|
11.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 208/311 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2021/834
af 26. marts 2021
om statistisk information, som skal indberettes om værdipapirudstedelser (ECB/2021/15)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 12.1 og 14.3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Statistik over værdipapirudstedelser supplerer den monetære statistik, forbedrer monetær og finansiel analyse i medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »euroområdet«), og anvendes til at vurdere euroens rolle på de internationale finansielle markeder. Som følge heraf bør statistik over værdipapirudstedelser for residenter i euroområdet, der indsamles af de nationale centralbanker, indberettes til ECB. |
|
(2) |
Statistik over værdipapirudstedelser omfatter udstedelser fra enheder, herunder udenlandske enheder, der er residenter i euroområdet. Udstedelser fra enheder, der er beliggende uden for euroområdet, men ejes af residenter i euroområdet, behandles som udstedelser af residenter uden for euroområdet i overensstemmelse med metodologien i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (1). |
|
(3) |
Definitionerne i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (2) er også relevante hvad angår indberetning i henhold til denne retningslinje, og finder derfor anvendelse. |
|
(4) |
For at ECB kan udføre sine opgaver er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at de nationale centralbanker indberetter den krævede statistiske information på en nærmere fastsat dato. |
|
(5) |
For at sikre nøjagtigheden og kvaliteten af den statistiske information, som ECB indsamler, er det nødvendigt at overvåge, verificere og, hvor det er relevant, revidere den statistiske information, som indberettes af de nationale centralbanker. |
|
(6) |
Der fremgår af artikel 5 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at medlemsstater uden for euroområdet, der forventer at indføre euroen, har en forpligtelse til at udforme og gennemføre foranstaltninger med henblik på at indsamle den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, som forberedelse til en sådan indførelse af euroen. Dermed kan retningslinjen udvides til også at omfatte nationale centralbanker i medlemsstater uden for euroområdet i en nærmere defineret referenceperiode. For at give ECB et omfattende overblik over den statistiske information, som indsamles, og at foretage relevante analyser bør de nationale centralbanker i de medlemsstater uden for euroområdet, som indfører euroen, desuden fremsende statistisk information til ECB, som omfatter en nærmere angivet periode, forud for indførelsen af euroen. |
|
(7) |
Med henblik på at sikre en velordnet udgivelse af de relevante nøgleaggregater bør der fastsættes fælles regler for de nationale centralbankers offentliggørelse af statistisk information om værdipapirudstedelser. |
|
(8) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge en fælles metode til overførsel af statistisk information til ECB, som gælder for alle nationale centralbanker. ESCB bør derfor indgå aftale om og specificere et harmoniseret elektronisk overførselsformat. |
|
(9) |
Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer i bilaget til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker rapporteringsbyrden. De nationale centralbanker bør derfor fremsætte forslag til sådanne tekniske ændringer gennem ESCB's Statistiske Komité, og der skal tages hensyn til Den Statistiske Komités synspunkter i forbindelse med denne procedure. |
|
(10) |
Af hensyn til retlig klarhed bør de nationale centralbanker overholde bestemmelserne i denne retningslinje fra den samme dato som den dato, der er angivet i artikel 2, i Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2021/835 (ECB/2021/16) (3) — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne retningslinje fastsætter de rapporteringskrav til de nationale centralbanker, der gælder for værdipapirudstedelser fra residenter i de medlemsstater, der har euroen som valuta. I retningslinjen præciseres navnlig den statistiske information, som skal indberettes til ECB, indberetningens hyppighed og de standarder, der anvendes i forbindelse med indberetningen.
Artikel 2
Definitioner
I denne retningslinje finder definitionerne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98 anvendelse.
Artikel 3
Statistisk information, som skal indberettes om værdipapirudstedelser
1. De nationale centralbanker indberetter i overensstemmelse med bilaget statistisk information til ECB om alle værdipapirudstedelser i alle valutaer fra residenter i medlemsstater, der har euroen som valuta.
2. De nationale centralbanker sender forklaringer, når de indberetter statistisk information til ECB i henhold til denne artikel, som det fremgår af bilagets afsnit 3.
Artikel 4
Rapporteringsfrekvens
1. De nationale centralbanker indberetter hver måned og højst fem uger efter udløbet af den måned, den statistiske information vedrører, den statistiske information, der fremgår af artikel 3, til ECB.
2. ECB meddeler de nationale centralbanker de præcise indberetningsdatoer i form af en rapporteringskalender.
Artikel 5
Rapporteringskrav for historiske data ved indførelse af euroen
Hvis en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, indfører euroen efter denne retningslinjes ikrafttræden, indberetter den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat til ECB statistisk information for fem år, som det fremgår af bilaget, herunder det seneste referenceår, på den bedst mulige måde.
Artikel 6
Verifikation
Med forbehold af forordning (EF) nr. 2533/98 foretager de nationale centralbanker overvågning og sikring af kvaliteten og pålideligheden af den statistiske information, der indberettes til ECB i henhold til denne retningslinje.
Artikel 7
Revisioner
De nationale centralbanker kan revidere den statistiske information, der indberettes i henhold til artikel 3, som led i den regelmæssige indberetning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.
Artikel 8
Overførselsstandarder
1. De nationale centralbanker overfører den statistiske information, som skal indberettes i henhold til denne retningslinje, elektronisk og ved brug af de af ECB specificerede midler. Det statistiske meddelelsesformat, der er udviklet med henblik på denne elektroniske udveksling af statistisk information, er det format, der er vedtaget af ESCB.
2. Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse, kan de nationale centralbanker efter forudgående aftale med ECB anvende andre midler til overførsel af statistisk information.
Artikel 9
Offentliggørelse
Hvis de nationale centralbanker offentliggør nationale bidrag til de månedlige aggregater for euroområdet, er disse bidrag de samme, der indberettes til ECB i henhold til denne retningslinje. Såfremt de nationale centralbanker gengiver de aggregater for euroområdet, der er offentliggjort af ECB, skal der være tale om en tro gengivelse.
Artikel 10
Forenklet ændringsprocedure
Under hensyntagen til Den Statistiske Komités synspunkter har ECB's Direktion ret til at foretage alle nødvendige tekniske ændringer af denne retningslinjes bilag, såfremt disse ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne. Direktionen underretter uden ugrundet ophold Styrelsesrådet om sådanne ændringer.
Artikel 11
Virkning
1. Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
2. De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og ECB overholder denne retningslinje fra den 1. februar 2022.
Artikel 12
Adressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. marts 2021.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).
(3) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2021/835 af 26. marts 2021 om ophævelse af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2021/16) (se side 335 i denne EUT).
BILAG
RAPPORTERINGSORDNING
Afsnit 1: Indledning
Statistikken over værdipapirudstedelser i euroområdet indeholder to hovedaggregater:
|
— |
alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet i alle valutaer og |
|
— |
alle udstedelser i hele verden i euro, både indenlandske og internationale. |
Hovedsondringen sker på grundlag af udstederens hjemsted, således at de nationale centralbanker i Eurosystemet tilsammen dækker alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet (1). Den Internationale Betalingsbank (BIS) indberetter udstedelser foretaget af »resten af verden«, dvs. alle residenter uden for euroområdet (herunder internationale organisationer, som ikke er residenter i euroområdet).
Nedenstående tabel giver et overblik over rapporteringskravene.
|
|
|
||
|
|
Værdipapirudstedelser |
||
|
|
Foretaget af residenter i euroområdet (hver nationale centralbank indberetter vedrørende indenlandske residenter) |
Foretaget af residenter i resten af verden (BIS) |
|
|
|
Medlemsstater uden for euroområdet |
Andre lande |
|
|
I euro/nationale denominationer |
Blok A |
Blok B |
|
|
I andre valutaer (*1) |
Blok C |
Blok D udfyldes ikke |
|
Afsnit 2: Rapporteringskrav
Tabel 1. Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok A
|
|
|
|||||
|
|
INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER/EURO/NATIONALE DENOMINATIONER |
|||||
|
|
Udestående forretninger |
Bruttoudstedelser |
Indfrielser |
Nettoudstedelser (*3) |
||
|
|
A1 |
A2 |
A3 |
A4 |
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S1 |
S68 |
S135 |
S202 |
||
|
Centralbank |
S2 |
S69 |
S136 |
S203 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S3 |
S70 |
S137 |
S204 |
||
|
OFI'er |
S4 |
S71 |
S138 |
S205 |
||
|
Heraf FVC'er |
S5 |
S72 |
S139 |
S206 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S6 |
S73 |
S140 |
S207 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S7 |
S74 |
S141 |
S208 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S8 |
S75 |
S142 |
S209 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S9 |
S76 |
S143 |
S210 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S10 |
S77 |
S144 |
S211 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S11 |
S78 |
S145 |
S212 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S12 |
S79 |
S146 |
S213 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S13 |
S80 |
S147 |
S214 |
||
|
Centralbank |
S14 |
S81 |
S148 |
S215 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S15 |
S82 |
S149 |
S216 |
||
|
OFI'er |
S16 |
S83 |
S150 |
S217 |
||
|
Heraf FVC'er |
S17 |
S84 |
S151 |
S218 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S18 |
S85 |
S152 |
S219 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S19 |
S86 |
S153 |
S220 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S20 |
S87 |
S154 |
S221 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S21 |
S88 |
S155 |
S222 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S22 |
S89 |
S156 |
S223 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S23 |
S90 |
S157 |
S224 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S24 |
S91 |
S158 |
S225 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S25 |
S92 |
S159 |
S226 |
||
|
Centralbank |
S26 |
S93 |
S160 |
S227 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S27 |
S94 |
S161 |
S228 |
||
|
OFI'er |
S28 |
S95 |
S162 |
S229 |
||
|
Heraf FVC'er |
S29 |
S96 |
S163 |
S230 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S30 |
S97 |
S164 |
S231 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S31 |
S98 |
S165 |
S232 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S32 |
S99 |
S166 |
S233 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S33 |
S100 |
S167 |
S234 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S34 |
S101 |
S168 |
S235 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S35 |
S102 |
S169 |
S236 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S36 |
S103 |
S170 |
S237 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S37 |
S104 |
S171 |
S238 |
||
|
Centralbank |
S38 |
S105 |
S172 |
S239 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S39 |
S106 |
S173 |
S240 |
||
|
OFI'er |
S40 |
S107 |
S174 |
S241 |
||
|
Heraf FVC'er |
S41 |
S108 |
S175 |
S242 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S42 |
S109 |
S176 |
S243 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S43 |
S110 |
S177 |
S244 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S44 |
S111 |
S178 |
S245 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S45 |
S112 |
S179 |
S246 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S46 |
S113 |
S180 |
S247 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S47 |
S114 |
S181 |
S248 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S48 |
S115 |
S182 |
S249 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S49 |
S116 |
S183 |
S250 |
||
|
Centralbank |
S50 |
S117 |
S184 |
S251 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S51 |
S118 |
S185 |
S252 |
||
|
OFI'er |
S52 |
S119 |
S186 |
S253 |
||
|
Heraf FVC'er |
S53 |
S120 |
S187 |
S254 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S54 |
S121 |
S188 |
S255 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S55 |
S122 |
S189 |
S256 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S56 |
S123 |
S190 |
S257 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S57 |
S124 |
S191 |
S258 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S58 |
S125 |
S192 |
S259 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S59 |
S126 |
S193 |
S260 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S60 |
S127 |
S194 |
S261 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S61 |
S128 |
S195 |
S262 |
||
|
Centralbank |
S62 |
S129 |
S196 |
S263 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S63 |
S130 |
S197 |
S264 |
||
|
OFI'er |
S64 |
S131 |
S198 |
S265 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S65 |
S132 |
S199 |
S266 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S66 |
S133 |
S200 |
S267 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S67 |
S134 |
S201 |
S268 |
||
|
|
|
|
|
|
||
Tabel 2. Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok C
|
|
INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//ANDRE VALUTAER |
|||||
|
|
Udestående forretninger |
Brutto-udstedelser |
Indfrielser |
Netto-udstedelser |
||
|
|
C1 |
C2 |
C3 |
C4 |
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S269 |
S335 |
S401 |
S467 |
||
|
Centralbank |
S270 |
S336 |
S402 |
S468 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S271 |
S337 |
S403 |
S469 |
||
|
OFI'er |
S272 |
S338 |
S404 |
S470 |
||
|
Heraf FVC'er |
S273 |
S339 |
S405 |
S471 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S274 |
S340 |
S406 |
S472 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S275 |
S341 |
S407 |
S473 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S276 |
S342 |
S408 |
S474 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S277 |
S343 |
S409 |
S475 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S278 |
S344 |
S410 |
S476 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S279 |
S345 |
S411 |
S477 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S280 |
S346 |
S412 |
S478 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S281 |
S347 |
S413 |
S479 |
||
|
Centralbank |
S282 |
S348 |
S414 |
S480 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S283 |
S349 |
S415 |
S481 |
||
|
OFI'er |
S284 |
S350 |
S416 |
S482 |
||
|
Heraf FVC'er |
S285 |
S351 |
S417 |
S483 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S286 |
S352 |
S418 |
S484 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S287 |
S353 |
S419 |
S485 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S288 |
S354 |
S420 |
S486 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S289 |
S355 |
S421 |
S487 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S290 |
S356 |
S422 |
S488 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S291 |
S357 |
S423 |
S489 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S292 |
S358 |
S424 |
S490 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S293 |
S359 |
S425 |
S491 |
||
|
Centralbank |
S294 |
S360 |
S426 |
S492 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S295 |
S361 |
S427 |
S493 |
||
|
OFI'er |
S296 |
S362 |
S428 |
S494 |
||
|
Heraf FVC'er |
S297 |
S363 |
S429 |
S495 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S298 |
S364 |
S430 |
S496 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S299 |
S365 |
S431 |
S497 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S300 |
S366 |
S432 |
S498 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S301 |
S367 |
S433 |
S499 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S302 |
S368 |
S434 |
S500 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S303 |
S369 |
S435 |
S501 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S304 |
S370 |
S436 |
S502 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S305 |
S371 |
S437 |
S503 |
||
|
Centralbank |
S306 |
S372 |
S438 |
S504 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S307 |
S373 |
S439 |
S505 |
||
|
OFI'er |
S308 |
S374 |
S440 |
S506 |
||
|
Heraf FVC'er |
S309 |
S375 |
S441 |
S507 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S310 |
S376 |
S442 |
S508 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S311 |
S377 |
S443 |
S509 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S312 |
S378 |
S444 |
S510 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S313 |
S379 |
S445 |
S511 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S314 |
S380 |
S446 |
S512 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S315 |
S381 |
S447 |
S513 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S316 |
S382 |
S448 |
S514 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S317 |
S383 |
S449 |
S515 |
||
|
Centralbank |
S318 |
S384 |
S450 |
S516 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S319 |
S385 |
S451 |
S517 |
||
|
OFI'er |
S320 |
S386 |
S452 |
S518 |
||
|
Heraf FVC'er |
S321 |
S387 |
S453 |
S519 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S322 |
S388 |
S454 |
S520 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S323 |
S389 |
S455 |
S521 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S324 |
S390 |
S456 |
S522 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S325 |
S391 |
S457 |
S523 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S326 |
S392 |
S458 |
S524 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S327 |
S393 |
S459 |
S525 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S328 |
S394 |
S460 |
S526 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S329 |
S395 |
S461 |
S527 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S330 |
S396 |
S462 |
S528 |
||
|
OFI'er |
S331 |
S397 |
S463 |
S529 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S332 |
S398 |
S464 |
S530 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S333 |
S399 |
S465 |
S531 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S334 |
S400 |
S466 |
S532 |
||
Tabel 3. Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok A, memorandumposter
|
|
INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER |
|||||
|
|
Udestående forretninger |
Bruttoudstedelser |
Indfrielser |
Nettoudstedelser |
||
|
|
A1 |
A2 |
A3 |
A4 |
||
|
|
|
|
|
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S533 |
S544 |
S555 |
S566 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S534 |
S545 |
S556 |
S567 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S535 |
S546 |
S557 |
S568 |
||
|
OFI'er |
S536 |
S547 |
S558 |
S569 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S537 |
S548 |
S559 |
S570 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S538 |
S549 |
S560 |
S571 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
I alt |
S539 |
S550 |
S561 |
S572 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S540 |
S551 |
S562 |
S573 |
||
|
OFI'er |
S541 |
S552 |
S563 |
S574 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S542 |
S553 |
S564 |
S575 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S543 |
S554 |
S565 |
S576 |
||
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
||
1. Udsteders hjemsted
Værdipapirudstedelser, som foretages af datterselskaber, der ejes af ikke-residenter i rapporteringslandet, men som opererer inden for dette lands økonomiske område, skal klassificeres som udstedelser foretaget af residente enheder i rapporteringslandet.
Ligeledes skal udstedelser foretaget af hovedkontorer, der er beliggende inden for rapporteringslandets økonomiske område, men som opererer internationalt, anses for udstedelser foretaget af residente enheder. Udstedelser foretaget af hovedkontorer eller filialer, der er beliggende uden for rapporteringslandets økonomiske område, men som ejes af residenter i rapporteringslandet, skal betragtes som udstedelser foretaget af ikke-residenter. F.eks. betragtes udstedelser foretaget af Volkswagen Brazil som udstedt af residente enheder i Brasilien og ikke inden for rapporteringslandets område. Hvis et foretagende ikke har nogen fysisk dimension, bestemmes dets hjemsted ud fra det økonomiske område, i henhold til hvis lovgivning foretagendet er etableret eller registreret (2).
For at undgå dobbeltindberetning eller huller skal indberetningen af udstedelser foretaget af special purpose-enheder ske bilateralt mellem de berørte indberetningspligtige. Det er de nationale centralbanker og ikke BIS, der skal indberette udstedelser foretaget af special purpose-enheder, som opfylder hjemstedskriterierne i det reviderede europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), der fremgår af bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (3), og som klassificeres som residenter i euroområdet.
2. Sektoropdeling af udstedere
Udstedelser skal klassificeres efter den sektor, der pådrager sig forpligtelsen for de udstedte værdipapirer. Sektorklassifikationen omfatter følgende 12 kategorier udstedere:
|
— |
Centralbank |
|
— |
andre MFI'er (4) |
|
— |
OFI'er (5) |
|
— |
heraf financial vehicle corporations, der deltager i securitisation |
|
— |
finansielle hjælpeenheder |
|
— |
koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
|
— |
forsikringsselskaber og pensionskasser (6) |
|
— |
ikke-finansielle selskaber |
|
— |
statslig forvaltning og service |
|
— |
offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
|
— |
sociale kasser og fonde |
|
— |
internationale institutioner. |
Værdipapirer udstedt via special purpose-enheder, hvor det er moderorganisationen og ikke special purpose-enheden, som pådrager sig forpligtelsen, skal klassificeres i overensstemmelse med moderorganisationens og ikke special purpose-enhedens sektortilhørsforhold. F.eks. fordeles en special purpose-enheds udstedelser af f.eks. »AJAX Electronics«, en ikke-finansiel virksomhed beliggende i et land i euroområdet, »euroland A«, til sektoren for ikke-finansielle virksomheder og indberettes af »euroland A«. Dog skal special purpose-enheden og moderorganisationen være residenter i samme land. Hvis moderselskabet ikke er resident i rapporteringslandet, skal special purpose-enheden derfor betragtes som en fiktiv resident i rapporteringslandet, og udstedersektoren skal være i overensstemmelse med special purpose-enhedens økonomiske funktion. Hvis »ACME Motors« f.eks. er en ikke-finansiel virksomhed beliggende i Japan og fremstiller biler, og »ACME Motor Finance« er en dattervirksomhed, der er resident i et land i euroområdet, »euroland B«, skal udstedelser foretaget af ACME Motor Finance henføres til sektoren for koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere i euroland B, da moderselskabet ACME Motors ikke er resident i samme land. Den eneste undtagelse er special purpose-enheder ejet af offentlig forvaltning og service, hvor værdipapiret klassificeres som udstedt af offentlig forvaltning og service i moderorganisationens land (7).
I et offentligt ejet selskab, der privatiseres ved at udstede noterede aktier, skal aktierne betragtes som udstedt af sektoren for ikke-finansielle selskaber. Tilsvarende gælder, at hvis et offentligt ejet kreditinstitut privatiseres, skal den udstedende sektor klassificeres som »MFI'er undtagen centralbanker«. Udstedelser foretaget af husholdninger eller nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger skal klassificeres som udstedelser foretaget af ikke-finansielle selskaber.
3. Udstedelsers løbetid
Kortfristede gældsinstrumenter omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på et år eller kortere, også selv om de er udstedt under langfristede faciliteter.
Langfristede gældsinstrumenter omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på mere end et år. Udstedelser med fakultative udløbsdatoer, hvoraf den seneste ligger mere end et år frem i tiden, og udstedelser med ubestemt løbetid klassificeres som langfristede.
En toårig løbetidsopdeling som den, der findes i MFI-balancestatistikken, er ikke påkrævet.
4. Klassifikation af langfristede gældsinstrumenter efter rente
Langfristede gældsinstrumenter opdeles i:
Fastforrentede gældsinstrumenter, dvs. gældsinstrumenter, der udstedes og indfries til pari, og gældsinstrumenter, der udstedes til over eller under pari.
Gældsinstrumenter med variabel rente, dvs. gældsinstrumenter, hvor kuponrenten og/eller den underliggende hovedstol er knyttet til et generelt prisindeks for varer og tjenesteydelser (f.eks. forbrugerprisindekset), en rente eller en aktivpris, som medfører en variabel nominel kuponbetaling i løbet af udstedelsens løbetid. I statistikken over værdipapirudstedelser klassificeres gældsinstrumenter med blandet rente som gældsinstrumenter med variabel rente (8).
Nulkuponobligationer udstedt til underkurs, dvs. instrumenter, der ikke har rentebetaling og udstedes til en kurs, som ligger betragteligt under pari. Størstedelen af underkursen svarer til den rente, der er påløbet over obligationens løbetid.
5. Klassifikation af udstedelser
Udstedelserne analyseres i to brede grupper: a) gældsinstrumenter (9) og b) noterede aktier (10). Værdipapirer udstedt via privat placering (private placement) er så vidt muligt omfattet. Pengemarkedspapirer indgår som en ikke-særskilt del af gældsinstrumenter. Unoterede aktier (11) og andre ejerandelsbeviser (12) kan indberettes på frivillig basis som to separate memorandumposter. Aktier og andele i pengemarkedsforeninger og andre investeringsforeninger indgår ikke.
Følgende er en ikke-udtømmende liste over instrumenter, der er omfattet i statistikken over værdipapirudstedelser:
|
a) |
Gældsinstrumenter
|
|
b) |
Noterede aktier Noterede aktier omfatter:
Noterede aktier omfatter ikke:
|
6. Udstedelsesvaluta
Dobbeltmøntede obligationer skal klassificeres efter obligationens denomineringsvaluta. Dobbeltmøntede obligationer er obligationer, hvor indløsningen eller kuponen sker i en anden valuta end den, obligationen er denomineret i. Hvis en sådan obligation udstedes i mere end én valuta, skal hver andel indberettes som en separat udstedelse i henhold til dens udstedelsesvaluta. Hvis en udstedelse er denomineret i to valutaer — f.eks. 70 % i euro og 30 % i amerikanske dollar — skal de relevante dele af udstedelsen så vidt muligt indberettes hver for sig fordelt på denomineringsvaluta. I dette eksempel skal 70 % af udstedelsen således indberettes som udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (13), mens 30 % indberettes som udstedelser i andre valutaer. Hvis det ikke er muligt at identificere udstedelsens enkelte valutakomponenter, skal rapporteringslandet i de forklarende noter angive, hvilken opdeling der faktisk er anvendt.
7. Registreringstidspunktet for udstedelsen
En udstedelse betragtes som foretaget, når udsteder modtager sin betaling, og ikke når syndikatet påtager sig udstedelsesforpligtelserne.
8. Afstemning af beholdninger og strømme
De nationale centralbanker skal indsende informationer om udestående beløb, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser af kortfristede og langfristede gældsinstrumenter samt om noterede aktier.
Tabellen nedenfor giver en oversigt over sammenhængen mellem beholdninger (dvs. udestående beløb) og strømme (dvs. bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser). I praksis er sammenhængen mere kompleks på grund af ændringer i børskurser og valutakurser og som følge af geninvesterede (dvs. påløbne) renter, omklassifikationer, revisioner og andre justeringer.
|
i) |
Udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden |
≈ |
Udestående udstedelser ultimo foregående rapporteringsperiode |
+ |
Bruttoudstedelser i rapporteringsperioden |
- |
Indfrielser i rapporteringsperioden |
+ |
Omklassifikationer og andre ændringer |
|
ii) |
Udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden |
≈ |
Udestående udstedelser ultimo foregående rapporteringsperiode |
+ |
Nettoudstedelser i rapporteringsperioden |
|
|
+ |
Omklassifikationer og andre ændringer |
a) Bruttoudstedelser
Bruttoudstedelser i rapporteringsperioden skal omfatte alle udstedelser af gældsinstrumenter og noterede aktier, hvor udstederen sælger nyudstedte værdipapirer mod kontanter. Bruttoudstedelser vedrører den løbende skabelse af nye instrumenter. Tidspunktet for udstedelsen defineres som det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Registreringen af udstedelser skal derfor så tæt som muligt afspejle tidspunktet for betalingen af den underliggende udstedelse.
Vedrørende noterede aktier og andele omfatter bruttoudstedelser nyudstedte aktier og andele, der udstedes mod kontanter af selskaber, som optages til børsnotering for første gang, herunder nyetablerede selskaber eller private selskaber, der omdannes til offentlige selskaber. Bruttoudstedelser dækker også nyudstedte aktier, som udstedes mod kontanter i forbindelse med privatiseringen af offentlige selskaber, når deres aktier optages til børsnotering. Udstedelse af fondsaktier er ikke omfattet (14). Bruttoudstedelser skal ikke indberettes, hvis et selskab blot noteres på en fondsbørs, uden at der rejses ny kapital.
Udveksling eller overførsel af eksisterende værdipapirer i forbindelse med virksomhedsovertagelse eller fusion er ikke omfattet (15) af indberettede bruttoudstedelser og indfrielser med undtagelse af nye instrumenter, der udstedes mod kontanter af en enhed, der er resident i euroområdet.
Udstedelser af værdipapirer, der senere kan konverteres til andre instrumenter, skal registreres som udstedelser inden for den instrumentkategori, som det oprindelige gældsinstrument tilhører. Ved konverteringen skal de registreres som indfriet i denne kategori med et tilsvarende beløb og behandles herefter som bruttoudstedelser i en ny instrumentkategori (16).
b) Indfrielser
Indfrielser i rapporteringsperioden omfatter alle former for tilbagekøb af gældsinstrumenter og noterede aktier foretaget af udstederen, hvor investor modtager kontant betaling for værdipapirerne. Indfrielser vedrører den regelmæssige afvikling af instrumenter. Heri indgår alle betalinger på gældsinstrumenter såvel ved udløb som ved førtidige indfrielser. Selskabers opkøb af egne aktier er omfattet i de tilfælde, hvor selskabet enten tilbagekøber alle sine aktier kontant inden en ændring af selskabets juridiske status, eller hvis selskabet mod kontant betaling tilbagekøber en del af sine egne aktier og efterfølgende annullerer dem for derved at nedbringe aktiekapitalen. Selskabers tilbagekøb af egne aktier er ikke omfattet, hvis der er tale om investeringer i egne aktier (17).
Indfrielser skal ikke indberettes, hvis der blot er tale om fjernelse fra børslisten.
c) Nettoudstedelser
Nettoudstedelser er differencen mellem alle bruttoudstedelser og alle indfrielser i rapporteringsperioden.
Udestående noterede aktier skal dække markedsværdien af alle de residente enheders noterede aktier. Omfanget af udestående noterede aktier, som indberettes af et land i euroområdet, kan derfor øges eller reduceres som følge af en omplacering af en børsnoteret enhed. Dette gælder også i tilfælde af en overtagelse eller fusion, hvor der ikke udstedes instrumenter mod kontant betaling og heller ikke indløses instrumenter mod kontant betaling, hvorefter de annulleres. For at undgå dobbeltindberetning og huller for gældsinstrumenter og noterede aktier skal de relevante nationale centralbanker koordinere rapporteringstidspunktet bilateralt, når en udsteder flytter til et andet land.
9. Værdiansættelse
Værdien af en værdipapirudstedelse indeholder en priskomponent og — hvis udstedelsen er foretaget i en anden valuta end rapporteringslandets — en valutakurskomponent.
De nationale centralbanker skal indberette kortfristede gældsinstrumenter til pålydende værdi (18) og noterede aktier til markedsværdi. For så vidt angår langfristede gældsinstrumenter kan der anvendes forskellige metoder til værdiansættelsen afhængig af rentetype, hvilket resulterer i en blandet værdiansættelse for de samlede udstedelser. Eksempelvis værdiansættes fastforrentede og variabelt forrentede udstedelser normalt til pålydende værdi, mens nulkuponobligationer værdiansættes på grundlag af det nominelle beløb. Normalt udgør nulkuponobligationer kun en relativt lille andel af de samlede udstedelser, hvorfor kodelisten ikke indeholder særlige koder for blandede værdiansættelser. Den samlede værdi af langfristede gældsinstrumenter indberettes til pålydende værdi. Hvor dette fænomen er af en væsentlig størrelse, anvendes koden »Z« for »ikke specificeret«. Generelt gælder, at hvor der er tale om blandet værdiansættelse, oplyser den nationale centralbank herom på attributniveau.
a) Prisfastsættelse
Beholdninger og strømme af noterede aktier skal indberettes til markedsværdi.
En undtagelse fra reglen om, at beholdninger og strømme af gældsinstrumenter opgøres til pålydende værdi, er obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer, hvor udestående beløb og bruttoudstedelser registreres til nominel værdi, dvs. til underkursværdien på købstidspunktet plus påløbne renter, og indfrielser registreres på forfaldsdatoen til pålydende værdi. Den nominelle værdi af de udestående beløb af nulkuponobligationer kan beregnes efter nedenstående metode.
hvor
|
A |
= |
nominel værdi = det faktisk betalte beløb plus påløbne renter |
|
E |
= |
underkursværdien på udstedelsestidspunktet (beløbet betalt på udstedelsestidspunktet) |
|
P |
= |
pålydende værdi (tilbagebetales ved forfald) |
|
T |
= |
tid fra udstedelsesdato til forfaldsdato (i dage) |
|
t |
= |
tid, der er gået siden udstedelsesdato (i dage). |
Der kan være visse forskelle i prisfastsættelsesmetoderne landene imellem.
I ENS 2010 prisfastsættes strømme af gældsinstrumenter og aktier til transaktionsværdi, mens beholdninger opgøres til markedsværdi. Denne metode anvendes ikke i nærværende sammenhæng.
For obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer skal den rapporterende nationale centralbank, hvor det er muligt, beregne påløbne renter.
b) Rapporteringsvaluta og fastsættelse af valutakurs
Alle data, der indberettes fra de nationale centralbanker til ECB, også historiske serier, skal være opgjort i euro. Ved omregning til euro af værdipapirer udstedt i andre valutaer af indenlandske residenter (blok C) (19) skal de nationale centralbanker følge de principper for fastsættelse af valutakurs, der er angivet i ENS 2010 (20), så tæt som muligt som angivet nedenfor.
|
i) |
Udestående udstedelser skal omregnes til euro/nationale denominationer af euro til den relevante middelkurs, der er gældende ultimo rapporteringsperioden, dvs. ved forretningstids ophør på rapporteringsperiodens sidste arbejdsdag. |
|
ii) |
Bruttoudstedelser og indfrielser skal omregnes til euro/nationale denominationer af euro ved hjælp af middelkursen gældende på betalingstidspunktet. Hvis det ikke er muligt at fastslå den nøjagtige valutakurs, der skal anvendes ved omregningen, kan der anvendes en valutakurs, der ligger så tæt som muligt på middelkursen på betalingstidspunktet. |
10. Begrebsmæssig konsistens
Statistikken over værdipapirudstedelser hænger sammen med MFI-balancestatistikken hvad angår omsættelige instrumenter udstedt af MFI'er. Begrebsmæssigt er der overensstemmelse mellem instrumenterne og de MFI'er, der udsteder dem, ligesom der er overensstemmelse mellem de to statistikkers opdeling af instrumenter på løbetidsbånd og valuta. Der er forskel på de værdiansættelsesprincipper, der anvendes til statistik over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistik (vedrørende gældsinstrumenter anvendes således pålydende værdi i førstnævnte statistik og markedsværdi i sidstnævnte). Ser man bort fra forskelle i værdiansættelserne og netting af egne beholdninger af værdipapirer på MFI-balancen for hvert land, svarer den værdi af udestående værdipapirer udstedt af MFI'er, som indberettes til statistikken over værdipapirudstedelser, til post 11 (»udstedte gældsinstrumenter«) på MFI-balancens passivside. Kortfristede værdipapirer, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, svarer til gældsinstrumenter udstedt med løbetid på op til et år. Langfristede gældsinstrumenter, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, er lig med summen af gældsinstrumenter udstedt med løbetid på over et og op til to år og gældsinstrumenter udstedt med løbetid på over to år.
De nationale centralbanker skal gennemgå dækningen, hvad angår statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken, og gøre ECB opmærksom på eventuelle begrebsmæssige forskelle. Der gennemføres tre former for konsistenskontrol for udstedelser foretaget af: a) nationale centralbanker i euro/nationale denominationer af euro, b) MFI'er undtagen centralbanker i euro/nationale denominationer af euro og c) MFI'er undtagen centralbanker, denomineret i andre valutaer. Der kan forekomme begrebsmæssige forskelle mellem statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken, da statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken bygger på forskellige rapporteringssystemer på nationalt niveau, som tjener forskellige formål.
11. Datakrav
Der forventes indberetninger af alle relevante tidsserier fra hvert enkelt land. De nationale centralbanker skal straks underrette ECB skriftligt med en redegørelse, hvis en bestemt post ikke er relevant i et bestemt land. De nationale centralbanker kan midlertidigt undlade at indberette en tidsserie, hvis det underliggende fænomen ikke eksisterer. De nationale centralbanker skal også underrette ECB om dette og om alle andre afvigelser i forhold til den rapporteringsordning, der er beskrevet i dette bilag. Endvidere skal de underrette ECB, når der indsendes revisioner med tilhørende redegørelse for revisionernes art.
Afsnit 3: Nationale forklarende noter
Hver enkelt national centralbank skal indsende en rapport, der beskriver de data, som indgår i statistikken. Rapporten skal omhandle de nedenfor anførte emner og så vidt muligt følge det angivne format. De nationale centralbanker skal give yderligere oplysninger om de tilfælde, hvor de indberettede data afviger fra denne retningslinje, eller hvor de ikke har indberettet dataene, samt om årsagerne hertil. Rapporten skal indsendes senest sammen med dataene.
|
1. |
Datakilder/dataindsamlingssystem: Her redegøres i detaljer for de datakilder, der er anvendt ved opgørelse af statistikken over værdipapirudstedelser, det være sig administrative kilder, for så vidt angår udstedelser foretaget af offentlig forvaltning og service, direkte indberetninger fra MFI'er og andre institutioner, aviser og andre dataleverandører som f.eks. International Financial Review. De nationale centralbanker skal angive, om dataene indsamles og lagres således, at hver enkelt udstedelse kan identificeres, samt ud fra hvilke kriterier. Alternativt skal de nationale centralbanker angive, om dataene indsamles og lagres som ikke-adskilte beløb udstedt af enkelte udstedere i rapporteringsperioden, som f.eks. ved direkte indsamling af data. De nationale centralbanker skal indsende oplysninger om de kriterier, der ved direkte indberetning ligger til grund for identifikation af rapporteringsenhederne og de oplysninger, som disse tilvejebringer. |
|
2. |
Databehandlingsprocedurer: Der gives en kort beskrivelse af den anvendte databehandlingsmetode, f.eks. aggregering af informationer om individuelle værdipapirudstedelser og ordninger vedrørende eksisterende tidsserier, og hvorvidt de offentliggøres eller ikke. |
|
3. |
Udsteders hjemsted: De nationale centralbanker skal angive, om det er fuldt ud muligt at anvende definitionen i ENS 2010 (og IMF's definition) af hjemsted ved klassifikationen af udstedelser. Hvis det ikke er muligt, eller det kun er delvis muligt, skal de nationale centralbanker give en fuldstændig redegørelse for de faktisk anvendte kriterier. |
|
4. |
Sektoropdeling af udstedere: De nationale centralbanker skal anføre afvigelser fra udstederklassifikationen i henhold til sektoropdelingen i afsnit 2, punkt 2. De angivne afvigelser og eventuelle gråzoner skal forklares i noterne. |
|
5. |
Udstedelsesvaluta: Hvis de enkelte valutakomponenter i en udstedelse ikke kan identificeres separat, skal de nationale centralbanker gøre rede for afvigelser fra reglerne. Nationale centralbanker, som ikke for alle værdipapirers vedkommende kan sondre mellem udstedelser i lokale denominationer, i euro/andre nationale denominationer af euro og i andre valutaer, skal endvidere angive, hvorledes de enkelte udstedelser er klassificeret, samt det samlede beløb for udstedelser, der ikke er korrekt opdelt, for dermed at belyse omfanget af forvridningen. |
|
6. |
Klassifikation af udstedelser: De nationale centralbanker skal tilvejebringe fyldestgørende oplysninger om den type værdipapirer, der er omfattet af de nationale data, herunder de nationale betegnelser. Er de nationale centralbanker bekendt med, at dækningen kun er partiel, skal de give en redegørelse for manglerne. De nationale centralbanker skal navnlig tilvejebringe nedenstående oplysninger:
|
|
7. |
Instrumentanalyse af langfristede gældsinstrumenter: Hvis summen af fastforrentede obligationer, variabelt forrentede obligationer og nulkuponobligationer ikke svarer til det samlede beløb for langfristede gældsinstrumenter, skal de nationale centralbanker angive arten og værdien af de langfristede værdipapirer, der ikke har kunnet opdeles i disse kategorier. |
|
8. |
Udstedelsers løbetid: Hvis der ikke kan foretages en opdeling, der er i fuld overensstemmelse med definitionen af kortfristet og langfristet, skal de nationale centralbanker angive de områder, hvor de indberettede data afviger fra definitionerne. |
|
9. |
Indfrielser: De nationale centralbanker skal angive, hvordan de udleder informationerne om indfrielser, og om informationerne stammer fra direkte indberetninger eller er beregnet residualt. |
|
10. |
Prisfastsættelse: De nationale centralbanker skal i de nationale forklarende noter gøre indgående rede for den værdiansættelsesprocedure, der er anvendt for a) kortfristede gældsinstrumenter, b) langfristede gældsinstrumenter, c) obligationer til underkurs og d) noterede aktier. Er der forskelle mellem værdiansættelsen af beholdninger og strømme, skal disse forklares. |
|
11. |
Rapporteringsfrekvens, tidsfrister og tidshorisonter: De nationale centralbanker angiver, hvorvidt de data, der opgøres i forbindelse med denne statistik, er tilvejebragt i overensstemmelse med brugerkravene, dvs. med en tidsfrist på fem uger for månedsdata. Længden af de tidsserier, der tilvejebringes, skal ligeledes angives. Databrud i serierne skal indberettes, f.eks. forskelle gennem tiden i dækningen af værdipapirer. |
|
12. |
Revisioner: De nationale centralbanker gør i de forklarende noter kort rede for eventuelle revisioner og præciserer deres årsag og omfang. |
|
13. |
Estimeret dækningsgrad for hvert enkelt instrument udstedt af indenlandske residenter: De nationale centralbanker skal tilvejebringe nationale estimater af dækningsgraden inden for hver kategori af værdipapirer, der er udstedt af indenlandske residenter, dvs. udstedelser af kortfristede værdipapirer, langfristede værdipapirer og noterede aktier, i lokal valuta, i euro/andre nationale denominationer af euro, inklusive ecu, og i andre valutaer i overensstemmelse med tabellen nedenfor. Estimaterne af »dækningsgrad i %« skal for hvert instrument angive den procentdel, som værdipapirerne udgør af den samlede udstedelse, som i henhold til rapporteringsreglerne skal indberettes under den relevante overskrift. Der kan gives en kortfattet forklaring under »kommentarer«. De nationale centralbanker skal desuden angive ændringer i dækningsgraden som følge af tiltrædelse af Den Monetære Union.
|
Afsnit 4: Krav gældende for Den Internationale Betalingsbank
Rapporteringskravene for BIS følger de samme principper som de, der gælder for de nationale centralbanker, der er beskrevet i afsnit 1-3, bortset fra følgende:
Tabel 4. Rapporteringsskema for BIS, blok B
|
|
UDSTEDELSER FORETAGET AF RESIDENTER I RESTEN AF VERDEN//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER |
||||
|
|
Udestående forretninger |
Bruttoudstedelser |
Indfrielser |
||
|
|
B1 |
B2 |
B3 |
||
|
|
|
|
||
|
I alt |
S577 |
S642 |
S707 |
||
|
Centralbank |
S578 |
S643 |
S708 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S579 |
S644 |
S709 |
||
|
OFI'er |
S580 |
S645 |
S710 |
||
|
Heraf FVC'er |
S581 |
S646 |
S711 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S582 |
S647 |
S712 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S583 |
S648 |
S713 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S584 |
S649 |
S714 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S585 |
S650 |
S715 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S586 |
S651 |
S716 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S587 |
S652 |
S717 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S588 |
S653 |
S718 |
||
|
Internationale organisationer |
S589 |
S654 |
S719 |
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
||
|
I alt |
S590 |
S655 |
S720 |
||
|
Centralbank |
S591 |
S656 |
S721 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S592 |
S657 |
S722 |
||
|
OFI'er |
S593 |
S658 |
S723 |
||
|
Heraf FVC'er |
S594 |
S659 |
S724 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S595 |
S660 |
S725 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S596 |
S661 |
S726 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S597 |
S662 |
S727 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S598 |
S663 |
S728 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S599 |
S664 |
S729 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S600 |
S665 |
S730 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S601 |
S666 |
S731 |
||
|
Internationale organisationer |
S602 |
S667 |
S732 |
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
||
|
I alt |
S603 |
S668 |
S733 |
||
|
Centralbank |
S604 |
S669 |
S734 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S605 |
S670 |
S735 |
||
|
OFI'er |
S606 |
S671 |
S736 |
||
|
Heraf FVC'er |
S607 |
S672 |
S737 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S608 |
S673 |
S738 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S609 |
S674 |
S739 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S610 |
S675 |
S740 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S611 |
S676 |
S741 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S612 |
S677 |
S742 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S613 |
S678 |
S743 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S614 |
S679 |
S744 |
||
|
Internationale organisationer |
S615 |
S680 |
S745 |
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
||
|
I alt |
S616 |
S681 |
S746 |
||
|
Centralbank |
S617 |
S682 |
S747 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S618 |
S683 |
S748 |
||
|
OFI'er |
S619 |
S684 |
S749 |
||
|
Heraf FVC'er |
S620 |
S685 |
S750 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S621 |
S686 |
S751 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S622 |
S687 |
S752 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S623 |
S688 |
S753 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S624 |
S689 |
S754 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S625 |
S690 |
S755 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S626 |
S691 |
S756 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S627 |
S692 |
S757 |
||
|
Internationale organisationer |
S628 |
S693 |
S758 |
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
||
|
I alt |
S629 |
S694 |
S759 |
||
|
Centralbank |
S630 |
S695 |
S760 |
||
|
MFI'er undtagen centralbanker |
S631 |
S696 |
S761 |
||
|
OFI'er |
S632 |
S697 |
S762 |
||
|
Heraf FVC'er |
S633 |
S698 |
S763 |
||
|
Finansielle hjælpeenheder |
S634 |
S699 |
S764 |
||
|
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S635 |
S700 |
S765 |
||
|
Forsikringsselskaber og pensionskasser |
S636 |
S701 |
S766 |
||
|
Ikke-finansielle selskaber |
S637 |
S702 |
S767 |
||
|
Statslig forvaltning og service |
S638 |
S703 |
S768 |
||
|
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
S639 |
S704 |
S769 |
||
|
Sociale kasser og fonde |
S640 |
S705 |
S770 |
||
|
Internationale organisationer |
S641 |
S706 |
S771 |
||
|
|
|
|
|
||
Udstedelsers løbetid
Hvad angår løbetid betragter BIS alle euro commercial paper og andre euro notes udstedt under et kortfristet program som kortfristede instrumenter og alle andre instrumenter udstedt under langfristet dokumentation som langfristede instrumenter, uanset deres oprindelige løbetid.
Sektoropdeling af udstedere
BIS sammenkæder den sektoropdeling af udstedere, der anvendes i BIS' database, med den sektoropdeling, der kræves anvendt i rapporteringsskemaerne, som angivet i nedenstående tabel:
|
Sektoropdeling i BIS' database |
|
Klassifikation i rapporteringsskemaer |
|
Centralbank |
→ |
Centralbank |
|
Forretningsbanker |
→ |
MFI'er |
|
OFI |
→ |
OFI'er |
|
Statslig forvaltning og service |
→ |
Statslig forvaltning og service |
|
Anden offentlig forvaltning og service Organer på delstatsniveau |
→ |
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau |
|
Selskaber |
→ |
Ikke-finansielle selskaber |
|
Internationale institutioner |
→ |
Internationale institutioner (resten af verden) |
Klassifikation af udstedelser
I BIS' database er følgende instrumenter klassificeret som gældsinstrumenter i statistikken over værdipapirudstedelser:
|
— |
indskudsbeviser |
|
— |
virksomhedscertifikater (commercial paper) |
|
— |
skatkammerbeviser |
|
— |
obligationer |
|
— |
euro commercial paper |
|
— |
mellemfristede gældsbeviser |
|
— |
øvrige kortfristede værdipapirer. |
Værdiansættelse
BIS' gældende regler for værdiansættelse er pålydende værdi for gældsinstrumenter og udstedelseskurs for noterede aktier.
Udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (Blok B), der er foretaget af residenter i resten af verden, indberettes af BIS til ECB opgjort i amerikanske dollar til valutakursen pr. ultimo rapporteringsperioden for udestående beløb og til den gennemsnitlige valutakurs i rapporteringsperioden for udstedelser og indfrielser. ECB omregner alle data til euro ved brug af det samme princip, som oprindeligt er anvendt af BIS. For perioder før 1. januar 1999 skal kursen mellem ecu og amerikanske dollar anvendes som en tilnærmelse.
ORDLISTE
Aktier og andre ejerandelsbeviser eksklusive aktier i investeringsforeninger (shares and other equity, excluding investment fund shares): Værdipapirer, som giver indehaverne status af medejere og ret til både en del af det samlede udloddede udbytte og af nettoaktiverne i tilfælde af likvidation.
Andre ejerandelsbeviser (other equity): Alle transaktioner i andre ejerandelsbeviser, som ikke er omfattet af noterede og unoterede aktier.
Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, (OFI'er) (other financial intermediaries (OFIs)): Finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder (ENS 2010 2.86-2.94).
Børsnoterede aktier, eller noterede aktier, eksklusive andele i investeringsforeninger (listed shares, also referred to as quoted shares, excluding investment fund's shares/units): Aktier, der noteres på en fondsbørs. Der kan være tale om en anerkendt børs eller en anden form for sekundært marked. Børsnoterede aktier kaldes også noterede aktier. Når aktier er noteret på en børs, vil markedsprisen som regel let kunne fastslås.
Centralbank (central bank): Et finansielt selskab og kvasiselskab, hvis hovedfunktion består i at udstede penge, opretholde den indenlandske og udenlandske værdi af den nationale valuta samt at opbevare alle landets internationale reserver eller en del heraf.
Datterselskaber er selvstændige indregistrerede selskaber, som er enten majoritets- eller helejet af en anden enhed.
Dividendeaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber (dividend shares issued by limited liability companies): Værdipapirer, som alt efter land og omstændigheder ved udstedelsen har forskellige betegnelser som f.eks. stifteraktier, overskudsbeviser, dividendeaktier osv. Disse værdipapirer a) er ikke medregnet i selskabskapitalen, b) giver ikke ihændehaveren en medejers rettigheder i egentlig forstand og c) giver ikke ihændehaveren ret til en del af det overskud, der er til deling efter udbyttebetaling af selskabskapitalen, og til en del af et eventuelt likvidationsprovenu.
Efterstående obligationer, ofte benævnt efterstående gæld (subordinated bonds, often referred to as subordinated debt): Repræsenterer en underordnet fordring på den udstedende institution, som kun kan udøves, efter at alle fordringer med højere status (f.eks. indlån/udlån eller foranstående gældsinstrumenter) er imødekommet, hvilket i nogle tilfælde kan give dem nogle af de samme karakteristika som »aktier og andre ejerandelsbeviser«.
Eurobonds (Eurobonds): Obligationsudstedelser, der finder sted på mindst to landes markeder samtidigt, som er denomineret i en valuta, der ikke nødvendigvis er et af de to landes valuta, og hvor udstedelsen normalt foretages af et internationalt syndikat bestående af finansielle selskaber fra flere lande.
Fastforrentede værdipapirer (fixed rate issues): Omfatter alle udstedelser med kuponbetaling baseret på værdipapirets pålydende kuponrente, der er uændret i hele udstedelsens løbetid.
Fiktive residente enheder (notional resident units): a) de dele af ikke-residente enheder, som har et økonomisk hovedinteressecentrum på landets økonomiske område (dvs. som i de fleste tilfælde foretager økonomiske transaktioner i et år eller derover), b) ikke-residente enheder i deres egenskab af ejere af jord eller bygninger på landets økonomiske område, men kun hvad angår transaktioner vedrørende jord og bygninger.
Finansielle hjælpeenheder (financial auxiliaries): Alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for hovedpartens vedkommende er finansielle selskaber, er også finansielle hjælpeenheder (ENS 2010 2.95-2.97).
Forsikringsselskaber (insurance corporations): Består af finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010 2.100-2.104).
FVC'er (financial vehicle corporations engaged in securitisation transactions (FVCs)): Jf. definitionen i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1075/2013 (ECB/2013/40).
Globale obligationer (global bonds): Obligationer, der udstedes samtidigt på det nationale marked og på euromarkedet.
Gældsinstrumenter (debt securities): Omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbeviser, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.
Husholdninger (households): Består af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasiselskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug (ENS 2010 2.118-2.128).
Ikke-finansielle selskaber (non-financial corporations): Institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Denne sektor omfatter også ikke-finansielle kvasiselskaber (ENS 2010, 2.45-2.54)
Ikke-residente udstedere (non-resident issuers): Omfatter enheder, der enten a) har hjemsted på rapporteringslandets økonomiske område, men som ikke deltager i og ikke planlægger at deltage i økonomiske aktiviteter eller transaktioner på rapporteringslandets område i en periode på mindst et år, eller b) har hjemsted uden for rapporteringslandets økonomiske område.
Internationale institutioner (international institutions): Overnationale og internationale organisationer som Den Europæiske Investeringsbank, IMF og Verdensbanken.
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (captive financial institutions and money lenders): Finansielle selskaber og kvasiselskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, forudsat at hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, som ejer en kontrollerende andel i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, 2.98 til 2.99).
Kortfristede gældsinstrumenter (short-term debt securities): Alle udstedelser af gældsinstrumenter med en kort oprindelig løbetid på højst et år. Kortfristede værdipapirer udstedes som regel til underkurs. Værdipapirer, der teoretisk er omsættelige, men hvis omsættelighed i praksis er stærkt begrænset, indgår ikke i denne underkategori.
Langfristede gældsinstrumenter (long-term debt securities): Omfatter alle gældsinstrumenter udstedt med en langfristet oprindelig løbetid på over et år. Langfristede instrumenter udstedes som regel med kuponer.
Monetære finansielle institutioner (MFI'er) undtagen centralbanker (monetary financial institutions (MFIs) other than central banks): Jf. definitionen i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).
Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (non-profit institutions serving households (NPISHs)): Består af nonprofit-institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikke-markedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010 2.129-2.130).
Nulkuponobligationer (zero coupon bonds): Omfatter alle obligationsudstedelser uden kuponbetaling. Normalt udstedes sådanne obligationer til underkurs og indfries til pari. Kategorien omfatter også obligationer, som udstedes til pari og indfries til overkurs, f.eks. obligationer, hvis indfrielsesværdi er knyttet til en valutakurs eller et indeks. Størstedelen af underkursen eller overkursen svarer til den rente, der er påløbet over obligationens løbetid.
Offentlig forvaltning og service (general government): Består af institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug, og som finansieres af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010 2.111-2.113). Offentlig forvaltning og service omfatter statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde (ENS 2010 2.114-2.117).
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau og kommunal forvaltning og service (state and local government): Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau omfatter de former for offentlig forvaltning, der fungerer som separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde, på et niveau under statslig forvaltning og service og over de offentlige institutionelle enheder på lokalt plan. Kommunal forvaltning og service udgør de former for offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af økonomien, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde (ENS 2010 2.115-2.116).
Opdelte aktier (split share issues): Udstedte aktier, hvor et selskab eller kvasiselskab øger antallet af aktier med et bestemt forhold eller multiplum.
Pensionskasser (pension funds): Finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst og ofte ydelser ved død og invaliditet (ENS 2010 2.105-2.110).
Privat udstedte obligationer (privately issued bonds): Obligationer, der ved bilateral aftale er begrænset til visse investorer, såfremt de er i det mindste potentielt transferable.
Private placeringer (private placements): Salg af udstedte ejerandelsbeviser, der ikke udbydes til offentligheden, men sælges til en enkelt køber eller til en begrænset kreds af købere.
Securitisation (securitisation): Jf. definitionen i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1075/2013 (ECB/2013/40).
Sociale kasser og fonde (social security funds): Institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser, og som opfylder følgende to kriterier: a) visse grupper af befolkningen er ved lov eller administrative bestemmelser forpligtet til at være medlem af ordningen eller til at indbetale bidrag, og b) ansvaret for institutionens forvaltning, hvad angår indbetaling og godkendelse af bidrag og ydelser, påhviler den offentlige forvaltning og service, uafhængigt af dens rolle som tilsynsførende organ eller arbejdsgiver (ENS 2010, 2.117)
Statslig forvaltning og service (central government): Omfatter statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 2010 2.114).
Udbyttebeviser udstedt af aktie- eller anpartsselskaber (redeemed shares in limited liability companies): Aktier, hvis nominelle pålydende er blevet tilbagebetalt, men hvis indehavere bevarer deres status af medejere af selskabet. Disse værdipapirer giver ret til andel i det overskud, der er til fordeling efter aflønning af selskabskapitalen, og til provenuet ved likvidation, efter at selskabskapitalen er blevet tilgodeset.
Udstedelse af fondsaktier (issue of bonus shares): Udstedelse af nye aktier, der fordeles til aktionærerne i forhold til deres eksisterende beholdning.
Udstedere af værdipapirer (issuers of securities): Selskaber og kvasiselskaber, der beskæftiger sig med udstedelse af værdipapirer og derved pådrager sig en juridisk forpligtelse over for ihændehaverne af disse instrumenter i overensstemmelse med udstedelsesvilkårene.
Udsteders hjemsted (residency of issuer): En udstedende enhed defineres som resident i rapporteringslandet, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for landets økonomiske område, dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter i dette område igennem længere tid (et år eller mere).
Unoterede aktier, eksklusive aktier i investeringsforeninger, er ejerandelsinstrumenter, som ikke er noteret på en børs.
Variabelt forrentede værdipapirer (variable rate issues): Alle værdipapirer med kuponbetalinger, hvor kuponrenten eller hovedstolen ændres periodevis i forhold til en uafhængig rente eller et indeks.
(1) Hvis de indberetningspligtige støder på metodologiske spørgsmål, som ikke er direkte omfattet af denne retningslinje, anvendes det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem (herefter »ENS 2010«), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
(*1) »Andre valutaer« betegner alle andre valutaer, herunder de nationale valutaer i medlemsstater uden for euroområdet.
(*2) Gældsinstrumenter undtagen aktier vedrører »værdipapirer undtagen aktier, eksklusive finansielle derivater«.
(*3) Nettoudstedelser kræves kun, såfremt de nationale centralbanker ikke kan indberette enten bruttoudstedelser eller indfrielser.
((†)) Noterede aktier vedrører »noterede aktier, eksklusive andele i investeringsforeninger og pengemarkedsforeninger«.
(2) Jf. ENS 2010 2.07.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
(4) Der indsamles ingen data for sektoren for pengemarkedsforeninger.
(5) Der indsamles ingen data for sektoren for investeringsforeninger.
(6) I praksis udstedes gældsinstrumenter ikke af pensionskasser.
(7) Jf. ENS 2010 2.17-2.20.
(8) Jf. ENS 2010 5.102.
(9) ENS 2010 kategori F.3.
(10) ENS 2010 kategori F.511.
(11) ENS 2010 kategori F.512.
(12) ENS 2010 kategori F.519.
(13) Blok A for nationale centralbanker og blok B for BIS.
(14) Defineres ikke som en finansiel transaktion, jf. ENS 2010 5.158 og 6.59 og afsnit 2, nr. 5, litra b), i dette bilag.
(15) En transaktion på et sekundært marked, der medfører ejerskifte er ikke omfattet af denne statistik.
(16) Anses for to finansielle transaktioner, jf. ENS 2010 5.96 og 6.25 og afsnit 2, nr. 5, litra a), nr. ii), i dette bilag.
(17) En transaktion på et sekundært marked, der medfører ejerskifte er ikke omfattet af denne statistik.
(18) ENS 2010 5.90, 7.38 og 7.39 indeholder nærmere oplysninger om definitionen af »pålydende værdi«, »markedsværdi« og »nominel værdi«.
(19) Fra 1. januar 1999 kræves ingen fastsættelse af valutakurs ved værdipapirer udstedt i euro af indenlandske residenter (del af blok A), mens værdipapirer udstedt af indenlandske residenter i euro/nationale denominationer (resterende del af blok A) omregnes til euro ved hjælp af den uigenkaldelige omregningskurs pr. 31. december 1998.
(20) Jf. ENS 2010 6.64.