bestemmelse indtager imidlertid en central rolle i opbygningen af forordning nr. 261/2004. Ifølge Domstolens praksis indfører denne forordning en ret for passagererne til en fast og standardiseret kompensation i tilfælde af aflysning eller lange forsinkelser ved ankomsten, idet den nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, blot udgør en undtagelse fra en streng fortolkning af dette princip  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-62" href="#t-62">62</a>
</span>). Den regulerer ikke blot et sekundært aspekt af den ordning, der er indført ved denne bestemmelse, men fastsætter selve grænsen for forpligtelsen til at betale kompensation og dermed skillelinjen mellem den beskyttelse, der indrømmes passagererne, og de fritagelsesgrunde, der indrømmes luftfartsselskabet. Fortolkningen af samme forordnings artikel 5, stk. 3, påvirker således direkte den retlige ligevægt, som EU-lovgiver har tilstræbt mellem et højt beskyttelsesniveau for luftfartspassagerer og hensyntagen til virkelig ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde en fritagelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden berører dommen under fornyet prøvelse ikke kun en bestemt bestemmelse, men påvirker gennem fortolkningen af denne metodeprincipper, som i sig selv indtager en vigtig rolle i Unionens retsorden. Den foreliggende sag drejer sig navnlig om en streng fortolkning af undtagelserne fra en beskyttelsesordning, en korrekt identificering af den retligt relevante begivenhed og overholdelsen af den analysemetode, som Domstolen har udviklet med henblik på anvendelsen af et selvstændigt EU-retligt begreb. Virkningen af dommen under fornyet prøvelse skal derfor ikke kun bedømmes i forhold til den anvendte tekst, men også i forhold til den metodiske og normative ligevægt, som den kan påvirke.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion gælder så meget desto mere, som begrebet »usædvanlige omstændigheder« er kernen i en omfattende tvist, der kan opstå i et betydeligt antal konkrete situationer. En ændring af dens fortolkning, navnlig når den fører til en i det væsentlige formel udvidelse af anvendelsesområdet for den fritagelse, der indrømmes luftfartsselskabet, kan således have betydelig indvirkning på den fremtidige anvendelse af forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det fjerde kriterium ligeledes skal anses for at være opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Foreløbig konklusion</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af anvendelsen af de ovenstående kriterier, at de retlige fejl, som dommen under fornyet prøvelse er behæftet med, i det foreliggende tilfælde er så alvorlige, at de kan anses for at påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng. Rettens dom udøver en væsentlig vejledende indflydelse på det overførte område, afviger fra Domstolens praksis og de fortolkningsmetoder, den har fastlagt, vedrører en metode, der er af strukturerende karakter inden for det pågældende område, og påvirker en retlig ligevægt, der spiller en central rolle i opbygningen af forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder må det fastslås, at betingelserne for, at Domstolen kan gribe ind inden for rammerne af denne fornyede prøvelse, er opfyldt. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">E.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konsekvenserne af nærværende fornyede prøvelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom det må fastslås, at dommen under fornyet prøvelse kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng, skal der drages konsekvenser heraf. I henhold til artikel 62b, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol træder Domstolens besvarelse af de spørgsmål, der er underkastet fornyet prøvelse, i stedet for Rettens, uden at der skal ske hjemvisning til Retten inden for rammerne af den mekanisme, der er fastsat i artikel 256, stk. 3, TEUF. Domstolen skal derfor gives forslag til de svar på den forelæggende rets spørgsmål, som skal træde i stedet for de svar, som Retten har givet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De svar, der skal træde i stedet for Rettens</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første og det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal for det første fastlægges, hvorledes det første og det andet præjudicielle spørgsmål, som i det væsentlige er genstand for denne fornyede prøvelse, skal besvares. Disse spørgsmål skal besvares samlet. De drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, i sig selv og uafhængigt af begrundelsen herfor kan anses for en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Som det fremgår af ovenstående analyse, kan der ved besvarelsen af dette spørgsmål ikke ses bort fra den faktiske situation, der ligger til grund for en sådan beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse erindres, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 kræver, at aflysningen eller den lange forsinkelse skyldes »usædvanlige omstændigheder«. Ifølge denne formulering skal den konkrete begivenhed eller situation, der ligger til grund for forstyrrelsen, identificeres, og ikke blot den administrative eller operationelle foranstaltning, hvorved denne forstyrrelse kommer til udtryk i forbindelse med gennemførelsen af flyvningen. En beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, er oftest den operationelle konsekvens af en given situation. Det forhold, at beslutningen ikke er truffet af luftfartsselskabet, er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godtgøre, at den henhører under begrebet »usædvanlige omstændigheder«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at en sådan beslutning kun kan tages i betragtning i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 på betingelse af, at der foretages en undersøgelse af den begrundelse, der førte til dens vedtagelse, og mere generelt af den underliggende situations karakter og oprindelse. Det er i lyset af denne situation, at det skal vurderes, om den påberåbte begivenhed var et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse, og om den lå uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første og det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, ikke i sig selv og uafhængigt af begrundelsen herfor kan anses for en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i denne bestemmelse. En sådan beslutning kan kun tages i betragtning med henblik på anvendelsen af den nævnte bestemmelse, for så vidt som den udgør det operationelle udtryk for en situation, som det tilkommer den forelæggende ret at vurdere med henblik på, om den efter dens karakter og oprindelse var et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og om den lå uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje og fjerde spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det afgøres, hvorledes det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål skal besvares. Disse spørgsmål drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, og som har påvirket en tidligere flyvning, kan tages i betragtning i forbindelse med en efterfølgende flyvning, der gennemføres af det samme luftfartsselskab med det samme luftfartøj, og i bekræftende fald på hvilke betingelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det erindres, at Domstolen har fastslået, at et luftfartsselskab for at blive fritaget for sin forpligtelse til at betale kompensation kan påberåbe sig en »usædvanlig omstændighed«, der påvirkede en forudgående flyafgang, som dette selskab selv gennemførte med samme luftfartøj, forudsat at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne omstændigheds indtræden og forsinkelsen eller aflysningen af den efterfølgende flyafgang, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, bl.a. under hensyn til den måde, hvorpå det omhandlede luftfartøj er blevet anvendt. Det fremgår således af Domstolens praksis, at en »usædvanlig omstændighed« ikke nødvendigvis skal have påvirket den omtvistede flyvning direkte, for så vidt som den fortsat har virkninger i forbindelse med driften af det samme luftfartøj  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-63" href="#t-63">63</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var således med rette, at Retten principielt henviste til denne retspraksis. Besvarelsen af det tredje og det fjerde spørgsmål skal imidlertid præciseres i lyset af besvarelsen af det første og det andet spørgsmål. En beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, og som har påvirket en tidligere flyvning, kan nemlig ikke tages i betragtning med hensyn til en efterfølgende flyvning alene af den grund, at den vedrørte en tidligere flyvning i den samme rotation, der blev gennemført med det samme luftfartøj. Det er endvidere en forudsætning, at denne beslutning udgør et operationelt udtryk for en situation, hvorom det, henset til dens karakter og oprindelse, er fastslået, at den henhører under »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden kan det ikke antages, at der foreligger en direkte årsagsforbindelse mellem denne situation og den lange forsinkelse eller aflysningen af den efterfølgende flyafgang. Det tilkommer den forelæggende ret, henset til samtlige relevante omstændigheder, at vurdere, om den oprindelige forstyrrelse faktisk fortsatte med at have virkninger på den pågældende flyvning. Med henblik herpå skal der navnlig tages hensyn til den måde, hvorpå det pågældende luftfartøj blev anvendt, den konkrete rotationskæde, tidsrummet mellem de omhandlede flyvninger og spørgsmålet om, hvorvidt luftfartsselskabet under omstændighederne i det konkrete tilfælde rådede over en tilstrækkelig margen til at begrænse virkningerne af den indledende forstyrrelse ved hjælp af de forholdsregler, der med rimelighed kunne kræves af det  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-64" href="#t-64">64</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje og det fjerde spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at et luftfartsselskab med hensyn til en efterfølgende flyvning kan påberåbe sig en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, og som har påvirket en forudgående flyafgang, der blev gennemført med det samme luftfartøj, forudsat at denne beslutning udgør det operationelle udtryk for en situation, der efter dens karakter og oprindelse henhører under »usædvanlige omstændigheder«, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne situation og den lange forsinkelse eller aflysning af den efterfølgende flyvning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på grundlag af samtlige relevante omstændigheder, bl.a. under hensyn til den måde, hvorpå det pågældende luftfartøj blev anvendt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen fastslår, at dommen afsagt den 21. januar 2026 af Den Europæiske Unions ret D (Beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen) (T-134/25, EU:T:2026:35) påvirker EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng, og erstatter Rettens svar med følgende svar:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-166" title="page-11">
      »Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-167" title="page-11">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen, ikke i sig selv og uafhængigt af begrundelsen herfor kan anses for en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i denne bestemmelse. En sådan beslutning kan kun tages i betragtning med henblik på anvendelsen af den nævnte bestemmelse, for så vidt som den udgør det operationelle udtryk for en situation, som det tilkommer den nationale ret at vurdere med henblik på, om den efter dens karakter og oprindelse var et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og om den lå uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">et luftfartsselskab med hensyn til en efterfølgende flyvning kan påberåbe sig en beslutning, der er truffet som led i lufttrafikstyringen, og som har påvirket en forudgående flyafgang, der blev gennemført med det samme luftfartøj, forudsat at denne beslutning udgør det operationelle udtryk for en situation, der efter dens karakter og oprindelse henhører under »usædvanlige omstændigheder«, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne situation og den lange forsinkelse eller aflysning af den efterfølgende flyvning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på grundlag af samtlige relevante omstændigheder, bl.a. under hensyn til den måde, hvorpå det pågældende luftfartøj blev anvendt.«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – EUT 2004, L 46, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Præmis 41 i dommen under fornyet prøvelse og domskonklusionens punkt 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Præmis 17-25 i dommen under fornyet prøvelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Præmis 28 og 29 i dommen under fornyet prøvelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Præmis 33-36 i dommen under fornyet prøvelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Præmis 40 i dommen under fornyet prøvelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Præmis 42-45 i dommen under fornyet prøvelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2019 af 11.4.2024 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L, 2024/2019) er fastsat en delvis overførsel af Domstolens judicielle kompetence til Retten. Denne overførsel vedrører seks særlige områder: det fælles merværdiafgiftssystem, punktafgifter, toldkodeks, tariferingen af varer, kompensation og bistand til luftfartspassagerer i tilfælde af boardingafvisning, forsinkelse eller aflysning af transportydelser og ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Jf. punkt 35 ff. i nærværende forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. punkt 72 ff. i nærværende forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. punkt 102 ff. i nærværende forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Jf. dom af 22.12.2008, Wallentin-Hermann (C-549/07, herefter »Wallentin-Hermann-dommen«, EU:C:2008:771, præmis 17-23).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), dom af 23.3.2021, Airhelp (C-28/20, herefter »Airhelp-dommen«, EU:C:2021:226, præmis 23 og 24), og af 13.6.2024, D. (Konstruktionsfejl ved motoren) (C-411/23, EU:C:2024:498, præmis 27).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23-26), dom af 4.4.2019, Germanwings (C-501/17, EU:C:2019:288, præmis 22), og af 13.6.2024, D. (Konstruktionsfejl ved motoren) (C-411/23, EU:C:2024:498, præmis 31 og 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Jf. dom af 4.5.2017, Pešková og Peška (C-315/15, EU:C:2017:342, præmis 23 og 24), og af 31.1.2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 29-34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. Airhelp-dommen (præmis 31 og 39-41), og af 7.7.2022, SATA International – Azores Airlines (Fejl i brændstofforsyningssystem) (C-308/21, EU:C:2022:533, præmis 25).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 39-41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. dom af 4.5.2017, Pešková og Peška (C-315/15, EU:C:2017:342, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jf. dom af 31.1.2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 38-44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), og Airhelp-dommen (præmis 23, 24 og 31-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. i denne retning R. Schmid i: BeckOK Fluggastrechte-VO, 38. udgave, artikel 5 i forordning (EF) nr. 261/2004, nr. 176, hvorefter kvalificeringen af foranstaltninger truffet af flyvekontroltjenester som »usædvanlige omstændigheder« altid skal vurderes fra sag til sag. 14. og 15. betragtning er ifølge denne forfatter kun vejledende, således at den ret, for hvilken sagen er indbragt, skal kunne få kendskab til og vurdere de konkrete grunde, der har ført til den beslutning, der blev truffet som led i lufttrafikstyringen. De forskellige grunde, der kan danne grundlag for sådanne foranstaltninger, udelukker således enhver generel besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt de udgør »usædvanlige omstændigheder«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23-26), og af 26.6.2019, Moens (C-159/18, EU:C:2019:535, præmis 17-20).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse Airhelp (C-28/20, EU:C:2021:203, punkt 140).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Jf ligeledes i denne retning Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 261/2004 og nr. 2027/97, som Rådet endeligt vedtog den 13. juli 2026 (PE-CONS 39/1/26 REV 1). Denne forordning indfører i artikel 2, litra r), i forordning nr. 261/2004 en udtrykkelig definition af begrebet »ekstraordinære omstændigheder«, som gentager de to kumulative kriterier, der er fastlagt i Domstolens faste retspraksis. Den indeholder desuden en ikke-udtømmende liste over sådanne omstændigheder, som, hvad angår lufttrafikstyring, omfatter begrænsninger i forbindelse hermed, forudsat at begivenheden skyldes en beslutning, som ligger uden for det faktiske luftfartsselskabs faktiske kontrol [bilag I, punkt 3, litra d)]. Det skal bemærkes, at i Kommissionens oprindelige forslag [KOM(2013) 130 endelig] indgik begrænsninger i forbindelse med lufttrafikstyringen i listen over omstændigheder, der betragtes som ekstraordinære, uden at denne kategori som sådan i bilaget var ledsaget af en sådan specifik betingelse. Denne ændring i ordlyden bekræfter således, at den blotte eksistens af en afgørelse vedrørende lufttrafikstyring ikke er tilstrækkelig til at udgøre en »ekstraordinær omstændighed«, og at det konkret skal vurderes, om de nødvendige betingelser herfor er opfyldt. Denne forordning finder ikke anvendelse ratione temporis på den foreliggende tvist.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. i denne retning C. Bischof, »Slot Postponements as Extraordinary Circumstances of EU261«, Air and Space Law, 2023, bind 48, nr. 1, s. 85.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Jf. Airhelp-dommen (præmis 23, 24 og 31-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), og Airhelp-dommen (præmis 36-41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 26.6.2019, Moens (C-159/18, EU:C:2019:535, præmis 18-20).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. dom af 10.1.2006, IATA og ELFAA (C-344/04, EU:C:2006:10, præmis 76), og af 17.4.2018, Krüsemann m.fl. (C-195/17, C-197/17 – C-203/17, C-226/17, C-228/17, C-254/17, C-274/17, C-275/17, C-278/17 – C-286/17 og C-290/17 – C-292/17, EU:C:2018:258, præmis 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), og Airhelp-dommen (præmis 23, 24 og 36-41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Dom af 17.4.2018, Krüsemann m.fl. (C-195/17, C-197/17 – C-203/17, C-226/17, C-228/17, C-254/17, C-274/17, C-275/17, C-278/17 – C-286/17 og C-290/17 – C-292/17, EU:C:2018:258, præmis 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Jf. i denne retning P. Markova, »Consumer Protection while Travelling – Enforcement of Air Passenger Rights during »Extraordinary Circumstances« in Light of Regulation (EC) No 261/2004«, Journal of European Consumer and Market Law, 2019, bind 8, nr. 3, s. 115; T. Pantazi, »»I Know that I Know Nothing«: Extraordinary Circumstances in Air Passenger Rights Regulation«, European Review of Private Law, 2020, bind 28, nr. 5, s. 1096 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Jf. eksempelvis dom afsagt af Court of Appeal (England and Wales) (appeldomstol (England og Wales), Det Forenede Kongerige) den 6.2.2019, Blanche v easyJet Airline Company Ltd [2019] EWCA Civ 69, hvori der blev anlagt en fortolkning af 15. betragtning til forordning nr. 261/2004, der støttede kvalificeringen af en beslutning, der var truffet som led i lufttrafikstyringen, som en »usædvanlig omstændighed«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. dom af 31.1.2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 29-34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Dom af 26.6.2019, Moens (C-159/18, EU:C:2019:535, præmis 17-20).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Jf. dom af 4.5.2017, Pešková og Peška (C-315/15, EU:C:2017:342, præmis 23 og 24).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – D. Blankenburg, »10 Jahre Art. 5 Abs. 3 VO (EG) Nr. 261/2004 – bisherige und aktuelle Probleme im Rahmen der außergewöhnlichen Umstände«, ReiseRecht aktuell 2015, s. 175, anfører, at det med hensyn til påstandsbyrden påhviler luftfartsselskabet at redegøre præcist for, hvilke usædvanlige omstændigheder der konkret er opstået. I denne henseende er det ikke tilstrækkeligt blot at henvise til en anvisning eller en beslutning fra flyvekontrollen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 39-41), og af 4.5.2017, Pešková og Peška (C-315/15, EU:C:2017:342, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">40</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), Airhelp-dommen (præmis 23 og 24), og af 13.6.2024, D. (Konstruktionsfejl ved motoren) (C-411/23, EU:C:2024:498, præmis 27 og 28).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">41</a>
</span>) – Jf. Airhelp-dommen (præmis 31-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">42</a>
</span>) – Jf. Airhelp-dommen (præmis 23, 24 og 36-41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-43" href="#c-43">43</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 22, 23 og 40), af 4.5.2017, Pešková og Peška (C-315/15, EU:C:2017:342, præmis 54), og Airhelp-dommen (præmis 23 og 24).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-44" href="#c-44">44</a>
</span>) – Jf. dom af 31.1.2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 29-34), og af 4.5.2017, Pešková og Peška (C-315/15, EU:C:2017:342, præmis 23 og 24).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-45" href="#c-45">45</a>
</span>) – Jf. dom af 4.10.2012, Finnair (C-22/11, EU:C:2012:604, præmis 23), og af 13.6.2024, D. (Konstruktionsfejl ved motoren) (C-411/23, EU:C:2024:498, præmis 26 og 41). Jf. ligeledes mit forslag til afgørelse Verein für Konsumenteninformation (Gebyr, der opkræves af en formidler) (C-45/24, EU:C:2025:468, punkt 35).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-46" href="#c-46">46</a>
</span>) – Jf. Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), Airhelp-dommen (præmis 23, 24 og 36-41), og af 17.4.2018, Krüsemann m.fl. (C-195/17, C-197/17 – C-203/17, C-226/17, C-228/17, C-254/17, C-274/17, C-275/17, C-278/17 – C-286/17 og C-290/17 – C-292/17, EU:C:2018:258, præmis 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-47" href="#c-47">47</a>
</span>) – Jf. vedrørende jernbanetransport Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 af 29.4.2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT 2021, L 172, s. 1), navnlig artikel 19, stk. 1 og 10, og vedrørende søtransport og transport ad indre vandveje Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24.11.2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT 2010, L 334, s. 1), navnlig artikel 19 og artikel 20, stk. 4.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-48" href="#c-48">48</a>
</span>) – X. Delpech, »Retard de vol: une décision relative à la gestion du trafic aérien est susceptible de constituer une »circonstance extraordinaire««, Dalloz actualité, 10.2.2026, anfører med rette, at dommen under fornyet prøvelse er til fordel for luftfartsselskabet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-49" href="#c-49">49</a>
</span>) – Jf. dom af 17.12.2009, Fornyet prøvelse M mod EMEA (C-197/09 RX-II, EU:C:2009:804, præmis 62-65), af 28.2.2013, Fornyet prøvelse Arango Jaramillo m.fl. mod EIB (C-334/12 RX-II, EU:C:2013:134, præmis 50-53), og af 26.3.2020, Fornyet prøvelse Simpson mod Rådet og HG mod Kommissionen (C-542/18 RX-II og C-543/18 RX-II, EU:C:2020:232, præmis 84-90).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-50" href="#c-50">50</a>
</span>) – Jf. generaladvokat Mengozzis stillingtagen Fornyet prøvelse Arango Jaramillo m.fl. mod EIB (C-334/12 RX-II, EU:C:2012:733, punkt 69-76), generaladvokat Kokotts stillingtagen Fornyet prøvelse Kommissionen mod Strack (C-579/12 RX-II, EU:C:2013:573, punkt 58), generaladvokat Wathelets stillingtagen Fornyet prøvelse Missir Mamachi di Lusignano mod Kommissionen (C-417/14 RX-II, EU:C:2015:593, punkt 54), og generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Fornyet prøvelse Simpson mod Rådet og HG mod Kommissionen (C-542/18 RX-II og C-543/18 RX-II, EU:C:2019:977, punkt 144).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-51" href="#c-51">51</a>
</span>) – Jf. punkt 22 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-52" href="#c-52">52</a>
</span>) – Jf. i denne retning udtalelse 2/13 (Den Europæiske Unions tiltrædelse af EMRK), af 18.12.2014 (EU:C:2014:2454, præmis 176), og dom af 6.3.2018, Achmea (C-284/16, EU:C:2018:158, præmis 37), af 6.10.2021, Consorzio Italian Management og Catania Multiservizi (C-561/19, EU:C:2021:799, præmis 27), og af 15.10.2024, KUBERA (C-144/23, EU:C:2024:881, præmis 35).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-53" href="#c-53">53</a>
</span>) – Jf. sjette betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2019 af 11.4.2024 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L, 2024/2019).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-54" href="#c-54">54</a>
</span>) – Jf. vedrørende mekanismen for fornyet prøvelse i artikel 256, stk. 2, TEUF dom af 28.2.2013, Fornyet prøvelse Arango Jaramillo m.fl. mod EIB (C-334/12 RX-II, EU:C:2013:134, præmis 50-54), af 19.9.2013, Fornyet prøvelse Kommissionen mod Strack (C-579/12 RX-II, EU:C:2013:570, præmis 58), og af 10.9.2015, Fornyet prøvelse Missir Mamachi di Lusignano mod Kommissionen (C-417/14 RX-II, EU:C:2015:588, præmis 57).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-55" href="#c-55">55</a>
</span>) – A. Heger, »Fluggastrechte: Entbindung von Ausgleichszahlungspflicht aufgrund Zuweisung verspäteter Zeitnische«, Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht, 2026, s. 306; X. Delpech, »Retard de vol: une décision relative à la gestion du trafic aérien est susceptible de constituer une »circonstance extraordinaire««, Dalloz actualité, 10.2.2026. Forfatterne tillægger dommen under fornyet prøvelse stor praktisk betydning med hensyn til foranstaltninger til regulering af trafikstrømme, der pålægges på grund af vejrforhold. De fremhæver, at den præciserer begrebet »usædvanlige omstændigheder« yderligere og giver et svar på et retligt spørgsmål, som længe har været omtvistet i retspraksis og i retslitteraturen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-56" href="#c-56">56</a>
</span>) – Jf. punkt 76 og 77 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-57" href="#c-57">57</a>
</span>) – Jf. punkt 35-37 og punkt 69-71 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-58" href="#c-58">58</a>
</span>) – Jf. punkt 38-49 og punkt 69-71 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-59" href="#c-59">59</a>
</span>) – Jf. punkt 49-55 og punkt 69-71 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-60" href="#c-60">60</a>
</span>) – Jf. i denne retning M. Bobek, »Preliminary Rulings before the General Court: What Judicial Architecture for the European Union?«, Common Market Law Review, bind 60, nr. 6, 2023, s. 1540. I modsætning til det tilfælde, som forfatteren har anset for at kunne forekomme ved Unionens retsinstanser, drejer det sig i den foreliggende sag ikke udelukkende om, hvorvidt en given situation, såsom vejrforhold eller tekniske nedbrud, skal kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004. Denne fornyede prøvelse vedrører snarere den korrekte anvendelse af den metode, der netop gør det muligt at foretage en sådan kvalificering. Den rejser således et principielt spørgsmål, som Domstolen skal tage stilling til.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-61" href="#c-61">61</a>
</span>) – Jf. punkt 57-62 og punkt 69-71 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-62" href="#c-62">62</a>
</span>) – Jf. om passagerers ret til en fast og standardiseret kompensation i tilfælde af aflysning eller lange forsinkelser ved ankomsten og den strenge fortolkning af undtagelsen i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, Wallentin-Hermann-dommen (præmis 23), af 19.11.2009, Sturgeon m.fl. (C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 51, 52 og 61), af 23.10.2012, Nelson m.fl. (C-581/10 og C-629/10, EU:C:2012:657, præmis 38-40), af 29.7.2019, Rusu (C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 28), af 11.6.2020, Transportes Aéreos Portugueses (C-74/19, EU:C:2020:460, præmis 37), Airhelp-dommen (præmis 23 og 24), og af 13.6.2024, D. (Driftskonstruktionsfejl) (C-411/23, EU:C:2024:498, præmis 25 og 26).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-63" href="#c-63">63</a>
</span>) – Jf. dom af 11.6.2020, Transportes Aéreos Portugueses (C-74/19, EU:C:2020:460, præmis 51-58), og af 22.4.2021, Austrian Airlines (C-826/19, EU:C:2021:318, præmis 51-57).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-64" href="#c-64">64</a>
</span>) – Jf. dom af 11.6.2020, Transportes Aéreos Portugueses (C-74/19, EU:C:2020:460, præmis 51-55).</p>
</body>
</html>
