(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan planen vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 25. oktober 2024 forelagde Rumænien sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen. Fristen blev forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Rumæniens begrundelser.

(6)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 21. juni 2024 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Rumænien en referencekurs (5). Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 25. oktober (6). Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Rumænien, som er baseret på Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 5,2 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2031) og på 5,5 % i perioden 2025-2028.

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Rumænien den 21. juni 2024

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Rumænien og Kommissionen en teknisk dialog fra juli til oktober 2024. Dialogen fokuserede på Rumæniens påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor samt det sæt reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for Rumæniens anmodning om en forlængelse af tilpasningsperioden. Drøftelserne fokuserede på skattereformen, reformen af skatteforvaltningen, reformen af skatteordningen for mikrovirksomheder og udgiftsanalyser. Dialogen vedrørte også de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Ifølge de oplysninger, Rumænien har givet i planen, gennemførte Rumænien i oktober 2024 en høring af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge oplysningerne i Rumæniens plan blev planen den 16. oktober 2024 forelagt til offentlig debat med repræsentanter for erhvervslivet og civilsamfundet.

(9)

Rumænien er i øjeblikket omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (7). Den 3. april 2020 vedtog Rådet efter henstilling fra Kommissionen afgørelse (EU) 2020/509 i medfør af artikel 126, stk. 6, i TEUF, hvori det fastslog, at der som følge af en planlagt manglende overholdelse af underskudskriteriet i TEUF forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien, og udstedte en henstilling i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud til ophør senest i 2022. I lyset af den store nedgang i den økonomiske aktivitet i forbindelse med covid-19-pandemien vedtog Rådet den 18. juni 2021 en revideret henstilling i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF vedrørende Rumænien, hvori den forlængede fristen for korrektion til 2024. Den 24. november 2021 konkluderede Kommissionen, at Rumænien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 18. juni 2021 i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF, og fandt, at der ikke var behov for at tage yderligere skridt som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I 2023 var alle delelementerne af Rådets henstilling til Rumænien fra 2021 imidlertid langt fra nået. Det samlede underskud var betydeligt højere (6,5 % af BNP mod 4,4 % af BNP i Rådets henstilling), den strukturelle indsats var meget lavere end henstillet, og væksten i nettoudgifterne var langt højere end henstillet.

(10)

Derfor fastslog Rådet den 26. juli 2024, at Rumænien ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 18. juni 2021 (8). Nærværende henstilling falder sammen med Rådets reviderede henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien til ophør (9). Den samtidige vedtagelse af de to henstillinger er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring og sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.

(11)

Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Rumænien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig står Rumænien over for sårbarheder i forbindelse med betalingsbalancen, der hovedsagelig er forbundet med store og stigende offentlige underskud, mens det betydelige pris- og omkostningspres er intensiveret, og de politiske tiltag har været svage (10).

(12)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Rumænien som led i det europæiske semester (11).

(13)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(14)

Den økonomiske aktivitet i Rumænien steg med 2,4 % i 2023 med udgangspunkt i den indenlandske efterspørgsel. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 1,4 % i 2024, og denne lavere vækst afspejler en langsommere udvikling inden for industriproduktion, boligbyggeri, informationsteknologi og transporttjenester. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 2,5 %, understøttet af et robust privatforbrug og en stigning i de private investeringer, som begge hjælpes på vej af mere lempelige finansielle forhold. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 2,9 %, da EU-finansierede investeringer i offentlig infrastruktur bør stimulere væksten kraftigt, efterhånden som genopretnings- og resiliensfacilitetens program går ind i sin afsluttende fase. Væksten i potentielt BNP i Rumænien forventes i prognoseperioden (dvs. 2024-2026) i gennemsnit at ligge på 2,2 % som følge af kapitalintensivering og vækst i totalfaktorproduktiviteten. Arbejdsløsheden lå på 5,6 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 5,5 % i 2024, 5,5 % i 2025 og 5,4 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 12,8 % i 2023 til 9,0 % i 2024 og ligge på 5,9 % i 2025 og 5,3 % i 2026.

(15)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Rumæniens offentlige underskud i 2023 6,5 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 8,0 % af BNP i 2024 og 7,9 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – 7,9 % af BNP i 2026. Kommissionens prognose tager ikke hensyn til Rumæniens budgetforslag for 2025, som endnu ikke er udarbejdet. Den offentlige gæld udgjorde 48,9 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens prognose ventes gældskvoten at stige til 52,2 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige til 56,1 % af BNP ved udgangen af 2025 og 59,7 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(16)

Rumæniens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over syv år.

(17)

Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(18)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,8 % i perioden 2025-2028. Derudover giver Rumænien tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 4,4 %. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), er lavere end den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i henhold til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024 (5,2 %). I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil falde gradvist fra 2,7 % i 2024 til 2,0 % i 2031. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde fra 7,2 % i 2024 til 5,0 i 2025 for gradvist at falde yderligere til 4,4 % i 2031.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Rumæniens plan

(19)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen stige fra 52,2 % af BNP i 2024 til 62,6 % af BNP i 2029, før den atter falder til 61,4 % af BNP i 2031, jf. nedenstående tabel. Den forventes derefter løbende at falde et godt stykke under 60 % af BNP i løbet af de 10 år, der følger efter den periode, der er dækket af planen.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Rumæniens plan

Ifølge planen vil den offentlige gældskvote således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. Dette er troværdigt ud fra planens antagelser, da gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2041 ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(20)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud falde fra 7,9 % af BNP i 2024 til 2,5 % af BNP i 2031, som er det første år, hvor underskuddet vil være under 3 % af BNP. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(21)

Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – har en lineær tidsprofil som krævet i henhold til artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Den finanspolitiske tilpasning i planens fire første år er således proportional med den samlede tilpasningsindsats. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), og overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Rumæniens plan

(22)

Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97).

(23)

Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder ikke for Rumænien, da underskuddet efter planen først vil blive bragt ned under 3 % af BNP i det sidste år af tilpasningsperioden.

(24)

Ifølge planen vil den offentlige gæld ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i mellem 2027 og 2031. Eftersom det offentlige underskud ifølge planen vil falde ned under 3 % af BNP i 2031, hvilket vil føre til en ophævelse af afgørelsen om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud året efter afslutningen af tilpasningsperioden, finder sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed dog ikke anvendelse i den periode, som planen dækker.

(25)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Rumænien den 21. juni. Navnlig lægger planen andre antagelser til grund for fem variabler, nemlig udgangspunktet (strukturel primær saldo i 2024), vækst i potentielt og realt BNP og vækst i BNP-deflator, og den tager hensyn til den forventede depreciering af den nationale valuta. Disse forskelle i antagelserne vurderes nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver enkelt forskel.

Den øvrige forskel i antagelserne har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er lavere end referencekursen. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af denne henstilling.

(26)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne hovedsagelig blive opfyldt ved hjælp af udgiftsbegrænsninger. De offentlige primære udgifters andel af BNP forventes at falde fra 40,6 % i 2024 til 34,6 % i 2031, dvs. 6 procentpoint over syv år. Alle udgiftskategorier forventes at falde som andel af BNP. Dette tilsagn understøttes til en vis grad af de udgiftsreformer, der præsenteres i planen (udgiftsanalyser, pensionsreformer, reform af forvaltningen af statsejede virksomheder), men en streng gennemførelse og yderligere foranstaltninger i forhold til dem, der indgår i planen, vil være nødvendige for at nå målene. Specifikationen af de politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter.

(27)

Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af den vejledende finanspolitiske strategi i planen. De fleste af disse tilsagn vil skulle gennemføres af en ny regering. Desuden bebudede ministeren for arbejde og social solidaritet den 20. november 2024 en stigning på 12,1 % i referenceværdien for pensioner. Dette indebærer en meget større stigning i pensionerne (ca. 1 % af BNP), end det synes antaget i planen, dvs. en nominel fastfrysning af pensionerne i 2025.

(28)

I planen giver Rumænien tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år. De reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, består af flere tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen, visse tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen med yderligere specifikationer samt en række nye reformer. Dette omfatter følgende foranstaltninger (se også bilag II):

(29)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263 er hvert af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.

(30)

De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Rumænien tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med dette tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.

(31)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Rumæniens økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. Planen indeholder ingen kvantificerede skøn over reformernes og investeringernes indvirkning på den potentielle vækst. Pensionsreformer (det generelle system og særlige pensioner) bør imidlertid med tiden bidrage til en større arbejdsstyrke i forhold til scenariet uden reformer og dermed øge det potentielle BNP. Desuden forventes der i planen en stor stigning i de offentlige investeringer, navnlig i de første år af den periode, der er omfattet af planen, fra 5,4 % af BNP i 2023 til 7,1 % i 2025 og 7,3 % i 2026. Disse investeringer på alle områder, herunder vigtig infrastruktur, vil bidrage til at øge økonomiens vækstpotentiale og modstandsdygtighed. Udgiftsanalyser bør også bidrage til at omfordele ressourcer inden for budgettet til vækstfremmende prioriteter.

(32)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støtte finanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Reformer vedrørende budgettets indtægtsside vil generere betydelige ekstra indtægter for regeringen. Den kumulative virkning af skattereformen, reformen af skatteforvaltningen og reformen af skatteordningen for mikrovirksomheder bør, når de er fuldt gennemført, give yderligere indtægter i størrelsesordenen 2,0 % til 2,5 % af BNP. På udgiftssiden forventes reformer, der har til formål at styrke udgiftsanalyserne og forvaltningen af statslige/lokale økonomiske aktører, at medføre besparelser på mellem 0,5 % og 1,0 % af BNP, selv om nogle af skønnene i planen synes at være optimistiske. Desuden bør loven om ensartet løn for offentligt ansatte, hvis den gennemføres inden for den ramme, der er fastsat i planen, give mulighed for en meningsfuld reduktion af de offentlige lønudgifter som en andel af BNP med 1,5 % af BNP mellem 2024 og 2031 i henhold til planen. Endelig vil pensionsreformerne (det generelle system og særlige pensioner) allerede generere besparelser ved udgangen af den syvårige periode, der er omfattet af planen, men størstedelen af besparelserne vil blive realiseret på længere sigt.

(33)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, bidrager til EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. De fleste af de reformer, der ligger til grund for anmodningen om forlængelse, bidrager til social og økonomisk modstandsdygtighed ved at sikre finanspolitisk stabilitet, forbedre effektiviteten i den offentlige sektor og fremme bæredygtig økonomisk vækst. Tilsagn vedrørende forbedring af skatteforvaltningen og gennemførelse af grundige udgiftsanalyser bør over tid gøre det muligt at omfordele ressourcer til prioriteter, der fremmer økonomiske resultater og sociale forbedringer. Reformen af mekanismen til fastsættelse af mindstelønninger bør sikre et passende niveau for mindstelønnen, der respekterer sociale og økonomiske prioriteter. Pensionsreformer (det generelle system og særlige pensioner) vil sikre systemets bæredygtighed og øge ligheden og retfærdigheden i pensionsniveauet. Endelig bør forbedringer i digitaliseringen af skatteforvaltningen bidrage til den digitale omstilling. EU's andre fælles prioriteter, nemlig sikring af energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet, behandles ikke direkte i det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, selv om førstnævnte behandles i Rumæniens genopretnings- og resiliensplan.

(34)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, efterkommer nogle af de relevante (12) landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Reformerne forventes navnlig at bidrage til den landespecifikke henstilling, der blev udstedt i 2023 om at efterkomme den finanspolitiske henstilling, hvori Rumænien anmodes om at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud og rette op på uforholdsmæssigt store ubalancer. I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for planen, forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster at falde fra 7,7 % af BNP i 2024 til 4,1 % af BNP i 2031. Størstedelen af virkningen kommer fra reduktionen af det offentlige underskud, understøttet af de reformer, der ligger til grund for anmodningen om en udvidet tilpasningskurs. En langsommere vækst i de offentlige udgifter og en forsigtig indkomstpolitik (moderate stigninger i pensioner og offentlige lønninger, reform af mindstelønnen) forventes at støtte konkurrenceevnen.

(35)

Reformen af mindstelønnen og pensionsreformen forventes at bidrage til at efterkomme henstillingerne i de landespecifikke henstillinger fra 2019 om behovet for at sikre fastsættelse af mindstelønninger baseret på objektive kriterier, der sikrer jobskabelse og konkurrenceevne. Reformer vedrørende omstrukturering af det offentlige udgiftssystem (udgiftsanalyser) og reformen af lønsystemet i den offentlige sektor forventes at bidrage til at efterkomme henstillingerne fra de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 om behovet for at forbedre effektiviteten af offentlige indkøb og kvaliteten og effektiviteten af den offentlige forvaltning. Desuden vil pensionsreformen og reformen af særlige pensioner bidrage til at imødekomme de landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i 2019 om sikring af bæredygtigheden af det offentlige pensionssystem og den langsigtede levedygtighed af pensionsfonde under anden søjle, mens skattereformen og reformen af skatteforvaltningen vil bidrage til at imødekomme de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 om sikring af finanspolitisk holdbarhed og styrkelse af overholdelsen af skattereglerne og skatteopkrævningen. De fleste af de foranstaltninger, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, bør også bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2022 og 2023 om gennemførelse af finanspolitikker med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud til ophør.

(36)

Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)

(37)

Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig forventes hvert tilsagn i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2024/1263 at fungere i kontinuitet og komplementaritet med genopretnings- og resiliensplanen eller partnerskabsaftalen under Rumæniens europæiske samhørighedspolitik og at imødekomme de landespecifikke henstillinger og en eller flere fælles EU-prioriteter.

(38)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.

(39)

Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen andre investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på nogle af de udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og som håndterer EU's fælles prioriteter.

(40)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen reformer og investeringer til støtte for dekarboniseringen af store industrier (stål og kemikalier) ved hjælp af en elektrificering af produktionsprocesserne og ved at gå over til at bruge vedvarende brint eller vedvarende brintbrændsler. Ordningens samlede budget er på 1 mia. EUR, og betalingerne skal foretages i perioden 2025-2031. Finansieringen af denne ordning skal opnås gennem salg af kvoter for drivhusgasemissioner (CO2-kvoter). Planen omfatter også et investeringsprogram for rehabilitering af hovedvandingsinfrastruktur (2,3 mia. EUR) og dræningsinfrastruktur (34 mio. EUR). Disse foranstaltninger vil bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i 2022 og 2023 vedrørende behovet for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og fremskynde omstillingen til ren energi ved at udbrede vedvarende energi hurtigere og forbedre netkapaciteten for at åbne markedet for ny kapacitet. Aspekter vedrørende retfærdigheden i den grønne og den digitale omstilling er ikke beskrevet i planen.

(41)

Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen en ny statsstøtteordning for investeringer til støtte for regional udvikling gennem store investeringsprojekter rettet mod højkvalitetssektorer og støtte til diversificering af økonomiske aktiviteter i de mindst begunstigede regioner. Det samlede tildelte budget er på 450 mio. EUR. Planen omfatter også en statsstøtteordning for strategiske investeringer med tilskud, skattelettelser og administrative forenklingsforanstaltninger (forkortelse af fristerne for tilladelser, direkte tildeling af jord til gennemførelse af investeringer på det offentlige eller private område, der ejes af staten/lokale offentlige myndigheder, tilvejebringelse af transportinfrastruktur og forsyningstjenester, der er nødvendige for investeringerne). Ordningens samlede budget er på 1 mia. EUR, og betalingerne skal foretages i perioden 2025-2031. De sektorer, der vil kunne drage fordel af denne ordning, er: fødevareindustrien, den kemiske industri, medicinalindustrien, metalindustrien, forsvarsindustrien, metalkonstruktionsindustrien, konstruktion af maskiner og installationer, fremstilling af maskiner og udstyr samt elektrisk udstyr. Disse foranstaltninger vil bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om likviditetsstøtte til økonomien for virksomheder, der blev udstedt i 2020.

(42)

Med hensyn til energisikkerhed, som er en fælles prioritet, nævner planen Rumæniens deltagelse i tværnationale energitransportinfrastrukturinitiativer, der har til formål at øge Europas energisikkerhed, herunder den sydlige korridor, BRUA-korridoren (Bulgarien-Rumænien-Ungarn-Østrig) og den transbalkanske korridor.

(43)

Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet henviser planen til nye initiativer til regulering af de generelle retlige rammer for indførelse af faciliteter for investeringer med en betydelig indvirkning på fremstillingsområdet. En af disse faciliteter er en statsstøtteordning, der bl.a. har til formål at dække forsvarsindustrien.

(44)

Planen indeholder visse oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Rumæniens genopretnings- og resiliensplan og disses fordele for Rumænien, og den understreger komplementariteten mellem nationale og europæiske fonde, navnlig med hensyn til større projekter inden for infrastruktur og udvikling af landdistrikter, og at den vellykkede udnyttelse af europæiske fonde beror på en effektiv forvaltning af midlerne herfra samt de midler, der afsættes fra Rumæniens konsoliderede budget.

(45)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Rumænien i relation til EU's fælles prioriteter. Med hensyn til en retfærdig, grøn og digital omstilling henviser planen til støtteordningen for dekarbonisering af industrielle produktionsprocesser ved elektrificering af produktionsprocesser og omstilling til anvendelse af vedvarende brint eller vedvarende brintbrændsler. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, rapporteres der i planen navnlig om behovet for at gennemføre et investeringsprogram for rehabilitering af hovedvandingsinfrastrukturen, statsstøtteordningen til støtte for investeringsprojekter i fremstillingssektoren og investeringer for at sikre den regionale udvikling, herunder store investeringsprojekter. Med hensyn til opbygning af forsvarskapacitet fremgår det af planen, at der er behov for fuldt ud at gennemføre statsstøtteordningen for strategiske investeringer med tilskud, skattelettelser og andre former for støtte, som bl.a. vil støtte forsvarssektoren.

(46)

Overordnet set finder Kommissionen, at Rumæniens plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(47)

Rådet ser med tilfredshed på Rumæniens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(48)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(49)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(50)

Rådet forventer, at Rumænien er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(51)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(52)

Rådet godkender det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Rumænien har fremlagt i sin mellemfristede plan, og som ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, og ser med tilfredshed på bestræbelserne på at kvantificere indvirkningen på væksten og den finanspolitiske holdbarhed. Rådet er enigt med Kommissionen i, at det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Rumænien har fremlagt, berettiger en forlængelse af tilpasningsperioden fra fire til syv år. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, der peger på, at kriterierne i artikel 14 samlet set er opfyldt, idet der også tages hensyn til overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263 ved hjælp af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at reform- og investeringstilsagnene forventes at forbedre vækstpotentiale og modstandsdygtighed på en holdbar måde og understøtte den finanspolitiske holdbarhed. Rådet henstiller til Rumænien, at landet gennemfører reform- og investeringstilsagnene fuldt ud for at opretholde forlængelsen af tilpasningsperioden.

(53)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og påtænkte reformer og investeringer – ud over vurderingen af det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden – som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(54)

Rådet ser frem til de årlige statusrapporter fra Rumænien, som navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet og gennemførelsen af de bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester samt gennemførelsen af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

(55)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Rumænien om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,

1.

2.